"Jeg sørger for at pakke tøjet nu, og så kan vi tage forbi arkiverne," svarede Adena og rejste sig. "Giv mig et øjeblik."
    Det tog lidt længere end et øjeblik, men Adena formåede at pakke tøjsæt ned i en taske under påskud af at tage en ekstra kjole med tilbage til Aryspalæet. Heldigvis forstod hendes mor fint, at hun gerne ville tilbage, men begyndte på en ulidelig smøre om, hvordan ens mand altid var den bedste til at berolige en oven på urolige begivenheder. Det tog nærmest længere tid at slippe for moderens ord end det gjorde at pakke alting ned.
    Arkiverne var en nem ting. Med Issac ved roret var der ikke nogen der stillede spørgsmål til, hvorfor han skulle bruge tegningerne på en gård, og mens de lagde planen, hev Adena også sine egne tegninger frem for at lede efter detaljer i dem, som kunne blive vigtige senere. Nogle af dem ville hun sikkert ikke opdage, før hun stod på gården.
    Efter en times intensivt arbejde med at kigge på tegninger og plantegninger, følte Adena sig endelig klar til at tage af sted. De ventede klogeligt med at skifte tøj til de var uden for synsvidde af folk, der kunne genkende dem, og det betød staldene uden for byen. Og selvom Adena ikke var helt uvant til uhumske forhold, var det bestemt ikke rart at skifte tøj et sted, hvor høet kom med ind under blusen. Det måtte være en autentisk tjenesteoplevelse, tænkte Adena, og bed det i sig. Snart sad hun alligevel på en hesteryg foran Issac og håbede, at de denne gang ikke skulle have en livløs krop med tilbage eller at hun måtte vente alene, mens han hentede forstærkninger.
    "Er vi der snart?" spurgte hun og skimtede ud i horisonten. HEr var hun alligevel på udebane. Stifinderi var ikke hende stærke side.

Deres lille plan blev hurtigt søsat og inden længe kunne de gå i gang med første trin. Adena søgte huset igennem for de uniformer som de skulle bruge, og selvom det tog mere end et øjeblik så vidste Issac godt at der var en grund til at være omhyggelig med dette her. De havde masser af tid at gå på, fordi der stadigvæk var timer til at festen ville begynde og måske var Granholm endnu ikke forladt gården endnu til fordel for festen. "Ingen hast, lad os bare sørge for at vi får pakket det rigtige" Var hans svar til hende, som hun ville søge efter tøjet. 
Med tøjet i hænder kunne de søge videre og med Issac var det nemt at bevæge sig ind på arkiverne og finde det som de var på jagt efter. De brugte en lille time på at søge arkiverne igennem og dermed finde de rigtige tegninger og granske disse, så det var muligt at finde ud af hvilke rum man skulle bevæge sig igennem. Ideelt set ville han ønske at de kunne tage tegningerne med sig, men de måtte blot sørge for at huske hvordan stedet så ud. Det ville nok komme til dem, når de kom frem.
De skiftede tøj ved staldene og inden længe så sad de på hesteryg og bevægede sig igennem landet. Han regnede ikke med at det ville tage mere end en lille times tid og det ville nok være smartest at placere hesten et stykke væk og dermed søge snigende ind på huset og finde en vej ind.
"Inden længe, Adena" Svarede han med en ro og en lav stemme, som de langsomt bevægede sig igennem landet. "Lad os placere hesten her og gå resten af vejen, så vi kan snige os ind på stedet" Kom det fra ham som han stoppede op og steg af hesten. Han rakte hende en hånd og fik hende ned og bandt hesten til et træ.

