Hun måtte nærmest kæmpe sig over dørtærskelen. Det var skammeligt, syntes Arenew. I det hun trådte ind i helbredelseshuset og blev mødt af lugten af urter og medecin. Hun var blevet taget i at stjæle. Den ene ting, hun selv syntes hun var god til. Hun var ikke endt i fængslet, og det var da altid noget, men hendes straf havde alligevel været smertefuld. Fem piskesmæld.
Hun følte sig dum. Hun var blevet taget i at snuppe et stykke kage. Hun havde ikke engang haft brug for kage, men den konstante sult og den varme nostalgiske duft havde tiltrukket hende, og havde gjort det umuligt for hende, at tænke ordentligt. Hun havde igen svært ved at tænke ordentligt, men denne gang var der grundet de dybe ildelugtende sår i hendes ryg. Grundet skam havde Arenew undgået at få sine sår behandlet, og sårene var derfor blot blevet værere, og betændelsen havde udviklet sig til en feber.