Your silly brother (Nia)

Django Maloney

Django Maloney

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 25 år

Højde / 180 cm

Lorgath 20.03.2015 01:46
Tilbage til lejren. Tilbage til lejren. Det var det eneste, der havde kørt gennem Djangos omtågede hoved, det øjeblik han teleporterede sig væk fra det ækle udyr af en dæmon. Og det lykkedes ham rent faktisk. Kort efter stod han pludselig på benene, i lejren, kun en halv meter fra det bål, Nia lige så fint havde fået stablet op. Han stod der kun i knapt et halvt sekund, før hans ben gav efter, og han skvattede om i sandet, med et lettet suk, der stadig lød ret anstrengt over den smerte han havde i hoften, hvor spindelvævet var gået let op af det vrid han havde måttet lave med kroppen. Det blødte nu i en mindre strøm ud fra såret igen, og det var ikke helt så svært at overse, eftersom at han havde landet på den ikke skadede side af sin krop.

Han trak dog vejret, nok i korte stød, men det var i det mindste bedre end at ligge og være død foran sin søster. Han havde set hende, hun var okay, men meget andet end det, lagde han ikke rigtig mærke til, da han lukkede øjne og forsøgte at lukke smerten ude igen. De måtte væk, i en hvis fart! "Vi skal væk.. Herfra.. Nu.. Ikar.. Han har opfanget os... Igen," gispede han hæst, mens han forsøgte at komme op fra den liggende position. Men giften hang desværre stadig i hans krop, og han kunne kun lave sløve bevægelser, og musklerne ville ikke rigtig samarbejde. Og nu, hvor han var meget opmærksom på sine skader, fordi han ikke stirrede et sygt, ækelt dæmonmonster i øjnene, så var han fuldstændig klar over, at han rystede over hele kroppen fordi han frøs som død og helvede.
Nia Hadil

Nia Hadil

Sigøjner/gøgler - entertainer

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 29 år

Højde / 170 cm

Htqz 20.03.2015 10:10
Det havde ikke taget længere tid for Nia at finde nødvendigt brændsel og få lavet et hul til at holde på flammerne og varmen i det bløde sand. Når man var opvokset i ørkenen lærte man hurtigt de små ting om overlevelse.
Knælende havde hun været i gang med at få gang i bålets ild inden natten begyndte og varmen blev erstattet af isnende kulde.
Derfor gav det noget af et sæt i hende da Django pludselig dukkede op ude af det blå. Et kort øjeblik sad hun bare som stivnet, stirrende på sin hårdt sårede bror, knapt troende hverken hvad hun så eller hørte.
Væk med stålildet, inden hun hastigt kom til hans side, hivende et tæppe med sig på vejen.
" Django.. Django for helvede se på dig selv, vi kan ikke tage nogen steder med dig i den tilstand.. Hvad skete der? Hve.. Hvad? Er de der stadig? " Hun Løftede blikket fra det dunkende blodige sår og så sig omkring, med andrenalinen pumpende i årerne. Ikke om hun ville miste sin bror nu hun endelig havde fået ham. Udstødt ja, men det betød fandme ikke at hun ikke stod for familien og dens værdighed!
De varme brune søgte hans øjne, mindst lige så brune. " Django hør.. Jeg er nødt til at du forbliver vågen, det kommer nok til at gøre helvedes ondt, men jeg kan stoppe blødningen.."
For pokker hvor det smertede hende at se ham sådan, hendes kære lillebror. Desværre vidste hun også godt at han havde ret i at de var nødt til at forsvinde så hurtigt som muligt, hun var absolut ikke nogen kæmpe, hun kæmpede for folks liv, men kunne ikke selv tage nogles liv, selv hvis hun ønskede det.
"Hvor er dine dolke..?" Hun så søgende på ham, ville helst ikke rode alt for meget rundt i hans tøj hvis hun kunne undgå det, uvidende om hvorvidt han havde flere sår end det gustne over hoften.
Avatar: Benjamin Carré 

Nia Hadil|Udstødt sigøjner|Healer|
“We are all wanderers on this earth.
Our hearts are full of wonder, and our souls are deep with dreams.”