    Der var ikke langt at gå til herregården fra der, hvor Issac valgte at tøjre hesten, men det var nok til at Adenas fødder gjorde ondt. Hun var vant til at gå på fine, brostensbelagte gader - ikke bulet, blød jord, hvor man skulle se sig for hele tiden for ikke at synke ned i græsset.
    Herregården var så typisk som de blev lavet herude på landet, men den var væsentligt mere velholdt end andre. Langs landevejen der ledte op til herregården lå forskellige, store planker og uskårne træstammer, og alléen var sat med de flotteste af Granholms træer, så alle kunne se, hvilket materiale, de kunne bruge til deres huse både i og uden for byen. Selve herregårdens plankeværk var det mest velholdte, Adena nogensinde havde set, men det blev man vel også nødt til, når man solgte træ.
    "Tænk at han har sat sig på et så stort marked og alligevel vil højere op," sagde Adena, mens de gik ad bagvejen mod herregården - de skulle trods alt ikke ligne gæster. "Arkiverne sagde, at han har fordoblet sin forretning de sidste ti år - hvordan kan han ikke være tilfreds?"
    Og var mere velstand virkelig hans primære mål med alt det her? Adena var ret sikker på, at baron Granholm stod bag alt det, der havde ført til Railans død, men hun forstod på ingen måde motivationen.

Hesten blev tøjret og de kunne spadsere op til gården. Et stykke vej, som blev taget igennem skov og ujævn terræn. Issac var vant til lidt forskelligt, så hans opmærksomhed var mere rettet mod Adena som virkede til at have lidt mere besvær med underlaget, men langsomt kom de frem mod den store gård.
Den var ikke meget anderledes end så mange andre,  hvilket de også havde fundet ud af igennem tegningerne, men der var tydeligt tegn på at Baronen ønskede mere jord og mere magt inden for hans område. Igennem de sidste mange år var hans jord, kun blevet større og større. Måske kunne de sætte en stopper for det nu, hvis de fandt beviserne.
"Nogen mennesker kan ikke få nok, og ønsker kun mere og mere magt og flere muligheder" Issac var uden tvivl af samme mening som Adena, nok måtte være nok. Deres udklædninger ville passe fint ind i det de var på vej til, som de nærmede sig gården af bagvejen. Hun kunne sagtens gå ud fra at være en tjenestepige, og der var tvivlsomt nogen på gården som kendte alle ansigter - slet ikke familien som boede der.
"Det er svært at sige, men et eller andet stikker under når det er gået så hurtigt som det var" I hans optik og med hans viden, så skulle der noget til for blot at få lov til at udvide sin grund.
"Er du klar? Jeg tænker at vi skal søge mod anden sal og muligvis mod kontoret" Med mindre at han ikke bare var så lige til.

    Adena nikkede og de satte kursen indenfor. Imens de gik, følte hun sig en smule dum for ikke at have set det åbenlyse. At en fordobling selv på ti år var underligt. Især inden for et område, der ikke burde være så meget gang i, fordi reparationer på byen trods alt ikke pludselig var skudt i vejret. Ikke siden Mørket havde haft magten og i den tid måske ødelagt lige lovligt mange ting. Men selvom der havde været behov dengang, havde der ikke nødvendigvis været hverken ressourcer, krystallerne eller arbejdskraften til at få det gjort. Så selvfølgelig måtte der være noget fusk et sted, og hun havde ikke engang overvejet det. Det var derfor Issac var byvagten, og hun bare var en hjælpende (tegnende) hånd.
    "Godeftermiddag," hilste en af tjenestefolkene, da de nærmede sig indgangen, og Adena måtte lige kvæle trangen til at give et pænt nej, og i stedet bare nikke tilbage med en gentagelse af mandens ord.
    Han gik videre forbi dem og kiggede ikke engang en ekstra gang. Selvom det var præcis, hvad Adena havde sagt ville ske, overraskede det hende faktisk stadig, at det var så nemt og ligetil. Det burde ikke være så let at få adgang til en barons herregård, når man bare havde noget tøj på, der lignede alle andres, men sådan var det. Praktisk, men også en smule nervepirrende. HVad hvis nogen gjorde det hjemme hos hende selv?
    Der gik et par enkelte folk rundt inde i huset, men de puslede mest i underetagen. Hun kunne høre klirren fra køkkenet, der tydede på at tjenestestaben fik ordnet ting, mens husets herre alligevel var ude, og der fiflede unge drenge og piger rundt med vasketøj og støveklude. Stemningen var en smule højere end man ellers ville forvente af tjenere - men igen, nok fordi ingen af høj stand var her lige nu. Troede folk i hvert fald. Adena fandt det dog dejligt forfriskende. Hun så op på Issac og nikkede mod trappen op mod overetagen, inden hun selv tog de første trin op.

