Amy var fortumlet og Caitlins udbrud havde heller ikke hjulpet på hendes klumpethed. Hun buskede rundt og pustede sig endnu engang op, selvom hun så umådelig forvirret ud. Hun havde ikke ment at der skulle komme et vindstød. Hun havde faktisk håbet på at hun var blevet til et menneske igen. Men forhåbentlig ville der ikke gå for lang tid iden det var tilfældet.

Alligevel satte Amy sig slukøret og kiggede på op Caitlin, med en lav pippen. Hun bevægede sig langsomt hen imod hånden, som hun vurderede hvorvidt det var en god ide. De var naturligt tvunget til at skulle derfra på den ene eller den anden måde. Hun kravlede kluntet op på Caitlins hånd og kom måske til at stramme sine fødder let om hendes hånd, men heller ikke så meget at det gjorde ondt, forhåbentlig.
Amy kravlede over på skulderen og satte sig til rette. Inden turen gik afsted. Det var en foranding intet at skulle gøre og blot holde udsigt deroppe. Spekulationerne om hvor mange dyr som i virkeligheden var mennesker rundt om, begyndte at strejfe hende. folk som ikke kunne forvandle sig tilbage, ligesom Amy selv. Amy var fast besluttet på at hun ville være menneske igen! Spørgsmålet var blot hvor mange år der gik.

//afsluttet