Nu hvor den gamle kroejer, desværre, ikke længere er hos os og det gode folk i Medanien er vendt tilbage for at genopbygge dette dejlige sted, efter den store brand for år tilbage, så er det selvfølgelig også på tide at den nye kroejer kom på plads og pladsen er blevet af tage af J. Flint. En person som har glædet sig utrolig meget til at være med til at genopbygge Værtshuset og ikke mindst hele byen.

James havde glædet sig meget til denne dag. Dagen hvor Værtshuset endnu en gang ville åbne op med en ny ejer og en smule nyt inventar, James havde besluttet at meget af det gamle skulle smides ud og derefter havde han brugt både dag og nat i mange måneder på, selv at lave nye stole og borde helt fra bunden, det havde været et stort stykke arbejde, men det var det hele værd, han glædede sig meget til at kunne have sin egen kro. Men sådan i helhed så lignede kroen faktisk sig selv, han havde ikke flyttet rundt på nogle af rummene og etagerne var stadig som de altid havde været, dem havde han fundet fine nok til sine gæster, men det kunne være at når han havde fået ny tid at de også kunne få lidt nyt inventar.

Han havde gået hele dagen og gjort de sidste par ting klar til den nye åbning. Gryderne syede ude i køkkenet og uden for indgangen til værtshuset stod der to store bål hvor der over dem begge han to store svin som havde hængt og stegt lige fra morgenstunden, han håbede inderligt at der ville komme en masse gæster og hilse på og ønske ham tillykke. Og han skulle da heller ikke vente længe før de første glade gæster kom spadserende hen ad vejen og kom ind og hilste på og så kunne James servere de første øl og få de første penge i kassen.

(Dette er en åben tråd som altid kan tages i brug, handlingen ovenover behøves ikke at blive fulgt når tråden er gammel nok)

Makoto havde længe hørt om genåbningen af værtshuset og selvom han ikke ejede noget af værdi, var han taget herhen alligevel før at lykønske den sikkert meget glade ejer af stedet :D
Først og fremmest kom Makoto vidst en anelse for tidligt for det så ud somom han var den første på stedet, men det gjorde ikke noget. Han var bare glad for at her i det mindste var nogen at snakke med og med nogen mente han selveste James Flint. Han havde hørt rygterne gå og godmodig som han var havde han naturligvis i sin nysgerrighed søgt mod stedet.

Makoto måtte dukke hovedet med det kastanjerøde hår en smule for at komme ind af døren, men det var han så vant til så det var ikke noget han tænkte over. "Hallehøj! ^^" Smilede han glad og vinkede med et stort, venligt smil for at melde sin ankomst. Han tørrede alle fire hove af i dørmåtten inden resten af hans store krop fulgte med indendørs. Han havde ikke råd til hestesko så der kunne slidt sidde lidt skidt under hans hove og han ville så nødigt snavse det fine nye sted til. Han så rundt og blev helt glad indeni ved tanken om at han var på et rigtigt værtshus! Han indsnusede den milde, blandede duft af nyt træ fra møblerne og helstægt pattegris fra bålene udendørs som trak herind ganske stille og roligt.

Ak ja, her kunne Makoto sagtens få DAGE til at gå. Der var sådan en hyggelig stemning trods her ikke var mange væsner og personligheder endnu, men det skulle nok komme. Måske skulle han i stedet for at vente, gå ud og sprede rygtet? Han skulle lige til at dreje rundt da han fik øje på James Flint og smilede venligt til ham hvorefter han med et par hurtige skridt gik helt hen til ham, dog på passende afstand til ikke at være nærgående. Her rakte han sin højre hånd frem til en hilsen. "Makoto Viltess ^^" præsenterede han sig med et opmærksomt blik på herren foran sig. "Det er godtnok et flot sted du har her! Her vil jeg da gerne tilbringe aftenen ^^" prøvede han lidt akavet at starte en samtale.

De få gæster som nu havde fundet frem til værtshuset, havde allerede fundet en plads ved et af de mange borde som stod I huset og var I fuld gang med forskellige samtaler og hver deres krus med mjød, den første til de ny ankomne var på husets regning, bare for at gøre en god gerning, og det skulle nok sprede sig hurtigt. Lige sådan James han havde forstillet sig. Han smilede glad ud over salen og der gik ikke længe før flere gæster kom forbi for at ønske tillykke og en af dem som James lagde mest mærke til var en ung kentaur som måtte bukke sig for at komme ind ad døren, men det havde han jo ikke tænkt hel over, men igen det var ikke ham der havde bygget selve huset. Men det var generelt ikke mange kentaur som James havde set i sit liv, for de levede normalt steder hvor han ikke kom så ofte.