Når man på den måde havde haft en fremgang på sin gård, som det virkede til at denne Baron havde, så var det tydeligt at et eller andet stak under og lige nu virkede det kun til at der var flere af denne sag, som de endnu ikke var stødt på. Der var noget spændende og faretruende over det, allerede nu havde en mistet sit liv, og at dette var en byvagt vidnede om at nogen ikke var bange for at tage konsekvensen eller skille sig af med det som ikke kunne bruges længere. De resourcer som skulle til for at få denne fremgang var større en hvad mange havde eller havde haft rådighed til, så det var bestemt et spændende element at undersøge.
  De bevægede sig igennem området og trådte snart inden for på gården. "Godeftermiddag" Svarede Issac med et lille nik, som de hurtigt bevægede sig videre fra manden og forsvandt indenfor, hvor han bevægede sig den anden vej. Det var første gang Issac havde været med til noget lignende, men det overraskede ham hvor nemt det egentligt var at komme ind på en sådan gård, blot fordi man var klædt rigtigt. Det gav ham dog et tydeligt indblik i hvordan tyvene begik sig.
  Der var masser af lyde som de trådte indenfor og det bevidnede om et hjem som lå stille hen. Nu hvor Baronen var ude, kunne tjenestefolkene klare de mange opgaver som skulle klares, hvilket uden tvivl gav dem mere arbejdesro end de havde regnet med.
Issac nikkede som Adena nikkede mod trappen og bevægede sig lige i hælene på hende, som hun tog det første skridt. De mange skridt blev tilbage lagt og de trådte op på anden sal og skulle nu bevæge sig uset rundt, så de kunne finde de rigtige værelser. Planerne over stedet var læst, så det ville nok ikke blive noget problem at finde det rigtige rum.

    Kontoret, de ledte efter, var et af tre mulige værelser ovenpå. Plantegningen havde vist dem rummenes fordeling og størrelse, men ikke deres præcise brug. Det var dog ikke svært at regne ud, hvor man helst ville have sit kontor (længst væk fra tjenestefolkene), så nu skulle de bare finde ud af, hvilket et det var. Et af rummene blev udelukket simpelthen fordi døren stod åben, og Adena kunne se, at det var det primære soveværelse, hvor to piger var ved at rede sengen og folde sengetøj sammen. De så ud til at tage sig ekstra god tid og snakkede så lystigt med hinanden, at de end ikke ænsede, at to fremmede gik forbi ude på gangen.
    Det næste rum var det, de ledte efter. Adena åbnede døren på klem og mod al forventning var den faktisk ikke låst. Nok fordi her også skulle gøres rent ligesom alle andre steder i huset, og måske også fordi baronen ikke følte sig udsat. Man tænkte jo sjældent, at folk ville rode ens ting igennem, mens man var væk. I hvert fald ikke hvis man ikke havde noget at skjule, og selvom denne baron angiveligt havde, slog han Adena som så arrogant, at han slet ikke så det som en mulighed, at han var ved at blive afsløret i sine foretagner.
    "Jeg kigger skuffer igennem," hviskede Adena, selvom hun næppe havde behøvet at sænke stemmen.
    Det føltes bare mere rigtigt ikke at tale højt, men her var ingen, og mon ikke de ville høre det, hvis nogen kom mod rummet ude fra gangen. Henne ved skrivebordet begyndte Adena at ånbe skuffer - de af dem der ikke var låst, for her var der faktisk nogen der havde noget ekstra sikkerhed - og rode de papirer igennem, der lå i dem.
    "Sig til, hvis du finder en nøgle. Der er lås på to af skufferne."

