Nogen gange kunne dagene på borgen godt være temmelig lange, for ikke at sige kedelige. Det var dog sjældent det blev alt for kedeligt for den blåhudede kvinde, der igennem det seneste års tid hade tilbragt mere tid på hendes tårnværelse end hvad nogen måske ville syntes var godt.
Dette var dog ikke en af de dage hun havde låst sig selv inde med sin lille hemmelighed, faktisk havde hun været mere end rigeligt optaget af alverdens opgaver der tilsyneladende havde bunket sig op i borgen, uden at tjenestefolkene ville gøre noget ved omtalte opgaver, og istedet var læsset kommet over på den der lå længere nede i rangstigen - slavinden.
Størstedelen af dagen havde hun derfor fundet sig selv ordne vasketøj, og hun var gået hen og blevet temmelig træt af arbejdet, selvom vandets varme da var kært velkomment her i foråret, hvor varmen endnu ikke helt havde besluttet sig for om den skulle komme eller ej.
Endelig var vasketøjet kommet op at hænge udenfor, da hun ikke selv kunne gøre noget ved fugtigheden i de mange stoffer, og havde sine stærke tvivl på at Samson ville nedlade sig til at bruge sin ild til at sætte lidt fut i tørringsprocessen, faktisk kunne hun næsten kun se hvordan han ville sætte ild til tøjet med et smørret grin. Altså havde hun undgået at spørge ham.
Ingen grund til at være om den store stinkende herre hvis hun kunne undgå det.
Resten af tiden derefter var blevet brugt på at få bugt med samtlige spindelvæv og tykke lag støv der var at finde rundt om på borgen, det havde taget langt længere tid end forventet, og først da solen var begyndt at gå ned, var Zidiac blevet fritaget fra arbejdet, til hvilket hun straks havde smidt klud og spand fra sig og hastigt løbet op i hendes tårn, kun for, til hendes store skræk, t se døren være pivåben.
Havde nogen været derinde mens hun havde været væk+ hun var da ellers sikker på at hun havde lukket den forsvarligt efter sig. Med småpanikne bevægelser rodede hun gennem sit tårnværelses lag af puder og dyner, tjekkede begge hendes reder, kun for at se at hendes lille hemmelighed var væk. Pist forsvundet.
Hun blev ligbleg idet hun fik fremkaldt sine vinger, baskede let med dem til de var tørre nok til at hun kunne bruge dem, for derefter at hoppe ud af vinduet, bange for at hendes afkom måske var faldet ud af vinduet og nu lå død for enden af tårnet.
Det ville måse være det bedste, men selv i sådanne tilfælde ville det være bedst at liget blev fjernet og tilintetgjort hurtigst muligt. Instinktivt ville hun have kaldt ud efter ungen, men hendes frygt for at vagterne på muren skulle høre hende holdt hende tilbage. Istedet kunne hun lettet erkende at der ikke var noget lig for enden af det høje tårn. Altså endte hun med at flyve ind i selve borgen, fik hendes vinger væk som hun istedet gav sig til at gennemsøge hvert et værelse hun kunne komme til, værelser der ikke lå for langt fra hendes tårn.
En dør ind til et arbejdsværelse stod åbent, i et mindre håb om at ungen måske var derinde gik hun i hastige skridt derind, kun for at stoppe op få skridt inde, undrende sig over hvem den tøs der stod foran hende var. Det var bestemt ikke en hun havde set før...
For et kort øjeblik var der kun overraskelse at spore i hendes ansigt, indtil det blev overtaget af et udtryk af forsvarsbevidsthed og beslutsomhed.
'' Hvem er du+ ''
Lød hendes stemme vagtsomt, mens hun selv gik længere ind i rummet for at få et bedre udsyn af tøsen, såvel som for at se om hun kunne finde sit afkom et eller andet sted inde i dette værelse.
Nyt billed på vej!
Profil
"Find the jewels and you'll be sure to find a Crystal-demon."