Django Maloney

Django Maloney

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 25 år

Højde / 180 cm

Lorgath 20.03.2015 11:28
Django brød sig ikke om, at se sin søster så bange. Det var meningen, at hun skulle være storesøsteren, der kunne holde hovedet koldt, men han vidste godt, at hun havde fået et chok. Og han vidste, at det ville have været præcis den samme reaktion han ville give, hvis det var ham, der havde været i hendes sted. "De.. Har et udyr med.. Et monster," forklarede han mens han kneb øjnene sammen og forsøgte at få bevægelsen tilbage i sin krop. "Jeg stak et af hans øjne i stykker. Jeg ved ikke, om han stadig... Vil komme efter os," han kunne ikke lade være med at smile afkræftet, som han forklarede det. Det gav ham en god følelse, at have hævnet sig lidt på det klamme dæmonudyr. Da hun snakkede om, at han skulle holde sig vågen, gik det nærmest samtidig op for ham, at han var enormt træt. Han vidste godt, at det var blodtabet. "Jeg... Jeg skal nok prøve.. Men.. Du ved," forklarede han lidt kort for hovedet, mens han sendte et sigende blik ned mod såret.

At det ville gøre ondt, var ingen overraskelse for ham. Han vidste godt, at ligegyldigt hvad der skulle ske, ville det sikkert gøre ondt. Som svar på hendes spørgsmål om hans dolke, tvang han sin krop i bevægelse og trak den han ikke havde trukket og lagde den i hendes hånd med sin egen svage, rystende hånd. "Hvis jeg går kold... Så stik mig lussinger, til jeg vågner.. Vi skal væk herfra, før han kommer," mumlede han alvorligt, mens han kiggede hende direkte i øjnene. Om han skulle have en rød kind, var ham totalt underordnet. Han ville ikke have, at der skulle ske Nia noget!
Nia Hadil

Nia Hadil

Sigøjner/gøgler - entertainer

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 29 år

Højde / 170 cm

Htqz 20.03.2015 23:00
Hun bed sig i kinden, velvidende at hun burde have hovedet koldt, men det var temmeligt svært når det var hendes langt savnede lillebror hun ikke havde set i hvad? 11-12 år? At se ham glide fra hende igen, imellem hænderne var bestemt ikke øverst på hendes liste over ting hun gerne så skete inden for nærmeste fremtid, hvis nogensinde!
Hun tog et par lange dybe indåndinger, stadig med hånden mod såret som hun forsøgte at få mere kontrol over sig selv, det ville kun bringe ham mere stress at se hende sådan, hvilket i bund og grund kunne ødelægge healingsprocessen.
" Hvor mange er de? Altid noget at du fik ham uskadeliggjort, i det mindste for nu. "
Hun sendte ham et opmuntrende smil som hun tog hans dolk.
" Bare rolig, jeg skal nok gøre mit hvis du forsvinder, jeg vil ikke miste dig.. Ikke igen.. Vi er trods alt stadig familie."
Håndne blev løftet fra såret og stoffet deromkring blev skåret væk så hun bedre kunne komme til og få et bedre overblik, forsigtigt brugte hun fingre og kniv til at få det værste edderkoppespind væk, rynkende på næsen af det grumme stads.
" Edderkop? "
Hun rejste sig op fra sin knælende position, for i lange skridt at ende henne ved vandet med en mindre krukke som hun hældte vand i, skyllede hastigt kniven i oasens vand derefter, for at ende hos Djangos side igen.
" Kan du drikke? Det ville være hjælpsomt, selvom det lyder dumt. " Forsigtigt lempede hun krukken hen til hans læber, mens hun lagde kniven på en del af sit skørt, og med den anden hånd forsigtigt fik skubbet organerne tilbage på plads. Håbene at hans fokus på at drikke vandet ville hjælpe ham til ikke at føle helt så meget smerte.
Selvom hun var voldsomt bekymret for ham, havde hun endelig fået styr nok på sig selv nede ved vandet, til at kunne virke forholdsvis professionel.
Avatar: Benjamin Carré 

Nia Hadil|Udstødt sigøjner|Healer|
“We are all wanderers on this earth.
Our hearts are full of wonder, and our souls are deep with dreams.”

