Log ind Opret bruger
Fayne Coinín
Krystalisianer

Kaotisk God
Race: Varulv
Alder: 18 år

Skaber: Tower

For nogle varulve var fuldmånen en gruet begivenhed man frygtede hele måneden. Fayne derimod var opdraget til at omfavne forvandlingen og den potentielt mistede kontrol. Nogle i hans gamle klan blev irritable omkring den uge, fordi processen kunne være smertefuld både før og efter men for den unge varulv, var der noget komfortabelt ved den dumpe ømhed. Et minus dog var overgangen fra at have pels til ikke, det kløede noget så forfærdeligt og især her om vinteren kunne det være noget af et chok. Derfor var det med en vis lettelse at Fayne drev ud af den dybe søvn i bevidsthedens grænseland og fandt at han lå i et varmt soveskind. Han havde tidligere oplevet at vågne op splitternøgen midt ude i en skov og skønt Medanien ikke blev så koldt som hans hjemland, var det stadig ikke en oplevelse han havde lyst til at gentage.
Ligeledes var Fayne bestemt ikke modstander af at finde at han delte skindet med en anden. Hans næse fortalte ham at det ikke var Kasey, men hans hjerne var endnu ikke vågen nok til at konkludere hvem det var. Den dovent komfortable ulv var for så vidt også ligeglad. Han brummede tilfreds og puttede sig lidt tættere ind til den varme, bløde skikkelse, men bevægelsen drev en lav hvislen over hans tænder. Hans ryg gjorde ekstra ondt, som var den fuld af rifter, men det var ikke nok til at rive ham ud af hans matte tilfredshed.
Miranda
Alfahun

Kaotisk Neutral
Race: Varulv
Alder: 33 år

Skaber: Hobbit

Ligemeget hvor mange gange hun prøvede det, blev hun aldrig glad for fuldmånen. Stadiet af absolut ingen kontrol, ingen hukommelse og rigeligt med muligheder for at dumme sig eller på anden vis havne i uheldige situationer. Nok var de mange ulve på et sted i øjeblikket, men det gjorde ikke varulven mere tilpas med at forvandle sig.
Det var gået som det plejede dog. Forvandlingen var kommet, forstanden og fornuften var forsvundet og det skulle ikke undre hende om hun havde været oppe at slås. Hun var i hvert fald godt og grundigt øm mere eller mindre over det hele, og havde vist også erhvervet sig et par skrammer eller ti.

I en doven bevægelse vendte hun sig under det varme skin hun var havnet under og mærkede en anden varme i nærheden af sig. Ikke noget der startede alarmklokker af nogen art, tværtimod. Hun valgte i stedet at holde sig i nærheden af den varme skikkelse, og reagerede kun svagt på hvad end det var for en lyd der kom fra den.
Langsomt begyndte hun at vågne op fra sin slumrende tilstand, og øjnene begyndte gravist at fokusere på noget brunt hår der var i synsfeltet. Miranda brummede og løftede hovedet lidt op for at se sig omkring, for til sidst at fokusere på skikkelsen ved siden af sig. Det tog et par sekunder, men det var nok til at hun slog øjnene fuldt op og forskrækket skubbede sig væk så hun ikke længere rørte ved personen ved siden af sig, som hun genkendte relativt hurtigt som knægten Fayne.

Kvart bjergelver
Mor til Luna, født 18.05.2017

Fayne Coinín
Krystalisianer

Kaotisk God
Race: Varulv
Alder: 18 år

Skaber: Tower

Fayne havde ellers lige fundet opnået den perfekte balance mellem nærkontakt og klaustrofobi, da den anden person brat rev sig fri af ham. Den pludselige bevægelse vakte ham det sidste stykke op. Det ene sekund åbnedes hans øjne vidt, det næste sad han på i skrædderstilling, fuldkommen bramfri i både sin nøgenhed og sin brug af teleportationsmagi til noget så banalt som at sætte sig op. Han kastede hurtige blikke rundt for at finde ud af hvor krisen var, men kunne intet se.. Ud over Miranda, hvilket fik hele hans ansigt til at lyse op. Af alle i klanen var det nok hende han bedst kunne lide, men han følte ikke at det sagde så meget.. Hun var alfaen, han kunne næsten ikke se hvordan han ikke kunne elske hende.
"Godmorgen, Mir-ran-da" sagde han med et drenget grin og sit sædvanlige rul på midterste stavelse.
Noget havde forstyrret hende, det kunne han fornemme, men han var simpelthen for bundoptimstisk til at linke det til hans egen tilstedeværelse i hendes soveskind. Selvom at ulveskikkelsen til tider kom med opgivet kontrol, overholdt den stadig (delvist) præferencer eller hierakier. Sex var set som noget naturligt, i hvert fald der hvor han kom fra, og det var alligevel sjældent at omgang i måneskin førte til afkom. Men det var selvfølgelig nemt at sige for Fayne, der som ulveflokkens skravl næsten kun kunne score opad. Det ville dog være løgn at sige at Fayne reelt tænkte at dette, nej hans blik flakkede bare sydpå og hans mund føltes en smule mere tør.
Miranda
Alfahun

