Det var en blæsende efterårsdag og en frisk vind stod ind fra havet, hvor store bølger slog mod havnebroerne. På trods af det kølige vejr, var der alligevel en del fiskere og havnearbejdere i gang med deres daglige gøremål: istandgøre både, rense fiskeudstyr og ikke mindst trække store net fyldt med fisk ind på land.

Disse slimede døde væsner førte en 'dejlig' stank af fisk med sig - noget som fiskerne ikke tog sig af, men som derimod fik andre besøgende på havnen til at rynke på næsen.

Med sit spyd i hånden og iført sin pelsede rejsekappe, kom Kijara spankulerende hen langs havnekajen, mens hun nynnede for sig selv. Det var dejligt at være kommet bort fra elvernes dystre gravhøje og endnu bedre - den lille, irriterende dæmon. Heldigvis ville hun sandsynligvis aldrig mere støde på denne irriterende skabning.
Hun fnyste let ved tanken. Dæmoner! Magen til luskede væsner, skulle man lede længere efter..


(Udfordringsord til Nova: Skuespiller, slimet, redning, hval)

En tønde fyldt med friske fisk, og en tønde med knap så friske fisk. Sådan lød sortimentet i fiske handlen. De knap så friske fisk, var selvfølgelig det udbud, som de fleste fattige benyttede sig af, så snart de bare havde en lille smule at gøre godt med.

Nickazho havde ikke fået så meget at spise her på det seneste, så nu var det blevet tid til at godt måltid. I dag, var han bare ikke lige personen, der havde lyst til at betale.
Han var lidt af en skuespiller når det kom til dette punkt.

Nickazho nikkede til ekspedienten, og smilet var bredt... måske endda lidt for bredt.
Da ekspedienten vendte sig for at tage en anden fisk, fordi den forrige ikke lige faldt i dæmonens smag, havde han valgt i lynhast at tage to fisk - en fra hver tønde.

Den ene var mere slimet end den anden.
"wooah, WOOAh, WOOOAAAH!" ansigtsudtrykket i dæmonens ansigt, skiftedes til at være en ballademager, til at være på kanten til at skvatte.
Han grinte over hele ansigtet og skraldgrinede også oveni, mens han havde fart under fødderne, på vej væk fra den råbende ekspedient, som havde indset, at han var blevet narret, og lignte mest af alt en hval som i forvejen var blevet fodret lidt for godt.
De bare fødder hoppede henover brostenene, og ude i siden så han en velkendt skikkelse.
Ansigtsudtrykket ændrede sig, og han blev ikke en mindre spilopmager at kigge på.

"PAS PÅ TORSKEN!" råbte Nickazho, og en mere slimet fisk, som var lidt ældre end den anden fisk, blev slynget gennem luften direkte mod Kijara.
Nickazho satte af i et spring, og var på vej henover tage, for at slippe af med de vagter, der var efter ham. Situationen stod i den grad ikke til redning, sådan som den så ud nu.

Udfordringsord: Kanibal, ørevasker, fiskekaos, lammesteg

Fiskelugten gjorde ikke ligefrem Kijara sulten. Hun havde ikke noget imod friskstegt fisk, men de rå, slimede sataner var ikke noget, hun gad stikke næsen i. Så hellere en god lammesteg.
Lyden af tumult og løbende fødder, kunne høres bag hende. Havnen havde ellers været ganske fredelig, bortset fra fiskerne, som af og til råbte til hinanden. Dette var dog en anden slags råben - en råben, der tydede på, at ballade var på vej.

Hun vendte sig hurtigt om med sit spyd i hånden - lige til at se en stor, slimet fisk komme flyvende direkte imod hendes ansigt. Hun svang spyddet fremad, i håb om at spidde fisken - men ak, for sent! Med et SPLAT ramte den slimede torsk hende lige i ansigtet, hvorefter den med en våd, splattet lyd gled ned på træbelægningen under hende.
Hendes ansigt lignede mest af alt en tordensky, som hun stirrede olmt frem for sig efter at være blevet fri for den stinkende fisk. Hun bragte spyddet nedad og spiddede den døde fisk ved hendes fødder. Så pegede hun fiskespyddet mod skabningen, der havde kastet torsken .. det var først nu, at det gik op for hende, at det var en velkendt skikkelse.

