Dagen og aftenen i går var nu okay. Jeg gik mig en tur langs vejen og stoppede op for at samle tankerne.
Jeg sad i vejkanten helt alene, indtil en lidt yngre pige ved navn Ron kom forbi, og vi faldt i snak, og det skal
da siges, at jeg håber på at støde på hende igen en anden gang. Hen ad aftenen besøgte jeg kroen. Mest bare
for at se, hvordan der ser ud og hvilke folk, der opholder sig der. Jeg fik ikke rigtig noget førstehåndsindtryk af
kroen, for det varede ikke længe, før en beruset pige og en vis Baldric skabte en smule postyr. Heldigvis var der
da en byvagt til stede, og jeg håber, han fik situationen under kontrol igen, for jeg listede mig ud, da jeg fik chancen.
Dagen i dag er startede temmelig trist ud. Jeg vandrer rundt i Krystallandet, men støder ikke rigtig på nogen.
Det kan være, at folk begynder at dukke op senere. Man må jo håbe. Det var alt for nu. ~