Kaotisk Neutral
Race: Varulv
Alder: 33 år

Skaber: Hobbit

Miranda forsøgte at styre hvor mange tanker der gik igennem hendes hoved på en gang, som ligeledes formede hendes ansigtsudtryk. Det startede ud i direkte panik og overraskelse. Miranda trak vejret ind, som skulle hun til at sige noget, men intet kom ud af hende, andet end hun kiggede omkring og gav sig til at hive skinnet længere op, som hun bemærkede hvor lidt der dækkede hende. Ingenting, for at være mere præcis.
Hun rømmede sig og kiggede ned på Fayne som bare sad der, med et grin over hele ansigtiet og meget afslappede natur over hele det meget unaturlige scenarie - i hvert fald for hende... "Godmorgen.." kom der endelig en smule halvkvalt ud af hende, inden hun rømmede sig igen.
"Sig mig, hvad laver du, it mit soveskin?" Miranda fik styr over sin stemme, som var vendt tilbage til sin normale facon, dog en anelse mere hård og søgende efter et svar. Med gode øre kunne man høre en svag dirren, som resultat af overraskelsen.
Det var ikke sket, det kunne ikke være sket. Oh hvor hun da håbede at det ikke var sket. Miranda vidste at Fayne og hans søster var langt mere afslappede med henhold til at være varulv og så det ganske naturligt at leve som en flok. Miranda derimod var med anstændig afstand til den dyriske side, som indebar at tage en anden fra gruppen ind i sit soveskin efter en nat i fuldmånen. For nu, kunne hun håbe på at de havde været oppe at slås.. og... Ja, hun var ikke sikker på hvordan hun skulle fortsætte tankestrømmen derfra.

Kvart bjergelver
Mor til Luna, født 18.05.2017

Fayne Coinín
Krystalisianer

Kaotisk God
Race: Varulv
Alder: 18 år

Skaber: Tower

Fayne havde sat fodsålerne mod hinanden og vippede op og ned med knæende, væsentlig mere komfortabel i sit eget skind end alfaen. Han kunne, på dette tidspunkt, godt mærke at Miranda havde en eller anden form for reservation i forhold til hele situationen. Heldigvis var han ikke typen der bekymrede sig så meget om hvad andre tænkte; hvis der var et eller andet skulle de nok selv sige det. Mirandas spørgsmål fik ham til at lægge hovedet på skrå, men Fayne var ikke typen der gjorde sig i subtekst, så han smilede bare en smule bredere.
"Jeg sidder." Svarede han, en anelse flabet og vippede demonstrativt lidt mere med knæene, "Før sov jeg. Før det.." Fayne virrede lidt med hovedet i en maner der var mere ulv en menneske, før hans menneskeside oversatte det til et skuldertræk. For en almindelig bonde ville der være noget umenneskeligt og vildt ved Faynes mimik, men en erfaren varulv eller måske et ulvemenneske ville nok genkende det. En opvækst i et meget isoleret samfund havde resulteret i en dreng der bar følelserne på overfladen, men vigtigere var varulv, uafhængig af himmelske fænomener. Lige nu afslørede hans letlæselige ansigt en tanke der var ved at forme sig op i det uglede hoved og resulterede i dyb overraskelse.
"..Vent, kan du huske hvad du har lavet?" Spurgte han målløs. Selv kunne han kun erindre brudstykker af usammenhængende sanseindtryk; han havde altid fået at vide at det var fordi et menneske ikke kunne rumme en ulvs tanker, lige så lidt som en ulv kunne rumme et menneskes.
Miranda
Alfahun

