af James » 4. Aug 2009 14:56
James smilte kort og kunne ikke lade være med at grine kort. "Men nu gjorde jeg det og så måtte det være sådan. Men at der er gået så lang tid før vi har set hinanden det virker altså ikke helt rigtigt." sagde han og smilte blot. Der var altså noget over hende som han ikke helt kunne forklare. Det virkede bare ikke rigtigt at hun sådan sad her ved siden af ham. Tænk hvis det bare var et spøgelse? "Hvorfor skulle du ikke forstå noget af det du læser? Du virker altid så klog. Selv de ord du kommer med. Det som om de bare kommer ud af munden på dig uden du rigtigt tænker over det." sagde han og grinte kort. Han nikkede bekraftende til at han næsten ikke spiste noget. "Det er meget lidt. Jeg spiser måske kun en gang om dagen og nogen gange slet ikke." sagde han og trak kort på skuldrende. Han smilte stadig men det forsvandt da hun spurgte om de alle var døde. Han bed sig i læben hvordan kunne hun sige sådan nogeT? Vidste hun ikke det, havde hun glemt det eller hvad havde hun? Måske skulle han bare lade vær med at sige noget. Det ville nok være det bedste. Men han kunne ikke få sig selv til ikke at sige noget til hende. Hvis hun ville høre sandheden så måtte hun jo vide den. Han bed sig lidt i læben igen og nikkede så. "Jeg sad der i flere dage ingen vågnede ingen." hviskede han og vidste ikke hvad han skulle gøre.
((*Slå hovedet ned i bordet* Jeg undskylder mange gange at jeg slet ikke har været på. Jeg skulle virkelig skamme mig *Tage sig selv i nakken*))
James smilte kort og kunne ikke lade være med at grine kort. "Men nu gjorde jeg det og så måtte det være sådan. Men at der er gået så lang tid før vi har set hinanden det virker altså ikke helt rigtigt." sagde han og smilte blot. Der var altså noget over hende som han ikke helt kunne forklare. Det virkede bare ikke rigtigt at hun sådan sad her ved siden af ham. Tænk hvis det bare var et spøgelse? "Hvorfor skulle du ikke forstå noget af det du læser? Du virker altid så klog. Selv de ord du kommer med. Det som om de bare kommer ud af munden på dig uden du rigtigt tænker over det." sagde han og grinte kort. Han nikkede bekraftende til at han næsten ikke spiste noget. "Det er meget lidt. Jeg spiser måske kun en gang om dagen og nogen gange slet ikke." sagde han og trak kort på skuldrende. Han smilte stadig men det forsvandt da hun spurgte om de alle var døde. Han bed sig i læben hvordan kunne hun sige sådan nogeT? Vidste hun ikke det, havde hun glemt det eller hvad havde hun? Måske skulle han bare lade vær med at sige noget. Det ville nok være det bedste. Men han kunne ikke få sig selv til ikke at sige noget til hende. Hvis hun ville høre sandheden så måtte hun jo vide den. Han bed sig lidt i læben igen og nikkede så. "Jeg sad der i flere dage ingen vågnede ingen." hviskede han og vidste ikke hvad han skulle gøre.
((*Slå hovedet ned i bordet* Jeg undskylder mange gange at jeg slet ikke har været på. Jeg skulle virkelig skamme mig *Tage sig selv i nakken*))
af James » 31. May 2009 12:46
James rystede lidt på hovedet og grinte så kort. "Hvis jeg ikke skulle lede efter dig, så skulle du jo hellere ikke lede efter mig. Det ville så svare til at vi aldrig havde fundet hinanden denne dag i dag." sagde han og grinte kort. Han rystede lidt på hovedet af hende og puffede til hende igen. Hvis hun blev ved med at puffe til ham ville han da ende med at få et blåt mærke. "Der kan du bare se. Du læser mere end hvad jeg gør, så derfor burde du altså vre klogere end mig." sagde han og løftede det ene øjenbryn. Han grinte kort og rystede så på hovedet. Han følte en stor glæde ved at være sammen med hende igen. Det kunne slet ikke beskrives. Men der var nu også noget ved det hele der forviret ham. Han kunne ikke fortælle hvad det var, eller sætte ord på hvad det var. Det kunne jo bare være at det var fordi de ikke havde set hinanden længe. "Jeg lever af.. Ja faktisk stort set ingen ting. Jeg spiser ikke så meget mere efter ulykken. Eller ulykke var det jo nok ikke. Men du ved nok hvad jeg mener." han knyttede en hånd. Bare ved tanken om hvordan hans forældre blev myrdet, det virkede bare ikke rigtig.