”Godaften min gode mand” Sagde han høfligt, da kentauren hilste på. ”Kom de bare inden for. Ja du må undskylde at døren ikke er høj nok, men sådanne ting er jo svære at finde ud af, det havde de nok ikke tænkt over da de byggede huset” Han tog et viskestykke og begyndte at tørre et par tomme krus af for vand og lidt efter kom kentaueren over til ham for at præsentere sig selv og da han rakte sin hånd ud, tog James fat i den med et fast håndtryk, ” Velkommen Makoto, De kan bare kalde mig Flint” han lagde viskestykket fra sig og tog et nyt krus og begyndte at hælde en omgang mjød op i kruset og skubbede det hen til Makoto ”Værsgo, i dag er den første på huset” Han smilede venligt.

Makoto smilede stort og glad da han fik hældt mjød op! Hans aller først mjød som var ham givet og ikke nødvendigvis stjålet sammen med de knejter han i sin til hang ud med. En stor gruppe af unge kentaurfyre havde også været en stor mundfuld for enhver værtshusejer, men ikke i dag. I dag var Makoto alene, for han havde mistet sine venner, sin familie og sin slaveejer. Han var alene på så mange måder, men i aften ville han feste, og han skulle næbbe være den der kom med dårligt humør! Nej Makoto var glad og tilfreds for ligemeget hvad verdenen kastede på ham, skulle han nok klare det og alting blev trodsalt bedre bare man tilføjede et smil.

Makoto tog imod kruset ganske forsigtigt og så ned på det, så op på Flint... Hans nye ven. "Wow.. Tak! :D" sagde han hurtigt og ville gemme lidt på sin mjød. Den skulle vare hele aftenen for Makoto havde ingen penge og han ville derfor nyde sin mjød i et fredsommeligt tempo. "Det med døren." startede han ud. "Det gør ikke noget. Jeg er så vant til det ^^ Jeg kan bare lade vær med at vokse mig så høj ^^" undskyldte han roligt og en smule forsigtig, han så op på værtshusejeren igen efter kort at have slået sit blik over på døren. Han tillod sig at blive stående og tog en lang tår af sin mjød, vendte den i munden og sank langt om længe da det var somom hans smagsløg var blevet immune overfor smagen for en kort stund. Han elskede den lidt syrlige sødme som mjød bragte med sig. Herefter satte han kruset ned på bordet igen og brummede nydende over smagen. Jo.. Det var en god mjød. Han lukkede øjnene og smagte efter på eftersmagen og åbnede dem så igen for endnu engang at se på Flint med sine blågrønne øjne.

James var glad for at der nu var mødt det antal af kunder som nu var mødt op, men han håbede at der ville dukke flere op og lave en stor fest sammen med ham, det meste af natten. Men han nød sin første dag med åbningen af hans nye sted, han var en stolt mand sådan som han stod der bag baren og skænkede mjød op til kunderne.

”Ja velbekomme, min unge mand” var James’ svar på Mikotos venlige kommentar da han havde givet ham mjøden, men nu var den første til alle mand på husets regning, men det er godt at gøre folk glade, det hørte også det jobbet som kro ejer. ”Tænk du ikke på det, det er ikke noget at undskylde. Du kan ikke gøre for at du vokser som du gør, i forhold til mig vokser du ikke ud ad” Han klappede sig på sin tykke mave og slog ud i en dyb og høj latter.

Han var tilfreds da han så Mikotos blik som fangede ham efter at han havde taget et par slurke af hans mjød, den virkede til at være tilfredsstillende og det var jo kun positivt, ellers havde han nok også fået det af vide af nogle af de andre kunder, for så havde han nok ikke været så populær alligevel. ”Det glæder mig at nyder min mjød, jeg er også selv glad for den”

Makoto lo ganske mildt ved sin nye vens kommentar og efterfølgende latter. Han var en finurlig fætter. Makoto blev enig med sig selv om at ham kunne han nu godt lide. Han var flink og sjov og virkede heller ikke til at have noget imod Makoto selv.
Han lod en hånd berøre den bløde bordplade og syntes godt om følelsen af det. Det var blevet lavet godt og behandlet godt. Hvis han en dag fik hus og hjem, ville han have et bord magen til, besluttede han og spurgte derefter venligt. "Hvem har lavet bordet her? ^^" af nysgerrighed, men også fordi han senere ville bestille et bord i hans drømme om en dag at have råd til det. Han ejede intet lige nu, end ikke penge eller tøj.
Makoto tog endnu en langtrukken tår af sin mjød. Det smagte så godt at han måtte minde sig selv om hele tiden at spare på drikkelsen. Da sagde Hr. Flint... eller Flink om man vil være i Makoto's verden, at han selv var ret glad for sin mjød. "Hvis jeg nogensinde får penge, vil jeg meget gerne bruge dem på din mjød!" Roste Makoto endnu engang mjøden og stoppede sig selv fra at tage en tår mere. "Du kender vel mange heromkring. Kender du nogen der har brug for en ekstra hånd for kost og logi..?" spurgte Makoto endelig. Det havde taget ham tid at tage sig sammen til at spørge.