Kaotisk Neutral
Race: Varulv
Alder: 33 år

Skaber: Hobbit

Der gik alt for mange tanker igennem Mirandas hoved på en gang, til at hun kunne holde styr på det. Mest af alt forsøgte hun at slå koldt vand i blodet, og tage en dyb indånding. Der var ingen skade sket. Forhåbentlig var der ingen skde sket.. Hun var simpelthen NØDT til at tro på der ikke var sket noget.
Knægtens svar frembragte en let næsten lydløs knurren hen over Mirandas læber. Ja, hun kunne godt se han sad der! "Det kan jeg se.." snerrede hun træt, og forsøgte at holde dyret nok på plads i sig til ikke at være tænder. Derefter sov.. og åbenbart kunne han ikke huske mere efter det. Skønt.

Miranda rynkede næsen en anelse utilfreds og fjernede sit blik fra ham, stadig med f0kus på at forblive dækket. nej hun var ikke tryk ved alt det her. ".. Nej, det ved jeg ikke.." som Fayne, kunne Miranda ligeledes kun huske enkelte ting. Indtryk mere, end desideret billeder. Det var noget man aldrig helt vænnede sig til, men hun kunne leve med det.. "Og jeg får det ikke bedre af at tænke mere over det!" knurrede hun som hun stragte sig en smule akavet frem for at lede efter noget tøj at trække over sig, samtidig med hun holdte sig så skjult som muligt inde bag tæppet.

Kvart bjergelver
Mor til Luna, født 18.05.2017

Fayne Coinín
Krystalisianer

Kaotisk God
Race: Varulv
Alder: 18 år

Skaber: Tower

Fayne kunne se at Miranda bar ulven lige under sit skind på samme måde som ham, men han forstod ikke hvorfor hun åbenlyst forsøgte at tøjle den. Hvorfor hun begyndte på at snerre af ham og så stoppede sig selv. Troede hun at han ville misforstå irritation for aggression eller dømme hende som dyrisk? Især når lyden alene havde startet en lav, modsvarende knurren - det var kun naturligt. Som så meget andet attribuerede han det til Mirandas.. menneskelighed.
Derved ikke sagt at Fayne var umenneskelig som sådan. Han kunne måske virke offensiv, men det betød ikke at han ikke forstod andres følelser; han forstod bare ikke at de behøvede opstille et helt regelsæt af arbitrære regler og så reagere negativt når man ikke overholdt dem. Høflighed var, i hans optik, yderst fjollet. Hvis Kasey ikke ville have at han spurgte ind til noget, så fortalte hun ham det.. Eller slog ham.. Men hun blev ikke fornærmet.. Typisk.
Når det var sagt, kunne Fayne altså godt mærke på Miranda at alt ikke var helt som det skulle være. Hun virkede meget imod idéen om at have delt soveskind med ham og Fayne var ikke helt sikker på om det kun var at de måske havde parret. Et almindeligt menneske ville måske spørge ind til det eller sågar lade som om det aldrig var sket, men Fayne var opfostret i et meget fysisk, nonverbalt miljø så han rakte blot frem for at lægge en sympatisk hånd på hendes skulder men stoppede da en svigende smerte fik ham til at hvisle. Han vendte og drejede overkroppen og fik så øje hans ryg og især skuldre der var helt dækket af rifter, tydeligvis fra negle men ikke dybe nok til at være fra en ulv.
Miranda
Alfahun

Kaotisk Neutral
Race: Varulv
Alder: 33 år

Skaber: Hobbit

Miranda fik hevet skinkjolen til sig, og begyndte at vende og dreje den for at finde ud af hvilken ende der var hvad. I hvert fald indtil det gik op for hende, at det var en af de iturevne og hun måtte lede på ny.
Det var i samme øjeblik at hun i øjenkrogen fornemmede en hånd komme i hendes retning. Ikke faretruende som hun var vant til, men ganske rolig, på ven mod hendes skulder.
Fayne trak hånden til sig igen med et krøllende grimasse af smerte. En undrende rynken gled over hende igen. Hun havde selv før været revet godt og grundigt, og det så mistænkeligt også ud som om at det var tilfældet.
Hun sukkede og satte sig tilbage igen, lod kjole være kjole og holdte sig til tæppet, som hun meget præcist holdte omring sig. "Fayne, er du okay?" Hun var stadig sur og forvirret over situationen, men man vidste aldrig hvordan dyret reagerede på månenatten. Det kunne hun alligevel ikke bebrejde ham for, selvom hun prøvede.
Forsigtigt ragte hun en hånd ud mod hans skulder, dog uden at røre.
Hun måtte nå frem til en accept ved udseendet af det. Det lignede ikke ulvemærker. De var ikke dybe nok, men hun havde set dem før. Hun lagde træt hånden hen over sine øjne og kom med et halvkvalt grynt blandet med en grinende lyd. Miranda var på bar bund. Han var så ung og alligevel så det umiskendeligt ud som om, det ikke havde været en forhindring tidligere.