James rystede lidt på hovedet og grinte så kort. "Hvis jeg ikke skulle lede efter dig, så skulle du jo hellere ikke lede efter mig. Det ville så svare til at vi aldrig havde fundet hinanden denne dag i dag." sagde han og grinte kort. Han rystede lidt på hovedet af hende og puffede til hende igen. Hvis hun blev ved med at puffe til ham ville han da ende med at få et blåt mærke. "Der kan du bare se. Du læser mere end hvad jeg gør, så derfor burde du altså vre klogere end mig." sagde han og løftede det ene øjenbryn. Han grinte kort og rystede så på hovedet. Han følte en stor glæde ved at være sammen med hende igen. Det kunne slet ikke beskrives. Men der var nu også noget ved det hele der forviret ham. Han kunne ikke fortælle hvad det var, eller sætte ord på hvad det var. Det kunne jo bare være at det var fordi de ikke havde set hinanden længe. "Jeg lever af.. Ja faktisk stort set ingen ting. Jeg spiser ikke så meget mere efter ulykken. Eller ulykke var det jo nok ikke. Men du ved nok hvad jeg mener." han knyttede en hånd. Bare ved tanken om hvordan hans forældre blev myrdet, det virkede bare ikke rigtig.
af James » 18. May 2009 10:56
James kiggede på hende og smilte kort. *Mig klog. Nej det kan ikke passe* tænkte han og rødmede kort. Han rømmede sig en gang og kiggede ned i jorden. "Jo altså.. Jeg har jo brugt tid på at lede efter dig. Så jeg har ikke haft tid til venner eller kærester. Eller noget som helst. De eneste jeg har snakket med er Lillian, og alle de andre ånder." sagde han og smilte ganske kort. Han skulle virkelig til at møde nogle andre folk end bare de ånder altid. Han havde godt nok mødt nogen, meeen.. De havde ikke været i hans smag. Han ville heller have mødt nogle andre. "Det er typisk dig altid at læse, denne gang har du bare ikke Emma med dig" sagde han og puffede til hen hvor efter et grin kom på hans læber.
James kiggede på hende og smilte kort. *Mig klog. Nej det kan ikke passe* tænkte han og rødmede kort. Han rømmede sig en gang og kiggede ned i jorden. "Jo altså.. Jeg har jo brugt tid på at lede efter dig. Så jeg har ikke haft tid til venner eller kærester. Eller noget som helst. De eneste jeg har snakket med er Lillian, og alle de andre ånder." sagde han og smilte ganske kort. Han skulle virkelig til at møde nogle andre folk end bare de ånder altid. Han havde godt nok mødt nogen, meeen.. De havde ikke været i hans smag. Han ville heller have mødt nogle andre. "Det er typisk dig altid at læse, denne gang har du bare ikke Emma med dig" sagde han og puffede til hen hvor efter et grin kom på hans læber.
af James » 14. May 2009 9:48
James slap hendes tag og smilte blot venligt til hende. Hvad kunne han ellers gøre? Han måtte se sin frygt i øjne ved at have fundet hende igen. Det kunne jo ikke være meningen, at han skulle gå og være sådan her, hver gang han så hende.
"Det er fordi man ikke har haft nogen tidsfornemelse, så har tiden gået hurtig, og man har ikke anet hvor man har været." sagde han og smilte venligt til hende igen. Han satte sig ned på en træstup og sukkede ganske kort Hvordan gik det egentlig med ham? Hasn anede det ikke. Det var svært at sige. Han havde det jo egentlig meget godt. Men hvordan skulle han sige sådan noget til hende?
