☰
Index « Det Vestlige Krystalland « Amazonitskovene

En dag med leg?

Yuri Suzukimi

Yuri Suzukimi

glas og keramiker

Sand Neutral

Race / Halvdyr

Lokation / Dianthos

Alder / 25 år

Højde / 175 cm

Mong 13.08.2025 15:00
Yuri havde kun hevet Catarina med sig for regn var ikke just Yuris favorit ting, og hun regnede ikke med at Catarina var vild med at blive drivvåd.

hun sukkede lettet da Catarina sagde hun var okey og ikke fået en skræmme. hun så ud i regnen kort for at se hvor voldsomt det faldt ned. hun så derfor mod grottens gang og lyttede til Catarina.

"ja. jeg har engang faktisk prøvet at ha en "maske" på for at tilfredsstille dem der var i min nærhed, men den maske kunne jeg til sidst ikke passe mere" sagde Yuri lidt tænkende imens hun så ind i grotten. dens lyd af regnen og deres stemmers ekko gav Yuri lidt ro for det var en helt naturlig lyd.

Yuri smilte forsigtigt til det Catarina sagde. hun kunne være venlig når hun gad. men hun kunne tænde af som en ild lige så hurtigt.

Yuri havde faktisk ikke grinet i lang tid af hvad andre sagde men Catarinas kommentar med en stor, våd panter fik et grin frem på Yuris læber. det lød så fantastisk sjovt.

"Tør panteren være i en våd hule med en ulve ildmager" sagde hun med et grin og så igen af en eller anden årsag ind i grotten. det var som om mørket tiltrak hende af en eller anden grund. men.... det virkede som om det kaldte på at blive udforsket.

Yuri rystede let på hovedet for at få fornemmelsen lidt væk så hun kunne koncentrere sig om Catarina og hvad hun sagde.
Catarina Af Kazimi

Catarina Af Kazimi

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 27 år

Højde / 169 cm

Naroba 19.08.2025 17:26
Catarina løftede et øjenbryn ved Yuris svar, og et smil, varmt men også en smule drilsk, gled frem på hendes læber.

“Så ulven har også tænder bag flammerne,” sagde hun lavmælt, næsten som om hun smagte på ordene. Hun havde lagt mærke til, hvordan Yuri lo, ikke nervøst, men ægte, og det var, som om latteren i sig selv fyldte hulen med et lys, der var stærkere end de få blå gnister, Yuri kunne fremkalde.

Hun rettede ryggen fra klippevæggen og trådte et skridt nærmere. Ikke truende, bare nysgerrigt, som en panter, der langsomt cirklede om noget interessant. Hendes blik gled kort mod den mørke gang, hvor Yuris øjne havde hængt fast.

“Jeg så det,” sagde Catarina roligt. “Måden du kiggede ind i mørket på. Som om det talte til dig.” Hun holdt en pause, lod regnens trommen bære stilheden et øjeblik. “Er det mørket, der tiltrækker dig? Eller er det bare dine tanker, der finder ro derinde?”

Hun foldede armene, men smilede stadig  ikke dømmende, mere som én der forsøgte at forstå.

“Du siger, du ikke kan passe en maske mere… men jeg tror ikke, du ville kunne selv hvis du prøvede. Dine øjne ” hun stoppede sig selv, trak vejret langsomt. “Nej, dit blik. Det vender sig altid mod det ægte, selv når du selv prøver at undvige.”

Så lænede hun hovedet let til siden, det glimt i øjnene vendte tilbage.
“Så hvad siger du, Yuri Suzukimi? Skal vi lade mørket vise os, hvad det gemmer… eller skal vi nøjes med regnens selskab?”

