Cazz lægger hovedet på skrå, og retter lidt på kødet på bålet. Han smiler til Lorelei, og sukker dybt. Hun lignede ikke en overlevelses-pige, som f.eks Lee, hun ligner mere en forkælet tøs fra byen.
Nå ja, folk er vel forskellige.

"Hvor kommer du fra Lorie?" brummer han, og skæver til det sydende harekød...

"Byen. Mine forældre ejer et eller andet kæmpe hus derinde," siger hun med et suk, og det lyder ikke ligefrem som om hun nyder det helt vildt.
Over årerne, der bliver man bare træt af at være rig. I hvert fald når man ikke er overfladisk.
"Det kan være rart, at kunne få alt hvad man peger på. Men mine forældre ville kun have jeg blev venner med de rige børn. Nærmest som om de ville bestemme over mig konstant."
Lorelei trak alligevel på smilebåndet.

"aha" Cazz synker lidt hen i sine egne tanker. Hans familie havde jo heller ikke manglet noget, og det var han også blevet træt af. Han forstår hende udemærket.

"jah, rigdom er ikke altid det bedste" mumler han for sig selv.
Han skæver til bålet, og tager et spyd af.
"Næh, se! maden er færdig" Han smiler skævt, og rækker hende et spyd med det velduftende kød på..

Lorelei tager forsigtigt imod spydet, og kigger lidt på det, før hun bider i det. Det smager bedre end hun havde regnet med. Men hun har heller aldrig vidst hvordan det rigtig var at finde noget i naturen og spise. Normalt købte hun noget inde i byen eller på kroen eller diverse andre steder. Hun lavede aldrig selv sådan noget.
Hun var vel bare ikke praktisk anlagt.

//Frys

Cazz lader Lorelei spise, men rører ikke selv maden. Han er ikke som andre mennesker, men foretrækker maden utilberedt. Og gerne levende.
Han ser ud af hulens åbning, og brummer lavt. det var ved at blive sent, og han skulle tilbage til byen.
"Godt du kan lide maden. Tror du, du kan finde tilbage til byen? du kan bare beholde min jakke" siger han, og peger ud af åbningen.
"Når du kommer ud af hulen, skal du fortsætte frem imod de to store, robuste træer. når du er kommet til dem, sætter du kursen imod bjerget du kan ane i horisonten. efter en times tid burde du være ved byen" Han smiler let, og giver hende sin jakke.
"Jeg bliver nødt til at smutte nu. Jeg har et.. ærinde" siger han, og bøjer sig let ned. Han møder hendes blik, og kysser hende forsigtigt på panden.
"Pas nu på dig selv, smukke!"
Som et lyn fra en klar himmel, er han ude af hulen, og med kursen sat imod paradisskoven i det fjerne...

//out- sorry Ó.Ò jeg har et plot jeg skal igang med XD