  Det var ubesværet at bevæge sig ind på gården og ind i hoved huset. Deres forklædninger virkede ubeklageligt og hurtigt var de på øverste etage, hvor plantegningerne havde vist at kontoret ville ligge. Tre værelser burde være overkommelige at kigge igennem, især når de bevægede sig nærmest uset i kostumerne. Det første værelse blev hurtigt udelukket, eftersom at stemmer af tjenestepiger lød derinde fra og som de bevægede sig forbi var det tydeligt at det var hans soveværelse - ikke at det kunne været helt uinteressant, hvis han gemte ting derinde. Det var måske tvivlsomt, når tjenestepigerne havde adgang til rummet. 
  Adena ledte an og fik åbnet døren til det andet lokale, som viste sig at være hvad de ledte efter - og endda ulåst. Det kunne der være mange grunde til. Rengøring var nok den største. Rummet var ikke meget anderledes end så mange andre kontorer, der var det man skulle bruge og det der var nødvendigt for at have et funktionelt kontor. Hvis de skulle finde noget, så var det herinde. 
Issacs øjne faldt hurtigt på Adena, som han selv sørgede for at lukke døren. Eftersom at pigerne i soveværelset virkede til at tage mere af deres interne snak end arbejdet, så havde de måske lidt mere tid at gå på.
  Som Adena begyndte at rode skufferne igennem lod Issac sine øjne kigge mod de store bogreoler, som indholdte bøger, mappe og oversigter. Om noget ville være interessant var svært at sige. "En nøgle? Selvfølgelig.. Ellers.." Han bevægede sig om til skufferne og tog en lille kniv frem, "Det er ikke sikkert det virkede, men lidt har man vel lært" Grinede han som han satte sig på hug og lod spidsen bevæge sig ind i nøglehullet. Han havde set andre gøre det, lært det af de kriminelle som han bevægede sig med, men havde aldrig selv udført det, så han tvivlede på at det virkede. "Hvis du nu var ham, hvor ville du så gemme sådan en nøgle? På dig eller i soveværelset?" 

    Adena gjorde store øjne, da Issac tog en kniv frem og satte sig på hug foran skufferne. Hun havde set Evlyns folk gøre det dér op til flere gange, men det overraskede hende, at Issac også vidste, hvordan man gjorde. På den anden side så lavede ordensmagten og de kriminelle vel i og for sig det samme - bare på hver sin banehalvdel.
    "Jeg ville nok have den på mig hele tiden, hvis det var vigtige ting," svarede Adena og kunne ikke holde sig selv fra at rødme en smule.
    Hun havde altid én nøgle på sig, nemlig. En nøgle til det lille skrin, der stod gemt under hendes seng og bevogtede hendes kæreste eje: Alle kærestebrevene fra Alyssa af Alryss.
    Imens Issac arbejdede  på skufferne, undersøgte hun noget af resten af rummet. Imens hun kiggede på forskellige bøger i reolen, følte hun en underlig summen i baghovedet. Det var lidt ligesom når... Hun sænkede blikket og så amuletten om sin hals lse svagt op. Den havde ikke forladt hendes hals, siden Issac havde trukket hende ud af ætersynets trance, og nu var hun kun ekstra glad for den beslutning. Det prøvede at trække i hende, men lige nu ville hun ikke lade sig friste. Nok kunne det give brugbare hints til, hvad de ledte efter, eller hvor baronen befandt sig, men de var i hans kontor og vidste, at han var til fest i hovedstaden. Hvis hun først lod sig rive med af magien, vidste hun ikke, om den ville slippe hende igen. 
    En pergamentrulle fangede hendes interesse og hun tog den ned fra en hylde, hun kun kunne nå ved at træde op på en stol. Henne ved skrivebordet rullede hun den ud på den glatte træoverflade. Det var et kort over området, og det så uhyre bekendt ud. Havde hun tegnet det på et tidspunkt? Der var en cirkel omkring et sted ude i skoven... 
    "Åh..." udbrød hun lavt. "Det var der, vi fandt..."
    Railan. Det var det kort, hun havde tegnet som noget af det første. Det kort, der havde ledt dem dybt ud i skoven og fundet Issacs ven.