Yuri Suzukimi

Yuri Suzukimi

glas og keramiker

Sand Neutral

Race / Halvdyr

Lokation / Dianthos

Alder / 25 år

Højde / 175 cm

Mong 21.08.2025 17:17
Yuri smilte drilsk. ja ulven havde tænder. og de tænder kunne bide. "ja denne ulv kan bide fra sig igennem eller i flammerne"

selv da hun kom nærmere flyttede Yuri sig ikke. men hendes blik faldt på Catarina. lige som det også faldt ind i grotten. og da Catarina talte opdagede Yuri faktisk først der at hun kiggede meget mod grottens dyb.
Men hvorfor?

hun så ed på sine føder og lyttede til Catarina. var det hendes tanker der fandt ro eller var det nu mørket som hev lidt i hende. Mørket havde jo aldrig generet hende med hendes blå flammer. men det var som om noget inden i denne grotte kaldte på hende.

da Catarina talte om masken igen så Yuri stolt over mod Catarinas mund. hun var stolt af ikke at kunne bære en maske mere. stolt og glad. "nej det kan du ha ret i. men masken skal heller ikke være det der trækker mig, det skal være det bag den" sagde hun.

Catarina, en sort panter og Yuri, en sort ulv skulle de sammen gå ind i en sort grotte.
Yuri kiggede ind mod grotten og smilte pludselig lidt nysgerigt. mest fordi at hun blev opfordret til at udforske det mørke uhyggelige grotte, det havde hendes forældre ALDRIG ladet hende vis de havde levet.
"hvad siger DU, Catarina af Kazimi, tør du lade en mørk ulv lede dig ind i mørket" hun grinte en lille smile og så på hendes hænder der vidst stadig var foldet. hun rakte roligt sin hånd frem mod Catarina i håb om at blive taget imod så de sammen kunne gå ind i grotten.
Catarina Af Kazimi

Catarina Af Kazimi

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 27 år

Højde / 169 cm

Naroba 25.08.2025 15:30
Catarina så på Yuris hånd og smilede stille, næsten tilfreds med drilen og nysgerrigheden, der lyste ud af hendes blik. Der var noget ærligt og modigt over hende ikke frygtløs, men villig til at møde mørket på egne betingelser.

Hun lod hånden finde Yuris, håndflade mod håndflade, fast men blidt. Et øjeblik føltes hulen pludselig mindre truende, som om deres kontakt skabte et lille, usynligt lys mellem dem.

“Jeg har aldrig mødt nogen, der kunne få mørket til at virke så spændende som dig,” sagde Catarina lavt, med et lille smil. “og jeg er nysgerrig nok til at følge dig. Og jeg vil ikke lade mørket fortælle mig, hvad jeg skal føle.”

Hun trådte tættere på, lod sin vægt glide let, som en panter vant til skovens skrøbelige rytme, og så op mod Yuri.

“Så ja,” sagde hun, stemmen rolig, men fast. “Jeg tør. Jeg vil lade den mørke ulv lede.”

Med et nik trådte hun sammen med Yuri ind i grottens dyb, hvor skyggerne foldede sig omkring dem, og regnens trommen udenfor blev til en fjern baggrundsrytme. Der var ikke frygt i steget  kun opmærksomhed, respekt og en gnist af spænding, som om de begge vidste, at mørket måske gemte mere end blot skygger.

Catarina lod sine sanser vågne på ny, lugten af fugt, lyden af dryp, den kølige klippe under fødderne. Ved Yuris side var hun tryg, men stadig opmærksom. Hun kunne mærke, at deres rejse ind i mørket ikke kun handlede om hulen, men om at udforske hinanden, stille og roligt og skridt for skridt.

Hun trak vejret dybt og lod et stille smil lege på læberne. “Så… hvor vil du først vise mig, hvad du finder i mørket, Yuri Suzukimi?”

Yuri Suzukimi

Yuri Suzukimi

glas og keramiker

Sand Neutral

Race / Halvdyr

Lokation / Dianthos

Alder / 25 år

Højde / 175 cm

Mong 28.08.2025 19:09
Yuri var faktisk lettet over at Catarina valgte at tage hendes hånd. tænk vis hun ikke havde gjort. men Yuri så mod grottens dyb. i det hendes hånd blev taget.

hun følte sig for første gang i lang tid glad for en person. noget hun ikke vidste hun kunne. 

