Solen tittede over træerne i den friske morgenluft og kastede lange skygger over haven. Ude foran gården var en kærre ved at blive læsset. Kasser blev stablet sikkert med stakke af lys, honningkrukker og forskellige blandinger af urtete. Honningen nederst, så lysene og til sidst urterne. Det var altid godt at pakke inden dagen blev alt for varm, og så man også kunne komme af sted i gå tid, så man var ved porten, som den åbnede. 
Den store figur af Fridolin passerede roligt mellem kærre og gård mens han nynnede en lille arbejdssang for sig selv. Sascha sad ude foran og observerede ham tålmodigt. Selvom Fridolin foretrak at hun blot fortsatte med at sove, så virkede det til at hun nød at se ham, hun nærmest så som en adoptivsøn, passe hendes livsværk og fortsætte det nu hvor hun ikke kunne længere.

Kærren var pakket, Fridolin havde fået en solid morgenmad og en madpakke med i kærren, og nu var det af sted til markedet. Han stillede sig foran kærren og spændte et bælte omkring maven. Der var ingen grund til at skaffe en okse, når man selv kunne gøre det arbejde. Det ville ikke gå hurtigere uanset hvad. Og nu med en god vandrestok i hånden var det bare at trække af sted, som fuglene sang i det friske morgengry. Duggen glitrede over markerne, og dyr græssede i den kølige morgen. Det ville nok blive en varm dag.

Fridolin havde altid sit repertoire af vandresange som han gik til marked. Det gjorde det hårde slid altid nemmere og selv i regnvejr blev han i godt humør af det. Han vinkede til nogle af de tidlige forbipasserende, eller nogle af de andre der skulle til markedet. Nogle af de tidlige var altid dem der skulle sælge kreaturer. Hyrdehundenes glammen sørgede for at holde dyrene på sin rette vej. Han så Dianthos' mure rejse sig foran ham. Inden længe ville markedsdagen begynde. Forhåbentlig kunne han få solgt en masse. 

Inde i Dianthos var der allerede travlt. Byvagterne forsøgte at holde orden på de mange handelsfolk der skulle have deres boder op, og Fridolin fik anvist sin plads. Han satte sin bod op. Han havde fået opgraderet til en farverig markedsdug, så han kunne stå i skyggen. Kærren blev ombygget til boden, og kasserne med varer blev åbnet og enkelte udvalgte varer blev stillet frem. Markedsdagen var i gang.

Markedsdag betød én ting mere end noget andet: Et godt kup!

Larian var taget afsted tidligt denne morgen, så han kunne nyde den milde morgensol i et par timer inden det store markedsræs begyndte. Fra en tagtop betragtede han mængden af godtfolk, der lige så stille samlede sig på pladsen. Herfra planlagde han på forhånd den rute han ville tage mellem de relevante boder. Når man ikke er så stor, så bliver man nødt til at tage sine forholdsregler i større folkemængder.

De summende stemmer nede fra pladsen tog til, og den røde halvkat strakte sig med et lydløst gab, og begav sig adræt ned fra tagstenene. Med nogle få spring, befandt han sig på en tagdug, hvorfra han tittede hovedet frem mod sælgeren.

"God-meow-rgen, Matilde. Endnu en markedsdag, hmm? Din bedste kurv, tak, som sædvanlig!" Han rakte et enkelt sølvsegl frem med sine pelsede poter. Den ældre kvinde, som havde fået et mindre chok af den pludselig nedfartede køber, smilede bredt til sin behårede ven og solgte ham hurtigt en lille kurv i passende halv-katte-størrelse. Med kurv i poten, sprang Larian endelig helt ned på jorden, vinkede farvel til sin først handelskammerat.

Godt så... Jeg mangler honning til at brygge min mjød til kroen.

De gule øjne fandt hurtigt boden, som han havde udset sig. Den høje Minotaur var lettere at spotte end så mange andre, og han susede hurtigt mellem de andre handlenes ben, og fandt vej til boden. Han skulle gøre et godt kup her, havde han besluttet, for der skulle indkøbes meget honning.

"Ahem! Goddag min gode herre! Jeg er meget nysgerrrrrig efter din honning, hmm? Er den egnet til brygning af miav-jød?" spurgte han, i sin dybere-end-man-skulle-tro-når-man-så-ham-stemme. Den lille krop kiggede op fra borden, som var højere end han stod; han formåede dog at stå med en vis selvtillid og skød brystet frem for at fremstå som en ordentlig handelsmand. Han bar en jadegrøn jakke, der gik langt ned over kroppen. Om halsen havde han et halsbånd, hvori der - i stedet for et lille navneskilt - han en guldmønt.