Gloria trak på skulderne med et skævt smil. "hvad kan jeg sige. jeg kan lide pæne ting. det betyder ikke at jeg er en pyntedukke" sagde hun munteret. noget hun flere gange havde forsøgt at fortælle sin søster.

Gloria gik og lyttede på Talions fortælling om sit liv som kriger og nikkede forstående. det var en meget normal ting for nogle krigere at gøre, at holde kontakten på det laveste og dermed ikke skabe de største bånd til dem man kæmpede med. en form for selv-beskyttelse. Hun havde det lige omvendt. Det var menneskerne og hendes venner der gav hende styrke, håb og viljen til at blive ved med at kæmpe, for hendes kollega og ven, ved siden af hende skulle ikke dø forgæves.

Gloria smilede og gik ind af døren til kroen, og vinkede muntert til bartenderen. det var bestemt ikke første gang hun var her, det var ingen hemmelighed at hun, hendes bror og venner kunne lide at feste og hygge sig. hun satte sig ved et tomt bord ved vinduet og lænede sig afslappet tilbage mens hun ventede på at hendes konkurant kom tilbage med den omtalte øl.
Hun tog en ordenlig slurk og satte den ned på bordet, hvorefter hun øjende ham med et skævt smil.
"jeg kender en mester når jeg ser en Talion. og måske kan jeg også se en gentlemand når man ser en" om han havde ladet hende vinde med vilje eller ej viste hun ikke men hun vidste at chancen nok var der. og istedet for sit rigtige kys havde han fået et kys på kinden for at være en gentlemand, et kompromis.