"spændene... ja og dragene. det er som om man kan gå ind i et sted hvor alt kan ske." hendes stemme var rolig og hun begyndte at gå på samme tid som Catarina.

hun lyttede til grottens tomhed, lyttede til dryppen uden for. og følte grottens lidt kolde jord. hun snussede lidt ind som en ulv ville. hun skulle finde ud af hvorfor dette dragede hende så meget. ja et eller andet måtte der da være.

hun vippede med ørene. hun fik fat i lyden af et bask. hun så op. det kom oppe fra? hun blinkede et par gange og lavede en lille blå flamme i hånden og kastede hånden op for at se hvad der var. et par røde øjne lyste op der oppe.

Yuri så på disse røde øjne der pludselig kom mod dem. en flagermus! den fløj direkte mod dem og ud mod grottens udgang.

"det kan være det første" sagde hun i et lille smil. da det var utroligt som sådan et lille væsen som en flagermus kunne vække sanser. hvad men grottens dyb mere ville alsøre?
Catarina Af Kazimi

Catarina Af Kazimi

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 27 år

Højde / 169 cm

Naroba 28.08.2025 19:14
Catarina fulgte Yuris blik, og hendes øjne kneb sig let sammen i det blå lys, der kortvarigt kastede skygger hen over klippevæggene. Da flagermusen fór forbi dem, mærkede hun vinden fra dens vingeslag over sit hår, og hendes krop reagerede instinktivt, musklerne spændte sig, som hvis hun var i sin panterform, klar til at springe.

Men i stedet lo hun lavt, en kort latter, der rungede mod klippens sider.
“Du kalder det det første? Så tør jeg næsten ikke tænke på, hvad vi finder som det andet,” sagde hun med en glød i stemmen.

Hun slap ikke Yuris hånd, selvom flagermusen havde forskrækket hende en smule. Tværtimod greb hun lidt fastere, som om hun bevidst valgte at blive i øjeblikket og i selskabet.

Hendes blik gled over grottens vægge, hvor flammen havde afsløret spor af mineraler, små krystaller der blinkede svagt, når et glimt af blåt ildlys ramte dem. Hun lod hånden glide over klippen med en næsten barnlig nysgerrighed.
“Se… de glimter næsten som stjerner. Jeg havde ikke forventet, at mørket kunne skjule sin egen himmel.”

Hun så igen på Yuri, et lille smil var på hendes læber.
“Fortæl mig… når du går ind i mørket, søger du så efter det smukke, eller søger du sandheden, uanset hvor grim den er?”

Hendes stemme var rolig, men der var noget ærligt søgende i hendes ord, som om spørgsmålet var lige så meget til sig selv som til Yuri.

Yuri Suzukimi

Yuri Suzukimi

glas og keramiker

Sand Neutral

Race / Halvdyr

Lokation / Dianthos

Alder / 25 år

Højde / 175 cm

Mong 29.08.2025 17:38
Deres skridt var næsten lydløse i denne stille grotte så den rungene lyd ude fra med regnen gav lidt genlyd, og Yuri havde blikket fremme men ørene fulgte flagermusen da den fløj forbi den. hun lyttede til dens vingeslag og dens små klik lyde som en flagermus jo nu gjorde.

hun mærkede en klemmen i hånden og så ned på hånden. hun kunne mærke hver en muskel Catarina lavede spændninger i. hun lyttede til Catarina da hun spurgte om hvad det andet kunne være. Yuri smilte svagt og så mod grotten. "det ved man aldrig" sagde hun og vidste hun ikek selv vidste hvad der var der inde.

da Catarina trak dem over mod væggen fulgte Yuri bare med og lyttede til Catarina. hun tænkte sig lidt om og så rundt på de glimtrene vægge. "kan huske min mor sige, mørket, selv det mørkeste mørke gemmer på stjerner" hun så ned på deres hænder og klemte den lidt i minde om sin mor.

ikke i tristhed men faktisk mere i vrede. selv om det var svært at vide hvad forskellen var.

hun så mod Catarina da hun spurgte om mørket og hvad hun søgte.

