Log ind Opret bruger
Adhémar
Krystalisianer

Neutral Ond
Race: Menneske
Alder: 97 år

Skaber: Eik

Selvom det alligevel var ved at være en del tid siden Adhémar sidst havde befærdet sig i Lazuras gader, så var han hurtigt faldet ind og det var jo ikke fordi byen havde forandret sig håbløst meget siden dengang han havde kaldt den sit hjem. Siden havde han da også været forbi flere gange når han, som nu, havde en opgave for øje. Et skib skulle komme i havn inden for de næste par dage og selvom han gerne havde set sig heldig, at det allerede ville komme inden hans første nat i byen var gået, så vidste han godt det ikke var noget han skulle håbe på. Af hvad han havde hørt i krogene havde det endnu lange udsigter. Han havde lejet sig ind på et kroværelse med udsigt over søen. Han havde trods alt krystaller nok, selvom han måske ikke i øjeblikket strålede af det, da han var klædt praktisk efter sin rejse. Hesten havde han fået opstaldet lige udenfor bygrænsen og så priste han sig ellers lykkelig for ikke at have haft ret meget med sig til byen og alt han havde af reel værdi var af en størrelse han kunne bære på sig uden at vække opsigt. En kniv var skjult ærmet på slagkoften han bar, mens han nøje havde hæftet sin pung ved sit bælte. Han kendte til de trick man brugte, når man forsøgte diskret at stjæle en pung fra andre, så han vidste hvad han skulle holde øje med.

For at udnytte tiden til i det mindste at kunne underholde sig, valgte han at trække ned i krostuen efter at have fundet sig til rette på værelset. Hvis han alligevel skulle vente til den følgende dag på at skibet skulle komme i havn, kunne han jo lige så godt få det bedste ud af det. Hurtigt kunne han da også selv mærke, at han var i et snaksagligt hjørne, hvilket da også var grunden til at han med det samme købte to krus vin, for bare at stille det ene foran det første og bedste selskab han fik øje på. "Er der mulighed for selskab, hvis jeg er gavmild nok?" Han sendte den fremmede et både spørgende og imødekommende smil, inden han slog sig ned overfor med sit eget glas. 
Astra
Krystalisianer

Retmæssig Neutral
Race: Menneske
Alder: 29 år

Skaber: Mong

En kvinde sad ved bordet med et glas vin der næsten var tomt. kvinden var flot klædt i smukke klæder og havde stjerner i håret. hun så op fra en bog da der blev talt til hende. hun så op på manden. et smil kom frem. "vær så god" sagde hun da hun så ham og nikkede mod stolen overfor hende. kvinden hed Astra og var faktisk en fornem kvinde selv om hun vidste hun skulle sparre måtte hun vel godt nyde ET glad vin i ny og næ. og dette var et af de tidspunkter. 
hendes hår var sat op i to rottehaler og var smukt gråt selv om hun var ung. en lille fejl i hår farven i forhold til sine brødre. hun så på manden og lagde bogen fra sig. "hvad bringer Dem her til vis man må være så fri" spurgte hun og vidste ikke helt hvem han var men så godt ud, det gjorde han. måske hun kunne finde lidt fristelse i ham, men det kunne hun jo kun finde ud af som dagen gik. hun havde briller men det generede ikke hendes udseende. hun var stadig smuk og ung at se på. hendes kjole bar præg af rigmand og det samme med hendes smykker.
Adhémar
Krystalisianer