Den lille satans dæmon! Han burde få noget af en ørevasker.. hendes krop nærmest dirrede af vrede, men der var ikke tid til at uddele øretæver, for et par råbende vagter var på vej bag dæmonen! Sikke et fiskekaos!
Hun rystede spyddet truende i retning af dæmonen, så fiskens døde krop spjættede. Man skulle næsten have været kannibal, så man kunne fortære den åndsvage, lilla skabning .. men så igen .. han smagte sikkert ikke særlig godt. Især ikke efter at han havde haft grabberne i fisketønderne.

Udfordringsord: Dødsfald, kemisk, dansende, løjtnant

Nickazho løb gennem et par gyder tæt derpå, og videre ind mellem mange boder. Han drejede om hjørnet nærmest dansende og forsvandt ud af syne for vagterne. Han var blevet til en røgsky, men vagterne havde ikke nået at se dette.
De kiggede på hinanden, og delte sig for at finde spor af den lille fisketyvs dæmon.

Ud til havnen var der flere huse. Ved huset der var tættest på Kijara, dukkede Nickazho op ved en røgsky liggende på taget, med hovedet hængende nedad. Han så på Kijara med sit største smørrede smil, han længe har haft på læben.
I den ene hånd havde han stadig den anden fisk, der ligesom Nickazho hang nedad.

"Hvad så torskefjæs? Hygger du dig? Nickazho skraldgrinede fra der hvor han dinglede ned ad. Han viftede med fisken, da han prøvede at pege på Kiraja.
Han kunne klart fornemme en kemisk forbindelse mellem dem. Forbindelsen mindede mest af alt om et dødsfald.

Der skulle en del til at kunne sætte ham på plads. Ikke engang en løjtnant ville kunne sætte ham på plads.

Udfordringsord: Kanin, chokeret, mannequin, skosværte

Dæmonen lod til at have travlt, nu hvor at han nærmest havde hele havnen efter sig. Hun åndede en smule lettet op, da han forsvandt ud af syne, selvom hun stadig var chokeret efter nærkontakten med den stinkende fisk.
Hun håbede på at vagterne fik fat i ham og dyppede ham i en spand med skosværte , for han fortjente bestemt ikke at slippe godt fra dette her..

Hun vendte sig om mod en af de nærliggende huse, og sørme om den lille satan ikke hang dér med et flabet grin. Hvad værre var - det så ud som om, det var lykkes ham at undslippe vagterne.
Hun havde mest af alt lyst til at tage sit spyd og sprætte ham op - som var han en kanin, der skulle spises til aftensmaden. Desværre lod han til at have lidt af et talent for at undslippe, så det ville næppe lade sig gøre.

"Fint - jeg har i det mindste ikke nedværdiget mig selv til fisketyv.."

Svarede hun bidende og arrigt. Hun stod helt stille og stirrede surt op på ham - nærmest som var hun en mannequin. Han meget vredt skulende mannequin.
Så gjorde hun en hurtig bevægelse med spydet, der sendte den knap så friske fisk i retning af Nickazhos fjæs.


Udfordringsord: Møbel, Flåde, Oprør, Præst

Containeren under ham var ikke ligefrem velduftende. Der kunne ikke gå lang tid før den skulle sendes med en flåde, hvor den ville havne et eller andet sted - uden for Krystallandet ville Nickazho mene. Han vidste ikke ret meget om havnefiskeri, men han ville tro, at det var deromkring.
Han lagde ikke sin tro særlig højt, for han var trods alt ikke præst.
Containeren var ikke ligefrem noget der pyntede. Det skulle i hvert fald være en ny form for møbel.

Nickazho stoppede med at grine af fiskefjæset, da hun forsøgte nedgøre ham.

"Pfff! Har du aldrig prøvet at have det lidt skægt, fiskefjæs?" Spurgte han ligeud, uden det helt store grin på læben. Der var stadig morskab at finde i hans ansigt.
Ansigtet mindede mest af alt om en gang oprør mellem alle de forskellige ansigtsudtryk. Han havde det skægt, måske lidt for skægt.