"tror jeg søger efter sandheden. sandheden om hvad der kan være der" *og sandheden i mig selv. hvem jeg er og hvorfor jeg er som jeg er* hendes tænker for tilbage i et glimt i et minde om hytten i brand.
Catarina Af Kazimi

Catarina Af Kazimi

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 27 år

Højde / 169 cm

Naroba 30.08.2025 17:47
Catarina mærkede Yuris klem tilbage, og det var som om en gnist løb op gennem hendes arm ikke en brændende, men en rå, ærlig varme. Hun så på hende i krystallernes  skær, mens Yuris ord hang i luften.

“Sandheden…” gentog Catarina stille, næsten som en smag på tungen. Hun lod sin hånd glide roligt om Yuris.

Hun trådte nærmere væggen og lod fingerspidserne strejfe en af de små krystaller. “Jeg tror, sandheden er som de her stjerner. Man finder den ikke, hvis man ikke tør gå ind i mørket først.”

Så vendte hun hovedet en anelse, så lyset tegnede hendes profil skarpt. Hendes stemme blev lavere, mere fortrolig:
“Men… sandheden gør også ondt. Jeg har set mange, der hellere vil leve bag masker end at se den i øjnene. Måske er det derfor du fascinerer mig, Yuri Suzukimi. 

Hun så på hende, og selvom Yuri ikke mødte hendes øjne, blev Catarina stående længe nok til at Yuri kunne mærke intensiteten i hendes tilstedeværelse.

Så, som for at bryde alvoren, lod hun et skævt smil glide frem:
“Kom. Hvis flagermusen kun var begyndelsen, må vi hellere se, hvilke sandheder grotten ellers gemmer på. Jeg lover at holde din hånd, så du kan føle dig tryg i mørket"

Yuri Suzukimi

Yuri Suzukimi

glas og keramiker

Sand Neutral

Race / Halvdyr

Lokation / Dianthos

Alder / 25 år

Højde / 175 cm

Mong 30.08.2025 18:20
Yuri så på krystallerne og lagde hovedet lidt på skrå. hun så på de glimtrene krystaller og løftede den frie hånd op og rørte ved den ene krystal. som om det var farligt. men hun havde så mange tænker i hovedet lige nu at hun ikke kunne holde rede i dem

hun så mod Catarina og søgte mod hendes mund. hun lyttede meget til hvad hun sagde og smilte forsigtigt. hun så mod grotten igen og overvejede at sende sin flamme der ind. men måske det ville være mere spændene at gå ind i mørket.

"som barn levede jeg bag en maske. det er hårdt. men når først ens maske falder. falder en sten fra skuldren også" sagde hun med et smil. hun sså ned i jorden kort og smilte varmt på samme tid. hun huskede varmen fra hendes maskefald. men det var farligt at lade hende blive sig selv, for ilden opsluger alt.

"det er da altid noget. selv om det ikke skræmmer mig at gå ind i mørket." nej mørket var ikek det som skræmte hende. hun var faktisk ret glad for mørket. for der kunne hendes blå ild skinde mere ind ude for i lyset.

Yuri gik et skridt frem og så videre for at finde mørket i grotten mere lokkende. "det er ikek til at vide hvad der gemmer sig der inde" sagde hun med et smil.
Catarina Af Kazimi

Catarina Af Kazimi

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 27 år

Højde / 169 cm

Naroba 30.08.2025 18:55
Catarina lod blikket følge Yuris bevægelse, da hun rørte ved krystallen som om den kunne bide. Noget i hendes blik blev blødere,hun forstod den forsigtighed. 

