Det Rustne Anker
Normalt var der stille på det lille, snuskede værtshus i Piratbyens havn. De utallige flasker rom stod støvede i baren, og et par gamle søulke spillede terninger i hjørnet.
Men i disse dage var flere og flere begyndt at færdes her. Pirater fra nær og fjern og almindelige folk, der ønskede at at blive en del af piratsamfundet, flokkedes hertil. Det rygtedes nemlig, at netop dette lettere skumle værtshus var stedet, man skulle opsøge, hvis man ønskede at blive en del af en piratkaptajns besætning.

Denne eftermiddag var der rigtig mange besøgende på "Det Rustne Anker". Den ene flaske rom efter den anden blev langet over bardisken, og stemningen var munter. Man ventede utålmodigt på at høre nyt i sagen om piraterne.

Info:
- Dette er en del af Krystallandets piratplot. Læs mere om det her.
- Denne tråd er åben, og alle har lov til at skrive. Svar skal ikke skrives i en bestemt rækkefølge. Man behøves altså ikke vente på, at en enkelt person svarer, medmindre det naturligvis har betydning for ens karakter.
God fornøjelse.

Et brus af gyldne lokker for igennem døren til det lystige værtshus, en ualmindelig mængde af råb udenfor den lille bygning vidnede om, at den høje slanke kvinde ikke havde gjort sig synderligt populær hos en større flok mænd, men takket være en vis portion snilde (nok nok også takket være en vis promilde) havde den lyshårrede pirat formået at stikke af.
På trods af den dramatiske entre var der kun ganske få der løftede øjenbrynene, det var en naturlig del af hverdagen på det Rustne Anker og Matik havde af samme grund nøje udvalgt stedet at søge tilflugt.
Diskret rettede hun på den småsnuskede skjorte, inden hun fik taget et ordentligt øjemål over forsamlingen der nu engang var samlet på kroen, sandt at sige var der tydeligvis røre at komme efter, og Matik havde da selv måtte besvære sig for at komme til det rette sted.
Ikke nok med at hun havde måtte lyve og stjæle for ikke at sige bytte sig til de rette informationer, så havde hun også været nødsaget til at snige sig ombord på et handelsskib for at kunne hugge en af de små joller (og naturligvis alt hvad der nu engang havde noget der mindede om værdi på skibet), for at flygte imod den lille ø.

Nu var hun her endelig, det skulle også fejres, i en hurtig vending fik hun bestilt et stort glas rom som hun tog med ned til et ledigt bord i det ene hjørne, hvor hun trak sin lange [url=http://i3.squidoocdn.com/resize/squidoo_images/-1/lens19701669_1344992488aa_.jpg]træpibe[/url] op ad taken, som hun fik liv i, så hvide skyer lystigt dansede fra de lyse læber. Nu var det bare om at finde de rigtigt folk, det kunne i sig selv være svært nok, af samme grund havde hun fundet det rigtige sted på kroen at sætte sig. Diskret skubbede hun hatten en kende ned i panden, inden hun slyngede benene op på bordet der var oplyst af et enkelt starinlys, mens hun fortsat røg på piben

Ved et bord umiddelbart henne ved kroens højre væg, et stykke fra en trappe der førte op til anden etage, sad en meget stor skikkelse, iført sit typiske, prængende tøj. Han var flankeret af to mindre herrer, der begge sad og holdt styr på nogle papirer. Selv virkede han som et slags ansigt udadtil, da det virkede som om, at han var godt i gang med rekruttere folk. Ikke at han var i den voldsomme mangel. Man kunne altid bruge lidt flere mænd til skibet, selvom han teknisk set kunne styre for fem mand med sit sind. Han sad med en pragende pirathat på hovedet, den enorme jakke, der var fyldt med medaljer, halvkæder og med sølvknapper samt sølvmancheter til ærmerne der virkede lige så store. På fingrene havde han en god del udsøgte ringe og han sad med en pibe i kæften og et kæmpe krus øl foran sig.

Balthazar var en kendt mand heromkring. 500 års pirateri, uden at miste en eneste lemme og med sit originale skib var en meget stor ting at opnå. Men med det sagt, var han blevet lidt rastløs på det sidste. Forretningen havde ikke været den bedste i verden og med de rygter han havde hørt var han kommet tilbage til piratbyen efter at været på havet i flere måneder.
Derfor var han nu her, på Det Rustne Anker. Han var 100% sikker på at andre piratkaptajner også kendte til rygterne, men for ham var konkurrencen i sig selv det vigtigste. Det var ikke fordi han var ludfattig, men han kunne da sagtens bruge en skat eller to.
Han smilede til de forbipasserende til han hørte en høj rumsteren fra døren og så en velkendt pirat dukke op. Han havde skam mødt denne Matik, men det så ud til at hun lige skulle have pusten, så han lod hende være for nu.