Django Maloney

Django Maloney

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 25 år

Højde / 180 cm

Lorgath 20.03.2015 23:46
Nias spørgsmål fik Django til at knibe øjnene lidt sammen. Han vidste, at der havde været én mere, men om han havde en hel hær ventende, vidste han ikke. Han rystede lidt på hovedet og overvejede det lidt. "To, lige der hvor dæmonen var," mumlede han træt, mens han med sine nye bevægelsesmuligheder tog sig lidt til hovedet. Han følte sig så træt, at hovedet føltes tungt. Mens hun arbejdede med såret, kneb han igen øjnene sammen. Det gjorde ondt, men ikke lige så meget, som da dæmonen havde flået i ting inden i ham. Han var desuden også så træt, at han ikke kunne mærke smerten på helt samme måde. Han nikkede da hun sagde ordet edderkop spørgende, og kiggede anstrengt efter hende, da hun rejste sig og derefter kom tilbage med noget vand i en krukke som hun første ned til ham. Han tog fat om den med begge rystende hænder og drak lidt, indtil, hun begyndte at skubbe på det, som dæmonen før havde flået i. Hvad det var, vidste han ikke, men han fik en god gang vand galt i halsen, spyttede det meste af det ud og fik et grumt hosteanfald, mens tårer begyndte at løbe ned ad hans kinder, mest af alt på grund af hosteanfaldet i sig selv, men også fordi det gjorde sindssygt ondt.
Da han var færdig med at hoste, skulle han til at brokke sig, men hans krop sagde øjeblikkeligt stop på grund af den voldsomme smerte og med et halvkvalt udbrud, rakte han ud efter hendes hånd, men nåede ikke til den før han mistede bevidstheden og sank livløs sammen.
Nia Hadil

Nia Hadil

Sigøjner/gøgler - entertainer

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 29 år

Højde / 170 cm

Htqz 21.03.2015 00:19
Nia var nu engang glad for at hun ikke havde mødt dæmonen, især da Django nikkede til at det havde været en edderkop. Hun arbejdede koncenteret på at få skubbet organerne på plads igen så nænsomt som muligt, alt mens hun lod små stykker af sin healende evne sive ind i organerne og ordne de småskrammer og irritationer som dæmonen havde givet dem. Hun stoppede dog op da han begyndte at hoste, det ville ikke gøre noget bedre for hverken den ene eller den anden af dem at han hostede hvis hun forsøgte at ordne organerne, derfor fjernede hun vandet fra hans læber og lod ham istedet hoste ud. Da det blev til lidt mere end at hoste færdigt.. Faktisk at han ligefrem besvimede, var Nia bestemt ikke bange for at hælde det resterende vand i ansigtet på ham.
" Django! Vågn op og tag det som en mand..! Jeg ved godt dit immunforsvar er ikke eksisterende, men du er nødt til at holde dig vågen."
Håndne blev løftet og stak ham en enkelt lussing, måske smerten fra den ligefrem ville distrahere fra hvad der var i hoftens sår? Hun skævede imod det stadig blødende sår.
Avatar: Benjamin Carré 

Nia Hadil|Udstødt sigøjner|Healer|
“We are all wanderers on this earth.
Our hearts are full of wonder, and our souls are deep with dreams.”

