Caitlin betragtede den ældre pige, som denne nøje overvejede hendes forslag. Ikke så underligt endda, for meget kunne man sige om Amy, men helt hovedløst kastede hun sig ikke ud i tingene. Det kunne virke sådan på nogen, men som oftest var der en gennemtænkning bag. Det var der nødt til at være for at overleve på gaden.
Det gav da også potte at vente og som Amy nikkede samtykkende, bredte der sig et nyt smil på den yngre piges ansigt. Et smil der ikke blev mindre, som det viste sig den anden kom forberedt. "Vil jeg vide hvorfor du render rundt med ler i tasken?" spurgte hun så drillende, mens hun fulgte den andens jagt i tasken med et skævt smil. Selv havde hun ingen taske med, men kun en bæltepung og hvad der ellers kunne hægtes på et bælte. Som et drikkeskind.
Ikke at det viste sig nødvendigt, for før hun havde taget efter det havde Amy fundet sit eget frem og blødgjort leret. "Du er nu helt praktisk at have med rundt." Bemærkede hun, mens hun var en smule glad for at slippe for at være den der formede leret. Hun var ikke specielt sart, men derfra og til frivilligt at snavse sig til var der alligevel et stykke. Som leret dog så ud til at være klar rakte hun nøglen frem og pressede den ned i leret. Det gav et perfekt aftryk, der fik et gavtyvesmil frem, mens hun så op på Amy og derefter flyttede nøglen lidt væk og vaskede den ren med vand fra sit eget vandskind. Nøglen tørrede hun i en klud fra sin pung. "Ingen grund til at skilte med hvad vi har gjort." Hun undersøgte den nøje med blikket efter spor af ler, men fandt ingen.
"Skal vi?

Amy kunne ikke lade hver med at smile af Caitlins kommentar. Ja, ville hun virkelig vide hvorfor Amy rendte rundt med ler i tasken? Amy havde alsens mærkeligt dernede i. Det var det mest praktiske og man vidste aldrig hvornår man fik brug for de forskellige ting. Derfor kom der også bare et lille grin fra Amy, som hun fik blødgjort leret. "Erfaring hjælper en del på tingene." svarede hun, mens hun svag grimasse udformede sig som leeret svuppede i hendes hænder. Amy var på ingen måde sart, og kom nemt til at blive beskidt. Hun var ikke vild med det, men den klæbrende og svuppende lyd var ikke ligefrem rar og fornemmelsen var ikke bedre.
"Det ville i hvert fald ikke være smart." påpegede hun og blinkede til Caitlin, som hun forsigtigt skiftede leret over i den anden hånd, efter aftrykket var blevet sat. Hun trængte ret meget til at få vasket sine hænder nu, men det var ikke det vigtigste. "Ja, lad os komme afsted." hun ville overlade spredningen af pungen til Caitlin, nu da Amy var tilgridset.

"Så sandt, åh du vise olding!" grinede Caitlin til Amy, som denne fik vækket leret tilbage til blød form fra den forstenede og udtørrede klump det ahvde været og de ved fælles hjælp fik nøglen afmærket. Derefter så Caitlin lidt fra den rengjorte nøgle til leret og sukkede let. Det var ikke fordi hun brød sig om sin anden form for magi, men den kunne have sin nytte. Ganske forsigtigt holdt hun hænderne ud over leret og koncentrerede sig om at kalde ildens varme frem og sprede den nedefter. Det var ikke meget varme hun kunne kalde frem, men nok til at vandet stille fordampede fra leret og formen af nøglen blev fast. Hun brød sig ikke om ild, men varmen fra den kunne hun håndtere at bruge. "Sådan. Så skulle det være lettere at tage med."
Hun fjernede hænderne og gned dem mod benene til fornemmelsen af varmen var væk. Først som den var det mødte hun Amys blik igen og forsøgte sig med et skævt smil. Så havde hun styr på den opsprættede pung igen, hurtigt tjekket de havde alt og med et lille nik sat af sted tilbage over tagene mod markedspladsen.

Et par gader derfra svingede hun sig ned fra taget og lod pungen med papirer og nøgle falde skødeslæst ned ved nogle kasser lidt inde mellem to bygninger. Det var et sted gadebørn ville gøre holdt og undersøge hvad de havde fået fingre i og efterladt resterne. Hun så sig kort om, før hun med et par spring var tilbage oppe på taget og lod sig falde ned på maven ved siden af Amy. "Så er det bare at vente... Det lyder også som om tøsebørnene er ved at blive ført væk." Hun havde spidset øre i den retning, men ikke fanget det store at bestemme andet ud fra. Ingen skrig betød jo nok pigerne var blevet skippet videre. Hun kunne da håbe for dem.