Issac havde lært lidt forskelligt omkring disse ting, både igennem arbjedet og ikke mindst igennem hans små tråde til den kriminelle underverden. Det havde virket så lige til, men det var det måske ikke helt som han førte kniven ind i nøglehullet og lod kniven arbejde for at få den op. "Ja, det er jeg også lidt bange for" Hvorfor skulle man lade sådanne vigtigheder blive liggende på et kontor, hvis man ikke ønskede at folk skulle komme ind i dem? Issac ville gøre det samme. Hvis han havde noget som var så hemmeligt, så ville han ikke lade noget bare ligge og flyde på den måde. 
"Er du okay?" Selvom han havde fokus på skuffen, kunne han ikke lade være med at følge hende og pludselig så han hvordan halskæden, som de ikke havde fjernet pga. hendes magi lyste stort op. Magien i hende trak i hende. Det var måske fint nok at lade den blive hængende rundt om hendes hals, for hvis hun endte i så dyb en trance her, så ville det blive svært. Han vidste ikke om han kunne få hende ud igen, selvom de havde halskæden. 
Det virkede til hun var okay, som hun bare arbjedede videre og han holdt af og til et øje med hende, blot for at være sikker på at intet skete. "Hvad har du fundet?" Lød det nysgerrigt fra ham, som han åbnede skuffen og trak kniven ud af nøglehullet. Endnu mere papir i skuffen, men det måtte være vigtigt når den var låst. Han tog stakken ud og lagde den på bordet foran ham.

    Adena sank en klump og pegede på kortet. "Det var det kort, jeg tegnede som noget af det første. Den cirkel dér. Det var den hytte, vi tog ud til. Eller skur, eller hvad det nu var."
    Én ting var at det var det kort, hun havde tegnet. Det betød jo ikke nødvendigvis, at baronen stod bag det hele. Det kunne bare være, at baronen havde fået kortet efter Adena havde tegnet det, og at nogle andre havde haft det, og det var dem, hendes magi havde reageret på. Usandsynligt, dog... Og så var der markeringen. En markering af netop den hytte i skoven, hvor der havde været en lig at finde.
    Men med hele korten nu foran sig, kom der også andre ting til syne. Det udsnit, Adena havde tegnet for det stykke tid siden, havde kun lige indeholdt markeringen og nok sti til at finde krydsningen og skovbrynet på et større kort. Det her kort havde mange andre ting skrevet og tegnet ind på sig. Streger og pile fra baronens gård, ud på mindre stier, forbi skovbrynet, tilbage mod Dianthos. Det lignede en rute på den måde, det var tegnet ind med pile følgende hinanden. Men en rute for hvad? Der var større cirkler omkring skovområder i nærheden - det måtte være baronens tømmerskove. Så var der skrevet X ind fire steder langs landevejen mod Dianthos og fra alle de fire var  der lavet stiblede linjer ned til området omkring hytten i skovbrynet.
    "Var han ikke plaget af landevejsrøvere?" spurgte Adena, der genkaldte sig en samtale, hun ikke kunne huske, om hun havde haft med Issac eller overhørt til en festlig sammenkomst.
    Måske var det her baronens forsøg på at komme dem til livs. Måske havde Railan hjulpet ham med at finde deres base, og måske var det hytten. Men hvorfor skulle baronen så havde fået det spænde, de havde efterladt? Ville det ikke være endt hos røverne? Adena kunne mærke, hvordan hun ikke havde lyst til at tro på, at en baron med så meget magt og indflydelse i de højere samfundslag, havde gang i noget lusk.

