Blodritualet (Åben tråd)

Asha

Asha

Krystalisianer

Kaotisk Ond

Race / Menneske/Ork

Lokation / Obsidianøerne

Alder / 37 år

Højde / 173 cm

Krystal 15.10.2014 13:59
En gruppe orker fra Mok'garu-klanen var sammen med Asha draget mod Topalis-øen. Efteråret var faldet over fastlandet, der havde været plaget af flere storme, men her i øens tropiske klima, var varmen stadig overvældende, og Asha følte sig godt tilpas.
Hun havde aldrig før befundet sig på Topalis, og den store vulkan på øens midte var et overvældende syn. Ork-klanen skulle indvige en ny shaman i deres skikke, og eftersom shamanerne troede at der var en særlig magi ved vulkanen, havde de bestemt sig for at holde ritualet her. Det var et gammelt ritualt, der blot gik under navnet 'blodritualet', da det inkluderede flere slagtede dyr og naturligvis en stor mængde blod.

Hvis Asha var heldig, ville hun få lov til at observere ritualet. Hun beherskede sine egne magiske evner godt, og hun legede selv med tanken om at blive optaget som en del af klanens shamaner. Lige nu fyldte hendes position som Mørkets Kriger dog det meste af hendes hverdag, og hun mente også, at det var her, hendes fremtid lå.

Orkerne var begyndt at slå lejr ved foden af vulkanen, og Asha besluttede sig for at gå på opdagelse. Først trampede hun igennem en del af Paradisskoven, der grænsede op til vulkanen, før hun begyndte at klatre op af den stejle side. Her fandt hun en afsats, der hævede sig et stykke over skoven, hvor hun satte sig til rette og så ud over landskabet.
Asha Drakkari // Halvork // Mørkets Ridder


Azra

Azra

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Trold

Lokation / Amazonitskovene

Alder / 25 år

Højde / 215 cm

Hobbit 05.11.2014 22:01
Azra, den to meter høje troldeork havde bevæget sig ud på rejse igen. hvilket selvfølgelig ikke var så unormalt, selvom hun stadig var en ung spirvip blandt de store trolde. Hendes orkgen havde en tendens til at tage over alt for tit, men det betød også at Azra fik langt mere at se end sine medtrolde. Dette betød i dette tilfælde at hun havde forvildet sig ud på Topalis-øen. her havde hun klatret i træer i paradisskoven, og ikke mindst styrtet ned fra dem, når grenene gav efter for hendes vægt, sparket til ametyster på stranden og taget sol en hel dag. Det havde været en dejlig opdagelse. Samtidigmed havde hun leget rundt ved vulkanen. Dog uden at komme alt for tæt på. Den havde en del røg den så ud til at den ville af med.. Når der kom røg ud af ting, plejede det gerne at ville være i fred.

I dag var hun ude i skoven igen og gik og spiste af dens mange forskellige frugter og bær, uden at tænke på konsekvenserne deraf. hun vidste naturligvis heller ikke bedre. Det russede røde hår, var for en gangs skyld ikke et peglemærke i den farverige skov, og hun nød at rende rundt. Dog var det også meget tydelige at det halvstore væsen larmede mere end skovens normale beboere. Azra grinede drilsk og kravlede op i et tygt træ. Her kravlede så højt om som det knagende træ tillod hende og kiggede ud over det som var lige i området. Deriblandt en afsats hvor der nu så ud til at stå en grøn ork. Azra trådte ud på grenen for at få et bedre syn. Dette førte til at træet gav efter for den tunge vækt, og Azra styrtede mod jorden med et højt hvin, efterfulgt af et ret tydeligt bang da hun ramte jorden. Azra havde ingen skade taget, andet end at være lidt rumfortumlet, og kom med små klukkende lyde, som hun børstede blade ud af sit hår.

Asha

Asha

Krystalisianer

Kaotisk Ond

Race / Menneske/Ork

Lokation / Obsidianøerne

Alder / 37 år

Højde / 173 cm

Krystal 02.12.2014 02:13
Varmen var ganske overvældende her på øen. Asha havde tidligere været vant til det tørre, varme ørkenklima i syden, men dette var anderledes. Hun bestemte sig dog for, at hun godt kunne lide det, mens hun tørrede sveden af panden med bagsiden af hånden. Hun havde altid været glad for høje temperaturer.
Som hun sad og halvdøsede på afsatsen, legede hun skødesløst med en af sine adskillige knive. Den blev kastet op i luften, grebet igen og jongleret rundt mellem fingrene.