Ron havde måske ikke været i sit rette sind da hun havde forvildt sig ind i piratbyen. Hun vidste at der var usle typer herinde, men alligevel havde hendes nysgerrighed vundet over, og hun havde endt her. Efter at have gået lidt, gik hun endelig ind i værtshuset, Det Rustne Anker, bare for at få noget mad eller noget at drikke, da hun faktisk havde penge på sig. Det var ikke fordi at de ville kunne smide hende ud for ikke at være gammel nok.

Da hun kom ind i det støvede rum, kiggede hun sig lidt forundret omkring. Det her var så anderledes end Kroen i Tusmørkedalen. Hun havde godt nok set andre steder der var en del usle også, men der var stadig en helt anden stemning her. Hun greb remmen til sin sitar for at være sikker på at den var der, før hun begav sig ind dybere.
Hun stod tydeligt ud, som en der ikke kom fra dette miljø. Hun prøvede desperat at undgå nogen af alle dem der stod op. Hun var ikke særlig høj, så det var ikke usædvanligt at hun blev overset.
Til sidst kom hun til at vælte ind i et bord, pga. en af de fulde mænd. Hun vendte sig straks mod de tre mænd. "Det må I virkelig undskylde," sagde hun og faktisk bukkede overfor de tre pirater.

Matiks ene intakte øje bled langsomt over forsamlingen, den kraftige lugt af piberøg hang tykt omkring hende mens hun så de forskellige typer an, i en langsom og næsten velovervejet mine tog hun en ordentlig slurk af det store trækrus, inden hun satte det fra sig, og i en bevægelse der godt kunne tyde på indtagelse af en større mængde alkohol svingede støvlerne ned fra bordet, inden hun fik øje på Balthazar.
Igen stak hun piben mellem læberne, inden hun gennemgik deres sidste møde, havde hun været pinlig? Næh, og hvis hun havde var det vel ikke noget den garvede pirat døde af. I en glidende bevægelse rejste hun sig fra sin plads og greb så det store krus i den ene hånd, hun kunne lige så godt gå direkte til sagen, hun havde alligevel ingen pirat at sejle under alligevel, ikke lige for tiden og hvad det lod til var, at Balthazar havde en båd og den eneste måde at komme til den beskattede ø var sjovt nok på et skib.

"Balthazar... Hvilken overraskelse!"

Den mørke bløde kvindestemme sejlede igennem lokalet mens hun med lange skridt gik imod den lille forsamling, de færreste ville bemærke hvordan to fyre mistede deres punge på hendes vej til bordet, inden de forsvandt ned i Matiks slidte lædertaske.
Ron fangede kortvarrigt Matiks opmærksomhed der intet andet gjorde end at slå en voldsom latter op og rette på hatten.

"Ikke mere alkohol til den lille dame!"

Aftenen blev en god del mere interessant, da Matik rejste sig og vendte sig mod ham med et glad udbrud og derefter kom hen mod ham. Og så væltede der pludselig en pige ind over hans bord og rodede nogle af de papirer rundt som en af hans mænd arbejdede med. Manden blev tydeligvis gnaven over det, og Balthazar fangede umiddelbart en tanke om tæsk fra ham.
"Nej, Garver, du skal ordne dine papirer, ikke starte en kroslåskamp," svarede han, uden at kigge på den halvgamle, intelligente mand. Nogle gange havde fyren et voldsomt temperament. Derefter fik han papirerne til at flytte sig sammen i en bunke igen. Det så bizart ud som de gled hen over bordet og gjorde sig nydeligt til rette.

At Matik kommenterede det var ingen overraskelse og Balthazar smilede til den undskyldende unge dame, før han rejste sig, tog hatten af i en hilsende gestus.
"Det er i orden, unge ven, du kan bare slå dig ned her," En mindre kiggen ind i pigens hoved fik ham til at konstatere i sit stille sind, at hun ikke var fuld. Han smilede igen til Matik.
"Det er nu nærmere de andre mænd der sku' tage at slappe af med det. Men det ved vi begge to, ikke kommer til at ske," svarede han med et lille ulvegrin. "Kan jeg gøre noget for dig, Matik?" Spurgte han lidt efter. Kort efter kom en stol hoppende hen efter mental ordre fra Balthazar, der endte ved siden af manden på den anden side end Garver og han kiggede op på Ron med en håndsgestus mod stolen.

Ron overvejede næsten at hjælpe manden foran hende. Hun havde tydeligvis lavet rod i dem og det var nok ikke det smarteste hun havde gjort i dag. Hun kunne ikke rigtig sige nej til manden, som hun godt kunne konstatere var en pirat, for hvem udover hende herinde, var ikke en pirat?
Da hun hørte kvindens stemme skulle hun til at kommentere på at det var hun i hvert fald ikke, men manden kom i forkøbet.

De to pirater kendte tydeligvist hinanden, og hun var ikke helt klar over hvad hun skulle gøre med sig selv, indtil der kom en stol hoppende og hun blev bedt om at sætte sig ned, som hun gjorde, efter hun havde taget sitaren af ryggen. Nu ville også være et godt tidspunkt at se om den havde fået nogen skader. Hun holdt dog øje med de andre.