"Tjaa.. Jeg har det jo egentlig meget godt. Eller det kunne måske have gået bedre. Men det er jo min egen skyld. Hvad med dig selv?" spurgte han og kiggede på hende. Han blinkede et par gange med øjne og tørede en enkelt tåre væk fra hans kind.
James slap hendes tag og smilte blot venligt til hende. Hvad kunne han ellers gøre? Han måtte se sin frygt i øjne ved at have fundet hende igen. Det kunne jo ikke være meningen, at han skulle gå og være sådan her, hver gang han så hende.
"Det er fordi man ikke har haft nogen tidsfornemelse, så har tiden gået hurtig, og man har ikke anet hvor man har været." sagde han og smilte venligt til hende igen. Han satte sig ned på en træstup og sukkede ganske kort Hvordan gik det egentlig med ham? Hasn anede det ikke. Det var svært at sige. Han havde det jo egentlig meget godt. Men hvordan skulle han sige sådan noget til hende?
"Tjaa.. Jeg har det jo egentlig meget godt. Eller det kunne måske have gået bedre. Men det er jo min egen skyld. Hvad med dig selv?" spurgte han og kiggede på hende. Han blinkede et par gange med øjne og tørede en enkelt tåre væk fra hans kind.
af James » 13. May 2009 12:49
James kigge på hende og vidste ikke hvor han skulle gøre af sig selv. Han var bange på en måde. Hvem siger ikke at hun har forandret sig helt. De kan være at hun var blevet helt anderledes. Hvad nu hvis hun gik rundt og dræbte dem hun ikke kunne lide eller noget helt andet? Han åbnede munden igen men kunne ikke få et eneste ord ud igen. Han kunne mærke hendes hånd på hans skuldre og han begyndte at slappe stille og rorligt mere af.
Lillian smilte stort da hun så hvor glade de egentlig var, for at de havde fundet hinanden. Hun smilte lidt, men smilet forsvandt da hun kunne se en angst, i James øjne. *Hvordan kan det være at han er så bange lige pludselig? Han har været så ivrig efter at finde hende. Nu har han fundet hende men, hvad er det der sker med ham?*[/u] tænkte hun og kløede sig lidt på hagen. Stille vendte hun sig om for at svæve væk. Hun skulle tænke over det her.
James smilte venligt til Jocelyn. "Ja jeg er blevet voksen. Men jeg kan da heller ikke gå og være et barn hele tiden. Men du er jo også blevet støre og ældre." sagde han og kiggede på hende. Uden rigtig at tænke over det lagde han armene rundt om hende for at hun ikke skulle forsvinde igen.
James kigge på hende og vidste ikke hvor han skulle gøre af sig selv. Han var bange på en måde. Hvem siger ikke at hun har forandret sig helt. De kan være at hun var blevet helt anderledes. Hvad nu hvis hun gik rundt og dræbte dem hun ikke kunne lide eller noget helt andet? Han åbnede munden igen men kunne ikke få et eneste ord ud igen. Han kunne mærke hendes hånd på hans skuldre og han begyndte at slappe stille og rorligt mere af.
Lillian smilte stort da hun så hvor glade de egentlig var, for at de havde fundet hinanden. Hun smilte lidt, men smilet forsvandt da hun kunne se en angst, i James øjne. *Hvordan kan det være at han er så bange lige pludselig? Han har været så ivrig efter at finde hende. Nu har han fundet hende men, hvad er det der sker med ham?*[/u] tænkte hun og kløede sig lidt på hagen. Stille vendte hun sig om for at svæve væk. Hun skulle tænke over det her.
James smilte venligt til Jocelyn. "Ja jeg er blevet voksen. Men jeg kan da heller ikke gå og være et barn hele tiden. Men du er jo også blevet støre og ældre." sagde han og kiggede på hende. Uden rigtig at tænke over det lagde han armene rundt om hende for at hun ikke skulle forsvinde igen.
af James » 9. May 2009 17:28
James kiggede på hende og et bredt smil lanede på hans læbe.
