
Aethelwulf Timber
Jæger, Buebygger, Smed, Lejesoldat (Ikke samtidigt, men alt efter hvad folk har brug for ham til)
Kaotisk Neutral
Race / Varulv
Emnet har ingen behov for at indeholde kamp. Så føl dig endeligt ikke skræmt væk hvis du er bange for at skulle slås. ^^
Månen stod ikke længere højt på himlen, men effekten den havde haft, var stadig tydelig på den varulv der stod og snusede i luften. Timber havde søgt til skoven, grundet han vidste at han ikke havde nok kontrol over sig selv til at han kunne stoppe hans forvandling fra at forekomme, men han havde trods alt en smule kontrol over sig selv i denne form.
Varulven der stod i denne mørke del af skoven, var en stor en af slagsen. Fra jord til toppen af hovedet var der omkring 265cm på trods af at den havde en smule krummet statur. Bæstet var også meget bred, og kraftigt muskuløs, med en total vægt på næsten 250kg.
Varulven stod og virrede i luften med snuden, og under dens ene bagben lagde noget, som den efter at have sikret sig at der ikke var nogen omkring den, lænede sig ned til og tog en bid af det og slugte det hurtigt, blodet fra væsenet sad nu omkring dens snude og mund, og dryppede ned af hals og bryst på den. Efter flere bid og mere slugt kød rejste varulven sig op igen lagde hovedet bagud, strækte sig til dens fulde højde og slap et langt og dybt hyl fra halsen. Hvis man kiggede nærmere på varulven ville man kunne fornemme at den havde været i kamp da der var større sår omkring dens lår, arme og ryg. Dog på trods af disse sår virkede hylet ikke på nogen måde smertefyldt, eller som om det var sårene det skyldtes, men mere som et hyl for at fortælle hvor den var, og at andre nok ikke burde komme nærmere. Hvis man så nærmere på hvad det var varulven stod og spiste af, ville det ikke være svær at fornemme den hale der kom fra væsenets bagdel, og de lettere spidse øre, samt den grøn/brune hud. Det var uden tvivl en skovtrold.
Andre og noget mere fjerne hyl kunne høres som nærmest svar på varulvens eget hyl. Varulven, rettede sig derved op igen, og lod dens øre virre mere for at fange hvor lydene mere præcist kom fra, og den snusede igen rundt i luften for at finde ud af om der var nogle der var tæt på, men det eneste den fangede lugten af var skovtrolden under den, som den tog en bid mere af.