Jinx 11.06.2020 17:55
En skøn stemning var over hele festivalpladsen, solen skinnede og der var masser af mennesker spredt over hele pladsen. Boder var der masser af, hvilket kun gjorde det sværere at beslutte sig hvor man skulle starte. Leah havde gået lidt rundt imellem nogle forskellige boder, før hun var stoppet op henne ved en krydderi bod. Hendes øjne gled hen over det store udvalg, imens hun overvejede om hun mon skulle købe noget af det. Et smil bredte sig over hendes ansigt, og hun lagde en hånd i siden som hun betragtede krydderierne lidt mere.Efter ganske få minutter drejede hun hovedet væk fra boden imens hendes krop fulgte med, og hun lod øjnene skimme pladsen. Måske hun skulle undersøge nogle af de andre boder, bare for at se hvad der ellers var. Efter at have set sig lidt omkring, blev hun enig med sig selv om, at hun slet ikke kendte nogen. Det virkede ikke til, at der var nogle hun havde set før, eller kendte. Leah lagde hovedet lidt på skrå, som hun gik lidt væk fra boden. Hun nød det gode vejr, som hun lod smilet vokse en smule, og skævede kort ned imod den lille brune taske hun havde med sig"Hmm"lød det overvejende fra hende, før hendes blik faldt hen på en mad bod. Skulle hun få sig lidt at spise, før hun ville tjekke nogle af de andre spændende boder.