Han ville rejse sig op men kunne ikke. Han vidste ikke hvad han skulle gøre, eller hvad han ikke skulle gøre. Han ville gerne rejse sig op og give hende et kram, men hvordan ville hun synes om det? Han kiggede ned i jorden et kort stykke tid, hvor efter han kiggede op på hende igen. *Sig nu noget din idiot* tænkte han og åbnede munden hvor efter han lukkede den igen. Hvad skulle han sige? Han havde endelig fundet sin søster, han havde så mange ting han ville sige, men hvordan skulle ahn få det sagt?
Han blinkede et par gange med øjne, rejste sig op gik et skridt hen til hende. Hvad ville hun sige til at han lagde armene rundt om hende? "Jeg har så mange ting at sige, men jeg ved ikke hvor jeg skal starte." sade han og han kunne mærke en tåre trille ned af hans kind.
James kiggede på hende og et bredt smil lanede på hans læbe.
Han ville rejse sig op men kunne ikke. Han vidste ikke hvad han skulle gøre, eller hvad han ikke skulle gøre. Han ville gerne rejse sig op og give hende et kram, men hvordan ville hun synes om det? Han kiggede ned i jorden et kort stykke tid, hvor efter han kiggede op på hende igen. *Sig nu noget din idiot* tænkte han og åbnede munden hvor efter han lukkede den igen. Hvad skulle han sige? Han havde endelig fundet sin søster, han havde så mange ting han ville sige, men hvordan skulle ahn få det sagt?
Han blinkede et par gange med øjne, rejste sig op gik et skridt hen til hende. Hvad ville hun sige til at han lagde armene rundt om hende? "Jeg har så mange ting at sige, men jeg ved ikke hvor jeg skal starte." sade han og han kunne mærke en tåre trille ned af hans kind.
af James » 7. May 2009 10:29
James kiggede blot på hende med et lille smil på læben.
"Jeg vil gerne være sammen med hendes ene dukke. Hun var rigtig glad for sin rødhåret dukke som hedder Emma." sagde han blot og kiggede ned i jorden. "Hun havde den altid med sig. Det var lige meget hvor hun gik hen så skulle hun have den med." sagde han og smilte lidt for sig selv.
Et stille suk kom fra ham og han satte sig på en træstamme. Han begyndte stille at få tåre i øjne "Undskyld" sagde han og begyndte stille at snøfte. Hvorfor kunne han ikke bare finde hende et sted.?
James kiggede blot på hende med et lille smil på læben.
"Jeg vil gerne være sammen med hendes ene dukke. Hun var rigtig glad for sin rødhåret dukke som hedder Emma." sagde han blot og kiggede ned i jorden. "Hun havde den altid med sig. Det var lige meget hvor hun gik hen så skulle hun have den med." sagde han og smilte lidt for sig selv.
Et stille suk kom fra ham og han satte sig på en træstamme. Han begyndte stille at få tåre i øjne "Undskyld" sagde han og begyndte stille at snøfte. Hvorfor kunne han ikke bare finde hende et sted.?
af James » 6. May 2009 14:50
Lillian kiggede på ånden og rystede kort på hovedet. "Kan de ikke bare blive enige. James har ledt efter sin søster, i alle de år jeg har kendt ham. Det er så lige omkring 6 år siden, Jocelyn har ledt efter sin bror i ja måske lige så længe. De er hinandens..."[/b] mere fik hun ikke sagt da James brød ind. "Lillian.. Jocelyn vælger selv om hun tror på den jeg er. Hvis hun ikke gør ja, så starter jeg for fra igen. Jeg må tage op i det nordlige krystalland for at se om hun er der. Jeg tror det ikke, men jeg bliver nød til det. Jeg har også brug for at være lidt alene med mine og hendes ting." sagde han blot og kiggede på Lillian som rystede opgivende på hovedet. Han vendte hovedet tilbage på Jocelyn med et lille smil.
"Jeg kan godt se at du vil være sikker. Måske ligner jeg din bror, men hvis du ikke mener jeg er det. Ja så er der kun en ting at gøre. Du skal stole på din fornemmelse. Den er for det meste den bedste at bruge. Den har for det meste også altid ret. Den dag du finder din rigtige bror så lykke ønsker jeg dig. Jeg håber du finder det du søger.
