Beon fik rettet sit blik mod cellekammeraten med et undrende blik. Han tvivlede stærkt på at hun havde været ude på en nattelig vandring for at hente ting, og hvordan hun kunne have noget til ham var en undren. ikke destro mindre rejste han sig og bevægede sig roligt og lavmelt hen imod hende, som han satte sned ned ved hende igen. Han nåede ikke at stille spørgsmål før hun fortsatte med at forklare.
Hendes forklaring om ryggen gav mening og han gav hende ret. Sårerne havde ikke haft godt af at være nede i fangekælderen på det beskidte og slambelagte gulv.

Han lod hende tale før hans egen stemme tog over for at stille spørgsmål. For han var ærlig talt nysgerrig. "Hvor har du tingene fra?" var det første og bestemt indlysende spørgsmål som svagt blev udtrykt. Der var ingen grund til at fange nogle af vagternes opmærksomhed. Det tog lidt gennemtænkning at forstå at hun havde så meget som kunne hjælpe, og han havde vitterligt ingen anelse om hvorfra det kom eller hvordan det kunne lade sig gøre. Men det bragte alligevel en betryggende stemning i hans sind. "Det bliver også nemmere at komme ud, når ryggen er bundet ind.. Men vi må være hurtige. Vagterne vil bemærke hvis en af deres fanger har fået bandager over sine skader.." Beon holdte sig i den samme lave og let hæse toneleje, hvorefter han tog en dyb indånding.

Gloria viftede lidt med det bløde forholdsvise friske brød foran ham da han ikke tog det med det samme. hun rullede lidt med skulderne af at side i samme stilling lidt for længe. hun kunne godt mærke at hun ikke havde sovet meget og at hun havde snakket lidt mere om natten for hun var stadig hæs.
"De sidste par dage har der været en lille pige der kendte dig. hun ville dig bare det bedste og jeg fortalte hvordan du kunne få det bedre." Gloria sendte ham et lille smil
"du har åbenbart gjort lidt indtryk på mørket her i borgen"

Gloira nikkede hun havde allerede tænk tanken. hun tog den jakke hun noglegange havde brugt som hovedpude nogle gange havde haft på hvis det var for koldt. og rev med et hårdt ryg et ærme af som hun hurtig bandt nogle knuder på. "her bid i det. for det her kommer til at svige" hun ville helst ikke alarmere vagterne hvis de fandt interasse for Beons lyde der med garenti ville komme når hun rensede såret.
hun gav tag til at han skulle ligge sig på maven og valgte så at fortælle videre om den natlige besøger. "I starten virkede hun en smule underlig, og som hun var mere intelligent end hun gav sig udtryk for at være, men efterhånden fik hun et barnlig islet over sig, hun ville faktisk bare gerne høre eventyr om steder udenfor mørkets borg." stemmen lav og afventende på at Beon skulle gøre sig mentalt klar til en omgang smerte der heldigvis ikke matchede det han allerede havde været igennem, men som stadig ville gøre helveds ondt.

Beon smilte underholdt over hendes viften med brødet foran næsen på ham, før han tog imod det. Af en eller anden årsag havde spørgsmålene været mere påtrængende hos ham, end sulten. Et mirakel i sig selv, men som han mærkede hvor blødt og frisk brødet var i forhold til noget af det rødenskab de havde fået af vagterne, tog sulten over og han gav sig med det samme til at bide i brødet.
Det var en befriende følelse og smag der formede sig og han mærkede hvor lettet han synes at blive bare ved den første bid. Al rolighed og afslapning svandt ud af hans krop i få sekunder, som en lille pige blev nævnt og han stoppede fuldstændig med at tygge, for at stirre lidt på Gloria. "Øhm.. ja.. åbenbart." kom der hæst fra ham, som et lille smil kom frem. Han havde mindst af alt ventet at den lille, ekstrem skræmmende, pige kunne finde på at komme ham til undsætning. Det var ikke ligefrem fordi at han havde gjort det store for hende. "Ikke at jeg vil betegne hende som en fra mørket.. Hun er kun et barn.. Et barn som virkede meget overrasket over det faktum at jeg ikke slog hende." Han havde ikke ligefrem haft mulighed for at snakke med nogen omkring sit møde med Maralinda, og langt fra lyst som Melkor var kommet ned af gangene og havde set dem. En tanke som fik Beon til at lukke sine øjne kort. Han kunne bilde Gloria ind at det var der han blev fanget. Det ville pynte på historien. Men hans mund var for tør og stemmen for hæs til at ville tillade ham at snakke ret meget mere om det emne.

