Hun havde blot siddet oppe på værelset på kroen, intet var der sket, så nu havde hun besluttet sig for at begive sig ud i byen, blot fordi hun vidste der altid var lidt mere spænding end på kroen. Hun fik hurtigt sat det brune hår op i noget der mindede om en knold, bare væsentligt mere rodet. Med et smil kom hun ud på gaden og så sig omkring, hvor ville det være bedst at befinde sig? Hun gad ikke kroerne, ikke i dagstimerne, da der ikke skete ret meget alligevel, det var mere nattetimerne der var gang i den. Hun sukkede og gik med rolige skridt i gennem byen. Mange af mændene sendte hende blikke og som hun passerede en mindre flok stoppede de hende og forsøgte at få hende til at trække op i kjolen, blot fordi de vidste hun ikke havde noget under, hvilket hun heller ikke havde denne dag. Hun fik hurtigt rystet dem af sig og kom videre. Hun gjorde ikke ting gratis, alt efter hvad der var i mænds tanker, så kostede det forskelligt.. Fuld seksuel ydelse ville koste safir, mens noget så simpelt som blot at trække op i kjolen ville koste få ravstykker. Hun smilede tilfreds og rettede kort på kjolen, så hendes kavalergang blev mere tydelig.
 

”Avi!!! Du er en fryd for øjet min skat!” råbte en mand efter hende. Hun fniste ganske kort og nejede fint ”Mange tak James.. Hvor var du i går, kunne godt have brugt dit selskab” sagde hun og blinkede kort til ham inden han så en kvinde komme op bag ham og hun smilede kækt ”Sikke en skam.. ” sagde hun og sendte kvinden et smil før hun fortsatte sin vej videre. James havde været en af hendes kunder i noget tid, både seksuelt men også informationer om diverse andre pirater og riddere der ville komme i byen. Hun sukkede kort som hun slentrede ned af gaderne i byen. Var der virkelig intet at lave, ikke en eneste kunde eller en man bare kunne have det sjovt med uden en seksuel akt? Hun bed sig kort i underlæben som hun så søgende omkring sig, i håb om at finde nogen hun fandt interessant.

Pirat byen var måske ikke lige et sted for en blind mand, men Lewis var ikke bare hvilken som helst blind mand, nej hans sanser var så meget for stræket at det nærmest føltes som om han kunne se, men dog alligevel ikke.
Lewis havde begivet sig til pirat byen af den ene grund at en kro ejer havde betalt ham for at komme og healer hans datter, og denne gang var betalingen blevet stor for Kro ejerne vidste godt at det ikke altid være sikkert at færdes i pirat byen, men dog havde Lewis takkede ja for selvom han var blind kunne han sagtens passe på sig selv.

ordrene lød " skulle det være en anden gang " som Lewis gik ud af døren fra kroen af, han havde fået anskaffet sig sig en ben som han brugte til nå han skulle fører sig selv hen af vejen sådan han ikke gik ind i folk, og for det meste fjernede folk sig også når han kom gående, på lang afstand kunne han hører nogle mænd råbe efter en kvinde, men der var ikke fare at lurer der kvinden var tydeligt gået videre med et smil på læben, indtil hun møde en hun kende godt og ud fra ordrene at kende, var denne kvinde en der solgte sin krop for at glæde andre mennesker, en ting Lewis ikke forstod folk ville betale for.
Han vidste at han nok snart måtte se at komme ud af denne by inden der blev ballade, eller inden nogen prøvede at rulle ham hvilket de bare kunne prøve på.

Som hun gik ned af gaderne i byen spottede hun en mand, lidt usædvanlig, men yderst tiltrækkende. Met et skævt smil på læberne som hun nærmede sig ham ”Sikke et usædvanligt fund i denne by” sagde hun og bed sig kort i underlæben. Hun opdagede hurtigt at manden ikke havde ret godt syn, hvis han for den sags skyld havde noget i det hele taget. Måske skulle hun prøve på, så vidt muligt at lade være med at lade hendes dødsynd tage over og køre showet, trods det var det hun levede for, men af og til var man også nødt til at bryde rammerne og være lidt uden for sin egen comfortzone. Hun smilede for sig selv ”Lad mig give dig en hånd.. Jeg kender byen ud og ind og så er der nok heller ikke nogen der overvejer at rulle dig” sagde hun og lod hendes hånd glide over hans skulder. 
 

Hun havde det underligt med at skulle forsøge sig at forholde sig sober, lade være med så vidt muligt at flirte med ham, trods det var svært så ville hun alligevel forsøge. Hun vidste godt hendes aura ville gøre det lidt svært for hende, da det ikke var noget hun kunne gøre så meget ved. Det var ganske vidst yderst tiltalende at flirte med denne mand, eftersom han bestemt ikke var en af de grimme mænd der befandt sig i byen og hvem vidste.. Måske kunne det give pote, men ind til videre gjorde hun det ikke, men ville blot give ham en hjælpende hånd.

Lewis hørte rigtig godt og kunne ikke lade være med at smile, men han sagde ikke noget til det endnu han hørte en stemme, som stod ham tæt på, og den stemme blev efterfulgt af en hånd på hans skulder, han vende hoved ned og smilte ikke meget kunne man læse på hendes stemme, og han kunne ikke se hende på nogen måde, men han kunne hører hendes puls ikke var helt rolig, hvorfor vidste han ikke endnu men han var sikker på han nok snart fandt ud af det, " mange tak frøken men altså jeg er faktisk på vej tilbage fra hvor jeg kom fra, er det ikke vejen ud af byen jeg går måske " sagde han roligt velvidne om han godt vidste hvilken vej der førte hvor, lige nu testede han hende bare for  at finde ud af hvad hun var ude på, han tog hendes hånd der var på hans skulder og lod den glide ind under hans arm, sådan de nærmest gik arm i arm.