Alt det her virkede helt utroligt, ekstremt mærkeligt og at Adena nu stod med et kort, som hun selv havde tegnet virkede uforstående, og det var nu blevet større? "Hvordan?" Var lidt det eneste som forlod hans læber som Issac lod blikket falde på korter foran dem og begyndte, ligesom Adene at nærstudere hvad kortet indeholdte. Alt virkede meget planlagt og overskueligt, og med alle de små pile og noter, så var der ikke meget st tage fejl af når det kom til stykket. 
 Dette betød muligvis ikke at baronen stod bag det, men i Issac øjne var det tydeligt at han  var indblandet på en eller anden måde, når det virkede til at hans hjem var centrum for alt hvad der foregik på kortet. Det var ikke kun cirklen omkring skuret, hvor de havde fundet Reilan, men at alt bevægede sig mod gården her.
Issac lagde også hurtigt mærke til de 4 x'er og godt nok havde han ikke anmeldelserne fra baronen med sig her ud, men Issac havde ikke nogen dårlig hukommelse og de kunne sagtens sammenlignes med de angreb som han havde været ude for, der var bare ikke så mange. 
"Jo, det var han. Men der var slet ikke så mange anmeldelser. Her er to krydser for meget" Hvad betød alt det her og hvordan var Reilan indblandet? Enten så var overfaldene reelle nok og ellers var det noget som baronen havde iscenesat for egen vinding skyld. "Jeg tror ikke at de overfald har været reelle, men iscenesat for hans egen vindsings skyld" Hvis han havde bestukket Reilan for arbejdet med anmeldelser, og på måde var alt gået igennem uden nogen havde tænkt over det.

    "Men hvorfor ville han det? Hvad får han ud af det?" spurgte Adena, men inden hun nåede at stille flere spørgsmål, som hun nok egentlig dybt inde godt kendte svaret på, hørtes hestehove mod grussten ude fra gården.
    Kontoret lå med direkte udsyn ud til gården, hvor der lige nu rullede en vogn ind. Adena skyndte sig hen til vinduet og gemte sig bag gardinet, mens hun kiggede ud på vognen.
    "Det der er en anden adeligs vogn," sagde hun med hjertet nu siddende helt oppe i halsen. "Sikkert en eftermiddags- eller weekend-aftale, der er nået frem tidligere for at komme på plads, mens baronen er til fest inde i byen. Issac, vi må ud herfra ud. Hvem end det er, kunne de måske genkende os, og uanset hvad begynder tjenestefolkene at blive mere påpasselige, når der er adelige i huset. Har vi alt, vi skal bruge?"
    Hun lod blikket glide over rummet. De havde allerede fundet en del beviser på at et eller andet lusket foregik omkring baronens foretagner, og nu skulle de bare få ham  fældet for hvadend kriminelle handlinger, de kunne bevise. Åh, hun havde allerede overbevist sig selv om at han havde gjort det, havde hun ikke? Eller måske havde kortet  gjort den del.

Der var nok en del grunde til hvorfor, men nogle af dem var tydelige og ligeså snart at anmeldelserne ikke hang over med sager, så kunne de holde øje med om disse anmeldelser kom. Nu kendte de det på forhånd. De havde ikke nogen direkte datoer, men de kunne holde øje med områderne, hvis det var det der skulle til og dermed se hvad der ville ske. "Jeg tror der er flere grunde, men lige nu har vi også mulighederne for at holde øje med dem og disse områder" Men det handlede uden tvivl om det at få erstattet de varer, som selv havde iscenesat. 
Han søgte mod vinduet selv, som Adena gjorde det, blot for at kigge med. Det var svært at se herfra, hvem det var der ankom, især nu hvor gårdejeren var væk og til fest i anden by. 
"Jeg tror vi har det hele." Han havde skrevet nogle af tingene ned, og overvejede om han kunne tage noget med, som de ville kunne bruge, men det ville også åbenlyst mangle, så det var svær situation. "Vi smutter ud vejen vi kom og søger mod hestene. Det burde være muligt uset" De var nærmest kommet ind uset da de ankom, så det burde være nemt at se når de smuttede ud.