Neutral Ond
Race: Menneske
Alder: 97 år

Skaber: Eik

Først da det stod klart, at Adhémar ikke risikerede et værre påstyr og hårde ord om at holde sig på afstand, tillod han sig at se nærmere på sit selskab. Hvad han særligt fandt bemærkelsesværdigt ved hende var det grå hår, der dog utroligt nok ikke fik hende til at se gammel ud, selvom han nu alligevel havde svært ved at gætte hendes alder. Det var som om han havde mistet sin sans for den slags af selv at holde sig evigt ung. Med hovedet let på skrå sendte han hende et smil efter at have sat sig overfor hende. Kun ganske kort skævede han i retning af bogen der blev lagt væk, inden øjnene igen faldt på selskabet, som han altså fandt langt mere interessant. "Jeg har hørt så frygtelig meget godt om byen, så jeg tænkte det var på tide at aflægge et besøg. Hvor har folk dog ret i hvor smuk Azursøen er." Ordene var jo som sådan ikke løgn, selvom det nu alligevel ikke ligefrem kunne siges at være derfor han netop nu befandt sig på en kro i Lazura. Det var bare en lettere forklaring end så meget andet og under ingen omstændigheder havde han tænkt sig at være ærlig omkring planerne om at berøve en sømand for hvilke skatte han måtte få med i havn. "Må jeg driste mig til at spørge om Deres navn?" En smil formede sig lige netop i hans mundvig, men nåede til gengæld op i hans øjne, der ganske opmærksomt hvilede på kvinden overfor ham. Det passede ham så glimrende at hun så ud til at tilhøre den højere del af samfundet, men det var ikke noget han havde umiddelbare planer om at give udtryk for.
Astra
Krystalisianer

Retmæssig Neutral
Race: Menneske
Alder: 29 år

Skaber: Mong

Astra smilte da han sagde at byen var smuk. det havde han vel ret i. der var mange ting her der var smukke. da han smilte sendte hun ham et roligt blik. hun smilte venligt da han spurgte ind til hendes navn. hun rettede ryggen og sagde ganske roligt selv om det var mange navne hun skulle til at sige så sagde hun dem med stolhed. Astra Henriette Alexsandra de'Lacour og Dem?" Astra var ikke et navn man hørte hver dag. men hun fik det fordi hun altid havde kigget på himlen som barn. Astra så roliggt på ham og ventede på hans navn. hun ville ønske at hun havde en evne der gjorde at hun kunne gætte folks navne og alder. det ville ha været praktisk men sådan var det ikke. hun havde andre evner som levitation af ting. som sine elskede bøger. hun sendte ham et roligt smil og anede ikke at han synes det var godt hun kom fra de højere klasser. men fordi hun var det betød ikke at hun havde voldsom mange penge i den tid der lige havde været.

Adhémar
Krystalisianer

Neutral Ond
Race: Menneske
Alder: 97 år

Skaber: Eik

Det var et langt navn han fik præsenteret og Adhémar lod da også sig selv lige få et øjeblik til at gå navnene igennem i tankerne, så han havde en chance for at huske dem. Heldigvis var han god til den slags - det blev man hurtigt, når man fandt ud af hvor frygteligt praktisk det var. Det betød også, at han med det samme kunne slå fast, at hun ikke var en person han havde hørt om, selvom efternavnet ringede en klokke. For nu var det dog ikke vigtigt hvorfra han syntes at kende det, da han helt bestemt aldrig havde hørt snak om hende. Astra. "Kald mig blot Adhémar," måtte han selv svare hende som en noget mere skuffende præsentation. Han tog det dog ikke selv tungt, men hævede i stedet sit glas for at gøre anledning til en skål. Nu havde de jo fået præsenteret sig for hinanden, så det var vel næsten kun på sin plads. Desuden havde han jo ikke købt vin for at glassene bare skulle stå. "Bor De så her i Lazura, de'Lacour?" Det var vel ikke et for snagende spørgsmål at stille og han ville da gerne vide det. Selvom hun måske ikke nødvendigvis var vigtig for ham, så kunne han altså godt lide at danne sig overblik og jo flere han vidste bare en smule om, jo større blev helhedsbilledet og jo lettere gjorde han det for sig selv.
Astra
Krystalisianer

Retmæssig Neutral
Race: Menneske
Alder: 29 år

Skaber: Mong

Astra var nem at huske når man først havde hørt om hende. hun var kendt for at elske med mange, og drikke meget. Astra var meget glad for livets nydelser og glad for at bruge krystaller.  Adhémar. pænt navn. hun så at han tog glasset op og hun tog sit eget glad op og skålede med ham. hun smilte og tog en tår at drikke og nød vinnens beroligene smag.
da han spurgte om hun boede i Lazura rystede hun elegant på hovedet. "nej det gør jeg ikke. jeg bor lidt uden for denne lille hyggelige by. men jeg kommer her tit for at more mig" hun tog en tår mere og sank den roligt efter at ha ladet smagen glide rundt på hendes tunge.
Adhémar
Krystalisianer