Kvart bjergelver
Mor til Luna, født 18.05.2017

Fayne Coinín
Krystalisianer

Kaotisk God
Race: Varulv
Alder: 18 år

Skaber: Tower

Fayne virkede måske naiv meget af tiden, men han var udmærket klar over hvilken slags mærker der nu prydede hans ryg. Efter at den smertefulde overraskelse var overståede, kunne han ikke lade være med at bryde ud i et dumt grin som han sendte Miranda et varmt blik. Naturligvis kærligt, men også med en undertone af.. stolthed. Der var en klar prestige i at have parret med alfaen, især for et skravl som ham. Og hvis de lange, røde spor op og ned af hans ryg var nogen indikation, havde hun ikke været fuldkommen utilfreds.
Af tidligere erfaring forstod han dog også at der bestemt ingen ære var i at ligge med en omega som ham. Det var ikke direkte negativt vægtet; han var opdraget til at de højere i hierakiet frit kunne benytte sig af de lavere.. Men det var selvfølgelig et ideal og ultimativt kom menneskelige følelser ind over det. Fayne havde ikke rigtig de store erfaringer med skam, men han var rent intellektuelt klar over at det var en ting der fandtes.
Og der var måske en forklaring på hendes tidligere reaktion. Fayne vippede hovedet lidt fra side til side mens han forsøgte at lægge alle puslespilsbrikkerne sammen i hovedet. Måske var det derfor at hun ikke virkede lige så glad for at vågne op sammen med ham, fordi hun ikke forstod at hendes ulveselv ikke bekymrede sig på samme måde om hvem der var hvad.
"Er det.." begyndte han, men ordene i hans hoved var aldrig helt sammenhængende, især ikke efter en månenat. "Skal jeg.. Altså. Skal det være en hemmelighed?"
Fayne smilede forstående. Det ville ikke være første gang.
Miranda
Alfahun

Kaotisk Neutral
Race: Varulv
Alder: 33 år

Skaber: Hobbit

Miranda tog en dyb indånding, forsøgende at ignorere det smil der prydede knægtens læber i dette øjeblik. Hun vidste udemærket godt hvad det betød, og selvom hun var ved at springe indvendig for at få lov at råbe og skrige over situationen gjorde hun det ikke. Lige nu havde hun lyst til at sige at det hele var hans skyld, men selv Miranda vidste at der var to om sådan en sag - så helt hellig kunne hun umuligt være.

Miranda åbnede munden, men lukkede den igen ikke ret lang tid efter og kiggede væk fra Fayne. Det ville gøre hendes liv en hel del nemmere hvis denne nat aldrig nogensinde blev snakket om igen.. Hvis Fayne havde været ældre havde det måske ikke været så svært at kapere for hende! Under alle omstændigheder var dette i Mirandas verden noget der aldrig skulle være sket, og hun bandede indvendig over at hun ikke var bedre til at styre sin ulveside. "Ja, det skal være en hemmelighed" hun vendte blikket mod ham og fik et halvt smil frem på læberne inden hun sukkede tungt og lagde sig ned igen med en hånd liggende på sin panden.