    Adrenalinen susede pludselig rundt i Adenas krop og fik fingrene til at summe og hovedet til at bruse. Hvorfor havde det været så nemt at snige sig ind, men pludselig føltes det vildt farligt at komme ud fra stedet? Bare fordi der nu var en anden adelig i huset. Frygten for at blive genkendt. Også selvom alt i Adena fortalte hende, at ingen adelige kiggede to gange på tjenestefolkene og de fleste var ligeglade, så længe det ikke var deres egne. Andres tjenestefolk skulle jo helst ignoreres, så længe de gjorde deres arbejde fyldestgørende.
    Alligevel lå frygten lige under overfladen, og den blev kun stærkere, da hun trådte ud på gangen bag Issac. Hun trak kysen lidt længere frem over håret for at dække en smule af ansigtet. For at holde hænderne i ro trak hun op i kjolen og forklædet, som om hun havde splidt på det og gik efter Issac med hovedet let bøjet. Heldigvis var han også højere end hende, så selv hvis nogen skulle kigge på tjenestefolkene, ville de se mest af ham. Og selvom han var kendt i byvagten, kunne folk garanteret ikke genkende ham uden uniformen. Nogle gange måtte man bare bede til Chance og regne med, at folk var dummere, end man tænkte.
    "Og så bare ud ad bagdøren," hviskede hun, nærmest for sig selv, som om alene håbet om at komme hurtigt videre ville få det til at ske.

Det var selvfølgelig nervepirrende, som de nu havde fundet det de skulle og nu skulle forlade stedet igen. At der nu var kommet ubudne gæster var selvfølgelig et problem, men samtidig kunne man håbe at tjenestefolket nu var optaget af gæsterne, og de to nu kunne snige sig ud af stedet uden al for megen opmærksomhed. Adena var jo selv en del af den adelige gang, så der var måske en større chance for at folk ville kunne genkende hende, alt efter hvem der var kommet og om de i såfald kendte hende. ”Det burde være lige til” Hviskede han roligt, som de nu bevægede sig ud af kontoret og ud på gangen, og kunne bevæge sig imod udgangen.

”I to” Issac kiggede bag sig, bag Adena, for at høre hvem der havde fanget deres interesse. De lignede jo begge to tjenestefolk, så de faldt ind og det virkede. ”Gæsteværelset skal gøres klart, nu hvor vi har fået gæster.” Det var ikke noget spørgsmål, men en kommando om at få gjort klart til huset gæster. ”Selvfølgelig” Isaac nikkede blot, ”Vi ser straks efter det” Nu gjaldt det selvfølgelig om at komme ud af opsyn, uden at skabe al for megen opmærksomhed.