En lyd nede fra skoven fangede imidlertid pludselig Ashas opmærksomhed, og kniven gled ud af hendes hænder og landede på klippeafsatsen med en klirrende lyd. En eller anden form for skabning var styrtet ned fra et træ, og Asha rejste sig hastigt.
Det kunne næppe være en af skovens faste beboere, for den slags ville sandsynligvis være vant til at bevæge sig i den lumske, men farverige skov. Hun snuppede hurtigt kniven fra jorden og bevægede sig hen mod stedet, hvor hun havde set den faldende skikkelse.
"Jeg så dig godt," halvråbte hun, som hun nærmede sig stedet, trampende alle former for buske og plantevækst ned på vejen. Hun var i den grad nysgerrig efter at vide, hvad det var for en slags skabning.
Asha Drakkari // Halvork // Mørkets Ridder


Azra

Azra

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Trold

Lokation / Amazonitskovene

Alder / 25 år

Højde / 215 cm

Hobbit 07.12.2014 20:26
De småklukkende lyde fortsatte som den store skabning forsøgte at kæmpe sig op på sine fødder igen. Hun hørte tydeligt bevægelsen fra en fremmed i skoven, der nok heller ikke normalvis befandt sig på øen. Azra så efter stemmen og bevægelsen og grinede. "Jeg svær at overse!" kom der grinende fra den gule troldeskabning som fagtede med sine arme for at vise at hun ikke ligefrem var lille, med sin lidt mere en to meters højde.

Azra så nysgerrigt på hunorken, som så ud til også at havde andre træt, men Azra var langt fra sikker. hun havde ikke ligefrem beskæftiget sig meget med orker, og hendes mor, halvorken havde hun heller ikke brugt tid med, da denne døde under fødslen.. Ikke noget der generede den rødhårede trold som satte sig tungt ned på en stor træstup og tog en gren med bær brutalt fra en busk, som faktisk mere lignede en pind med få blade på efter Azras fine behandling. Hun gav sig til at knave i bæerne, hvilket rent faktisk betød at hun gnavede i hele grenen. "Hvem du? Du ligne ikke en her fra"

Asha

Asha

Krystalisianer

Kaotisk Ond

Race / Menneske/Ork

Lokation / Obsidianøerne

Alder / 37 år

Højde / 173 cm

Krystal 08.12.2014 22:29
En gren fra et af skovbevoksningens mange træer havde nær ramt Asha i hovedet, da den svirpede tilbage mod hende, efter hun hastigt havde skubbet den til side. I stedet øjeblik fik hun dukket hovedet og trampet det sidste buskads ned, før hun nåede frem til skabningen, der havde fanget hendes opmærksomhed.
Da hun så den tæt på, stod det hende klart, at dette måtte være en form for trold, og hun måtte lægge nakken tilbage, for at kunne glo på på den, som den stod og gnavede i et større stykke af en busk med bær, som den havde revet løs.

Trolde havde ry for at være lettere primitive - også i orkers øjne - og dens krystalisianske lød dog også en anelse gebrokkent. Hun kunne dog ikke lade være med at trække en anelse på smilebåndet over bemærkningen - troldekvinden var ganske rigtigt rimelig svær at overse.
"Mit navn er Asha. Jeg er kommet hertil sammen med min klan." svarede hun. Hun kastede et blik over skulderen, men hun var kommet for langt væk fra lejrpladsen, til at kunne se eller høre Mok'garu-orkerne.
"Er bærene spiselige?" Hendes blik faldt igen på grenen med bær, der var på vej ind i troldens gab.
Asha Drakkari // Halvork // Mørkets Ridder


Azra

Azra

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Trold

Lokation / Amazonitskovene

Alder / 25 år

Højde / 215 cm

Hobbit 10.12.2014 18:23
Azra skilte sig ikke meget ud fra de andre trolde hvad angik intelligens og hendes meget primitive væremåde. Hun var for det første stadig et barn også. Det gjorde ikke sagen ret meget bedre. Den lille del af ork der var i hende, var alligevel ikke nok til at skinne igennem i andet end at hun ikke helt har samme højde og var en del mere spinkel end andre trolde.