James var glad for at kunne frembringe lidt smil og latter ved brug af han gode humør og ikke mindst han gode humor, det var to ting han satte pris på, både hos andre og ikke mindst hos sig selv og han synes selv at han selv havde en meget god humor og så hjalp hans egen dybe latter også med til at få andre til at grine, de plejede folk i hvert fald at gøre, men det synes han jo var sjovt.

Til spørgsmålet omkring baren måtte han være Makoto et svar skyldig, det havde nok været den gamle ejer, for det var ikke James selv, det var kun de borde og stole som kunderne sad ved som han lavede. ”Åh.. Det var et godt spørgsmål” Han stoppede sig selv og forsatte, ”Det tør jeg desværre ikke sige, det må have været en af de gamle ejere, for jeg har kun lavet stolene og bordene som kunderne kan sidde ved, baren her har altid stået hvor den står. Af hvad jeg ved af” sagde han smilende og opmuntrende til Makoto, for det var nok en dårlig nyhed.

Han var glad for hans kommentar omkring mjøden og havde nok fundet sig en kunde som ville komme igen og igen, forhåbentligt. ”Åh jo jeg kender da en del rundt omkring i landet, og også selv om jeg er ny her i Medanien kender jeg da et par stykker, men ikke nogen som lige står og mangler lidt hjælp” sagde han og stoppede, ventede lidt og forsatte, ”Andet end mig selv. Jeg kunne sagtens bruge en hjælpende hånd til lidt forskellige vedligeholdelse og sådanne ting. Var det noget?” sagde han glad og smilende.

Makoto nikkede lidt til det med bordet og lod hans drøm om et bord magentil ligge, indtil han så rundt på borderne gæsterne sad ved. "De er meget flotte!" Udbrød han om bordene og stolene han sagde at han selv havde lavet. Det var godt gjort at han kunne lave sådan noget selv. Makoto var overhoved ikke så fingerfærdig. Han kunne snitte en pind og høvle en bjælke, men det var vidst også dét hans evner rakte til.

Da Flint sagde at han ikke kendte nogen der søgte hjælp, blev Makoto en lille smule mut, men lyste straks op i et kæmpe smil da han blev tilbudt job hos Flint. "Det vil jeg mægtig gerne!" svarede han glad og hoppede lidt på stedet med forbenene hvor han trippede som et lille føl der var blevet utålmodigt, simpelthen bare af glæde. Han skulle ikke gå sultent rundt mere. Det var fantastisk!
"Hvornår kan jeg begynde :D!?"

Det var overraskende at han blev så glad og første gang at James havde set en kentaur så og streje og hoppe indendørs, men han var da glad for at det havde været så store en sejr for Makoto, at få et job på værtshuset. Men han stod også og skulle bruge lidt forskelligt hjælp rundt omkring på værtshuset, der var stadig en del som skulle vedligeholdes efter de gamle ejere.

”Jeg er glad for at kunne hjælpe, og så kan du hjælpe mig. Du kan få et af værelser oven på i mens du er medarbejder på værtshuset og så skal du jo egentligt bare hjælpe mig med vedligeholdelse af værtshuset, mange af værelserne mangler lidt forskelligt og sådan, så det er sådanne ting du kommer til at hjælpe mig med” sagde han smilende. Han var da glad for at han kunne tilføje en til sin stab, pigerne som havde rendende kunne ikke klare værelserne samtidig med så det var fint at få Makoto til det.

”Jamen jeg synes da du skal holde fri i aften og så få lidt mjød og sådan, og så kan vi jo se på det i morgen når vi en gang er klar til at åbne værtshuset op igen”

Makoto jublede lidt og var helt vildt lykkelig indeni og udenpå. Han havde lidt svært ved at forstå at han skulle holde fri i dag, for han havde jo været vant til at der var noget at lave hver dag, men selvfølgelig var det også aften og det var begrænset hvad man kunne præstere i den dunkle belysning. Han greb ud efter Flint's hånd og rystede den grundigt hvis han fik fat. "Mange mange tusind tak! jeg vil gøre alt!" fortalte han glad og så Flint i øjnene med sine egne blå-grønne. Aldrig havde Makoto mødt så flink en mand!
Makoto lod manden gå igen og strålede ellers af begejstring så mange folks opmærksomhed var rettet på ham selv efter han havde taget sig en lille dans på gulvet foran baren.