Let modvilligt ragte Beon sin hånd frem og tog imod det beskidte stykke stof som ville fungere udemærket til at blokere eller blot mindste de lyde af smerte som uden tvivl ville blive udtrygt. Ikke at Beon synes at det var særlig glædeligt at skulle mærke mere smerte, selvom det var nødvendigt. "Jeg glæder mig allerede." kom der dystert og lavmeldt ud af at suk som han holdte lidt hårdere fast i stoffet.
Beon fulgte hende henvisning som samtalen fortsatte lidt længere omkring den lille pige, og Beon mærkede de kolde sten mod sin overkrop. Han sukkede dybt og lukkede sine øjne i for at få mere styr over sine tanker og ikk mindst frygten for smerten. "Hun virker heller ikke til at havde oplevet meget medgang i sit liv, ud fra mit møde med hende.. Alligevel har hun beholdt et barnligt sind. det var imponeret og ret uvant for hvad Beon havde set igennem sin tid at mørket havde haft sine fingre i. Men dette var ikke hans største bekymring lige nu. Uden at sige noget videre, bed han fast i stoffet og tog derefter let fast i ujævnheden der var i stenene som fungere som deres gulv. Herefter blev der trukket en dyb indånding, som han slappede af i sin krop og lukkede sine øjne. Afventende på det uundgåelige.

Gloria lagde ikke så meget mærke til Beons reaktion på pigen men hun så op da han tydeligvis tøvede på hendes udtagelse. hun så lidt længere tid på ham som for at han skulle forklare, og nikkede da han kom med sin observation af pigen. et barn der havde formået at beholde sit barnlige sind. i hvert fald i en vis grad. hun vendte tilbage til sit arbejde og så først op med et dystert grin da Beon tydeligvis ikke glædede sig til det ekstra smerte han ville blive påført. "Ja hvem glæder sig ikke til en gang sårrensning, det er det sjoveste på jorden" hendes stemme dyppede af træt sakasme, i et forsøg på at være sjov men mislykkes og det kom ud som galgenhumor istedet.

Gloria så ned på Beons bare ryg, og trak vejret dybt "nej det er nok det" mumlede hun mens hun ventede på at Beon gjorde sig klar til det uudgåelige og begyndte på arbejdet med at rense sårne med sit hjemmelavede sårvand. hun mærkede rygne fra beons smerte men forsatte hurtigt videre for at få det overstået. det begyndte at bløde igen hvilket var et godt tegn.

Efter rensingen og for det skyllet i rent vand, fandt hun de rene forbindinger og holdt dem på og indekerede til Beon at huns kulle sætte sig op. for at hun kunne få ham forbundet ordenligt. hvilket gav en del mere kropskontakt end de havde været van til. "JEg ved hvordan vi kommer ud, der er nogle gange der fører hen til en ubrugt udgang ved et vandfald." hviskede hun stille mens de nu alligevel sad så tæt, og dette var noget ingen måtte vide der blev snakket om "vi kan komme forholdsvis hurtigt afsted nu, mit BLod vil ruste træmmerne over i hjørnet nok til vi bare kan rykke træmmerne fra hinanden og komme ud" fortsatte hun mens hun samtidig så efter om der var vagter i nærheden. i øjnkrogen holdt hun også øje med Beon og hvordan han tog nyheden.
Til sidst tog hun resten af jakken i hånden og sukkede lidt før også denne med lidt besvær bliv revet i lange stykker. disse brugte hun til at dække den hvide forbinding så det ikek så, så i øjenfalden ud, beskidt og klam som jakken nu var.

Noget der var forsøgt som et tørt grin, men blev mere en til brummen, forlod Beon som svar på hendes udtalelse. Han var ikke ligefrem ivrig efter at skulle til at få smerte at føle igen. Alligevel kunne han ikke lade hver med at tænke, at det umuligt kunne være værre end hvad han i forvejen havde været udsat for.

Det var til stort held at Beon havde taget en dyb beroligende indånding før vandet blev påført. At mærke selve vandet var ubehageligt i sig selv, men lige så snart at Gloria gik i gang med at rense, gjorde Beon alt for at ligge stille. Det kunne ikke undgås at der kom et enkelte ryk igennem ham engang imellem som han pressede sin kæbe så hårdt sammen om stoffet at selve kæbestukket begyndte at blive let ømt. Det forhindrede ham i at komme med alt for mange høje lyde, men blokerede alligevel ikke helt den lave jamren som rensningen fortsatte.
Det var en underdrivelse at sige, at Beon næsten faldte sammen af lettelse i hele kroppen, som der blev skyldet efter med ren vand. Det betød at det værste var overstået. I hvert fald hvad såret angik.