Azra satte hovedet let på og tørede sig under næsen med sin baghånd. "Mig Azra.. Hva klan lave her?" spurgte hun nysgerrigt med hovedet på skrå og gav sig til at knase videre på pinden. Hvilket rent faktisk betød at det hovedesageligt med træ med lidt bærsmag som hun gnavede på. "Ja.. søde bær." kom der grinende fra hende, som hun rev en anden gren til sig og guflede lidt videre. "Du ork ikk?" spurgte hun så, som hun kløede sig på ryggen med den gnavede pind som ikke havde flere bær på sig.

Asha

Asha

Krystalisianer

Kaotisk Ond

Race / Menneske/Ork

Lokation / Obsidianøerne

Alder / 37 år

Højde / 173 cm

Krystal 21.12.2014 00:13
Asha morede sig kosteligt ved synet af den spøjse skabning, hun havde mødt. Hun havde aldrig været tæt på en trold før, og denne her lod endda til at være rimelig fredelig. Noget hun satte pris på, da en trold - især en fuldvoksen en af slagsen - nemt ville kunne slå hende til pindebrænde.
"Min klan er i gang med et vigtigt ritual." Svarede hun. Hun kunne ikke lade være med selv at lyde lidt stolt - hun følte sig som en vigtig person, ved at være kommet med på rejsen. Især nu hvor hun ikke selv var fuldblodsork.

"Jeg er halvt ork, halvt menneske." forklarede hun. De fleste lagde typisk mærke til orktrækkene - mest på grund af den grønne hudfarve. Vidste man noget om orker, var det dog tydeligt, at Asha var noget mindre og slankere bygget end sine muskuløse klanfæller.
Hun plukkede nogle bær fra busken og gumlede eftertænksomt på dem. "De er helt okay .. af planteføde at være." Asha foretrak til en hver tid en god steg frem for at stå og spise bær af en busk. Hun håbede snart at orkerne tilbage i lejren ville tænde bål og begynde at tilberede det dådyr, de havde nedlagt på vejen.
Asha Drakkari // Halvork // Mørkets Ridder


Azra

Azra

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Trold

Lokation / Amazonitskovene

Alder / 25 år

Højde / 215 cm

Hobbit 21.12.2014 01:07
Azra kiggede på hende med store undrende øjne. Ritual.. Hvad gik det nu ud på? og hvorfor skulle de herhen? det var jo bare en ø.. ude midt i det hele.. ja, hvad lavede Azra der egentlig, nu når hun tænkte over det. Nå ja! Udflugt! hun skulle jo prøve noget nyt engang imellem! "Hva det?" spurgte hun nysgerrigt og blev da ikke mindre nysgerrig af at kvinden lød stolt.

Azra nikkede forstående. "Mig forstå.. Mig.. øhm.. mor var.. halv ork, halv trold..." det tog lidt tid at finde de rigtige ord, specielt når hun ikke kunne huske ordet kvart. Det var altså heller ikke nemt at lærer to sprog! det havde været en hel del nemmere hvis der fandtes et! og kun det.
Azra grinede lidt og tørrede sig over munden med bagsiden af sin hånd. "mig bedre lide fisk.. fisk og kød!" svarede hun. Azra spiste da planteføde, so bær og des lige. Men hun foretrak helt bestemt kød! og fisk var nok en af hendes favoritter! hun vidste ikke helt hvorfor. Måske smagen? Men så igen. At kunne knave på en stor fed knogle! det toppede virkelig også mange ting.

Asha

Asha

Krystalisianer

Kaotisk Ond

Race / Menneske/Ork

Lokation / Obsidianøerne

Alder / 37 år

Højde / 173 cm

Krystal 02.01.2015 19:03
Selvom Asha ikke var den store plantespiser, forhindrede det hende ikke at plukke en ny håndfuld fra busken og probbe dem i munden. Bærsaften løb fra hendes ene mundvig, og hun tørrede det væk med bagsiden af hånden. Hun kradsede sig derefter lidt tænksomt i nakken - hvordan forklarede man en trold, hvad sådan et ritual gik ud på? - Uden at afsløre alt for meget om, hvad det rent faktisk gik ud på..
"Det er meget kraftfuld magi. Giver orkerne meget styrke." Sagde hun og nikkede for sig selv. Orkerne i hendes klan havde altid tilbedt Nak’lar, guden for det spirituelle.