Hun gled tættere på, deres hænder stadig forbundne, og lod sine øjne søge ind i mørket foran dem.

“Så lad os finde ud af det,” sagde hun lavt, stemmen mere en hvisken end ord. “Jeg tror ikke, mørket kan skræmme dig, Yuri. Men måske… kan det spejle noget du ikke forventer at se.”

Et svagt trækning i hendes læber afslørede et halvt smil. Hun var rolig, men der var også en spændthed i hendes krop, som et rovdyr der mærkede, at noget bevægede sig foran.

Hun lod stilheden falde et øjeblik, hvor kun dråbernes fjern genlyd og de to kvinders åndedræt fyldte hulen.

Så klemte hun Yuris hånd igen, lidt fastere denne gang, som et signal,  jeg slipper dig ikke.

“Kom. Lad os se hvad mørket skjuler, før det beslutter sig for at opsluge os.”

Hun tog skridtet ind i den dybere grotte sammen med hende.

Yuri Suzukimi

Yuri Suzukimi

glas og keramiker

Sand Neutral

Race / Halvdyr

Lokation / Dianthos

Alder / 25 år

Højde / 175 cm

Mong 04.09.2025 17:25
Yuri var forsigtigt. hvad vis dette var stjerner? rigtige stjerner? hun mærkede Catarina kom tættere og Yuri så mod mørket i et let smil..

Yuri nikkede da Catarina sagde de kunne finde ud af  hvad der gemte sig i mørket som nok ikke skræmte Yuri. nej hun var ikke nem at skræmme.

Yuri gik nærmest på tæer mod mørket imens at hun kunne mærke at Catarina næsten også var på liste fødder.

Yuri knipsede og den lille blå flamme over mineralerne og krystallerne mistede lyset. nu var det mere spændene!

Yuri gk mod mørket og følte noget kaldte på hende. men hvad?

hun gik nærmere *Yuri, kom.... Yuri, kom her* Yuri rystede lidt på hovedet over denne stemme i hendes hoved der kaldte  dem mod mørket. men hvorfor var det så lidt at Yuri var den eneste der kunne høre denne stemme. hun begyndte ubevidst at gå hurtigere. der måtte være en eller noget der inde i mørket. hun knugede sin hånd i  Catarina og så mod hendes skuldre. "vis du vil ha det kan jeg tænde en flamme så vi ikke går i mørke" sagde hun roligt og vidste ikke om Catarina kunne lig at gå i mørket?
Catarina Af Kazimi

Catarina Af Kazimi

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 27 år

Højde / 169 cm

Naroba 05.09.2025 12:15
Catarina mærkede, hvordan Yuris skridt blev hurtigere, og at hendes greb i hånden strammede sig. Noget var anderledes  ikke kun nysgerrighed, men en usynlig tråd der trak hende indad. Catarina hævede et øjeblik blikket, som om hun forsøgte at se, hvad Yuri hørte, men hun kunne kun høre regnens fjerne rungende bag dem og deres egne åndedræt.

Hun lod fingrene flette sig en smule dybere ind i Yuris, og hendes stemme var rolig, men opmærksom:
“Jeg kan gå i mørket.. Men hvis din ild viser os vejen, så vil jeg ikke sige nej. Jeg tror, mørket hvisker mere til dig end til mig.”

Hun holdt en kort pause, lod sine øjne glide over Yuris ansigt, så hun kunne fange de små spændinger i hendes mundvige, hendes skuldres trækning.

“Men Yuri…” hendes stemme faldt til en næsten fortrolig hvisken. “Hvis du hører noget, så fortæl mig det. Lad mig dele det med dig. For mørket vælger altid én at kalde på først  og det er ikke tilfældigt, at det er dig.”

Så gav hun Yuris hånd et lille tryk, et tegn på at hun ikke tænkte at slippe, uanset hvad.