Django Maloney

Django Maloney

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 25 år

Højde / 180 cm

Lorgath 21.03.2015 00:29
Der gik ikke meget længe før Django blev flået tilbage til bevidstheden igen, med vand i hele ansigtet, en heftig lussing og Nia der råbte af ham. Han spjættede og åbnede øjnene med et sæt, før han øjeblikkeligt begyndte at ryste igen. Han havde godt fået fat i det meste af, hvad hun havde sagt, men så alligevel ikke rigtig, og så var han meget forvirret, fordi han slet ikke havde haft kontrol over, at han var gået kold. Han vidste det faktisk ikke rigtig og han startede ud med at mumle noget utydeligt, før han igen kunne mærke den meget ubehagelige smerte i hoften. "Jeg skal nok prøve," lovede han stresset, mens han i et forsøg på, at få smerten væk fra hoften, rev let i sit plaskvåde hår, før han slog den ene næve ned i sandet som han lå i. "Hvornår er det færdigt? Vi skal snart.. Videre.. Hvis dæmonen kommer igen, så er vi på spanden," rablede han løs til hende, bare for at snakke sig vågen, og fordi han gerne snart ville have det overstået. Det var ikke behageligt at få ting sat på plads inden i kroppen, hvad end det så var, hun havde været i gang med, og om hun rent faktisk var ved vejs ende med det.
Nia Hadil

Nia Hadil

Sigøjner/gøgler - entertainer

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 29 år

Højde / 170 cm

Htqz 21.03.2015 01:30
Hun rynkedede brynene. I det mindste var han vågnet op, omend han rablede. Hun lod ham om det, tavst fokuserende på at få ham helbredt hurtigst og bedst muligt. Tiden var knap, det var de begge sikre på, det ville kun være et spørgsmål om tid før dæmonen og den anden fandt dem, og hvad der så ville ske kunne de kun gisne om.
Hænderne for igen ned til såret, denne gang liggende langt blidere end før, så let at man knapt kunne ane huden mod såret.
Endnu et langsomt åndedræt inden hun satte gang i healingen, indefra og ud, lod den varme kildrende og trækkende fornemmelse fokusere omkring hans sår, som langsomt, men sikkert, blev lukket sammen, skubbende de sidste rester af spindelvæv ud, inden såret lukkedes helt og var væk, uden å meget som et ar. Hun sukkede.
" Sådan. Få noget at drikke og sørg for at få fyldt vanddunkene op, vi ved ikke hvornår vi får chancen for væske igen. "
Hun rejste sig op og ruskede let opmuntrende i hans hår som hun gjorde dette.
" Jeg skal nok få pakket oppakningen og fjernet sporene, sørg du bare for at få stablet så meget energi sammen du kan. " Med disse ord hastede hun over og slukkede bålet, rullende tæpperne hastigt og fast sammen om den smule oppakning der var blevet pakket ud.
Avatar: Benjamin Carré 

Nia Hadil|Udstødt sigøjner|Healer|
“We are all wanderers on this earth.
Our hearts are full of wonder, and our souls are deep with dreams.”

Django Maloney

Django Maloney

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 25 år

Højde / 180 cm

Lorgath 21.03.2015 02:20
Mens Django lå og rablede løs for sig selv, for at holde sig vågen, blev såret langsomt healet på plads. Snart gjorde det ikke ondt længere, hvilket var en enorm lettelse, men det ændrede stadig ikke på, hvordan hans krop havde været udsat for gift og blodtab, hvilket havde drænet ham meget for energi. Derfor reagerede han i starten ikke på hendes ord om, at fylde vanddunkene op, før hun ruskede op i hans hår, fik ham væk fra sine staver og tilbage til den virkelig verden, hvor han med et sagte støn, kravlede på benene, stadig vaklende af svimmelhed og den gift, der stadig havde en minimum af effekt på ham. Han gik en smule slingrende hen mod oasen, og tog vanddunkene med derned hvor han på én eller anden måde fik dem fyldt, uden selv at vælte i oasen. Derefter tog han vanddunkene med tilbage til hestene hvor Nia faktisk allerede var færdig med, at få pakket sovegrejet ned.