Han slog øjnene op, da der pludselig kom en fisk flyvende og landede pladask i hans ansigt. Han fægtede med sine arme, og fik overbalance. Hovedet røg ned i containeren, og hans røv stak direkte op mod, hvorfra han kom. Han så sig omkring. Der var mørkt, men han var ikke i tvivl.
Det mindede mest af alt om en struds, der havde stukket hovedet ned i jorden - dog denne gang i en fiskecontainer.
Den lillae farve aftog efterhånden som han indså, hvor klamt det egentlig var. Farven gik over til en grønlig nuance...
Med et par spjæt, fik han hevet hovedet tilbage og op af de mange klamme fisk, som havde kysset hans ansigt lidt for meget.
Hans smørrede grin var ikke til at finde på hans ansigt længere. Han stirrede over mod Kijara med en vred grimasse. Nu var der vidst dømt krig!

Udfordringsord: Græsker, Youghurt, Frikadelle, skysovs.

Det var dødirriterende, at han blev ved med at kalde hende 'Fiskefjæs'. Hun havde ikke ligefrem selv bedt om at få kastet en af de slimede krapyler i ansigtet, og der var ikke noget, hun hellere ville, end at få tørret det irriterende grin af hans ansigt.
Hendes bitre ansigtsudtryk skiftedes imidlertid hurtigt til et smørret smil, da fisken ramte plet - lige i fjæset på dæmonen - og da han tilmed tog sig en svømmetur i fiskecontaineren, kunne hun ikke holde latteren tilbage.

"Hvem er nu et fiskefjæs!?"

Udbrød hun hånligt. Det var hvad man fik ud af at spille smart - en lektion dæmonen i særdeleshed kunne have godt af at lære. Han mindede hende lidt om et absurd from for græskar med arrene, der prydede hans ansigt.
Efter at have haft hovedet i fiskebeholderen så han knap så skadefro ud - det var næsten bedre, end hvis han var blevet dybbet i youghurt og serveret med skysovs.

Hun satte enden af sit spyd i jorden og lænede sig op af det. Den lille frikadelle havde næppe tænkt sig at give op nu, hvor han selv var kommet i nærkontakt med fiskene..


Udfordringsord: Direktør, redningsflåde, banjo, baron

Nickazho stod på to ben i fiskecontaineren, og han så aldeles ikke tilfreds ud. Hendes ansigtsudtryk som var gået hen og blevet skadefrogt, var ikke ligefrem hans favorit.

"hvem er nu fiskefjæs?" Gentog han efter hende, med en lidt anden form for stemme. En stemme der mest af alt hadede at få igen. Han rakte tunge til hende, som et andet fjollet barn, som ikke havde andet at byde på i sidste ende, end at drukne sig selv, og håbe på at en redningsflåde en dag ville komme efter ham. Men han vidste jo godt, at han ikke var vigtig, ligesom en direktør.

Han mannede sig op, og skød brystkassen lidt frem. Et par af halerne arbejdede sammen om at få sendt en ny fisk afsted mod Kijara. En fisk for hver hale.
Over skulderen blev de smidt, og de styrtede mod Kijara.

Han fik sit smørrede grin i ansigtet igen, og lignede mest af alt en af de der tegneseriefigurer, som stod og trampede med det ene ben i fiskene, samtidig med at han spillede på sin dyrebare banjo.

"Fiskekrig, ååååh du søde fiskekriiig!" Sang Nickazho og grinte fjoget dertil.

De to vagter, som tidligere havde været efter ham, var nu kommet gående utilfredse tilbage. De havde ikke fundet ham, og lignede nogen, der havde ledt diverse gyder igennem. En af dem var endda fyldt med spindelvæv.

De kom gående nede foran containeren, og den ene - ham uden spindelvæv, kiggede op, og fik øje på ham. Øjnene gik fra noget der mindede om sovende, til nogen der var lyst vågne og i besiddelse af en tyrs arrigskab.

"Åh.. det var da nok ikke så godt.!" Mumlede dæmonen, og fik nu en ny idé.
Han sprang ned fra containeren, og ned på denne mands skuldre. Halerne havde snoet omkring hans ansigt, således at han ikke længere kunne se.