" som de nok kan se er jeg blind, men lov mig have ikke ondt af mig jeg bede " Lewis havde levet i så mange år nu, og han ville nærmest ikke bytte sin blindhed med at få lov til at se igen, hans evner var så forstærket og alt var godt for, så han nød mest af alt blot at være blind selvom det lød lidt mærkeligt.

" mit navn er Lewis hvad er deres min rednings kvinde, og hey du dufter godt hvis man må sige det" sagde han og smilede i den retning han troede hendes hoved var, godt nok var han blind men man kunne altid charme bare lidt på den ene eller den anden måde.

Hun så på ham med et smil. Han var bestemt ikke dum ”Jo De er skam så, men det var blot for der ikke var nogle der skulle overfalde Dem.. Og jeg er ikke just en af dem der ruller folk.. Det gider jeg ikke bruge min tid på” sagde hun og sendte ham et blidt smil. Hun havde aldrig hjulpet nogen på denne måde, men inderst inde vidste hun også hun ville få ondt af manden hvis hun fandt ham liggende på gaden, forslået og røvet for alt af værdi, hvilket var derfor hun tænkte fremad og derfor tilbød hendes hjælp. Som han nærmest viklede deres arme sammen bed hun sig i underlæben. Hun havde skam bemærket manden var blind, hvilket også var en af grundene til hun havde besluttet sig for at hjælpe ”Er De født sådan?” spurgte hun. Hun havde ikke mødt nogen her der var fuldkommen blind, måske var der en der havde mistet synet på det ene øje, men så heller ikke mere så dette var nyt for hende. Hun havde hørt at når øjnene for eksempel slog fra, så ville de andre sanser kompensere for manglende evne til at se og derfor, ville manden sikkert kunne høre ekstremt godt.
 

Som han præsenterede sig smilede hun ganske kort ”Mit navn er Aviaia. En glæde at møde Dem Lewis” sagde hun og mærkede hvordan hendes kinder svagt blussede op, som han kommenterede på hendes duft ”Mange tak.. Det er blot en simpel rosenvand” sagde hun og bed sig i underlæben. Hun kunne godt mærke at hendes flirtende og lystige gen satte ind, men hun ville forsøge at holde lav profil, da hun ikke ville skræmme manden fra vid og sans.

Lewis lyttede intenst til hendes ord og smilede kort engang imellem, hendes spørgsmål om han var født sådan fik ham endnu engang til at smile, " jamen nej jeg er ikke født sådan jeg var ude for et uheld, som gjord jeg mistede synet hvilket resulteret i at jeg blev blind, men jeg har efter hånden lært at leve med det. " sagde han kort, han kiggede på hende så godt han nu kunne, og han fornemmede hver vejrtrækning hun tog alt fra hendes puls til hende ånderet.
" hvad bruger du så din tid på " sagde han og blinkede til hende, på en lille kæk måde men stadig med en vis ro i sin stemme, Lewis lyttede til hendes navn og tykkede på det, " Aviaia rart at møde dig, og mange tak fordi du ville følge mig ud og væk her fra, " sagde han og bemærkede at hendes puls slog et hak ide han kommenterede hendes duft, men på den anden side så gjord det ikke, det var meget sødt, og selvom Lewis var blind var han jo ikke en grim fyr.

" jamen fortæl mig lidt om dig selv, hvis du vil hvad laver du normalt og lever de her, eller hvad fortager de dem her " Lewis tænkte de lige så godt kunne snakke som hun fulgte ham afsted, og mest af alt for at få et indtryk af denne kvinde som havde vist sig til at være venlig at hjælpe ham afsted på sin vej.

Som han fortalte han havde været ude for en ulykke bed hun sig kort i underlæben. Det måtte have været tragisk siden han havde mistet synet. Tanken om vis det var hende rumlede ind over hende og gik en klump til at forme sig i halsen, som hun hurtigt fik sunket og skubbede tanken væk. Hun vidste ikke hvad hun skulle sige, for hun kunne ikke sige hun var skøge, det ville være.. Underligt. Et blidt smil spredte sig på hendes læber som hun så på ham ”Lige nu… Følger jeg Dem på vej” sagde hun og grinede ganske kort. Hans følgende ord fik hendes kinder til at blusse lidt op ”Det var så lidt, vi kan jo ikke have De bliver overfaldet” sagde hun og grinede igen kort. Hun ville ikke kunne lide tanken om at overvåge at der var en person der blev overfaldet, men nu kunne hun i så fald hjælpe ham hvis det i værste fald skulle ske alligevel, på trods af hun gik sammen med ham. Hun havde ikke så meget andet at bruge sin tid på, så man kunne lige så godt være venlig og hjælpe andre.. At personen så var yderst tiltrækkende, på trods af hans blindhed, så var det blot et plus.
 

De næste ord der forlod hans læber fik hende til at bide sig usikkert i underlæben. Hvordan skulle hun lige få vendt og drejet dette, for hun havde stadig ikke lyst til at fortælle hvad hun egentlig var. et skævt smil formede sig på hendes læber ” Som sagt… Mit navn er Aviaia.. Jeg kommer oprindeligt ikke her fra byen, men holder til på kroerne. Jeg ehhhm” hun sank den klump der havde formet sig i hendes hals og hun bed sig endnu en gang usikkert i underlæben.

// Fravær og personlige ting gjorde ingen havde hjerne til at fortsætte... OUT//