Det måtte have taget længere tid de vanddunke, end han havde regnet med, i første omgang, så han kiggede bare undskyldende på sin søster. De burde teleportere væk herfra. Det kunne han jo også normalt, men ikke flere gange i nat med den lille mængde energireserver han havde i sin drænede krop. Dererfter lænede han sig let op af sin hest, træt, til noget sagde ham, at de ikke var alene. Da kiggede han sig lidt omkring, til han kunne se et omrids, og det var nok, for de lysende øjne var ikke til at tage fejl af og øjeblikket efter, så Django nærmest sprang op på sin hest med panikken malet i ansigtet. "Dæmonen er her," sagde han lavt til Nia. Men lige gyldigt hvad han så end havde sagt, skulle de bare væk, nu, og det i en hvis fart, hvis de skulle undgå at brydes med dæmonudyret.
Nia Hadil

Nia Hadil

Sigøjner/gøgler - entertainer

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 29 år

Højde / 170 cm

Htqz 21.03.2015 04:52
Tingene var i mellemtiden blevet stablet op på Nias hest, da Nia var velvidende at selvom de var nødt til at flygte, var chancen for at Django kunne besvime eller være ved at miste bevidstheden, temmelig stor.
Det gav et ryk i hendes krop, skævende kort efter hvad han havde set, hun anede en bevægelse men så ingen fuld skikkelse hvilket blot gjorde hende mere nervøs som hun hastede op og satte sig bag Django på dennes hest, håbende at hesten ikke ville have noget imod den ekstra vægt, eller hende.
Hendes egen hest varikke skabt til at løbe som denne vipse hest var, men den aldrende hoppe var god til at løfte opbakninger og vogne, hvilket også var derfor den nu havde al deres opbakning på sig mens dens tøjler var blevet bundet til et reb hun holdt fast i så den plettede hest kunne følge ved deres side så hastigt som muligt.
" Sæt i gang, jeg bliver her bag dig, hoppen er i et tov.. " Ingen videre forklaring kom til ham om hendes handling, men selv han måtte forstå det, bare en smule. Med den frie hånd holdt hun om ham, hvis det skulle blive nødvendigt ville hun altid kunne slippe for den plettede og holde Django oppe.
Hun skulede nervøst bagud.
Avatar: Benjamin Carré 

Nia Hadil|Udstødt sigøjner|Healer|
“We are all wanderers on this earth.
Our hearts are full of wonder, and our souls are deep with dreams.”

Django Maloney

Django Maloney

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 25 år

Højde / 180 cm

Lorgath 22.03.2015 03:16
Django skævede lidt bag ud, da Nia satte sig op bag ved ham. Han lod dog være med, at stille spørgsmål og gjorde som hun sagde uden at tøve. Han ønskede bestemt ikke, at få dæmonen på nakken igen, så han slog let med tøjlerne og lavede en totonet fløjten, der betød galop. Hesten adlød hans ordre med det samme og satte i galop. Af angst for, at dæmonen selv havde en hest, holdt han det nogenlunde sådan i flere timer, indtil han ikke selv havde noget adrenalin i kroppen længere. Tilbage i sit trætte stadie, var han ikke ret meget værd på en hest, ud over ekstra vægt, da han lige så langsomt faldt i søvn.

//Out
Nia Hadil

Nia Hadil

Sigøjner/gøgler - entertainer

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 29 år

Højde / 170 cm

Htqz 05.04.2015 00:27
Nia rystede bestemt på hovedet, satte blot hesten igang med armene beskyttende omkring Django. Selvom hun var træt grundet hendes brug af magien var der ikke andet at gøre end at komme væk derfra i en vis fart.
Hun kunne godt fornemme at de alle var trætte, det gik ikke alt for hurtigt, og det havde nært gået galt som Django langsomt faldt ind i bevidstløshedens kærlige arme.
Hun valgte ikke at sige noget til det, istedet lade besvimet bror være besvimet bror mens hun anstrengt forsøgte at holde ham oppe på hesten, mens hun fik den ned i gear, dog ikke helt ned i skridt.
Dette skulle nok blive en lang nat.


// Out
Avatar: Benjamin Carré 

Nia Hadil|Udstødt sigøjner|Healer|
“We are all wanderers on this earth.
Our hearts are full of wonder, and our souls are deep with dreams.”

0 0 0


Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu: Helli
Lige nu: 1 | I dag: 4