Det var en smule svært at forstå hvad trolden sagde, men det gik efter et øjeblik op for Asha, at Azra forsøgte at fortælle hende, at hun også havde orkblod i årerne, og Asha løftede et øjenbryn. "Hvad hed din mor?" spurgte hun nysgerrigt. Ikke at hun regnede med at kende til hende. Hun havde aldrig mødt en halvt ork, halvt trold. Det måtte være lidt af en skabning...
Hun blottede tænderne i et grin og gumlede de sidste bær i sig. "Saftigt, rødt kød er det bedste."
Asha Drakkari // Halvork // Mørkets Ridder


Azra

Azra

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Trold

Lokation / Amazonitskovene

Alder / 25 år

Højde / 215 cm

Hobbit 02.01.2015 19:18
Azra nikkede forstående. Ikke fordi hun var helt med på hvad det var de havde gang i, andet end det var noget magisk. "Mig ikke forstå magi godt... Mig har selv.. ikke voldsomt, men ef..eff.. øhm.. smart..." Nikkede hun bestemt og tænkte på hvad hun selv var i stand til. Hun elskede det faktum at hun kunne se i mørket. Pænt effektivt. Selvom hun ikke helt kunne forklare med ord hvordan det var.

Azra rynkede sine bryn let og tænkte sig om. hvad var det nu hun hed. "Øh...." der kom en lang pause, mens Azra forsøgte at huske. Hun havde aldrig mødt sin mor. Kun hørt om hende, og det var svært at oversætte fra trold til almindelig sporg. "Shu.. Shuzarile..... Steel... øhm... Steelsong... BWagragho Steegiglau på hjem sprog..." svarede hun med et smil og kiggede lidt på Asha, det sidste var blevet brummet rimelig dybt og hvis man ikke kendte sproget, var det generelt ikke til at forstå. Azra tvivlede dog på at Asha kendte hende. Men man kunne aldrig vide. Så vidt Azra havde hørt, var hendes mor nemlig ikke så grøn i det.. men hun var ikke sikker. Azra selv var jo gul.
Azra begyndte næsten at savle ved snakken om mad. "Mig kunne godt bruge bøf nu.. saftig.. rød.. mmmmmmh.." sagde hun lidt fortryllet og bed let videre i grenen. Det smagte ikke ligefrem af kød, heller ikke hvis man forsøgte at forestille sig det.

Asha

Asha

Krystalisianer

Kaotisk Ond

Race / Menneske/Ork

Lokation / Obsidianøerne

Alder / 37 år

Højde / 173 cm

Krystal 05.01.2015 23:05
Asha var blevet træt af at gumle bær, og hun smed grenen fra sig i skovbunden. Herefter satte hun sig på et væltet træ - dette gjorde dog, at hun nu måtte læne nakken ekstra meget tilbage for at se op på trolden. Hun kunne ikke lade være med at trække på smilebåndet af Azras forklaring - nej, hun var vidst ganske godt klar over, at trolde ikke havde det største ordforråd eller forståelse for magi.
Ikke at de ikke kunne bruge magi. De studerede den bare ikke, i hvert fald ikke så vidt Asha vidste.

Navnet sagde som ventet ikke Asha noget. Når det kom til stykket kendte hun ikke rigtig særlig meget til andre orkklaner - hun havde jo også selv tilbragt størstedelen af sin barndom blandt mennesker. Hun kendte dog sin egen klan, og det var her, hun hørte hjemme. "Havde hun en klan?" spurgte hun venligt trolden, imens hun tænkte på, om Azra mon selv havde en form for klan eller familie.
Snakken om en saftig, rød bøf fik Ashas tænder til at løbe en smule i vand. Hun havde ikke spist meget på turen til øen, da hun havde følt sig meget utilpas ombord på den lille båd, orkerne var ankommet i. Hun havde ikke ligefrem den store kærlighed til vand.
Asha Drakkari // Halvork // Mørkets Ridder


Azra

Azra

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Trold

Lokation / Amazonitskovene

Alder / 25 år

Højde / 215 cm

Hobbit 11.01.2015 15:02
Azra trak let på skulderne og kløede sig på skulderen med en lidt eftertænksom mine. "Mig ikke ved.. aldrig kendt hende.. døde da mig baby..." svarede hun og trak endnu engang på skulderen. Om Azra ønskede at lærer sin mor og kende, var hun faktisk stadig lidt usikker på. hun havde vel ikke rigtig manglet hende? hun havde haft de andre børn at lege med, og hun havde haft sin far, selvom han sjældent var der. Hannerne var ikke ligefrem børnepasnings materiale. Faktisk havde Azra brugt det meste af sin barndom for sig selv, og det var vel ikke så slemt? hun fik i hvert fald oplevet en ting eller to ved det.