"Hiiijaaaa!" Manden farede rundt i cirkler, og vidste ikke hvordan han skulle få dæmonen af sine skuldre. Spindelvævsmanden fulgte efter, uden helt at vide hvordan han skulle tackle denne situation.

Udfordringsord: massemorder, kanonkugle, delle, mis.

Kijara havde så ganske rigtigt ret i, at dæmonen slet ikke var færdig med at irriterende. Fiskene begyndte at flyve gennem luften - som var der en kanonkugle på vej mod hende, bortset fra at denne kanonkugle var slatten og ildelugtende.
Hun dukkede sig hastigt for en af de flyvende fisk, der nydeligt ramte ind i vagterne - ham den spindelvævsdækkede, som var på vej hen imod dem. De næste fisk var hun imidlertid ikke nær så heldig med, og hun måtte for anden gang den dag føle fornemmelsen af en stinkende, slimet fisk, der klaskede imod hendes ansigt.

Den sidste fisk fik hun fanget på spyddet, men hendes ansigtsudtryk var langt fra triumferende længere, som hun så op mod dæmonen i fiskecontaineren. Han ville snart gøre hende til massemorder, hvis denne leg skulle fortsætte!
Hendes opmærksomhed rettedes imod vagterne, der nu igen havde sluttet sig til selskabet. Desværre var dette åbenbart bare endnu en underholdning for dæmonen, der med det samme hujende hoppede ned på skuldrene af den ene, som nu vaklede rundt. Dæmonen på hans skuldre var lidt ligesom en irriterende delle, han ikke kunne slippe af med.

Kijara fnyste let af utålmodighed over de uduelige vagter. Nickazho var ikke ligefrem en fredelig mis, som ville lægge sig ned og spinde, hvis man aede ham. Nej, her skulle andre midler i brug.
Hun stak spyddet frem - en fisk sad stadig på det - og spændte ben for den blændede vagt, så han snublede og begyndte at falde. Det var om at få dæmonen ned på landjorden igen, og vagten gjorde alligevel ikke nogen nytte.

Udfordringsord: flødeskumskage, trekant, sejlende, historiker

Nickazho røg forover, over vagtens skuldre og forsvandt i en røgsky.
Spindelvævsvagten kiggede forvirret omkring, og forstod tydeligvis ikke et hæk. De vagter måtte ikke få særlig meget i løn, siden de ikke havde skyggen af intelligens. Det kunne Nickazho sagtens sige. Han var intelligent af sig, men det var bare langt fra altid, at man kunne se, at han benyttede sig af den. Han kunne sagtens blive historiker hvis han endelig ønskede det. Så længe havde han nu engang levet. Han var der også dengang da trekanten blev opfundet, samt cirklen - eller var han? Han kunne knap nok huske det mere, siden det var så mange år siden.

Ud af det blå, faldt spindelvævsvagten bagover, som havde han fået noget stort i hovedet. Han var blevet slået bevidstløs - men af hvad?
Ved siden af ham dukkede Nickazho op, som i mellemtiden havde fundet sig en stegepande og en flødeskumskage. Flødeskumskagen havde han ikke brugt mod vagten, nej nej.. den var han selv i fuld gang med at spise. Han havde taget et par store bidder af den, inden han atter forsvandt, og dukkede da op bag Kijara, hvor flødeskumskagen kom snigende bagfra mod hendes ansigt med en større fart.

Han ville nyde at se hendes ansigt sejlende i flødeskum.


Udfordringsord: mus, hvine, flette, rynke.

Kijara havde aldrig brudt sig særlig meget om magi, og dæmonens evne til at sådan bare at forsvinde i en røgsky og dukke op et andet sted var mildest talt irriterende. Hun havde et lille ønske om, at der gik et eller andet galt, næste gang han forsøgte at teleportere sig, og han landede flere kilometer ude over havet. Et øjeblik frydede hun sig over tanken om dæmonen, der ville hvine, idet han faldt ned mod vandet.