Amy løftede drillende et øjenbryn af Caitlin og rystede svagt på hovedet. "Aha..." Amy holdte leret frem mod Caitlin, som denne begyndte at bruge en form for magi for at få det tørret. Hun kiggede lidt undrende på Caitlin. Hun var ikke lige klar over at hun besad denne evne, men det var virkelig praktisk! Specielt i dette øjeblik. "Hmm.. Praktisk.." kom der beundrende fra Amy, der fandt en lille klud frem og pakkede det nu tørre stykke ler ind i det og lagde det sikkert ned i sin taske. Hun kiggede derefter på sine fingre, der nu havde tørt ler på sig. Det var faktisk ret ubehageligt som det begyndte at sprække. Hun gned hænderne mod hinanden og forsøgte at smuldre noget af det af igen. Det gik ikke voldsomt godt, men det værste kom af ved denne handling. Amy nikkede til Caitlin, som denne satte afsted over tagene og fandt det rigtige sted at ligge resterne.

Amy lagde sig derefter ned på maven på husets tag og kiggede ned på punktet, rimelig godt skjult fra alverdens blikke. Imens hun lå der, forsøgte hun at få kæmpet sin manke af hår ind i et spænde, så det ikke blev taget af vinden og på en eller anden måde ville kunne afsløre dem. Amy kiggede i retningen af gerningstedet, inden hun vendte blikket tilbage mod det falske gerningsted hvor pungen nu lå. "Det har de godt af." kom der dæmpet og let bittert fra Amy, som tydeligt ikke kunne lide tøsebanden de havde sat op for at havde begået tyveriet. "Men det lyder til at de er sluppet let. Men der er ingen tvivl om at de har forsøgt at stikke os, og du er nok den mest udsatte da du blev set af Baronen." konstaterede hun let tørt og så med et skarpt blik ned på markedspladsen. "Men der er ikke andet at gøre end at vente nu.. forhåbentlig har de også fortalt hvor der er størst sandsynlighed for at finde tyvene eller resterne af hans pung i hvert fald."

Caitlin så op på Amy og trak en smule ubekvem let på skuldrene. "Jah, det kan være det." Hun brød sig ikke spor om den evne hun havde til at kontrollere og skabe ild. Ikke at den var særlig stor, men nok til hun kunne manipulere en smule med ilden når hun var i nærheden af den eller som nu kalde dens varme frem eller den som en lille bitte flamme. Hun gjorde det sjældent for ærlig talt skræmte det hende, når det var mere end varme hun kaldte frem.
Så det var en lettelse at få fornemmelsen af fingrene og lægge det bag sig, som de løb og sprang over tagene med kurs tilbage mod markedspladsen.

"Du er en brutal pige..." svarede Caitlin hende stille, men med et lille skævt smil. Hun havde ikke meget til overs for pigerne, men håbede de havde lært noget af at blive fanget. Endnu bedre var det hvis de også fik en gang hævl når de blev leveret hjemme ved forældrene. Så kunne de måske lære at respektere dem der kun havde gaden. Amys næste ord fik hende dog til at rynke brynene en smule bekymret. "Hmm ja... men heldigvis stjal de jo fra mig. Forhåbentlig vejer det lidt til min fordel.." Hun kunne dog ikke helt slå det hen og vidste baronen havde set lidt for godt på hende og virket lidt for... skarp. Han var ikke som så mange andre adelige hun havde haft kontakt med der så ud til at glemme hende så snart hun forlod deres synsfelt. Så bed hun sig i underlæben. "Tror du byvagterne kan huske os ud fra deres og hans beskrivelse? Det ville være mindre godt..." For at sige det mildt.