Kvart bjergelver
Mor til Luna, født 18.05.2017

Fayne Coinín
Krystalisianer

Kaotisk God
Race: Varulv
Alder: 18 år

Skaber: Tower

Fayne skød underlæben frem i momentær irritation. Han var ikke nogen god løgner, det havde han for længst lært, og det betød desværre at han ikke engang rigtig kunne tillade sig at være glad for at have delt skind med Miranda. Han bar den slags følelser direkte på overfladen men hvis nogen spurgte hvad han gik og grinede af, ville han ikke vide hvad han skulle svare. Det betød at han nok var nødt til at holde sig lidt på afstand af alle de andre de næste par dage, hvilket altid var svært. Han skævede til Miranda og hans mundvig veg opad; han havde endnu ikke afkodet hendes sælsomme udtryk, men hvis det var vigtig for hende kunne han vel lige så godt.
Fayne kom på benene med sin sædvanlige energi og prøvede at finde ud af hvor han egentlig var. Tilsynladende havde de alligevel været besindige nok til ikke at udføre deres eskapader midt i lejren, men derimod lidt på afstand i ly af en stor eg. Fayne øjemålte afstanden over til han og Kaseys telt. Det var ikke på grund af temperaturen - Medaniens forår var varmere end nordens sommer - ejheller fordi hans nøgenhed gjorde ham ikke det store. Han lagde som sådan heller ikke skjul på den effekt hendes bare krop havde haft på ham. Nej Faynes nuværende behov for tøj var mest for at understøtte illusionen af at der ikke var sket noget.
I en serie af meget hurtige blink formåede han at få sig flyttet ind i telte - Kasey var ude - og efter at have rodet rundt i et par sekunder var han tilbage ved egen. Han holdt bukserne ude foran sig, et ritual han udførte hver morgen, før han lod dem falde og blinke sig en fod frem. Normalt virkede det ikke; han havde ødelagt mere end et bukseben med denne leg, men lige i dette tilfælde lykkedes det Fayne at teleportere sig i bukserne i første forsøg. Han vendte sig stolt mod Miranda for at se hendes reaktion, men hun lod ikke til at have set det.
Med mere end en anelse skuffelse trak Fayne i sin kjortel, men gik endnu ikke. Miranda lod ikke til at have det helt godt, så Fayne blev vagtsomt, næsten beskyttende, hængende i området.
Miranda
Alfahun

Kaotisk Neutral
Race: Varulv
Alder: 33 år

Skaber: Hobbit

Miranda tog ikke videre notist af hans reaktion på hendes krav. Det var nok ikke faldet i god jord hos ham, men det ville være meget behjælpeligt for hende. Lige nu kredsede tankerne sig om rygter, kommentare og blikke. Det krævede en del overtalelse i sindet at lade beroligende tanker nå hende, selvom det gradvist begyndte at melde sig.

Miranda løftede hånden som lå velplaceret over hendes øjne og så efter Fayne som denne med sin sædvanlige høje energi kom op og stå, for derefter at give sig i kast med sine bukser. Den ældre varulv sukkede tungt, lagde armen tilbage over sine øjne og brummede lavmeldtfor sig selv. Efter et stykke tid vendte hun sig på siden, med ryggen mod eg'ens kolde stamme, godt pakket ind i tæppet. Hun var stadig træt, og hendes tanker ville helst forstyrre hende så meget som overhovedet muligt lige nu.

Der gik lang tid, og solen var kommet et godt stykke op før Miranda igen åbnede øjnene, træt og dovent. Hun måtte op og igang. Det gik simpelthen ikke at hun blev liggende her. Miranda ragte ud efter den ødelagte kjole på ny, efter at have rejst sig. Kort glemte hun sig egen nøgenhed og at Fayne havde besluttet sig for at blive hængende. Hun holdte det ødelagte stof op foran sig, tjekkende om det ville være dækkende nok, hvis hun trak det over hovedet. "Fedt.. Endnu en." træt holdte hun den ødelagte skinkjole i hånden, samlede tæppet op i den anden og kastede det rundt om sig. Først der fik hun igen øje på Fayne som holdte sig i nærheden. Varulven frøs et øjeblik og var forvirret over sin egen næses manglende evne til at opfange hans lugt lige så godt som hun plejede. Mirandas blik skiftede sig fra at kigge op på højen og tilbage på Fayne. "Vi øhm. Må nok hellere komme tilbage til vores pligter"