“Så tænd din flamme, hvis du vil. Jeg vil se det, du ser. Jeg vil høre det, du hører.”

Yuri Suzukimi

Yuri Suzukimi

glas og keramiker

Sand Neutral

Race / Halvdyr

Lokation / Dianthos

Alder / 25 år

Højde / 175 cm

Mong 05.09.2025 12:56
Yuri var ikke helt van til den slags venlighed fra andre og Catarinas ord ramte hende så hun smilte.

"kan du da ikke høre det. noget kalder på mig, beder mig komme" sagde hun lettet og roligere.

hun stoppede kort op og lukkede øjnene. hun holdte den fri hånd frem og tændte en flamme og det var godt hun gjorde det for grotten delte sig lige nu. hun åbnede øjnene og så på de to veje. lidt undrene lagde hun hovedet til siden. to veje. men hvilken en kaldte på hende.

"den deler sig!" nu skulle ulve ørerne igang. hnn bøjede hovedet og lukkede øjnene imens flammen foran dem dansede i Yuris hånd. hun prøvede at finde ud af hvilken vej stemmen kaldte. *Yuri, kom til mig, Yuri, kom til dig selv" hun vippede med det venstre ører.

"den kalder fra venstre side af." sagde hun roligt og løftede hovede op. og knugede Catarinas hånd i sin. hun var faktisk glad for at ha mødt Catarina. en der ikke ville ha hun skulle være andre end den hun var. men hvorfor kunne Catarina ikke høre stemmen?
Catarina Af Kazimi

Catarina Af Kazimi

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 27 år

Højde / 169 cm

Naroba 10.09.2025 16:48
Catarina stod stille et øjeblik, da Yuri sagde det, noget kalder på mig. Hun lyttede, strakte sine sanser, men alt hvad hun hørte var flammens knitren og regnens fjerne trommen bag dem. Intet andet. Og alligevel… den måde Yuris øjne lukkede sig, hendes ører der dirrede, stemmen der blev rolig, som om hun omsider fandt en retning… det var ikke noget, Catarina kunne betvivle.

Hun så på flammen, der dansede i Yuris hånd, og på de to gange, som pludselig lå foran dem. Flammen fik krystaller i væggen til at glimte i skæve mønstre, men det var ikke det, Catarina så mest på. Det var Yuri.

“Så er det venstre,” sagde hun enkelt, uden at stille spørgsmålstegn. Hun klemte hendes hånd tilbage, så Yuri kunne mærke trykket  et tavst løfte jeg følger dig, hvorend det fører hen.

Hun lænede sig let frem, så hendes hår gled ned foran ansigtet, og hendes stemme blev lavere, næsten kun til hende.
“Jeg kan ikke høre stemmen, men jeg kan høre dig. Det er nok for mig. Så hvis mørket vil tale, må det gøre det gennem dig, Yuri Suzukimi.”

Hun trak vejret langsomt og så mod den venstre gang. Den virkede mørkere, mere fugtig, som om den gemte noget dybere. Catarina lod en let latter slippe, dæmpet men varm.
“Jeg tror, det er meningen, at du skal føre vejen, ulv. Jeg vil være dine øjne, hvis du er mine ører i dette mørke.”

Yuri Suzukimi

Yuri Suzukimi

glas og keramiker

Sand Neutral

Race / Halvdyr

Lokation / Dianthos

Alder / 25 år

Højde / 175 cm

Mong 10.09.2025 16:59
Yuri åbnede øjnene og så mod Catarina, var hun ved at blive sindssyg? kunne kun hun høre stemmen. måske? eller var det bare så lavt at kun ulvens ører kunne høre det?

yuri klemte blidt tilbage. hun begyndte at gå mod venstre og sagde på same tid. "vis der er nogle der inde.... må de kende mig. men jeg kan ikke sætte finger på stemmen" intet virkede bekendt for Yuri lige nu. men der måtte være noget.

hun nikkede og lod flammen være tændt i hendes hånd. den farve var ekstrem for folk der ikke kendte til den blå flamme. men fir yuri var den behagelig.

hun lukkede langsomt øjnene. "du ser, jeg lytter" sagde hun og lod Catarina føre dem til venstre og fortalte under vejes hvilken vej stemmen eller stemmerne kom fra når det var Catarina kom til en deling.