Jeg forstår godt hvorfor du vil de ting som du vil. Jeg kan også forstå du vil vide en masse ting om mig for at være sikker." sagde han og kiggede på hende.
Lillian svævede ned ved siden af James og begyndte at hviske til ham. "Nej Lillian jeg kan ikke gøre det. Du må forstå min belsutning og vi må forstå Jocelyn." sagde han i et lidt vredt tonefald. Han rystede på hovedet af sig selv og blinkede et par gange med øjne.
*Hvis hun ikke er min søster, hvordan kan det så være at hun ligner vores mor så meget. Vi har også sammen navn, hun hedder det som min søster hedder. Men det kan bare være et sammentraf.* tænkte han og sukkede ganske kort.
Lillian kiggede på ånden og rystede kort på hovedet. "Kan de ikke bare blive enige. James har ledt efter sin søster, i alle de år jeg har kendt ham. Det er så lige omkring 6 år siden, Jocelyn har ledt efter sin bror i ja måske lige så længe. De er hinandens..."[/b] mere fik hun ikke sagt da James brød ind. "Lillian.. Jocelyn vælger selv om hun tror på den jeg er. Hvis hun ikke gør ja, så starter jeg for fra igen. Jeg må tage op i det nordlige krystalland for at se om hun er der. Jeg tror det ikke, men jeg bliver nød til det. Jeg har også brug for at være lidt alene med mine og hendes ting." sagde han blot og kiggede på Lillian som rystede opgivende på hovedet. Han vendte hovedet tilbage på Jocelyn med et lille smil.
"Jeg kan godt se at du vil være sikker. Måske ligner jeg din bror, men hvis du ikke mener jeg er det. Ja så er der kun en ting at gøre. Du skal stole på din fornemmelse. Den er for det meste den bedste at bruge. Den har for det meste også altid ret. Den dag du finder din rigtige bror så lykke ønsker jeg dig. Jeg håber du finder det du søger.
Jeg forstår godt hvorfor du vil de ting som du vil. Jeg kan også forstå du vil vide en masse ting om mig for at være sikker." sagde han og kiggede på hende.
Lillian svævede ned ved siden af James og begyndte at hviske til ham. "Nej Lillian jeg kan ikke gøre det. Du må forstå min belsutning og vi må forstå Jocelyn." sagde han i et lidt vredt tonefald. Han rystede på hovedet af sig selv og blinkede et par gange med øjne.
*Hvis hun ikke er min søster, hvordan kan det så være at hun ligner vores mor så meget. Vi har også sammen navn, hun hedder det som min søster hedder. Men det kan bare være et sammentraf.* tænkte han og sukkede ganske kort.
af James » 6. May 2009 14:27
Bag et træ kom Lillian frem. Hends gyldne lyse blonde hår rørte lidt på sig ved blæsten der kom forbi hende. Hun trådte helt frem og svævede over til ånden ved siden af den anden.
James kiggede lidt frem og tilbage på Lillian, den anden ånd og så på Jocelyn. "Hvis du er min søster kan jeg ikke gøre noget ved det. Vi er af samme kød og blod. Ingen har set min søster siden hun forsvandt. Jeg har aldrig mødt hende i lidt over 10 år. Hvis du er min søster kan jeg godt forstå at du vil være sikker på at jeg er den jeg er. Men jeg lyver ikke og har aldrig nogen sinde gjort det. Selv min søster ved at jeg aldrig lyver. Selv over for vores forældre har jeg aldrig løjet. Det er bare ikke mig at gøre sådan." sagde han og kiggede blot på Jocelyn. "James der er også.."[/b] Lillian stoppede med at snakke da han holdte en hånd oppe. Der var ikke nogen der skulle forstyre ham lige nu. Hvis Jocelyn ikke var den han troede hun var, vå ville han bare være alene.
"Der har været en grund til hvorfor min søster tog væk fra vores hjem da vores forældre blev dræbt. Jeg kender ikke grunden, hvis du også ville spørge om det. Men en ting ved jeg. Jeg vil aldrig nogen sinde opgive håbet om at finde hende. Hvis hun så ligger begravet et eller andet sted, ja så skal jeg nok finde hende, på den ene eller den anden måde." sagde han og holdte stadig blikket på hende. For første gang han var færdig med at snakke, blinkede han et par gange med øjne, da de var begyndt at blive lidt tøre.