Noget kunne tyde på at Amy havde ret i sin næste antagelse, for som de havde ligget og snakket, kom skridt nærmere på gaden og et par genkendelige skikkelser dukkede op. Baronen og hans vagter. Baronen så ud til at have bidt i noget han ikke brød sig om og de blikke han sendte folk fik dem til at pakke sig. Vagterne var også langt mere tydelige nu i deres iagttagelser og søgen. Slet ikke godt. Så spottede baronen et stykke flagrende silke fra pungen og som han gjorde et nærmest usynligt tegn gled vagterne ud. En forsvandt ind i gyden og sikrede den, mens den anden stillede sig ved åbningen og afskrækkede enhver for at gå derind. Baronen selv gik langsomt frem til han spottede resterne af pungen og samlede den op. Et anstrøg af lettelse gled over hans træk, som han så kun krystallerne og inderforet var væk. Resten forsvandt ind under hans jakke.
Som han gjorde det lod han blikket glide rundt i gyden og derefter op efter mod kanterne af bygningerne. Om han så noget eller nogen var ikke til at se, men med en håndbevægelse kaldte han vagterne til sig og forsvandt.
Caitlin slap vejret ud da og skævede til siden på Amy. "Se det var spændende... tror du han spottede os?"

Amy løftede et øjenbryn af Caitlin og et let skummelt smil nåede kort hendes læber. "Og det undre dig.." svarede hun lavmældt, inden hun vendte fokus tilbage til at kigge på hvor de havde anbragt deres fælde. Amy nikkede kort. Ja, det kunne være en stor fordel for Caitlin. Amy havde bare den ulempe at de fleste kunne huske hendes røde hår. På et eller andet tidspunkt ville det også få hende fanget. Men de havde alligevel ingen beviser for at hun havde gjort noget. Hvilket jo var en fordel ved, slet ikke at havde kommunikeret med baronen.
Amy trak let på sine skulder og lavede en let grimasse. "Ved jeg ikke.. Men det er i hvert fald en ting vi skal tage til overvejelse. Vi skal ikke tage for let på det hele." konstaterede hun dystert. Det ville være alt andet end godt hvis de blev opdaget, eller nogen kunne huske dem. Specielt byvager. Det ville bringe frygtelig mange problemer med sig!

Den rødhårede tøs kiggede meget interesseret ned i gyden, og forsøgte at ligge så skjult så muligt, mens hun tittede frem. Det var ikke nemt, men lykkedes nogenlund hvis hun selv skulle sige det. Baronen fik et lettet udtryk som han fik øje på at, det han nok ville betegne som de vigtige dele, stadig lå der. Han samlede resterne op og tog dem til sig. Det var tydeligt at det havde en betydning. Amy lænede sig lidt længere frem til kanten, men nærmest kastede sig ned igen, da baronen vendte sig blik og kiggede op af bygningen de var ved. Her blev hun liggende, indtil hun følte sig sikker nok til at kigge op over kanten igen. Det ville ikke være godt hvis han havde set hende. Det røde hår havde hun ikke været for heldig med. "Ja, men spørgsmålet er om vi kan bruge det, hvis vi ikke ved hvad nøgle og kode hører til!" kom der fra hende, mens hun i et kort øjeblik undgik hendes spørgsmål. "Jeg er ikke sikker.. tror måske han fik øje på mit hår... men jeg er ikke sikker.." svarede hun en smule bekymret og usikkert, mens hun bed sig i læben.

Caitlin svarede Amy med et grin og en hovedrysten. "Ikke det mindste. Du har altid været den fornuftigste af os..." Hvilket desværre ikke sagde så meget, for ingen af dem viste ret ofte den store fornuft. Mest af alt nysgerrighed, dumdristighed og så lige overlevelsesinstinkt. Det sidste især når de tog andre havde fået dem ud i problemer. Ikke noget der helt var i Caitlins tanker nu, hvor de lå på taget og så ned i gyden, men mere svævede som en irriterende tanke udenfor rækkevidde. Ikke langt som baronens var på tale og skabte en smule bekymring imellem de to. "Ikke det her, nej. Ikke med en der har midlerne til at gøre en sag ud af det." Hvad end der blev sagt om byvagterne, så talte penge stadig. Havde du dem kunne du sikre dig mere opmærksomhed på en sag du fandt havde brug for det og trods pungens ringe indhold var Caitlin ikke i tvivl om at baronen havde krystaller nok.