Imidlertid ramte et eller andet klistret hendes ansigt. Det var helt sikkert ikke en fisk, der var tale om, for hendes syn blev et øjeblik helt blokeret af ... flødeskum!
Med en rasende bevægelse tørrede hun det værste væk med bagsiden af hånden, men der sad stadig noget tilbage, for hun var jo ikke selv i stand til at se sit ansigt.

Hurtigt vendte hun sig mod de tåbelige vagter, - håret, hvor noget af det var flettet, nærmest dansede med hendes bevægelse. Der var dog intet yndefuldt over hendes knotne, flødskumsindsmurte ansigt.

"I er fandme uduelige!"

Vrissede hun af vagterne. Nickazho burde ligge i havnen som en druknet mus med al den ballade, han havde lavet, men i stedet lå en af vagterne bevidstløs. En rynke havde vist sig mellem hendes bryn, og hun spejdede rundt efter den lille, satans ballademager.
Da hun fik øje på ham , tog hun et skridt i hans retning og langede ud med spyddet. Hun håbede, at han om ikke andet ville skvatte på den halvvåde havnekaj, for hun ville næppe for ram på ham, med den hurtighed, han lagde for dagen.

Udfordringsord: operasanger, bly, martyr, vandbøffel

Nickazho grinte i vildensky. Han hyggede sig gevaldigt. Nu da der ikke længere var vagter at koncentrere sig om, havde han kun Kijara at drille, men hey.. Det var nu også nok for ham - indtil videre. Nogen gik op i religion, Nickazho gik mere op i at være på tværs. Så martyr kunne man ikke ligefrem kalde ham, medmindre at det en dag blev en religion, at være på tværs.

De fleste, ønskede vel egentlig bare, at binde en ordentlig omgang bly[/b] til hans ben, og kaste ham i havnen. I så fald, kunne han godt vinke farvel til sit liv, og så kunne det være at en operasanger, eller snarere en skjald ville synge om ham. Måske ikke engang. Hvem husker i det hele taget de lillae dæmoner? Han kunne blive knotten og grine af tanken på en gang. De lillae dæmoner fortjente så meget mere, i hans hoved. Han kunne skrive bøger om dem! eller rettere, meget få sætninger, for resten ville nok alligevel ikke falde i folks interesse, fordi de tænkte at det hele ville være en stor fed løgn, for de var jo bare... pisse irriterende! To ord! KUN to ord, ville folk beskrive de lillae dæmoner med. Det var deprimerende. Alligevel kunne han beskrive menneskene med ét! splitterragendegalmagtsyg! ...

*Tæller det overhovedet for et ord?* Nickazho tænkte efter, og var ikke helt sikker. For egentlig.. Så hang det jo sammen! Men det overskred vel egentlig lidt længden på tilladte ord, gjorde det ikke? PYT med det!

De røde øjne blev store, for straks havde han et spyd at tænke på. Hvis han ikke havde tænkt sig at dø af bly fra alverdens folk, så skulle det bestemt heller ikke være fra et spyd. Det var næsten det samme. Bly eller metal - måske endda flint. På en måde, hørte det inde for samme kategori alligevel.

Med et gisp bukkede han sig. Han hoppede derefter et par skridt til side. Da han var en god afstand væk fra Kijara, fortsatte han sit tidligere grin. Han elskede simpelthen bare at drille denne pige!

Han tog sig til maven, stampede lidt ned i brostenene, bare for at provokere hende... Et forkert tramp.. Han åbnede de røde øjne, og mærkede hvordan han snuplede over.. en glat fisk?

PLASK! Nickazho var snuplet direkte ned i vandet. Et forkert skridt, og en forkert fisk. Han var nede og svømme under vandet. Han kæmpede for at komme op til overfalden igen. Vandbøffel kunne man ikke ligefrem kalde ham. Der var faktisk mange ting, han slet ikke kunne blive kaldt, samtidig med, at det var sandt.
Han kom op til overfladen og hev efter vejret. Han hostede for at få noget vand ud af lungerne.
Et forvildet blik gled rundt, som om at der var nogen der ville fange ham på denne måde.