Bag et træ kom Lillian frem. Hends gyldne lyse blonde hår rørte lidt på sig ved blæsten der kom forbi hende. Hun trådte helt frem og svævede over til ånden ved siden af den anden.
James kiggede lidt frem og tilbage på Lillian, den anden ånd og så på Jocelyn. "Hvis du er min søster kan jeg ikke gøre noget ved det. Vi er af samme kød og blod. Ingen har set min søster siden hun forsvandt. Jeg har aldrig mødt hende i lidt over 10 år. Hvis du er min søster kan jeg godt forstå at du vil være sikker på at jeg er den jeg er. Men jeg lyver ikke og har aldrig nogen sinde gjort det. Selv min søster ved at jeg aldrig lyver. Selv over for vores forældre har jeg aldrig løjet. Det er bare ikke mig at gøre sådan." sagde han og kiggede blot på Jocelyn. "James der er også.."[/b] Lillian stoppede med at snakke da han holdte en hånd oppe. Der var ikke nogen der skulle forstyre ham lige nu. Hvis Jocelyn ikke var den han troede hun var, vå ville han bare være alene.
"Der har været en grund til hvorfor min søster tog væk fra vores hjem da vores forældre blev dræbt. Jeg kender ikke grunden, hvis du også ville spørge om det. Men en ting ved jeg. Jeg vil aldrig nogen sinde opgive håbet om at finde hende. Hvis hun så ligger begravet et eller andet sted, ja så skal jeg nok finde hende, på den ene eller den anden måde." sagde han og holdte stadig blikket på hende. For første gang han var færdig med at snakke, blinkede han et par gange med øjne, da de var begyndt at blive lidt tøre.
af James » 6. May 2009 14:09
James sukkede ganske kort. Hvordan skulle han svare på det? Han kunne jo dårlig nok huske hvad der var sket. Han satte sig tunkt ned på jorden, og satte hænderne for hovedet. "De er døde. Det sidste jeg husker er at de blev dræbt, og min søster forsvandt. Jeg har ikke set hende siden den dag. Jeg kan faktisk ikke huske ret meget." sagde han og begyndte at ryste. Hvordan skulle han ellers forklare hvad der var sket? De var blevet dræbt ja, men af hvem og hvorfor? Han sukkede kort og kiggede fjernt ned i jorden. Han kiggede kort op og smilte venligt til ånden. Han nægtede at svare på det hele.
Efter et stykke tid rejste han sig op og kiggede, på sin muligvise søster. "Jeg er James Lavaron, og det er der ingen der kan tage fra mig." sagde han kort og vente sig om så han stod med ryggen til. "Lillian vi må hellere gå. Vi er vidst ikke velkommen her." sagde han ganske kort. Stille begyndte han at gå men vendte sig om for at kigge på Jocelyn.
James sukkede ganske kort. Hvordan skulle han svare på det? Han kunne jo dårlig nok huske hvad der var sket. Han satte sig tunkt ned på jorden, og satte hænderne for hovedet. "De er døde. Det sidste jeg husker er at de blev dræbt, og min søster forsvandt. Jeg har ikke set hende siden den dag. Jeg kan faktisk ikke huske ret meget." sagde han og begyndte at ryste. Hvordan skulle han ellers forklare hvad der var sket? De var blevet dræbt ja, men af hvem og hvorfor? Han sukkede kort og kiggede fjernt ned i jorden. Han kiggede kort op og smilte venligt til ånden. Han nægtede at svare på det hele.
Efter et stykke tid rejste han sig op og kiggede, på sin muligvise søster. "Jeg er James Lavaron, og det er der ingen der kan tage fra mig." sagde han kort og vente sig om så han stod med ryggen til. "Lillian vi må hellere gå. Vi er vidst ikke velkommen her." sagde han ganske kort. Stille begyndte han at gå men vendte sig om for at kigge på Jocelyn.
Chatboks
IC-chat▽