Sarafina ventede til Naila var færdig med at æde af den store knogle, inden hun svang sig op i sadlen og guidede den slanke hundrage mod udgangen af Kzar Mora. Tiden var kommet til at se hvor langt Lyset var kommet med deres genopbygning, men hvis de også kunne få sig et måltid naive bønder på vejen, ja så var det kun et plus.
Vinden var isende kold, og at sidde på drageryg gjorde ikke kraften og kulden svagere - tværtimod. Men Sarafina brokkede sig ikke - det havde været værst i nordlandet, men som hun var nået til midten af landet, det midterste bæltet, var vejret mindre hektisk. Naila landede knurrende på en mindre klippehøj og pustede aggressivt varm luft ud af sine næsebor, mens man så gløderne ulve i hendes gab. Sarafina klappede hende på halsen "Ja, det ser tyndt ud.. Måske vi skal tage en smut til Medanien.. De må da efterhånden havde bygget sig selv op igen" Dragen fnøs hvilket medførte en mindre slammesky at komme frem. Sarafina rettede sig i sadlen og kiggede frem for sig. Noget bevægede sig et sted derude.
Let the sin we swim in drown us • Let the world shatter into dust
Nothing else matters • Only Us