Varmen i den utrolige smedje var nærmest ulidelig for folk som ikke var vant til at komme herinde, og derfor var de arbejdende dværge også meget let påklædte, så de ikke ville gå til i løbet af dagen.
Mange dværge gik dagligt og hamrede på forskellige ting som de var ved at fuldføre og når tingene var færdigarbejdet blev det lagt ind i Dragorns store våbenlager hvor væggene var prydet med de fineste armor, våben, skjolde og nærmest alt hvad hjertet begærer. I midten af det store lokale stod smedenes store mester, Dimrond. Dimrond var som alle de andre let påklædt, med løse bukser, barmave og så et stort forklæde, og til sidst rundt om det store forklæde havde han sit store bælte hvorfra hammer, bidetang og andre redskaber hang fra.
Dimrond stod altid ved den samme plads og var altid i gang med enten at give sin viden fra sig, ved at hjælpe de yngre dværge ellers så stod han selv og arbejde på de fineste ting. I dag var det en stor stridsøkses blad som han var ved at hamre og færdiggøre.