Deprecated: Optional parameter $hashtag declared before required parameter $nominatedOnly is implicitly treated as a required parameter in /home/krystall/public_html/dataaccess/DBTopic.php on line 422

Deprecated: Optional parameter $users declared before required parameter $nominatedOnly is implicitly treated as a required parameter in /home/krystall/public_html/dataaccess/DBTopic.php on line 422

Deprecated: Optional parameter $user1 declared before required parameter $nominatedOnly is implicitly treated as a required parameter in /home/krystall/public_html/dataaccess/DBTopic.php on line 422

Deprecated: Optional parameter $user2 declared before required parameter $nominatedOnly is implicitly treated as a required parameter in /home/krystall/public_html/dataaccess/DBTopic.php on line 422

Deprecated: Optional parameter $hashtag declared before required parameter $nominatedOnly is implicitly treated as a required parameter in /home/krystall/public_html/dataaccess/DBTopic.php on line 453

Deprecated: Optional parameter $users declared before required parameter $nominatedOnly is implicitly treated as a required parameter in /home/krystall/public_html/dataaccess/DBTopic.php on line 453

Deprecated: Optional parameter $user1 declared before required parameter $nominatedOnly is implicitly treated as a required parameter in /home/krystall/public_html/dataaccess/DBTopic.php on line 453

Deprecated: Optional parameter $user2 declared before required parameter $nominatedOnly is implicitly treated as a required parameter in /home/krystall/public_html/dataaccess/DBTopic.php on line 453
Krystallandet - Online Rollespil

Midsommerbal på Krystalpaladset

Isanne Iricia Argorian

Isanne Iricia Argorian

Krystalisianer

Retmæssig God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 57 år

Højde / 172 cm

Plotmaster 13.06.2014 13:16
[img]http://i3.photobucket.com/albums/y82/Ametyst/midsommerbal_zps3271ca12.png[/img]

Lysets Magt i Krystallandet var vokset i løbet af de seneste år og de opdækkede borde i balsen bugnede af mad, hentet fra paladset forrådskamre.
Selve salen var pyntet med tusindvis af blomster, der sendte deres dufte ud over dansegulvet. Når mørket faldt på, ville hundreder af svævende, lysende krystaller i varme farver oplyse balsalen.

Alle tilhængere af lyset var inviteret til ballet, og balsalen stod også åben for almindelige krystalisianere.
Dørene til paladset var dog også grundigt bevogtet af paladsets vagter, for ingen ønskede, at ballademagere skulle have adgang til festen. Eftersøgte krystalisanere og tilhængere af Mørket ville derfor blive øjeblikkeligt udvist og sat bag lås og slå, medmindre de naturligvis havde sørget for at forklæde sig grundigt.
Efter balladen til Midvinterballet, var der gjort ekstra meget ud af sikkerheden.
Ønskede man mere fred og ro, var gæster mere en velkomne til at lægge turen forbi Krystalpaladsets labyrinthave.

Som balsalen langsomt var blevet fyldt op med gæster, trådte Lysets Dronning frem på balkonen over salen. Hun var iført en hvid silkeagtig kjole, og hendes skuldre og arme glimtede en smule i lyset, da disse var dækket af bittesmå krystaller, der fik huden til nærmest at ligne skæl. Hendes øjne så roligt ud over de forsamlede, før hun begyndte at tale - stemmen magisk forstærket:

"Velkommen til midsommerballet.

Da Mørket for kun få år tilbage endelig blev besejret, var det mig, der stod til at indtage tronen. Jeg var blot en slægtning til den tidligere dronning, men blodet fra Lysets Slægt løber i mine årer og tro mig: selv om nogle af jer stadig lider efter Mørkets Æra, er det mit højeste mål at bringe fred og orden til landet.

Jeg ved, at mange af jer frygter Krystaldragerne, som er vendt tilbage til landet. Jeg beder jer om at huske, at vi har mange dygtige krigere - gode mænd og kvinder af Lyset. Så længe vi står sammen, kan vi overkomme enhver trussel.
Vores tanker går naturligvis også til folkene i Medanien, der har lidt under nedbrændingen af landsbyen. Jeg forsikrerer jer, at vi gør vores bedste, for at dem, der forårsagede denne ulykke, kommer til at stå til ansvar.