Udfordringsord: Lassagne, kildevand, urtethe, neglerod

Stod det til Kijara, ville der hverken blive skrevet bøger eller sange om de lilla dæmoner. Tværtimod håbede hun inderligt, at Nickazho og resten af racen ville uddø snarest muligt, om det så var ved drukning, hængning, gennemboring af spyd eller indbagt i en lasagne! Han var lige som en neglerod - en pestilens, der blev ved og ved med at irritere.
Det var tydeligt at vagterne ikke kunne gøre mere, og at hun måtte tage sagen i egen hånd, hvis hun skulle gøre sig håb om at få dæmonen ned og ligge på havets bund.

Heldigvis lod det til, at Nickazho selv var godt i gang med at hjælpe til med sidstnævnte. Hun var netop faldet over en af fiskene og med et solidt plask faldet i vandet. Og det var ikke kildevand men koldt, saltet, mørkt, tanglugtende havvand.
Der gik en lille krampetrækning igennem Kijara. Så brast hun i højlydt latter, idet hun betragede dæmonen, der kæmpede i overfladen af vandet. Det havde han virkelig fortjent. Hvis muligheden havde været der, ville hun have taget sig et krus urtethe og smækket benene op, imens hun nød synet.

Udfordringsord: kirsebærslikkepind, snotabe, albue, skorpion

Muggent så Nickazho op mod Kijara, som nu lo af hende. Han havde ikke set hende le så meget før, som nu. Hvis han dog bare kunne tage en skorpion op ad vandet, og kaste den efter hende, således at den forhåbentlig ville kunne ende inde i hendes store mund. Eller endnu bedre var, hvis nu han kunne finde en krabbe, som kunne sætte sin klo omkring hendes næse. Så havde han grinet i vilden sky! Det var lidt som om, at det hele handlede om at grine mest af den anden, som overhovedet muligt.
Det kunne godt være, at Kijara ikke kunne lide den lillae dæmon, men hun så da ud til at være lige så godt underholdt som ham - bare i de modsatte situationer.

Han tog et par svømmetag ind mod kajen, og han kæmpede sig hen til en lille bro, som han kunne kravle op af. Han tog fat, og han hev sig op. Forpustet og stønnende lignede han, ja, det var nok ikke helt til at beskrive... Med snotten hængende ud af næsen, og tungen hængende ud af munden, var den bedste betegnelse nok en snotabe.

Han rejste sig langsomt op med sin albue. Han kunne godt bruge en slikkepind lige nu. Måske sådan en kirsebærslikkepind, som han havde set nede i det lille marked, han passerede for et par dage siden. Han var dog ikke sikker på hvad han helst ville bruge den til. Til at komme sig på, eller til at stikke den så langt ind i Kijaras mund som overhovedet muligt.

Han kunne nu mærke noget vådt og klamrende på sin skulder. Der var noget tang der havde taget fat i hans korpus. Han tog det væk med den modsatte sides hånd, og så med afsky på den. Han holdt den med kun to af sine lillae fingre.

"Eeew!" Der hvor han kom fra, havde der næsten aldrig været tang at finde. Han var vandt til rene strande, så det her, var ligesom at finde havets lort uden for lokummets bræt.

Et lusket smil bredte sig over dæmonens læber. Der gik kun et øjeblik før han var væk igen. Han listede sig tættere på Kijara og endte ud i et løb, og kastede den nu imod hendes nakke, således at den ville få et fast klamrende tag til hende, og folde sig rundt om hendes hoved også.
Han nåede slet ikke at stoppe under processen, det bedste var nok bare, at se at komme væk.

Han kom atter til syne igen, da han var i fuld gang med at skraldgrine.

"Tangfjæs, tangfjæs... AHAHHAHAHAH! DU LUGTER LIDT AF TAAANG!" Dæmonen hylede af grin. Intet var sjovere for ham, end at grine af folk på den måde.

Udfordringsord: snegl, kagemand, suppedas, grill

Det tog desværre ikke dæmonen voldsomt lang tid at komme op af vandet igen. Kijara havde lidt håbet på, at han havde været ude af stand til at svømme, men nu var han allerede i fuld gang med at lave ballade igen.
Noget vådt og ubehageligt klaskede mod hendes nakke - det føltes lidt som en snegl, men hun havde godt set tangen, der havde klistret til dæmonens skulder, idet han var kommet op af vandet.