Matik tog et par lange drag på piben mens hun så den unge tøs an, så fugtede hun læberne og lagde træpiben på bordet med en tænksom hvidslen som den hvide røg strøg ud mellem læberne. Matik lod det isblå øjne fanges ved den løbende stol, hun havde aldrig rigtigt brudt sig om levende objekter, men hun kunne næsten forstå på det hele, at det var Balthazars værk.
Hurtigt trak hun på skuldrene og masede sig så forbi en af de mænd Kaptajnen sad sammen med, inden hun kastede sig ned på en stol lidt for tæt på den brede dæmon.

"De kloge siger at folk leder efter besætning, og selvom jeg har et skib trænger jeg sgu til forandring, du ved vel hvad alle snakker om!"

Knurrede hun så et sted under alle de lyse lokker, inden hun tog et godt tag om trækruset og tog en ordentlig slurk så hun efterfølgende måtte tørre sig om munden med det i forvejen beskidte skjorteærme.

"Og hey, jeg ville ikke brokke mig over at sejle under en fane som din!"

Brummede hun fortsat med et lidt for slesk udtryk, inden hun lænede sig tilbage på stolen, så to af benene vippede let fra gulvet, inden hun igen lod det ene godt øje glide over på Ron på den anden side af bordet, hvad fanden var det hun slæbte rundt på?

Balthazar sendte et kækt smil i Rons retning, mens han røg lidt på sin egen pibe. Forskellen måtte næsten være, at han lige indhalerede omkring dobbelt så meget som et menneske normalt kunne klare, før det røg ud igen.
Da Matik maste sig forbi Garver, kunne han igen få fat i mandens hidsige tanker. "Garver, smut op og ta' dig en øl," sagde han autoritært. Garver rejste sig og gik op mod kromutter.

Herefter vendte Balthazar blikket mod Matik, der talte til ham. Han lyste op i et smil da hun nævnte hun godt kunne bruge et arbejde på hans skib. "Så du søger en ikke helt så livsvarende kontrakt på Peerless Fortitude? Det kan vi sikkert godt arrangere," svarede han, før han fangede tanken om sult. Han kiggede lidt rundt, til det gik op for ham at det var Ron, hvis tanke lidt ubevidst lå på mad. "Kromutter! Jeg skal have en portion af dagens ret herned, til den sultne pige!" råbte han, så han overdøvede den generelle larm. Kort efter dukkede en af de frække servitricer op med en skål suppe og et brød. Han smilede ulvesmilet til hende, mens hun stillede det fra sig på bordet. Skålen gled stille over til Ron, ved en gestus fra hans hånd.

Ron var bare stille mens de to pirater snakkede sammen, og fik konstateret at hendes sitar ikke havde fået andet end et par ridser, hvilket var rart. Hun havde nemlig ikke nok penge eller evner til at få den ordnet hvis noget seriøst var sket med den.
Hun fik en smule interesse da det gik op for hende at manden, hun stadig ikke vidste navnet på, tilsyneladende søgte et mandskab til sit skib, men hun vidste godt at hun selv ikke ville egne sig til det. I hvert fald ikke i følge mange af de historier hun havde hørt.

Da hun så maden glide over til hende kiggede hun overrasket op på piraten. "Det behøvede du ikke," sagde Ron men hun kiggede alligevel sultent ned på maden. Sidst hun havde spist, havde været noget gammelt brød til morgenmad, fordi hun ville spare pengene. Hun vidste jo aldrig hvornår folk ikke gad give hende penge mere.

Matik lod ikke til at lade sig bemærke den bitre herre der tilsyneladende ikke tænkte høje tanker, faktisk virkede hun umådeligt uinteresseret i manden, også da Kaptajnen kommanderede ham til at få sig en øl. Generelt var Matik ikke typen der følte sig truet eller udsat, med sin muskuløse bygning og magi skulle der generelt ret meget til før hun følte sig videre udsat.
Med en tænkende mine løftede hun igen kruset og stirrede stift ned i det, inden hun så igen skævede over imod den store Balthazar.

"Der skal jo naturligvis også være en fordel for mig!"

Startede hun så, inden blikket gled over på Ron der lige havde fået supper serveret, duften af mad bredte sig omkring hele bordet, heldigvis havde hun spist i forvejen, på trods af, at hendes måltid nok ikke kunne komme i nlrheden af suppen. Igen vendte hun så blikket imod Graver der igen var på vej ned til bordet.

"Jeg springer ikke ombord på et skib og skrubber gulve og strammer sejl, hvis der ikke er noget i det for mig!"

Et slesk grin bredte sig under skyggen på den brede pirathat, inden hun igen tog fat om piben og satte ild til den med en lille pind hun stak ind i flammen på bordets starinlys til flammen fik fat.