"Hvor din klan komme fra? Mig selv fra Mørkeskov.. " spurgte hun for at afleve sig selv fra madsnakken. Det duede ikke at blive ved, for så var hun nødt til at finde sig et eller andet og spise. Azra var ikke en fantastisk jæger, men hun havde trods alt sin styrke at helde til hvis alt skulle gå galt. Det hjalp bare sjældent når man ville havde fisk. Hun havde fået alt for mange dukkerter uden gevindst efterhånden. Azra sad lidt og kiggede på den grønne ork, og satte hovede lidt på skrå. "Du meget pæn ork.."

Aethelwulf Timber

Aethelwulf Timber

Jæger, Buebygger, Smed, Lejesoldat (Ikke samtidigt, men alt efter hvad folk har brug for ham til)

Kaotisk Neutral

Race / Varulv

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 198 cm

Timber 22.02.2015 18:42
Timber havde efter lang tids søgen fået tilbudt en ganske okay betaling for at tage med til Topalis som vagt og jæger. Han havde sagt ja da det trods alt var en måde at tjene penge på. Det var dog desværre ikke gået ligesom han eller dem han rejste med havde forventet. de var for det første blevet overfaldet af pirater på vejen, men de lod til at have været i kamp inden de kom til øen, så det havde kun kostet en af de rejsende livet. Det var på selve øen de var rendt i større problemer.
På øen var to af de rejsende blevet nød til at stoppe op og blive et sikkert sted grundet at den ene var blevet overfaldet af et af de mange rovdyr på øen.

Og senere var resten af dem rendt i en gruppe af de orkere der var på øen. En af de kvinder der var med, forsøgte at tale med orkerne, men det havde desværre ikke den ønskede effekt da de blot angreb dem. De var i overtalt, og det lykkedes Timber og to mænd at kæmpe sig fri fra orkerne, hvorefter de alle tre blev adskildt fra hinanden.

Timber havde nu vandret i noget tid gennem skoven, og kunne høre nogen snakke lidt længere henne. Han havde blod på sig efter kampen og fra nogle dyr der havde angrebet ham. Han slæbte selv på et af de dyr der angreb ham. Han bed hurtigt mærke i hvordan deres samtale handlede om mad, hvilket fik ham til at smile nu hvor han tænkte på hvad han slæbte på. Det var et mindre kattedyr lidt større end en stor los.

"Jeg kunne høre jeres snak om mad, så i skulle vel ikke være interesseret i noget kød?"

Hans årsag til at tilbyde det var for det første, for at finde ud af om de kunne hjælpe ham af øen, og derudover også fordi at han ikke ville kunne spise hele dyret alene. Han kunne ikke lade være med at kigge en smule undrende på Azra da hun var en skabning han ikke havde set før, hvorimod Asha kunne han hurtigt se var halv ork, hun var ikke kraftig nok til at være ren ork. Han smed blot dyret på et væltet træ, og begyndte at skære dyret op.

"Er i kommet til med skib?"

Han undrede sig meget over den yngre af dems højde, hun var jo højere end ham. Ikke at det ikke var sket før, men sjældent han havde mødt kvinder eller piger der var højere end ham så det var lidt nyt for ham.
Asha