    Adenas hjerte sprang et slag over, og hun holdt kun lige akkurat sin krop fra at gibbe, da der blev kaldt efter dem. Mens opgaven blev givet, stod hun med hænderne foldet foran sig og hovedet let bøjet, så det forhåbentligt ikke blev tillagt nogen vægt, at hun ikke lignede de normale tjenestefolk og at hendes hår måske var lidt for pænt redt. Eller hvad man nu så sådan noget på, egentlig. Heldigvis var Issac hurtig til at svare og vende sig, hvorved hun fik en god undskyldning for at vende ryggen til og følge efter. Ét var at blive set af adelige, som måske kunne genkende hende, men samtidig også ville overse ethvert væsen med forklæde og kyse - noget andet var hvis tjenestefolkene tog et ordenligt kig på dem og det gik op for dem, at det her var mennesker, de ikke plejede at spise aftensmad sammen med.
    "Vi kan tage de beskidte lagner og gå ned til vaskerummet. Jeg tror jeg så det lige til venstre for den dør, vi kom ind ad," hviskede hun til Issac.
    Hun var ikke helt sikker på, det havde været vaskerummet - måske havde det bare været tjenestefolkenes omklædning. Men det var bedre end ingenting, og de kunne garanteret komme lidt nemmere rundt, hvis de havde favnen fuld af noget, så folk ikke kunne give dem en ny opgave.

Det ville ikke være sikkert at herskabet på gården ville lægge mærke til det enkelte tjenestefolk, men det var noget andet med de tjenestefolk, som arbejdede her. De gik op og ned ad hinanden dagligt, så hvis de tog et bedre kig på dem, så ville der være en chance for at de blev opdaget i at være noget, de ikke var. Der var dog ikke den store nervøsitet hos Issac da beskeden og opgaven blev givet. Han havde ikke de store intentioner om at fuldføre den når det kom til stykket, men blot komme videre, så snart denne tjenestemand havde forladt deres syn.
”Lad os bevæge os mod værelset. Hvis rummet ligger hvor du siger, kan vi tage det med og dermed have en undskylnind for at bevæge os rundt, og så komme tættere på udgangen” Måske var det ikke helt dumt det Adena kom med, hvis hun havde set hvor vaskerummet lå.
De bevægede sig hurtigt mod værelset som skulle gøres klart, samlede lagnerne ind og havde nu en undskyldning for at komme ned mod vaskerummet. ”Lige så snart vi er der smider vi det, så vi kan komme ud”

    Med favnen fuld af beskidte lagner, trippede Adena hurtigt efter Issac. Hele beboelsesfløjen var blevet meget mere bevandret efter gæsternes ankomst, så det måtte betyde, at gæsterne blev bespist i den anden længe, mens værelserne blev klargjort. Adena så tjenestefolk gå med hastige skridt frem og tilbage med gæsternes bagage, rengjorte natpotter, vaskeskåle og alt, man ellers ville bruge på værelset under sit ophold. Uden tid til at snakke internt, havde tjenestefolkene heller ikke tid til at kigge to gange på Issac og Adena, når de kom gående med deres armfulde linned.
    Nede ved vaskerummet gik de forbi to andre tjenestepiger på vej den anden vej, og inde i rummet stod der kun en enkelt mand og sorterede forskelligt linned. Knapt så godt, for når der kun var én, ville han unægteligt kigge på dem. Medmindre Adena tænkte hurtigt.
    "Nye lagner, tjept!" sagde hun som hun havde hørt vaskekonen derhjemme sige så mange gange før. Hun hævede sin bunke linned i en bevægelse, der lignede at hun var ved at smide det over på et bord, men som også praktisk lige dækkede hendes ansigt, mens hun sagde det. "De vil absolut kun sove i azurisk bambus."
    "Åh for himlens skyld da også!" bjæffede tjeneren, men det var tydeligt, det ikke var rettet mod dem. "Øjeblik!"
    Og så vendte han ryggen til hende og Issac, præcis som hun havde regnet med, for ingen ved deres fulde fem opbevarede azurisk bambuslinned sammen med de andre materialer. Det skulle vaskes specielt og helst undgå for meget direkte sollys - især hvis det var farvet. Så snart han havde vendt sig og begyndt at gå ned mod den anden ende af rummet og de store træchatoler, der stod der, smed Adena sin favnfuld linned fra sig og hev Issac i ærmet. Med et kast med hovedet gjorde hun tegn til at de kunne forsvinde ud ad bagdøren, som vaskerummet rigtig nok lå lige op ad.