Kvart bjergelver
Mor til Luna, født 18.05.2017

Fayne Coinín
Krystalisianer

Kaotisk God
Race: Varulv
Alder: 18 år

Skaber: Tower

Det var ikke en bevidst tanke, at alfaen Miranda lå og var sårbar og ligeledes var det ikke en bevidst beslutning at han burde blive og holde vagt. Instinkterne var meget fremme på overfladen så kort efter en månenat og de menneskelige logikker var ikke ligefrem noget der blev adlydt. Fayne nåede faktisk at tænke at Miranda nok egentlig ville foretrække noget privatliv (en ting hun og Kasey havde forsøgt at lære ham om i et stykke tid efterhånden), men han kunne ikke andet end at adlyde trækket i hans krop der holdt ham i området.
Da Miranda atter vågnede havde han klatret op i egen og lå henslængt mellem grenene. Dels for et bedre overblik, dels fordi han virkelig kedede sig. De sidste dele af den behagelige, matte fornemmelse i hans krop - lige dele fra forvandlingen og fra parringen - var så småt ved at aftage og med den, det dominerende grin. Han lugtede stadig kraftigt af hende, hvilket var en smule distraherende. Han havde siddet lidt og dvalet i en dagdrøm der sikkert var i højere grad fantasi end brudstykker af minder fra natten, da Miranda kom på benene og talte til ham.
I et øjenglimt var han nede, energien fjedrende i hans ben mens han så afventede på hende.
Miranda
Alfahun

Kaotisk Neutral
Race: Varulv
Alder: 33 år

Skaber: Hobbit

Han var alt for energisk i forhold til hende. Faktisk forstod hun slet ikke hvor han fik alt energien fra, mest af alt fordi hun var så rundforvirret og træt i sit hovede. Hendes sanser syntes ikke engang at virke ordentlig i øjeblikket. Månenætterne havde det med at virke hårdt på hende.

Med et godt tag om skinet viklet omkring sig, lykkedes det hende at få taget et par skridt og faktisk sende Fayne et skævt smil. Det var jo i sidste ende nok ikke helt hans skyld alligevel. Men det ville tage noget tid for hende at falde til ro over hele situationen. "Kom nu bare" lidt en hentydning til at han gerne måtte løbe i forvejen eller på anden vis hoppe og sprinte afsted i de retninger han ønskede. Hun selv satte en direkte kurs mod sit eget telt for at finde frem til noget påklædning! Derefter stod den på mad. Og så måtte hun se efter om hun kunne få en nogenlunde normal dag ud af de resterende timer.

Kvart bjergelver
Mor til Luna, født 18.05.2017

Fayne Coinín
Krystalisianer

Kaotisk God
Race: Varulv
Alder: 18 år

Skaber: Tower

Fayne tog Mirandas smil væsentlig bedre end det sikkert var ment. Små gestusser af den slags var nemlig af virkelig stor betydning for ham og det var da også nok til at han straks glemte at bekymre sig. Der var ganske rigtig en masse de skulle nå den dag og han kunne lige så godt komme i gang. Kasey havde fanget et kid dagen forinden og han havde lovet at hjælpe med at salte det færdig, plus der var folk han skulle udfordre. Fayne var ingen kujon der snød og brugte magi i slåskampe, men han var ikke over at udnytte at det ikke var alle der var lige så friske efter en månenat.
Men først.
Før Miranda kunne nå at protestere, eller i det hele taget reagere, teleporterede han sig helt tæt op af hende og placerede et hurtigt kys på hendes kind. Det var flygtigt, varede kun et halvt sekund, så havde han allerede blinket to meter bagud og slog nu hujende vejrmøller bort.
Miranda
Alfahun

Kaotisk Neutral
Race: Varulv
Alder: 33 år

Skaber: Hobbit

Miranda vandrede træt videre op af bakken stadig med en fastlagt kurs. Den kurs blev midleridigt afbrudt som Fayne pludselig stod meget meget tæt på hende igen, kyssede hende på kinden og forsvandt igen, næsten lige så hurtigt som han var kommet. Miranda var stoppet forskrækket op og blinkede nu lidt for mange gange, mens hun måtte gennemgå hvad fanden der lige var foregået.
Hun vendte sig langsomt, og så efter den energiske knægt spæne afsted over plænen, hvorefter hun i stadig lidt lamslået tilstand vendte sig igen. Trætheden havde bestemt en del at sige i forhold til hendes reaktionsmønster i øjeblikket, men så snart der var kommet tøj på kroppen og mad i maven, skulle det nok gå...
Miranda nåede frem til teltet, gik ind, lukkede efter sig og måtte lige sunde sig noget tid inden den normale hverdag gik i gang igen.

//Afsluttet

Kvart bjergelver
Mor til Luna, født 18.05.2017

Tråden er afsluttet