Neutral Ond
Race: Menneske
Alder: 97 år

Skaber: Eik

Nogen vinkender var Adhémar ikke, men han kunne da smage, at der var forskel på vinen i Balzera og den han nu sad og drak. Dog kunne det selvfølgelig også bare være et tilfælde og ganske hurtigt droppede han alle planer om at sidde og analysere nærmere på det. Selskabet over for ham var langt mere interessant. "De bor måske helt landligt?" Der var en vis nysgerrighed i hans stemme, da han jo lige så godt kunne prøve at danne sig et mere komplet billede af Astra, nu han var igang med det. Desuden havde han det altid ganske godt med at lade samtaleemnet forblive rettet imod hans samtalepartnere, så han slap for at skulle tage stilling til for mange spørgsmål om sig selv. Godt nok var han en ganske habil løgner, men det var så meget lettere at undgå at skulle brygge historier sammen. "Forstå mig ret. Jeg har selv altid boet inden for bygrænserne," rettede han inden han lod hende svare på spørgsmålet. Dette var godt nok en løgn, men han ville alligevel heller ikke risikere, at spørgsmålet blev taget ilde op - hvis nu hun af den ene eller den anden grund ikke var glad for betegnelsen landlig.
Astra
Krystalisianer

Retmæssig Neutral
Race: Menneske
Alder: 29 år

Skaber: Mong

Landlig og landlig det ville Astra ikke sige. hun boede på lennet lidt uden for byen. et smukt sted men hun var ikke bonde. hun stilte glasset fra sig og så på ham med et roligt blik. "ikke sådan rigtigt. jeg bor på lennet lidt uden for byen. min bror er hertug" sagde hun for at vise at hun ikke var en bonde men hun var rig. eller sådan da rig disse tider måtte man jo sparre desværre for astra. hun så på ham og forstod godt at det kunne være lidt svært at beskrive det liv hun havde.
"hvor henne af i byen har De så boet?" spurgte hun lidt efter da hun ikke kendte det store til byens steder. hun kendte sine stam steder og det var også godt nok for hende.
Adhémar
Krystalisianer

Neutral Ond
Race: Menneske
Alder: 97 år

Skaber: Eik

"Ah, selvfølgelig. De'Lacour - det skulle jeg have sagt mig selv." Flovheden han udviste var bestemt påtaget, da han mest af alt bare følte sig en smule ærgerlig over ikke med det samme at have tænkt i den retning. Det blev dog overskygget af tilfredsheden over at sidde og tilbringe tid med søsteren til en hertug. Fint selskab var hans yndlings og af mange grunde. Hvor der var adel, var der penge og intriger. Lige nu var det dog ikke med indtjening for øje, at han blev ved med at nyde selskabet. "Jeg kommer skam fra Hovedstaden," opklarede han på spørgsmålet, selvom det var en løgn. "Og har både boet inden for murerne der og endda en kort periode i Balzera i syden." Han vidste trods alt godt, at han jo var ung af udseende og derfor ikke skulle give udtryk for at have boet for mange steder. Så ville folk undres og hvad der holdt ham i live var trods alt at holde spørgsmål ved hans identitet på et minimum. "Men måske jeg skulle slå mig ned her. Der er noget over havnelivet, der virker ganske tiltalende. Synes De ikke?" Ikke tale om, at han kunne finde på at flytte til Lazura. Det var nok at han havde tilbragt så meget af sin helt tidlige ungdom der og han havde det så glimrende ved blot at besøge byen, når han havde en grund til det.
Astra
Krystalisianer

Retmæssig Neutral
Race: Menneske
Alder: 29 år

Skaber: Mong

//out. for gammel og mistet krea til.
Tråden er afsluttet