Fëa Fallanér

Fëa Fallanér

Krystalisianer

Neutral God

Race / Engel

Lokation / Omrejsende

Alder / 26 år

Højde / 175 cm

Pan 08.01.2012 00:50
I starten var alting mørke. Den unge engel missede med øjnene, mens hun langsomt kom til sig selv. Selv da hun genvandt synet, var alting stadig mørkt og dog ville hun bedømme ud fra den fugtige og lettere muggent lugtende luft, at hun befandt sig under jorden, måske i en form for kælder. Hvordan hun var havnet der, var en smule utydeligt, selvom hun stadig havde en svag erindring om en mørkklædt skikkelse, noget om hævn, og så smerte. Smerten var ikke forsvundet. Først og fremmest mærkede hun den der havde sit udspring ved hendes vinger, og mest af alt føltes som om nogen havde gennemboret hende med et eller andet. Hun prøvede at rejse sig på i håb om at finde nogen svar på hvad hun lavede i kælderen, men måtte hurtigt sande at hun var spændt fast, hvilket gjorde en sådan handling umulig. Frygten begyndte at sprede sig i hendes krop som den kulde der allerede var kravlet ind under hendes hud og gjort hendes fingerspidser følelsesløse. Hvad eller hvem havde gjort sådan noget ved hende, og endnu vigtigere hvorfor, selvom hun var ret sikker på at det have noget med den utydelige hændelse at gøre. Hævn.. Det kunne aldrig være en god ting, og en vamr tåre løb stille ned af hendes kind, mens huden på det porcelænsblege ansigt sugede varmen fra den lille dråbe saltvand til sig.
Lorgath Arkio Korbin

Lorgath Arkio Korbin

Krystalisianer

Neutral Ond

Race / Vampyr

Lokation / Dianthos

Alder / 2894 år

Højde / 190 cm

Lorgath 08.01.2012 01:10
Lorgath havde ventet i et par timer, i mørket, nede i kælderen, sammen med englen. Hans redskaber lå i et hjørne på et bord uden for hendes synsvidde og han selv sad bomstille på en stol, ventende på at hun ville vågne. Modsat hende kunne han let se i mørket, men det ville ikke vare længe, for han ville have hende til at se ham i øjnene, mens han fratog hende sine vinger med den store slagterkniv, som lå på bordet med resten af instrumenterne. Han ventede i lang tid, tålmodigt, til han kunne høre bevægelserne fra hendes opvågning - kæderne der raslede da hun forsøgte at komme fri. Han rejste sig og gik til sit bord, lydløst, hvor han tog en petroleumslampe op og satte lys til den. Sparsommeligt, men nok. Han gik hen til og stillede lampen ved hendes hoved, uden for al rækkevidde.
"Goddag igen, frøken," sagde han lavt, næppe særlig hørligt, før han vendte sig og tog en klud og den store slagterkniv op. "Det her vil ikke være smertefrit, men det skulle du have husket, da du valgte at smide mig så højt oppe fra og bare fløj væk bagefter," forklarede han koldt mens han holdt kniven op så hun kunne se den. Han ville først og fremmest høre om hun havde net at sige til forsvar eller om hun stadig var lige så ignorant over for det hun havde gjort.
Fëa Fallanér

Fëa Fallanér

Krystalisianer

Neutral God

Race / Engel

Lokation / Omrejsende

Alder / 26 år

Højde / 175 cm

Pan 15.01.2012 22:50
Fëa forbandede sig glemsomhed lang væk. Det var ikke første gang hun var vågnet op et ukendt sted, uden nogen erindring om hvordan hun var havnet der, selvom det altid var rare steder hun vågnede op, som blomstermarker, eller en varm seng. Aldrig en kold og gudsforladt kælder. Hun missede med øjnene da et lys blev tændt. Den lille flamme bled langsomt kraftigere som den fik fat, og lidt efter fik hun øje på skikkelsen den oplyste. Selvom den gullige flamme kastede nogle sære skygger, var der alligevel et eller andet velkendt over mandens ansigt. Et par billeder for forbi hendes nethinder, de samme billeder som før, og dog var det som hun ikke rigtig kunne finde sammenhængen i dem, som hvis hun læste en bog der var skrevet på et fremmed sprog. Hendes grågrønne øjne gled op på den store kniv han havde i sin hånd, hvilket umuligt kunne føre til noget rart, hvilket hans ord også gjorde sig umage for at oplyse. Hun vred sig en smule, men der var intet hun kunne gøre for at komme fri. "Hvad vil du mig? Hvorfor er jeg her? Vil du ikke nok slippe mig fri?" Frygten og fortvivlelsen havde tydeligt vundet sig frem i hendes stemme, mens endnu en tåre gled ned over den blege kind.
Lorgath Arkio Korbin

Lorgath Arkio Korbin

Krystalisianer

Neutral Ond

Race / Vampyr

Lokation / Dianthos

Alder / 2894 år

Højde / 190 cm

Lorgath 16.01.2012 00:15
Lorgath troede at han havde fået styr på sit temperament, men han tog fejl, da tøsen STADIG ikke ville erkende sine synder. Han fik et par tics og stod et øjeblik stille, før det slog klik. "HOLD KÆFT!" Brølede han i ansigtet på hende, før han slap for kluden og slog hende hårdt i nærheden af det sted hvor nyren var lokaliseret. Han gjorde det flere gange, og hver gang steg nydelsen mens hans temperament lagde sig. Men han stoppede før det endte med indre blødninger og holdt endnu engang kniven op. "Du har tydeligvis intet at sige til dit forsvar, og jeg er træt af at lytte til din klykken og tiggen om nåde. Jeg synes bare vi skal gå i gang," forklarede han koldt, stadig vredt. Pludselig steg en idé op i ham, og han vendte ryggen til hende, hen mod bordet hvor han samlede et nyt materiale op. En mindre kniv, sylespids. Den var værre mod et trykpunkt, end to fingre var, og den ville sikkert bringe hende stor smerte, hvis han stak den ind det rigtige sted. Det blev til hendes knæhase.
Lorgath greb fat i hendes ben og selvom det var lænket fast, så kunne det godt løftes nok til at han kunne stille kniven under og lade hendes knæ hvile oven på den. Hun ville være nødsaget til at holde benet bøjet, selvom lænken strammede hårdt om hendes ankel og han ville se hvor længe hun kunne holde.
Han placerede kniven og slap lige så stille, gradvist sit tag, som for at vise, at hun selv måtte "tage over". Det var meget spændende for ham, hvad hun kunne holde til. Om hun virkelig var en tudeprinsesse.
0 0 0


Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu: Blæksprutten, Hope, Mong, Lux
Lige nu: 4 | I dag: 12