Hun faldt hen i stilhed, som freden på gaden blev brudt og fulgte i stilstand hvordan pungen blev fundet. Eneste bevægelse kom, som baronen drejede blikket opad, og var kun at hun dukkede i skjul. Endnu engang havde baronen understreget at han ikke var en overfladisk person, men en med indsigt i livets skyggesider. Næppe godt. Tavsheden holdt til gyden atter var tom og gaden havde genoptaget sit svage mylder. Da så hun på Amy. Først rynkede hun brynene, så smilede hun skævt. "Det kunne vi vel finde ud af? Se hvad han laver fra en god afstand? Han har i hvert fald fanget min nysgerrighed med det brev der..." At hun nok måtte ændre væremåde og påklædning var noget helt andet, men burde gå, hvis hun holdt sin afstand. Så bed hun sig også i læben. "Forhåbentlig tror han vi blot var ude efter krystaller og blev skuffet. Måske at vi holdt øje med gyden for at se om hvor vred han var?" Hun var ikke sikker, skønt det da kunne være en mulighed. De havde da gjort det ved andre de havde stjålet fra. Der havde de blot grinet synet ned til dem.

Det sagde virkelig ikke særlig meget godt om deres fornuft, at Amy var den mest fornuftige. Nok var Amy ikke dum, men hun havde en tendens til at være lidt for dumdristig og ivrig efter at udforske i jagten efter rigdomme. Har da også nogle gange kostet hende dyr, men i de fleste tilfælde har det også været det værd. Det er selvfølgelig lige indtil fælden klapper.
"Præcis, og jeg har ikke særlig meget lyst til at komme i nærkontakt med en byvagt."

"Du er og bliver den mest nysgerrige.." kom der stille fra Amy som bed sig i læben. hun håbede inderligt at baronen ikke havde set hende. Hendes hår var ikke lige med til at gøre det nemmere at skjule sig. "Men vi kan jo være heldige. Men så opmærksom som han er, tvivler jeg stærkt på at det her bliver ufarligt." Kom der fra hende med et suk, som hun sneg sig til at kigge over kanten igen. Heldigvis havde baronen valgt at fjerne sit blik fra taget igen. "Måske..." Man havde da trods alt lov at håbe

"Ikke igen allerede!" Samstemte Caitlin med en let gysen. Det var efterhånden nogle måneder siden hun sidst havde haft en nærved oplevelse med et par af byvagter, men det sad stadig i hende. Der var en grænse med dem og overtrådte man den var det om at holde sig i mørket til de havde glemt hvordan man så ud igen. Derefter var spillet mere frit for sjov.
Så lo hun dæmpet og skævede til Amy med spillende øjne. Der var ingen tvivl om at hun var den mest nysgerrig af de to og den der oftest stak næsen i ting hun burde holde den fra. Amy skulle dog ikke blive for høj i hatten omkring det, for det var trods alt hende der gerne udpegede hvor det var værd at stikke næsen hen. Hver for sig var de slemme, men sammen tro vanviddet fra tid til anden over og bremserne for det fornuftige forsvandt.

Latteren var dog hurtigt væk igen og aldrig høj nok til at bære væk fra taget. Caitlin så på Amy og nikkede så. "Det var vi, men der er noget der..." Hendes nysgerrighed var ved at tage over for fornuften. Så meget at hun vidste hun måtte følge baronen og se hvad der var at opdage ved ham. Det behøvede dog ikke være med Amy til en start. "Måske bare se hvor han bor..." Med det strakte hun sig og skubbede let til Amy. "Men nu - er det tærtetid!" De havde krystaller at bruge og tærte var en god ting at bruge dem på!
Med det smuttede hun tilbage af taget og væk fra hvor de havde efterladt pungen til baronen.

Amy gøs ved den blotte tanke. Byvagter blev aldrig nogensinde hendes kop te, men heldigvis havde hun opnået altid at flygte fra dem, når det endelig var lykkes dem at fange rødtoppen.
Selvom Amy uden tvivl mente at hun ikke var lige så nysgerrig som Caitlin, havde hun en grum tindens til at finde alle problemerne. Og nok var det for det meste Caitlin der ville udforske, men Amy var lige så tit i problemer.

Amy rynkede sine øjenbryn. Hvor frisk Amy end var på ballade, syntes hun ikke det her var en god idé. "Caitlin.. pas nu på.. Nok er vi to ikke ligefrem kendt for at leve livet på den sikre side. Men... det der er nok lidt for tæt på kanten." Amy kunne naturligvis ikke stoppe hende hvis det var det hun ville. Hun blev dog bragt ud af de mere dystre tanker ved at blive skubbet let til og tærte blev nævnt. Amy smilede og rystede let opgivende på hovedet, men rejste sig dog op og gjorde klar til at følge efter Caitlin. Amy kiggede en enkelt gang tilbage efter baronen og sukkede, inden hun løb efter Caitlin og tærten som snart skulle indtages.