Men i dag er glædens dag: Lyset står på sit højeste her til Midsommer.
Nyd festen. Der er masser af forfriskninger, og I må endelig tage for jer af disse."


Hun nikkede kort ud mod de forsamlede, før hun forsvandt fra balkonen.
Midsommerballet var begyndt.



NOTE: Dette er en officiel baltråd og det er derfor tilladt at springe folk over i tråden, hvis de ikke har svaret inden for 5 dage.
/ Lysets Dronning, Herskerinde af Krystallandet /

Renaél

Renaél

Healerlærling

Neutral God

Race / Skovelver

Lokation / Elverly

Alder / 54 år

Højde / 184 cm

Krystal 13.06.2014 14:49
Delegationen fra Elverly var ankommet lige inden dronningens tale. De holdt sig i samlet flok med en tilpas afstand til de menneskelige gæster - alle klædt på i deres fineste klæder.
Renaél befandt sig bagerst i flokken. Han var iført en mørkegrøn kjortel med broderinger af sølv samt spænder formet som små blade. På fødderne havde han et par halvlange, bløde læderstøvler. De krøllede lokker var tæmmet, så godt, som det nu lod sig gøre.

Mandelformede elverøjne betragtede i stilhed dronningen, som hun afsluttede talen. Selvom mange elvere, Renaél inkluderet, ikke havde voldsomt meget tilovers for menneskeracen, var der imidlertid stor respekt for Lysets Dronning, og de fintfølende elversanser kunne tydeligt fornemme magien, der omgav hende.

Renaél bekymrede sig imidlertid ikke meget om drager, eller om hvad der skete i Medanien, da han selv nød godt at freden og beskyttelsen i elverlandet. Han slentrede væk fra elverflokken med retning mod buffetbordene, da dronningen var færdig med at tale, og skænkede sig selv et glas krystalvin, som han begyndte at nippe til, imens han betragtede madretterne på bordet.
Den ældre elver, som var blevet udpeget til hans træner ville nok ikke synes om det, hvis han tog for godt for sig af retterne.

Renaél Runeldth | Skovelver | Healerlærling
Theodore la Bastille

Theodore la Bastille

Krystalisianer

Retmæssig Ond

Race / Skovelver

Lokation / Omrejsende

Alder / 164 år

Højde / 181 cm

Theodore 15.06.2014 11:46
Af sin titel havde Theodore været nødsaget til at dukke op, om han ville eller ej. Da festen var til ære for en Gudinde som han kun troede på i perferien, var han en anelse ængstelig ved at være her. PÅ samme måde ville det være en dumhed uden lige at takke nej til sådan en begivenhed. Og når det samtidig var forventet og dikteret, af hans familie der alle var mødt op, havde han intet andet valg end at møde op sammen med sine kone. De havde taget en kort tur rundt for at hilse og småsnakke med andre gæster, inden de var gået her til sit.

Da han ikke var en større fan af mange af de andre racer, var han endt i en gruppe af andre skovelvere, hvoraf han kendte nogle af dem som venner af familien og ansigter han genkendte fra Elverly, fra sin barndom og sine besøg.
Som alle i rummet var han respektfuld stille og stod og lyttede. Al aktivitet var ophørt og diskrete spejdede han søgende ud i rummet efter hans familie.
Etheldred Dionisia Dacre

Etheldred Dionisia Dacre

Drage Ridder af Lyset [ og grevinde ]

Neutral God

Race / Menneske/Dæmon

Lokation / Omrejsende

Alder / 30 år

Højde / 173 cm

Htqz 15.06.2014 23:36
De var ankommet tidligt, hende og Thomas, som et ægtepar af deres stand og hun med hendes arbejde nu engang burde. Hjemmefra havde hun været nær at tage sin rustning på, blot fordi det var smukt. Det passede dog ikke til anledningen, og desuden var hun ikke på arbejde denne aften, altså var hun fornuftigt gået over til at iklæde sig noget andet og mere behageligt.
Dette var endt ud i en tætsiddende, lys dueblå, silkekjole med et snit lidt over hendes knæ, flere lag af lette, og let mørkere, stoffer var fyldt på ved skørtet og bredte sig let ud bag hende, givende hende en på en måde afslappet og elegant udseende. Snittet ved brystet var vovet men ikke vulgært, imens hun, som sædvanligt, havde en åben krave sat op i hendes nakke til at beskytte og gemme seglet der holdt hendes dæmoniske sider i skak.
De store sølvgrå vinger havde fået flettet tynde net over sig med små rubiner og smaragder smedet ind hist og her, givende hende en større form for autoritet over sin skikkelse. Dog ville hun stadig kunne bruge vingerne hvis noget skulle hænde.
Skoene var høje og simple sko, matchende hendes vingers farve, mens sølvsmykker var både på fingrene og håndleddende, halskæden selv var dog i sig selv simpel, af sølv og med et vedhæng af en lille rubinrose. Samme rose var at se i øresmykkerne.

At hele denne mundering i den grad opstemte og tiltalte Thomas, hendes ægtefælle, forsøgte hun så vidt muligt at tænke på. Turen til slottet havde heldigvis ikke været så lang som nogle rejser kunne være.
Rejsekappen blev givet ud til en tjener idet de ankom. Med en forholdsvs blid klikken fra hendes sko, vuggede de lyse krøller fra det højt opsatte hår, blidt imod den solbrune hud idet de bevægede sig ind i balsalen. Hun stoppede kort op og så sig undersøgende omkring, bemærkede gruppen af elvere der som sædvanligt var for sig selv. Hun sukkede tungt for sig selv og havde nær slået Thomas' arm væk idet han rakte den imod hende. I sit indre himlede hun med øjnene, men smilede blot sødt til ham idet hun placerede sin hånd på hans arm og lod ham føre sig hen til de mange mennesker og des lige de havde høfligheder at udveksle med.
Etheldred|Grevinde|Lysets ridder|Cambion
Avatar lavet af Anotherwanderer
Xaphan

Xaphan

Afhøringsmester for Lyset

Kaotisk God

Race / Speciel race

Lokation / Omrejsende

Alder / 2062 år

Højde / 190 cm

Fnuggie 17.06.2014 00:32
Xaphan havde ikke været til at finde på slottet de sidste par dage. Han havde været nordpå for at opsamle energier i det uvejr der havde været. Han ville nødig have at der skete det samme som der var sket til Midvinterballet. Der havde været kaos så meget kunne han da huske. Lysets dronning nåede næsten at træde op til balkonen før han overhovedet dukkede op bag hende og landede på jorden. Da hun trådte op på balkonen fulgte han efter og stod lige bag hende for at kigge ned på befolkningen der stod nede under. Hele talen hørte han ikke rigtig efter, i stedet spottede han efter om der skulle være uro, eller om der var nogle der ikke skulle være der. Han blinkede nogle gange med øjne og åbnede sine vinger helt så hans hvide engle vinge var omme bag Dronningens ryg og strakte sig videre hen. Hans sorte dæmon vinge var lige så strukket ud så den rate ud over balkonens side. Han lukkede dem igen og han vendte blikket hen på Dronningen som var færdig med sin tale. Han bukkede ærebødigt for hende og vendte sig ud af balkonen igen. Han bevægede sig helt tæt på kanten og satte hænderne på gelænderet. Nu skulle alt bare ånde fred så endtil ballet var slut, alt andet kunne vente, eller det var da hvad han håbede på ville ske. Nok havde han samlet en masse enegier op, men han orkede bare dårligt nok at bruge sine evner på ingen verdens nytte.

Renaél

Renaél

Healerlærling

Neutral God

Race / Skovelver

Lokation / Elverly

Alder / 54 år

Højde / 184 cm

Krystal 20.06.2014 16:27
Renaéls blik var igen faldet på balkonen. Dronningens skikkelse var blevet afløst af en af hendes riddere, og den unge elvers øjenbryn rynkedes let ved synet af dennes lettere iøjenfaldende sæt vinger. Folk med dæmonisk blod i årerne ville aldrig være blevet lukket ind i Elverly, men det stod åbenbart anderledes til med menneskesamfundet..
Ikke at det kunne undre nogen. De fintformede læber nippede let til krystalvinen. Der var bestemt ikke noget at udsætte på anretningerne, og vinen var af den bedste kvalitet. Renaél mindede tavst sig selv om at sørge for at skænke sig selv et glas eller to mere, inden ballet var ovre.

Nu var hans øjne imidlertid faldet på det fornemt klædte Ethel, der vandrede blandt flokken af mennesker. Kvinder, der gjorde noget ud af sig selv, var ofte en fryd for øjet, og han betragtede hende et øjeblik, før han så rundt i salen efter flokken af elvere. Hvor var de nu blevet af?
Hastigt gik han væk fra buffetbordene i sin søgen efter dem. Han havde ikke lyst til at ende midt i flokken af mennesker. Heldigvis fik han øje på Theodores spidse ører, og han begyndte hastigt at gå i retning af denne. Han kendte ikke elveren, men var opsat på at komme tilbage til sin egen slags.

Renaél Runeldth | Skovelver | Healerlærling
Urúvion Vinddanser

Urúvion Vinddanser

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Speciel race

Lokation / Omrejsende

Alder / 25 år

Højde / 180 cm

Sunny 23.06.2014 23:37
Det havde luret i luften hele dagen. Luften havde været trykket, og den havde stået stille i denne metropols gader. Ikke så mange har tænkt over det, udover et lille ønske om en let brise, der kunne forfriske dem i denne stegende hede. Nogen havde dog haft en fornemmelse om at der kunne være noget på lur senere på dagen. Hen mod aften var det også begyndt at trække voldsomt op, og vinden begyndte at hive i alt hvad den kunne komme af sted med. Det virkede til at være en sommerstorm på vej, så folk skyndte sig at få trukket ting indenfor. Der skulle jo ikke ligge og flyde noget, når det store bal omsider skulle starte. Efter solnedgangen var vinden faldet igen, og folk glemte hurtigt den truende vind der havde været på den sene eftermiddag.

Nu var de fleste gæster ankommet, og snakken gik livligt inden for Krystalpaladsets mure, og nogle enkelte ude i haverne. Sommeraftnen var dejlig og der var megen grund til morskab. Lysets Dronning havde holdt en tale, der godt nok havde mindet folk om drager, og lagt en dæmper på stemningen, men nu hvor der var kommet lidt mad og vin indenbords, og folk var begyndt på deres samtaler på tværs af familier og grupperinger for at få nogle kontakter, var stemningen atter blevet mere lyssluppen.
Pludselig begyndte vinden igen at trække voldsomt op. Det hylede i træer og buske og dem i haverne og på altaner hastede indenfor for at komme væk fra stormen. Vinduer der havde stået åbne begyndte at klapre faretruende og selv døre begyndte at smække i rundt omkring. Vagter og tjenere fik hurtigt lukket døre og vinduer, så de ikke ville forstyrre gæsterne. Efter at det værste tumult var overstået gik snakken fortsat livligt videre, med nogle enkelte kommentarer om dette mærkelige vejr der havde været i løbet af dagen.

Det havde været en rigtig dårlig dag for Urúvion. Han havde været irritable det meste af dagen. Han havde fornemmet naturens uro i sig. En vrede der blussede op flere gange, og en lyst til at hævne sig mod de dødelige. Straffe dem for deres magiske forurening, der havde trukket ham og sine frænder ud af deres perfekte verden. Han havde behersket sig noget af tiden, men på nogle tidspunkter var det kommet til udtryk. Hver gang han fik øje på et sted ødelagt af magi, eller hørt en frændes sørgende kalden, blev vreden blot større. Om eftermiddagen var han nået til hovedstaden, hvor noget af vreden kunne fornemmes i gaderne. Næsten usynligt svævede han over tagende. Han fangede dog ord om at væsnerne ville samle sig i den store borg, der hævede sig højt op over resten af byen. Om aftenen. Der ville han slå til. Der ville han få lidt hævn over dem, eller hvert fald give et eksempel på hvad de er skyld i.
Da han besluttede at tiden var moden, drog han mod jorden, hvor vindene straks begyndte at piske af sted gennem de mange gader, hive blade, støv og skrald med sig. Selv fløj han mod det sted han havde set alle væsnerne bevæge sig hen, hvor der stod to af disse i uniform foran en lukket port. I sin halvgennemsigtige form, svævede han nogle meter fra vagterne der stirrede forvirret på ham. "Hvad vil De?" spurgte den ene vagt ængsteligt. "Lad mig komme forbi, og der vil ikke ske jer noget." Hans ord var langt fra ildevarslende, og vagterne trak deres sværd og forberedte sig på at forsvare mod dette menneskelignende væsen. Urúvion var ikke i tvivl om at disse to handlede aggressivt mod ham og med et vink fra sin hånd, var der som om noget blev trukket ud af munden på vagterne, og de faldt livløse om på jorden med et voldsomt rabalder.
Vinden steg pludselig i styrke og med et voldsomt brag, smækkede porten sig op og et kraftigt vindstød skød ind i gangen og fortsatte ind i balsalen ind til alle gæster, og sammen med den en halvgennemsigtig figur. Mens vinden susede om ørerne på alle og hvirvlede støv med op fra gaden og alt det rejsestøv gæsterne havde slæbt med sig, svævede Urúvion ind i midten af rummet og blev hængende der. Vinden lagde sig lige så brat som den var kommet.
De flestes blikke var vendt mod denne skikkelse, der mindede om en mand, men var klar som luften, ud over nogle flimrende farver, der gjorde det muligt at se hvor han var. "Frygt mig ikke væsner. Jeg vil ikke gøre jer noget ondt. Jeg kommer med et forslag til jer. Mit navn er Urúvion. Jeres brug af magi har trukket mig og mine frænder ud af vores verden ind i jeres. Derfor vil jeg sige jer dette. Send jeres tre bedste vindmagiker til toppen af det højeste tårn, hvor jeg vil møde dem. Hvis dette ikke opfyldes, så vil en storm ramme byen, som i aldrig har set før, og ingen ville kunne vide sig sikker for deres liv. Jeg vil tage tyve liv, for hver af de vindmagikere der ikke dukker op. Hvis i prøver at snyde mig vil min vrede være meget større, og en tredjedel af byen vil falde for mine storme. Jeg ved hvornår en vindmagiker er stærk. I har til midnat." Med disse ord lod han vinden piske op i rummet igen, som hev i de smukke duge og folks smukke gevandter, og inden nogen kunne se det, var han forsvundet ud af porten og op i himlen, og vinden lagde sig igen fuldstændig i rummet, men også udenfor.
Efter at man havde sundet sig, opdagede nogle af vagterne de to livløse vagter foran porten. De fandt dog hurtigt ud af at vagterne stadigvæk levede, men var fuldstændig bevidstløse, og man fik hurtigt sendt dem til helerhuset for at være sikker på at de kunne overleve.
Theodore la Bastille

Theodore la Bastille

Krystalisianer

Retmæssig Ond

Race / Skovelver

Lokation / Omrejsende

Alder / 164 år

Højde / 181 cm

Theodore 24.06.2014 15:08
Theodore var faldet i en let og overfladisk snak med et par andre elvere. De var alle fra Elverly og han tog sig selv i at det meste af samtalen handlede om hans valg om at flytte. Der var så få der gjorde det, at det på en måde gjorde ham til en outsider, fremmed og anderledes. Ikke et stigma han brød sig om. Selv ville han hellere høre hvad en dæmonlignede mand lavede ved Lysets Dronning. Det var da en joke, hvis han skulle beskytte hende. Hans første tanke, da han var dukket op bag hende, var at han ville forsøge at snigmyrde hende.
Selvom han snakkede høfligt med den mindre gruppe af elvere var han stadig opmærksom på andres kommen og gåen i nærheden af ham og da han spottede en mandlig elver på vej i hans retning nikkede han høfligt på afstand. Det her kunne hurtigt blive en aften hvor han ville møde flere end han ønskede.

Han stoppede i en sætning, da en kraftig vind med et rev i hans lange hår og åbenstående jakke. Han så sig omkring. Var det en form for underholdning? For så var den da en anelse upassende, om end dramatisk med de smækkede døre, der var dem der gjorde det klart for ham at dette ikke var planlagt. Han så sig på ny om efter sin familie uden at kunne se dem. Gruppen blev splittet op og han bakkede bagud for at lægge afstand for den mand der kom svævende ind. Der var noget galt og han ventede på at vagterne skulle gribe ind. Det kunne ikke være rigtigt. Det var absurt. Han ville finde sin familie og så måtte de tage ud af byen hurtigst muligt. Han ville ikke være her længere hvis et væsen ville lade sin vrede ramme tilfældige beboere. Ikke når han havde et hjem langt væk, han kunne søge tilflugt i. Når han var kommet ud af byen, kunne den for hans skyld blive jævnet med jorden, hvis det gjorde nogen glade.
Hakim Shakeel

Hakim Shakeel

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 36 år

Højde / 190 cm

Lorgath 28.06.2014 02:19
For Hakim Shakeel, den tidligere Lord af Sarghos, havde denne festlighed ikke smagt synderligt godt. Han var dobbeltagent, så at sige, men Hovedstaden stolede fuldt og fast på en dragedræbers intentioner. Om ikke andet, så gav det stadig en bitter smag i munden en gang i mellem, at skulle være lejesoldat, og tage arbejde på højestbydende. I dette tilfælde havde det været Ethelihn, men det var der ingen af folkene i hovedstaden der vidste. Han sad ved et af de større borde i al sin pomp og pragt, iført blåt, afslappet, men pænt tøj i dagens anledning. Hvad der gav ham en del opmærksomhed var dog den gorget, samt de to skulderplade, han havde fået lavet til sig selv. I drageskæl, fra selvsamme drage, der for snart et godt stykke tid siden, havde hærget hovedstaden. Det var fortid nu, men stadig var der mangt og mange folk der lykønskede ham med sin dyd.

Hans øjne lagde sig kort på Ethel, da han så hende i mængden, men han vidste udmærket, at hverken han selv eller hende, kunne brokke sig til nogen som helst i aften. Hun var en lysets kriger, men han var hovedstadens helt. Det ville være to magtfulde personers ord mod hinanden, og derfor undgik han kvinden, mens han talte roligt med folk der kom og gik.
Altså indtil dørene bragede åbne og en gennemsigtig mand dukkede op, med vinden piskende omkring sig. Hakim nåede akkurat at stilne noget af den meget kraffulde magi omkring sig selv med egen vindmagi, mens manden sagde sine ord. Trusler. Hvis Hakim skulle have hovedstadens obbakning, når han på et tidspunkt ville fuldføre sine planer om, at indtage Sarghos på ny, måtte han gøre noget ved det.
I samme øjeblik manden forsvandt, rejste Hakim sig brat og trådte stille og roligt ud i midten af lokalet. "Jeg ved ikke hvad denne fremmede ønsker os. Og jeg ved ikke hvor mange andre vindmagikere der eksisterer inden for hovedstadens bymure. Men jeg ved, at jeg, Hakim Dragedræber, er én af få stærke inden for vindens kræfter. Det bevidnes af mange, der så mig dræbe dragen, sammen med byvagten og lysets krigere. Jeg har tænkt mig at gå op til det tårn og møde manden. Så må vi se hvad der sker, jeg har ikke bare tænkt mig at se til, mens han dræber utallige. Det finder jeg mig ikke i!" forklarede han folket, før han gik mod udgangen, uden tøven, skarpt fulgt af Cate, sin næstkommanderende.

Hakim Jabir Shakeel - Lord of Sarghos
Isanne Iricia Argorian

Isanne Iricia Argorian

Krystalisianer

Retmæssig God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 57 år

Højde / 172 cm

Plotmaster 29.06.2014 00:22
En let raslen af silkeskørter kunne høres, idet Lysets Dronning hastigt vendte tilbage til balkonen. Krystallerne på hendes arme glimtede let, idet hun vendte sig mod balsalen, der var blevet uhyggeligt tavs efter vindelementalens ankommen.
Det var ellers længe siden, at elementalerne havde udgjort en trussel mod landet. De havde raset under Mørkets styre, men var langsomt faldet til ro igen, og de fleste var forsvundet - i hvert fald fra de krystalisianske samfund. Dronningen havde aldrig regnet med, at en af dem ville dukke op her i festens midte.
Det var som om, der hvilede en forbandelse over balsalen, siden de festlige begivenheder altid blev afbrudt af dårligt nyt..

"Jeg vil bede jer om at bevare roen. Vi vil forhandle med elementalen .. der vil ikke ske jer noget."

Lød hendes stemme højt over forsamlingen. Tonefaldet var roligt og kun en let rysten af hænderne, der hvilede på balkonens rækværk, afslørede hendes vrede over afbrydelsen. Det vigtigste nu var folkets sikkerhed, og hvis prisen for flertallets overlevelse var et par få vindmagikere, var dronningen villig til at betale.
Hun trådte et skridt tilbage, og hendes blik var nu vendt mod Xaphan, der stod ved hendes side på balkonen. Udtrykket i de lyse øjne var alvorligt.
"Folkets sikkerhed er vores højeste prioritet. Jeg stoler på, at De og de andre krigere vil være i stand til at berolige og beskytte dem."
Et par af de finere gæster, var allerede faldet besvimet om på gulvet i et brus af silkeskørter. En del af dronningens krigere, inklusive Ethel, var imidlertid til stede ved ballet, og hun stolede på, at de ville være i stand til at opretholde roen, hvis blot de nødvendige vindmagikere blev overdraget til elementalen.

Hakim var i mellem tiden trådt ud i midten af salen, og havde leveret sin tale, og dronningen betragtede ham et øjeblik. En heltemodig indsats som denne, var særdeles velkommen, og skulle han overleve, ville hun hellere end gerne sørge for, at han blev belønnnet - for dette, såvel som indsatsen under drageangrebet.

"Jeg takker Dem, for deres mod, og beder for, at De må have held i Deres foretagende."

Hun talte igen højt ud over salen med blikket hvilende på Hakim. I det hun igen trådte tilbage, gjorde hun tegn til en af paladsvagterne, der kom hastende til hendes side. Hun gav denne en lavmælt ordre - i arresten sad adskillige af Mørkets tilhængere fanget fra det seneste opgør, og et par af disse, havde været et par særdeles kraftfulde vindmagikere, der havde voldt hendes egne krigere meget besvær under tilfangetagelsen. Det var kun passende, at disse to ville blive udleveret til elementalen.
Paladsvagten nikkede kort og gik derefter med hurtige skridt derfra, for at kontakte byvagterne og få vindmagikerne bragt til paladsets højeste tårn.
/ Lysets Dronning, Herskerinde af Krystallandet /

Xaphan

Xaphan

Afhøringsmester for Lyset

Kaotisk God

Race / Speciel race

Lokation / Omrejsende

Alder / 2062 år

Højde / 190 cm

Fnuggie 03.07.2014 02:45
Xaphan skulle lige til at sige noget da Lysets Dronning kom tilbage og begyndte at sige noget. Han fjernede sig så hun bedre kunne komme til. Han lagde sine hænder om på ryggen og blot lyttede til hvad hun sagde. Et kort nik kom fra ham, han gav hende helt ret i det hun sagde. Da hun vendte sig om imod ham kiggede han på hende bukkede ort og sagde. "Som De ønsker" han blev foroverbøjet til hun kiggede væk fra ham og bevægede sig væk. Han rejste sig op og bevægede sig over til balkonen igen. Han foldede sine vinger du og begyndte at basker med dem lidt. Han kom op i luften og begyndte lige så stille at svæve ned imod alle folk der var i rummet. Da han lanede på gulvet lagde han hænderne om bag ryggen. Nikkede nogle enkelt par gange til dem som var lige i nærheden af ham. Han sendte dem alle et smil og lod sine vinger folde sig tilbage på ryggen igen. Kort efter begyndte han at bevæge sig rundt i rummet for at holde lidt øje, det blev man jo nød til nu om dage.

Toorah Kahvi Nattefrost

Toorah Kahvi Nattefrost

Kommandant i Frosthjem

Sand Neutral

Race / Skovelver

Lokation / Omrejsende

Alder / 539 år

Højde / 190 cm

Xenix 18.07.2014 14:53
Festen havde som sædvanelig ikke rigtig passet Toorah hun var der for at statuere et eksempel, for at vise Elverlys ansigt og for at få nogle sidste forretningsdetaljer på plads. selvom det var op til de handlende i Elverly var Toorah takket være hendes ry og rygte god til at skabe de rigtige kontakter, som alle ville nyde godt af. Samtidigt passede det hende godt at kunne holde elverene i ørerne, de havde trods alt fået deres rygte som fjantede vindrikkende skabninger et sted fra og Toorah skulle nok sørge for, at alle elvere der hørte til hende by opførte sig tækkeligt i selskab med de primitive mennesker, resten, der med tiden var flyttet udenbys eller sågar havde dannet par med mennesker eller andre racer blev pænt noteret på en lille mental liste over folk, man godt kunne komme til at snuble ind i med spidsen af en forgiftet kniv først.
Elverlederen vendte blikket væk fra en samtale, hendes kjole var forholdsvis simpel ved siden af hvad man normalt så hendei, det grønne stof smøg sig tæt og afslørende omkring den slanke muskuløse skikkelse, til knæene hvor den brusede ud i et mægtigt skørt, overalt var der guldbroderinger og metalarbejde der så ud til at gøre kjolen utrolig stiv, men som elveren bevægede sig i den, utrolig elegant.
Elementalen var det første den aften der for alvor fangede hendes opmærksomhed, en dyb æresfrygt lagde sig over Toorah, elvere var naturens skabninger og hun nærede dyb respekt for det pureste natur som kom i form af elementaler. Dyb fascination og havde hun været et par århundrede yngre havde hun sikkert også frygtet ham. elementalens udmelding folk ikke elverenes leder til at rokke sig, faktisk, kom et lille makabert smil frem på hendes læber. For hende var det udelukkende vinding, hun havde ikke i sinde at ofre en af sine vindmagikere for at redde menneskeliv. De var som rotter, hvis han tog fyrre med i faldet ville ingen bemærke det året efter, da nye bare ville poppe frem. Menneskene var simple organismer, de formerede sig så hurtigt som dyr, da deres levetid befalede dem det.
Elveren rømmede sig kort og skævede så over til sit folk for at sikre sig, at der pludseligt ikke var en eller anden jubelidiot der var på vej for at kaste sig selv i døden som mennesket tydeligt havde travlt med, hvad regnede han med? At kunne hamle op med en elemental? Sandt at sige havde menneskene sørme ikke udviklet mere ydmyghed.
Mentalt noterede hun sig dog, at få sit folk med ud af byen hurtigst muligt inden elementalens tidsfrist.

Renaél

Renaél

Healerlærling

Neutral God

Race / Skovelver

Lokation / Elverly

Alder / 54 år

Højde / 184 cm

Krystal 18.07.2014 21:43
Renaél stoppede brat midt på gulvet, da dørene til balsalen blev smækket op med et voldsomt brag. De slanke elverfingre gav af forskrækkelse slip på glasset med krystalvin, der splintredes mod det blanke gulv i en lille regn af glasskår. Lyden af det knuste glas blev imidlertid fuldstændig overdøvet af vindens susen, og elverens første indskydelse, da han fik øje på elementalen, var at søge tilflugt under det nærmeste buffetbord.
Han nåede dog at stoppe sig selv, inden han kravlede under bordet, og blev i stedet stående ved siden af dette, imens elementalen leverede sit budskab. En lille lettelse over, at han ikke selv var vindmagiker, gled igennem ham, men blev hurtigt overmandet af frygten for, at menneskene ville være for stædige til at ofre nogle af deres egne.

Der gik dog ingen tid før en frivillig trådte frem, og Renaél betragtede ham hovedrystende. Hvorfor servere sig selv på et sølvfad?
Hans blik gled hen over mængden, og nu fik han endelig øje på Toorahs rolige, stolte skikkelse, og han begyndte hastigt at bevæge sig hen mod hende. Han var klar over, at han ikke var synderligt populær i elverlederens øjne, men lige nu var hendes nærhed klart at foretrække frem for de panikslagne menneskers.

Renaél Runeldth | Skovelver | Healerlærling
0 0 0


Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu:
Lige nu: 0 | I dag: 9