Yuri vidste ikke hvad denne grotten havde at byde på. om det var godt eller skidt. det var svært for hende at sige nu og her. men stemmen virkede velkendt på en eller anden måde.
det  mørke hår faldt ned over hendes skuldre og det følsomme hår i ørene bevægede sig blidt, når et vindpudst ramte.
Catarina Af Kazimi

Catarina Af Kazimi

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 27 år

Højde / 169 cm

Naroba 18.09.2025 14:34
Catarina mærkede, hvordan Yuri lod sig føre men samtidig var den, der bar retningen i sig. Hver gang gangen delte sig, holdt hun flammen op, kiggede, vurderede,  men det var Yuris ører, Yuris nikkende hoved, der viste vej. Det blev næsten en rytme: Catarina så, Yuri lyttede, og sammen bevægede de sig dybere ind.

Den blå flamme kastede et underligt skær over væggene. Mineralerne hernede reflekterede ikke som ovenfor, men opslugte lyset, som om mørket selv slugte farven, og kun gløden omkring deres hænder var tilbage.

Da Yuri sagde, at nogen måtte kende hende, kiggede Catarina kort på hende, i profil. Der var noget i hendes stemme en blanding af frygt og længsel. Hun svarede blidt
“Måske kender de dig bedre, end du selv gør.”

Efter et stykke tid blev vinden stærkere, tydeligere, og hulen åbnede sig og pludselig kunne Catarina også høre en stemme. 
De stod ved kanten af et stort kammer, loftet forsvandt i skygger, og foran dem ragede noget op ikke sten, ikke krystal, men en formet struktur. En slags alter, halvt sunket i grottens jord, dækket af mos og gamle indgraveringer, som glimtede i det blå lys.

Da flammen rørte væggene, virkede det næsten, som om symbolerne svarede, de flimrede, som om de genkendte Yuris ild.


Catarina stod tavst ved hendes side, hendes fingre stadig i Yuris, men hendes blik var skarpt, vagtsomt. Hun så Yuris reaktioner nøje, og i stedet for at trække hende tilbage, sagde hun roligt:
“Skal vi se, hvem der kalder på dig?”

Yuri Suzukimi

Yuri Suzukimi

glas og keramiker

Sand Neutral

Race / Halvdyr

Lokation / Dianthos

Alder / 25 år

Højde / 175 cm

Mong 05.10.2025 14:18
Yuri vidste ikke hvorfor Catarina var så god til at følge hende i dette også selv om hun jo ikke kunne høre den samme stemme som Yuri. hun mærkede hvordan Catarina førte alt efter hvad Yuris ører og hoved sagde til hende.

Yuri mærkede pludselig at Catarina stoppede op og det samme gjorde Yuri så. hun stod lidt med lukkede øjne og åbnede dem ganske roligt og forsigtigt. hun så det samme som Catarina, en slags alter. men for hvem og hvorfor skulle det kalde på hende.

et stille suk undslap Yuri da hun knugede Catarinas hånd og gik et skridt frem. hun hørte igen hendes navn men nu højere end før.

hun kastede flammen op og så rundt der var mange slags krystaller i væggene og de var alle forskellige farver og former... vis det var krystaller og ikke spejle. hun så igen på alteret.