Med lidt besvær, med fornyet ømhed, fik Beon sat sig op, klar til at blive bundet ind. Det ville gøre en del ting nemmere at håndtere. Såret ville ikke få nær så meget luft, men det var favorabelt dette sted, nu han tænkte efter. Dertil var tanken om den lille ekstra beskyttelse som forbindingen kunne give, alt hvad Beon i øjeblikket virkelig behøvede. Halvt bedøvet af smerte og afslapning over at det endelig var overstået, var Beons observante evne gået let i dvale. Det var først som Gloria begyndte at hviske at det gik op for ham at de lige nu var tættere på hinanden end nogensinde før. Det var uundgåeligt for at hans ryg blev ordentlig bundet ind, men Beon var ikke sikker på at han nogensinde frivilligt havde ladet nogen komme så tæt på hans person når han var skadet. En foruroligende tanke egentlig.
"God plan.. Men det er dag.. Selv hvis vi slipper ud herfra og ud gennem vandfaldet, vil orklejren ligge lige foran os. I dagslyset er vi alt for udsat.." Beon havde allermest lyst til at hoppe med på ideen og løbe så hurtigt benene kunne bære ham i dette øjeblik. Men det var simpelthen for farligt i lyset.
Beon vendte hovedet ganske lidt, så de blå øjne lige akurat kunne se hendes ansigt. "Mit bud er i nat.. Der vil orkerne være faldet om i fuldskab, og vi vil have nemmere ved at gemme os" men det skulle så absolut være denne nat! ellers ville det begynde at undre vagterne hvad der var sket med det åbne kødsår.
Herefter syntes Glorias flugtmulighed ud af trammerne først rigtig at ramme ind, nu han havde bekendtgjort sin mening om det andet. Det var mere eller mindre hendes valg alligevel, men han frygtede stadig de mange øjne som var vågen i dagtimerne. "Ruste træmmerne? med dit blod?" han var ikke helt sikker på om han havde hørt rigtigt, selvom han dybest set godt forstod hvad det betød. Men det var stadig en ting han ikke lige var løbet på før i sit liv, selvom han efterhånden havde set en del.

Gloria fik gjort sit arbejde færdig og studerede d et nu. den iturevne jakke dækkede fint de rene forbindinger, men hvis man rigtig studerede det kunne man godt se at det var spil for galleriet.

Gloria lod ham få lidt plads og flyttede sig hen til tremmerne så hun kunne se rundt i gangen. han havde ret det var dagslys, hun nikkede og så tilbage på ham "vi venter til i nat, det skal også have tid til at virke hviskede hun stille. men hun havde stadig blikket ud igennem tremmerne. hun havde et eller andet sted lyst til at tude, så mange fra lyset var hernede og hun kunne ikke gøre andet end at håbe de holdt modet oppe. for hun vidste at hun ikke kunne redde dem alle. måske hvis hun kom hurtigt nok hjem der kunne laves en rednings aktion. men chancen for at de kom så tæt på mørkets borg at de fik dem ud, var lille.

Gloria nikkede og hørte godt vandtroen i hans stemme. da det gik op for ham hvad hun havde sagt. "jern og metaller har det ikke ret godt med mig" svarede hun før hun kryp hen i hjørnet, og med lidt besvær fik skåret sig på en sten så hun havde blod til at smøre på tremmerne. det ville virke og bare oksideret indtil de bare kunne sparke tremmen væk i nat.

Mistroisk, overraskende og umådelig fascineret så han på som Gloria begyndte at arbejde sig vejen frem og tvinge blod frem. Han var ikke videre begejstret for det faktum at hun var nødsaget til at skade sig selv, for at de kunne komme ud med mindre besvær, men Beon skulle nødig snakke. Hans ryg var stadig af udseende af at havde været igennem en kødhakker.
"Kan da være effektivt i perioder." han fjernede ikke blikket af ren fascination som hun fik smurt blod diskret på træmmerne. Det var ikke en stor mængde, men måtte være nok i Glorias beregninger. Det var godt nok til Beon som absolut ingen ide havde om hvordan det lod sig gøre andet end hun måtte være født med denne evne.

Diskret fulgte Beon blikket som Gloria havde sendt rundt. De var mange, og desværre så det også ud til at nogle af dem var i langt værre tilstand. Generelt uberørt tog Beon det ind, og lagerede det. Han kendte dem ikke. Ønskede ikke at vide deres historie eller familie. De var fremmede i mørket. Fremmede tabte sjæle som ikke skulle huskes for ham. At blive for knyttet til opgaven gav også sine problemer. Han måtte holde afstanden der, også selvom han måtte fremstå kold og kynisk. Ellers bristede boblen.
"Glorianna. Få noget søvn. Du har ikke sovet i flere dage. Jeg holder vagt og sørger for at vi er klar til det rigtige tidspunkt." han havde bemærket hendes rytmer og havde indset hver morgen at søvn ikke var kommet hendes vej på samme måde som den var kommet ham. Det var nødvendigt at hun var frisk. At hun ikke ville falde om af træthed på vejen væk eller på anden vis være uopmærksom på grund af træthed.