Asha

Krystalisianer

Kaotisk Ond

Race / Menneske/Ork

Lokation / Obsidianøerne

Alder / 37 år

Højde / 173 cm

Krystal 22.02.2015 19:46
Ashas mor var ligeledes død, da Asha var baby, og et lille sekund kunne hun mærke en form for sympati med væsnet foran sig. Hun kunne ikke lade være med at tænke på, om pigen med troldeblodet altid gik rundt alene. Asha havde trods alt sin klan.
Azra virkede imidlertid let af sind, og Asha viste sine gule tænder i et bredt smil, da hun blev kaldt 'pæn': det var ikke et ord hun ofte hørte. Orker brugte det ikke. De værdsatte styrke - ikke skønhed, og i menneskers øjne var Asha med sit orkblod alt andet en pæn at se på.
"Min klan kommer fra det Nordlige Medanien, men vi har rejst meget .. nu holder vi til omkring Mørkets Skov." svarede hun Azra, en smule nysgerrigt. Asha havde altid kun holdt til i nærheden af Midnatsborgen, hvor mange af træerne var fældet, så der var plads til orkerne og andre medlemmer af Mørkets hær. Hun havde ikke set særlig meget af selve skoven, der åbenbart var Azras barndomshjem.

Lyden af nogen, der bevægede sig gennem skoven, fik dog Asha til at afbryde sin småsnak med Azra, og hun vendte sig i stedet og stirrede ind mellem træerne. Nogen eller noget var på vej: et øjeblik troede hun, at det var en fra hendes egen klan, men skabningen, der trådte ud mellem træerne, var ikke en Mok'garu-ork. Faktisk så han ikke engang ud til at være fuldblodsork.

"Hvem er du?" spurgte hun skarpt, selvom hendes ansigsudtryk ikke var helt uvenligt, som hun betragtede den nytilkomne. Det var interessant at møde én af blandet blod som hun selv, omend hun undrede sig over, hvad han lavede her på øen. Boede han mon her i de varme omgivelser? Asha havde ikke tidligere hørt om orker på Topalis, men det var vel ikke umuligt.
Hendes lilla øjne fokuserede på dyret, som han havde slynget fra sig og var ved at skære op. Hun vidste ikke helt, hvad hun skulle sige til, at han sådan kom brasende, men hun var rent faktisk sulten.
"Ja." svarede hun blot til spørgsmålet. Hun havde ikke lyst til at fortælle for meget, før hun vidste, hvad og hvem, hun havde med at gøre.
Asha Drakkari // Halvork // Mørkets Ridder


Azra

Azra

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Trold

Lokation / Amazonitskovene

Alder / 25 år

Højde / 215 cm

Hobbit 22.02.2015 23:33
Azra lyste op i et stort smil, som hun hørte at Asha ligeledes var omkring Mørkets skov nu! det ville sige at de ville bo tæt på hinanden. Azra havde ikke som sådan mange venner, andet end få bekendte. Mange undgik hende når de så hende, på grund af hendes store bygning og store højde til trods for at hun bare var et halvstort barn. Men Asha så indtil videre ikke ud til at havde store problemer med at tale med trolden. Måske var det den smule orkblod hun havde i sig alligevel. "Ska' du tilbage dertil?" spurgte hun med hovedet let på skrå men blev forstyrret af lyden af en anden tilkommen.

Azra så forvirret på halvorken og kiggede nu frem og tilbage. Der var i Azras verden ret stor sandsynlighed for at de to kendte hinanden, selvom der ikke så ud til at være genkendelse i nogens blik. Synet af mad, fik dog et stort grin frem på Azras læber, som ikke var særlig skeptisk af sig. "KØD!" hun mærkede allerede hvordan hendes mund påbegyndte savlproduktionen og hvordan det kriblede for at komme hen og gnave. Hun stod dog stadig tilbage, mest fordi at Asha stadig stod med en forsvarlig afstand. Azra stod mere eller mindre midt imellem de tog og kiggede fra den ene til den anden. Azra nikkede til hans spørgsmål. Båd virkede som den eneste måde hvorpå man kunne nå til øer på. I hvert fald i Azras verden. "hvor du komme fra?" spurgte Azra gebrokken og så undrende og nysgerrigt på hvordan han skar i dyret. At hun var den højeste i selskabet var ikke en undren for hende. Racen sagde vel sig selv, at det var sådan det hang sammen.

Aethelwulf Timber

Aethelwulf Timber

Jæger, Buebygger, Smed, Lejesoldat (Ikke samtidigt, men alt efter hvad folk har brug for ham til)

Kaotisk Neutral

Race / Varulv

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 198 cm

Timber 22.02.2015 23:48
Han kunne ikke lade være med at lade et lille smil vokse frem på hans læber da han hørte iveren i troldens stemme ved synet af kødet. Den halvorkske kvinde lod tværtimod til at være knap så glad for hans ankomst. Han tørrede sig for panden med bagsiden af hånden, da denne varme ikke var oget han foretræk eller havde det rart med, men han var en smule strandet så han havde ikke noget valg.