"hvem tilhøre det mon" sagde hun og rakte den frie hånd ud mod det. men stoppede lidt fra den. ikke fordi hun var bange. men fordi hvad ville der ske når hun rørte. ja ingen kunne forudsige hvad der skete vis hun rørte. vilel stemmen blive kraftigere? vllle hun få nogle at se? hvad ville der ske.

hun så på Catarina hurtigt og lagde så hånden på alteret og noget virkede som om hun fik et stød igennem kroppen, hun rystede ihvertfald pludseligt og hun lukkede øjnene.

"hvorfor dræbte du os Yuri?" lød to stemmer på samme tid. Yuri måtte slippe alteret og Catarinas hånd i et chok og gik nogle skridt tilbage, faldt over sine ejne ben og landte på halen og hendes øjne flakkede rundt.
Catarina Af Kazimi

Catarina Af Kazimi

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 27 år

Højde / 169 cm

Naroba 09.10.2025 12:37
Catarina reagerede instinktivt, hun greb ud efter Yuri, men nåede hende kun lige i det sekund, hun gled baglæns og ramte jorden. Den blå flamme i Yuris hånd flakkede voldsomt, kastede skygger, der vred sig hen over grottens vægge som levende ting.

“Yuri!” lød hendes stemme, lav men fast. Hun satte sig på hug ved siden af hende uden at røre ved hende endnu ikke for tæt, ikke for langt væk. Hun havde lært, at der var øjeblikke, hvor berøring kunne være en redning, og øjeblikke, hvor det var som at kaste olie på en ild.

Flammen slog et sidste glimt, og så dæmpedes den, som om den selv holdt vejret.

Yuris blik flakkede stadig, hendes pupiller var udvidede og der, hvor hendes hånd havde rørt alteret, lyste symbolerne nu i en dyb blå nuance. De pulsede svagt i takt med hendes åndedræt.

Catarina fulgte lyset, hendes stemme var rolig:
“Det var ikke bare en stemme, vel? … Du så dem.”

Hun vidste, hun ikke burde spørge, men der var ingen måde at hjælpe Yuri uden at vide, hvad hun stod i.

En svag, kold vind gled hen over hulens bund. Den bar en hvisken  ikke højt, ikke forståeligt, men nærværende. Det lød som to stemmer, bløde, sorgfulde, næsten bedende.

Catarina hævede blikket mod alteret og sagde lavt, næsten henvendt til mørket selv:
“Hun er her nu. Hvad er det, I vil hende se?”

Så så hun tilbage på Yuri, øjnene rolige, bekymrede, men uden frygt.
“Hvem var de, Yuri?” spurgte hun, stille nok til, at det kun var for ulvens ører.

Yuri Suzukimi

Yuri Suzukimi

glas og keramiker

Sand Neutral

Race / Halvdyr

Lokation / Dianthos

Alder / 25 år

Højde / 175 cm

Mong 27.12.2025 17:00
Yuri mærkede kort da hun var ved at falde at Catarina greb hende. noget der redede hende fra et hårdt fald.

Yuri så hverken eller på Catarina eller skikkelserne der stod sammen. en kvinde og mand der begge var halvdyr.

Yuri trak vejret dybt for at stoppe med at ryste men det var svært.

Yuri lagde en hånd på Catarina uden at se på hende, hun så på skikkelserne og de var tydelige. 

"det er.... mine forældre" hviskede hun og kvinden på alteret slog blikket ned i sorg. manden havde et mere alvorligt blik i øjnene og holde om kvinden.

pludselig var det som om noget slå ned i Yuri. hun åbnede den frie hånd og en blå flamme dannede sig der. hun havde vrede i kroppen. en intens vrede i øjnene. som om hun så på nogle man aldrig i livet havde kunne lig eller elske.

"når Yuri. hvorfor?" sagde manden. men Yuri gav intet svar 
1 1


Chatboks
[Se ældre chatbeskeder]
[Åben IC-chatten]
Gæst
[smilies]
IC-chat▽
[Se ældre chatbeskeder]
[Åben almindelig chatboks]
Online nu: jack
Lige nu: 1 | I dag: 4