Konsekvenser - 12. April 2009
_______________________________________________________________
Smerten var ulidelig, som noget hun aldrig før havde mærket før. Smerte var hende ikke fremmed, på nogen lede eller kanter, men dette var så smertefuldt, at den unge pige måtte skrige af sine lungers fulde kræft, for at få afløb for den traumatiske smerte, som fyldte hendes krop.
Hun gispede efter vejret, tikkede og bad ham om at stoppe, som hun forgæves forsøgte at kæmpe sig ud af hans greb. Tårerne trillede ned af de hvide kinder, som lige nu, så ud til at være mere blege end nogensinde, så selv hendes fregner så ud til at miste deres farve, men ligemeget hjalp det.
Amy blev presset op mod den kolde mur, og selvom hendes skrig og råb om hjælp gav genlyd i de mørke gyder, kom ingen hende til undsætning. Han kaldte hende for råt kød. Som ingenting, men et redskab for hans fornøjelses skyld, som han blidt kærtegnede hendes hals, men hurtigt ændrede sig til at han greb hårdt fat om hende, forhindrede alle muligheder fra at flygte.
Hun følte det som om hele hendes underliv var ved at sprækkes, og hun gik fra hinanden. Hun var nærmest ikke andet end skin og ben, og denne brutale og hensynsløse handling, hjalp ikke på den sygeligt tynde pige, som gispede efter vejret og bed tænderne sammen af smerte for hvert stød hun mærkede.
Hun havde bare været sulten. Mærket hvordan mavesækken havde krøllet sig sammen og hungret efter føde. Hun havde intet, hun var et gadebarn, og det betød at mad ikke var en selvfølge. Hun havde stjålet fra den forkerte, og måtte hun tage konsekvenserne deraf. Hun tikkede og bad til hans bedre jeg, men intet hjalp. For ham, den store mand med magten, var hun bare frisk kød, som han kunne udnytte til sin egen fordel, og tanken om at han havde magten og at mærke hendes evig forsøg på at slippe væk, gjorde ham mere ivrig.
Amy følte hun var blevet hevet ned i helvedet. At hun nu måtte synde for alt det hun havde gjort igennem livet for at overleve. Alle de uskyldige hun havde snydt eller stjålet fra, uden så meget som at blinke eller føle nogen form for skam.
Endelig slap han hende. Endelig mærkede hun en form for frihed, selvom smerterne i hele hendes rystende spinkle krop var ulidelige. Hun faldte nærmest bevidstløst til jorden, men kunne stadig høre hans hæse grin, som han satte sig på hug foran hende. ”
Jeg håber du har lært konsekvenserne af at stjæle, horeunge. Næste gang, vil jeg ikke være så barmhjertig.”
Amy krøllede sig klynkende sammen i fosterstilling i den mørke og kolde gyde, som hun blev efterladt alene i mørket.
Hun var 13 år gammel.
Krystallandet
