//Tråden er åben for alle//

V: Morgensolen der lige er stået op.
S: Markedspladsen
T: Tidlig morgen - cirka 05:47
O: Nogle få mennesker på markedspladsen



Det var en tidlig morgen. Rosania var lige stået op. Hun havde fået lov af en mand til at sove på nogle af hans sække og var nu på vej mod markedspladsen. Hun havde ikke fået noget at spise og var sulten. Hendes hår var uglet og da hun stod lige bagved markedspladsen tog hun en elastik som sad nede ved hendes ankel. Hun tog sit hår og satte elastikken i håret så hun fik en hestehale. Hun gik nu hen af markedspladsen og så nogle boder. Nogle var åbne og andre var ikke. Hun sneg sig over ved en bod med frugt som ikke var åbnet endnu. Hun kiggede sig til begge sider og tog så et æble. Nu lavede hun 'gadedrengehop' hen af markedspladsen mens hun spiste hun æble. Hun løb frem og tilbage på markedspladsen.

Utroligt at Azia var oppe på dette tidspunkt, ikke noget hun normalt var. Men nu var hun vågnet tidligt og kunne derfor lige så godt gå stå op og nyde morgenluften og måske se solen stå op, hvis hun kunne nå det, hvis den ikke allerede var stået op. Da hun var kommet i tøjet og endelig havde forladt hendes lejet værelse på kroen, besluttede hun sig for at tage et smut ned på markedspladsen, inden alle boder åbnede og folket ville strømme til.

Selvom det var tidligt på morgenen, meget tidligt var der allerede folk ude på gaden. Både store og små, hun skød de mindre til at være forældreløse eller hjemløse, gadebørn, som hun selv engang også havde været. Nu var hun vokset fra det og havde fået en nogenlunde indkomst.

Hun spankulerede lidt rundt på pladsen, som hun så tit havde gjort, bare aldrig så tidligt, i håb om at der skulle være nogle som havde åbent og som kunne servere noget mad til hende.

Klokken var lidt i seks – om morgenen, vel at mærke. Cordelia gabte. Hendes mørke grønne kappe var ikke meget bevendt og under den, havde hun ikke ligefrem praktisk tøj på. Kun en tynd kjole. Nederdelen var lidt for kort og halsudskæringen lidt for dyb. Cordelia havde arbejdet sent. Hun var faldet i søvn i krostuen, aftenen før og krofatteren havde ublidt rusket hende vågen for et kvarters tid siden, da han smed resten af nattens drukkenbolte ud.
Cordelia smilede svagt. Det sidste hun huskede, var en mand, der havde forsøgt at kysse hende. Han havde været plørefuld. Lugtet af øl.

Cordelia krydsede pladsen, styrede imod en bod, der netop var åbnet. Nu hvor hun var her, kunne hun ligeså godt købe morgenmad med hjem til moderen. Hun studerede nøje mandens varer og endte med at udpege en stor rund ost og et halvgammelt brød. Hun betalte ejeren et par ravstykker. Cordelia skulle til at vende næsen hjemad, men ombestemte sig så. Markedspladsen var så dejligt stille, fredfyldt. Byen var endnu ikke vågnet. Hun kunne godt vente et par minutter. Hun havde jo ikke travlt. Cordelia satte kursen mod ønske springvandet og satte sig på stenkanten. Hun havde altid fundet det springvand mærkeligt. At der fandtes mennesker, der frivilligt ville kaste deres penge ned på bunden af et springvand, bare for at få et ønske opfyldt, gik over Cordelias forstand. Hun havde ofte haft lyst til at hente de mange rav stykker op, men hun havde aldrig turdet.
Cordelia lukke øjnene og nød stilheden. Hun havde aldrig oplevet markedspladsen så fredelig. Som om den stadig sov. Men hun vidste, at den snart ville vågne.