Xenix 09.11.2014 17:05
Toorah stirrede på pergamentet hun holdt i hænderne med et næsten sygeligt raseri lysende ud af øjnene, tegnene, hvor havde hun set dem før? De røde øjne blev knebet faretruende smalt sammen. Tænk, tænk, tænk. Lederens hoved kom på overarbejde, da skriften pludseligt ændrede sig, og skriften forårsagede intet andet end at pergamentet blev rullet sammen i en hurtig vending, inden det blev knuget sammen til ukendelighed af Toorahs stålfaste greb. I en hurtig bevægelse fik hun vinket en af hendes faste tjenestefolk over, der med lidt for meget kraft fik skubbet det falmede papir imod brystet, så han måtte tage et helt skridt baglæns, inden han fik bjæffet nogle korte og kontante ordre på elvisk i hovedet af en tydeligt utilfreds Toorah.
Tjeneren var ikke længe om at nikke og forsvinde rasende hurtigt, mens Toorah tog sig et par minutter til at køle af, så vendte hun igen ansigtet mod gæsterne, som var intet hændt, inden hun gik imod dem og lidt for hårdt tog sit glas vin til sig fra den unge elvers greb.
"Edan!"
Kommentaren blev bittert klemt ud mellem sidebenene, hos elverlederen, det elviske ord for 'menneske' kom aldrig nogen positiv form og slet ikke når det blev brugt af Toorah, hun valgte dog at holde resten af sin holdning for sig selv, men det irriterede hende mere end almindeligt at Marcus havde været dum og uoplyst nok til at tage imod den slags breve uden at stille spørgsmål.
Nu var ikke tiden til vrede, problemer og irritation nu var tiden til fest, men den høje elverkvinde syntes nu nok, at hun havde fået rigeligt af menneskeligt selskab og af samme årsag var hun ikke længe om at vende opmærksomheden mod den ældre elver hvis historier der konsekvent forsøgte lokket ud af ham.
"Min ven, så sidder vi her igen!"
Toorah sendte Danlion et kort smil, inden hun satte sig ved siden af ham, og skævede så kort mod forsamlingen hun just havde forladt, det var rart at kunne søge tilflugt mod de ældre, måtte hun nok indrømme.
"Har de en god fest?"