Vredt greb hun fat i tangen og fik den vristet løs. Hun smed den ned på havnekajen, hvor den grønne bunke lå og så sørgelig ud. Så vendte hun opmærksomheden mod en lyd, der kom et stykke borte fra: en handlende var ved at sætte en fiskebod op, og ved siden af denne stod en grill.
"Grillet fisk, kom og køb grillet fisk!" Råbte han muntert. Kijara rynkede brynene og overvejede et øjeblik, om han ville have noget imod, at der blev lavet grillet lilla dæmon i stedet for..

"Havde du en god dukkert!?" spurgte hun spydigt den skraldgrinende dæmon. "Tangen så bedre ud på dig." Hun var ved at være godt træt af situationen, men der var intet, der kunne få hende til at give Nickazho en kagemand og afslutte stridighederne, så de kunne komme ud af denne suppedas.

Udfordringsord: Djævelsk, volumen, kloster, sølvmedalje

Svømmeturen havde kun gjort Nickazho mere frisk. En kold dukkert gjorde altid underværker, og han måtte jo se positivt på tingene. Positive reaktioner på selv noget af det værste der kunne ske, ødelagde aldrig ens dag. Man måtte få det bedste ud af situationen. Nogle skulle gå i kloster for at være syndefri og glad, eller om ikke andet, bare at tro på det.

Noget underligt stikkende følelse i øret, begyndte ligesom at gå op for Nickazho. Han rodede med sin lillae finger inde i øret, og han kunne nu føle noget mellem to af hans fingerspidser. Han tog dette frem for øjnene for at studere det nærmere, og fandt nu en igle.

"a..."

"aaah.... AAARARGH!" Dæmonens volumen steg i struben på den, mens den iagttog denne igle som var mellem hans fingre. Specielt tanken om at den havde befundet sig i hans øre, var ækel. Det var en djævelsk tanke.

Panikken begyndte at sprede sig, og som en hurtig nødløsning, forsøgte han nu at putte den ned i Kijaras trøje, for så var problemet ligesom "løst".
Når nu han tænkte over den nuværende situation, kunne han have givet sig selv en sølvmedalje for denne reaktion.
Han var dog alligevel lettere skræmt over den igle, som havde befundet sig i hans øre. Han kom hurtig på benene, for ligesom et gøre sig sikker på, at den igle altså ikke ville vende tilbage. Flere skridt væk fra Kijara, ville sørge for, at Iglen ikke ligefrem ville vende tilbage sådan liiige. Han ønskede nu også bare, at se Kijara danse med iglen.

Udfordringsord: æbleskiver, ambulance, syltetøj, nålepude

Kijara lænede sig op ad sit spyd, imens hun med et hånligt ansigtsudtryk betragtede dæmonen foran sig. Hun gav ikke meget for skabninger som ham - hvis yderste livsformål lod til at gå ud på at irritere andre. En eller anden dag ville han sandsynligvis pisse nok folk af og ende som nålepude..
Vejret her tæt ved vandet var køligt, og Kijara ønskede, at hun sad i en lun krostue og spiste et fad æbleskiver med syltetøj. Der ville stanken af fisk nok sandsynligvis også være lidt mindre...

En ny lugt af fisk var ved at fylde deres næsebor, som manden i den nærliggende bod lagde fisk frem på grillen. Kijara havde imidlertid fået nok af fisk for det næste lange stykke tid, og hun måtte undertrykke en trang til at gå hen og vælte hele mandens lager af fisk i havet.
En irriterende, skrigende lyd fangede nu hendes opmærksomhed, som dæmonen fiskede en ulækker igle ud af sit øre. Hun trådte instinktivt et par skridt tilbage ved synet af den - men ikke hurtigt nok! Dæmonen havde lynhurtigt stukket den klamme skabning ned under hendes trøje, og hun begyndte at slå vildt om sig for at få den væk. Til sidst fik hun den mellem to negle og slyngede den ned på havnekajen, hvorefter hun jokkede på den, så den splattede ud.
"Det var dråben, dæmon!" Sagde hun advarende. Han ville få brug for en ambulance, når hun først var færdig med ham.


Udfordringsord: grantræer, tohåndsøkse, opkast, kentaurbagdel