"Ja kød... Og jeg er kommet med båd til øen med nogle der ville på eventyr og havde brug for vagter, men alle undtagen 2 andre end mig er med garanti døde hovedsageligt af nogle orker. Jeg må sige jeg havde ikke forventet at møde orker her på øen"

Han fortsatte med at skære skindet af dyret, så han kunne komme ind til selve kødet, han kunne fornemme på trolden at hun i hvert fald ikke havde nogen behov for at få kødet tilberedt. Han vendte dog langsomt sin opmærksomhed mod den kvindlige halvork og svarede nu på hendes spørgsmål om hvem han var.

"Jeg går under navnet Timber, og er blot en simpel halvork der forsøger at tjene til livet. Jer?''

Han nikkede blot til dem begge da de begge sagde de var kommet til øren med båd, han skulle blot være sikker. Han tog fast i dyrets ben ved hoften hvor han havde fået skindet af. Han tog godt fast og hev det så ud af soklen i hofteknoglen, han gjorde så det samme ved knæet på det ben, så han nu havde to stykker. Han kastede det store stykke til trolden og rækte det andet frem til halvorken, men dog med en sigende og spørgende mine.

"Eller skal det tilberedes først?''
Asha

Asha

Krystalisianer

Kaotisk Ond

Race / Menneske/Ork

Lokation / Obsidianøerne

Alder / 37 år

Højde / 173 cm

Krystal 24.02.2015 09:50
Det virkede tydeligt som om en af Azras største glæder i livet var mad, med den iver hun lagde for dagen ved synet af kødet. Asha kunne dog også tydeligt mærke tomheden i maven, og hendes blik var fast rettet mod dyret, der var ved at blive gjort klar.
En kort usikkerhed gled dog over Ashas ansigt, da halvorken nævnte de problemer, hans rejsekammerater havde haft. Der kunne ikke være tvivl om, at det var orkerne fra hendes klan, Mok'garu, de var stødt på. Ville han angribe hende, hvis hun sagde, at hun var ankommet sammen med orkerne? Lige nu virkede han venlig nok, men hun vidste ikke, hvad han kunne finde på.

Hun rakte ud efter kødet, før hun svarede. Om ikke andet, kunne hun få noget i maven først, hvis det skulle blive til kamp. Mok'garu-orkerne spiste både råt og tilberedt kød, og selvom Asha egentlig foretrak noget, der havde været en smule over ilden, var der ingen der skulle sige, at hun ikke kunne spise det råt. Hun havde lidt for ofte skulle høre for sit menneskeblod.
Hendes skarpe hjørnetænder flåede en del af kødet af, og den røde saft løb ned af hendes hage. Hun tyggede af munden, før hun endelig vendte blikket mod Timber og svarede. "Mit navn er Asha, og jeg er også halvork. Jeg kom hertil sammen med min klan af fuldblodsorker." Hendes blik var fast rettet mod den mandelige halvork for at se hans reaktion.
Asha Drakkari // Halvork // Mørkets Ridder


Azra

Azra

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Trold

Lokation / Amazonitskovene

Alder / 25 år

Højde / 215 cm

Hobbit 24.02.2015 12:21
Azra havde svært ved at høre efter hvad der blev sagt, som hun tog køllen til sig og ufortrøden gav sig til at gnave på liven lyst. Hun var ikke ligefrem vant til at folk delte mad med hende af egen fri vilje. Hun havde en tendens til bare at tage. Det bløde røde kød og saften frembragte et glad smil på hendes læber som hun tyggede vidre og mæftede saften løbe ned af læber og hage.
Azra løftede kort hovedet med et undrende udtryk, men blev hurtigt grebet af kødsaftens lugt igen, og hun var fortabt i kødstykket.

