En stilfærdig omfavnelse

Isiodith Lómadriethiel

Isiodith Lómadriethiel

Helbreder

Retmæssig God

Race / Skovelver

Lokation / Elverly

Alder / 224 år

Højde / 170 cm

Granny 23.03.2020 12:09
Isiodith tog sine handskebeklædte hænder i nærmere øjesyn, uden i grunden at have nogen særlig grund hertil. Efter hendes succesfulde flugtforsøg, blot nogle få dage forinden, føltes det mærkværdigt at have sin frihed tilbage. Og ikke mindst, behagelige og beskyttende klæder på både krop og fødder.
Selv efter kyndig behandling hos Isiodiths familiære kollegaer sved hendes fødder stadig for hvert skridt, hvilket måske ikke var spor besynderligt. Flugtens hårdhed uden sko og kun iført en tynd kjole havde sat sine tydelige spor. