Tronsalen var overdådig. Normalvis, var man heller ikke i tvivl om dværgenes rigdomme og udsmykningsevner. Dog nok er deres evner til små, fine genstande, ikke på samme niveau som elvernes, da dværgenes tykhudede og store fingre, ikke gør arbejdet nemt. Men der skulle stadig ikke sættes spørgsmålstegn ved hvor overdådig Dragorns tronsal var i forhold til mange andres store haller.
I dagens anledning, var salen pyntet op, som var det en større festsal. Alle var inviteret og der var plads til alle, både dværge, mennesker og endda elvere (Selvom sidstenævnte, stadig ikke altid var på god fod med dværgende), men dette var en festdag! Foråret var kommet, og vinterens lange måneder var endelig forbi.
Rådsrummet var aflåst, af sikkerhedsmæssige årsager, men ingen bemærkede dette, i den brummende og varme larm, som fyldte den store sal! Latteren lød højlydt, heftige diskussioner og debatter, samt øl og mjød som skummede til alle sider, mens der var gigantiske borde fyldt med mad. Hovedsageligt godt mørt kød, da dette er dværgenes foretrukne måltid. Der var dog et lille hjørne med salat, hvis nu nogen mente at man skulle tygge i en sørgelig plante.
På forhøjningen, for enden af salen, stod den store trone. Tronen var af de pureste guld, pyntet med jurveller og ædelstene. Noget der kunne få enhver til at stoppe op og betragte den, såfrem det var første gang man havde lagt øje på dem. På Den store og mægtige trone, sad den gamle Than. Han havde et smil på sine læber, dog meget gemt bag det store hvide skæg, der var pyntet godt op i dagens anledning. Men smilet, der prydede hans læber, fulgte hele vejen op til de dybtblå øjne, som han kiggede ud over mængden. Selvom den ældre dværg var hård i kanten, og havde udkæmpet sine kampe, og man ikke kunne kategorisere ham som svagelig af nogen art, havde han stadig en stor glæde til de store pragtfulde fester. Ved hans side, stod hans ældste søn, stolt over at være ved sin fars højre side. Hans familie var også stor og ingen fare lå for, at thanen skulle se sin slægt uddø. Det hele lå godt og rummeligt i de mange børn, som dansede rundt på de store guldpyntede gulve. Heriblandt hans andre mange andre børn og deres utal af børnebørn. Thanen og hans kone, kunne tydeligt være stolte.
Iblandt de mange børnebørn som morede sig i mængden, som var de af samme stand som den hårdarbejdende smed, var Guinevere. Det ældre barnebarn i flokken af Thanens mange efterkommere. Hun bar en blå kjole, der nåede til hendes fødder, og som var langt anderledes end hendes normale praktiske tøj. Den var kortærmet og afslørede den lyse hud på hendes arme, og tillod at der kunne være mange armsmykker. Heriblandt en snoet om hendes ventre overarm og et utal af armbånd ved hendes venstre håndled. Det lange tykke sorte hår med tynde sølvstriber, var som altid i fletninger, dog mere yndefuldt end normalt. To større fletninger, var flettet over mod hendes baghovede, og blev sat sammen i en lang derefter, ved hjælp af et sølvsmykke, mens resten af hendes hår var sat frit. Generelt var hun meget yndig, og havde nogle feminine træk, man normalvis ikke bemærkede hos den unge kriger, som hun nu dansede rundt i mængden og lo hjerteligt, med et krus mjød i hånden.

Dværg - Barnebarn til Thanen af Dragorn - Kriger/rådgiver