Til rent held hørte Azra alligevel spørgsmålet, tørrede sig over munden med sin håndryg og smilede fjoget. "Mig Azra! Troooold!" brummede hun grinende og tyggede videre, mens hendes nysgerrige øjne kiggede frem og tilbage på begge parter omkring hende, og den anspændthed som var at fornemme, specielt fra Ashas side. Azra selv brød sig ikke om konflikter og tog sig selv i at ville bakke væk, men blev alligevel stående præcis hvor hun var, med et vagtsomt blik. Hun vidste endnu ikke hvems side hun skulle vælge. Asha havde været flink ved hende, og talt med hende uden fordom, men manden havde givet hende mad og virkede heller ikke videre fordomsfuld. Det var en svær beslutning for et i forvejen lavt tænkende hoved. Så derfor valgte hun blot at spise videre og iagtage imens. Hun ville blande sig hvis det blev nødvendigt, men kun hvis hun mente det var nødvendigt selvfølgelig.

Aethelwulf Timber

Aethelwulf Timber

Jæger, Buebygger, Smed, Lejesoldat (Ikke samtidigt, men alt efter hvad folk har brug for ham til)

Kaotisk Neutral

Race / Varulv

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 198 cm

Timber 24.02.2015 15:21
Han smilede bare roligt til trolden, venligt oog kunne ikke lade være med a blive overrasket over hendes glæde og venlighed i måden hun fortalte at hun var en trold på. Han slap kødet han havde rakt til den anden, og nikkede blot til det hun sagde omkring at hun var kommet med orkerne til øen, og han var ikke som sådan sur, han havde ikke haft noget problem med at kæmpe sig ud det eneste problem var at han nu ikke havde en vej fra øen.

"Aha, så det er jer jeg skal beskylde for nu ikke at have en vej af den her tåbeligt varme ø?''

Han så blot på hende han havde ikke noget imod hende selv. Der var ingen grund til at hade dem, da han jo kendte til orkerne og vidste at det blot var en del af deres livsstil og at for dem var han jo bare det forkerte sted på det forkerte tidspunkt.

"Men hvad er jeres årsag til at være her på øen? Det virker ikke just som et sted det er normalt for orker at komme, i hvert fald ikke de orker jeg kender.''

Han kiggede over på Azra roligt, gad vide om hun var rejst med orkerne her over? Eller var det blot et tilfælde at hun også var der, han rystede en smule på hovedet af sig selv og sine tanker, og hev så et ben af dyret og begyndte selv at spise, det var underligt at spise råt kød der var varmt, han havde vant til hovedsageligt at spise råt kød oppe i det kolde nord, hvor maden var meget federe, hvilket fik ham til at spise mere agressiv i hans spisevaner.

"Hvad med dig Azra, er du også kommet til sammen med orkerne?''
Asha

Asha

Krystalisianer

Kaotisk Ond

Race / Menneske/Ork

Lokation / Obsidianøerne

Alder / 37 år

Højde / 173 cm

Krystal 24.02.2015 20:47
Asha begyndte at slappe lidt mere af, da det så ud til, at halvorken ikke bar nag. Det lod ikke til, at dem, der havde måtte lade livet i orkangrebet var nogle, han havde noget form for bånd til. Ashas tanker gik et øjeblik til klanen, imens hun gumlede kødet i sig. De havde sikkert ikke været begejstrede for at blive forstyrret i forberedelserne til ritualet.
Med lidt større venlighed i blikket nikkede hun til Timber, og svarede - dog lidt vagtsomt - på spørgsmålet. "Vores klan har et ritual at udføre her på øen. Der er meget magi i den gamle vulkan." Hun kunne ikke helt skjule vigtigheden i sin stemme - hun følte sig stadig beæret over at være kommet med på rejsen. Nu håbede hun blot, at klanen ville lade hende se ritualet.

Det var dog rigtigt, at der ikke var mange orker, der hørte til her på øen. Klimaet var for varmt og fugtigt, og orker følte sig generelt ikke godt tilpas i skove. Asha selv havde også følt en vis modvillighed over at skulle trampe gennem budskadser og undgå at blive indfanget i hængende lianer, selvom det varme klima føltes behageligt.
Hun betragtede et øjeblik trolden, der spiste, og besluttede sig for selv at lade Azra svare på spørgsmålet. Hun kunne godt have brug for at træne sine taleevner, og det gav Asha tid til selv at spise færdig.
Asha Drakkari // Halvork // Mørkets Ridder


0 0 0


Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu:
Lige nu: 0 | I dag: 1