,,Ivan, er du klar til at vi fortsætter?’’ en lys stemme, brød stilheden, mens de mosegrønne øjne, betragtede skaden ved hendes side. På panden, hen over det den svage lyserøde farve hår, hvilede et par mærkværdige briller. Og mens hun sadlede op, på den hjemmelavede sidde plads hen over skadens nakke, hæv hun brillerne ned foran øjnene. De var ganske effektive, hun havde fundet nogle mærkværdige krystaller, som have en let buede form, og efter hun havde skrællet tilpas nok af den. Havde hun skabt en form for linse, ikke at hun vidste hvad det var, men sat på nogle læderemme, havde det givet hende god beskyttelse, når hun fløj.
De små fingre spændte sig yderligere godt fast, normalt ville en skade ikke kunne holde hendes vægt. Men denne, havde været en smule speciel, hun havde fundet den fanget ind i en snage, som sikkert var blevet lagt af en jæger. Og jo mere hun passede på den, jo mere knyttet var den blevet til hende, og hun til den. Problemet havde bare været, at den normale skade havde en vingefang mellem 50-65 cm, omkring hendes højde, samt en længde på 46 cm. Denne, havde næsten en vingefang på en meter og en længde på lidt over en halv. Måske have hun kommet til at fodre den super orme?
Svingerne blev spredt ud, og med en smule tilløb var de oppe i luften og afsted, hen over sumplandet, hvor tågen strakte sig så langt øjet rakkede. En lille latter forlod struben, normalt var hun ikke typen der grinte meget, men lige her, når hun var oppe i luften. Følte hun sig fri, fuglen slog en lille kølbøtte i luften, og satte kurs imod deres destination.
Omkring hvad der føltes om en halv time efter, befandt hun sig ved det lille hus. Hvis det ikke var fordi at Elverly skoven var hendes hjem, kunne hun bestemt overveje at flytte her ud. Det virkede ikke som et sted hvor man fik mange besøgende. Hun fløj en halv omgang rundt omkring huset, ind til hun fandt et vindue, hvor Ivan begyndte at hakke på det, som et normalt menneske ville have banket på hoved døren.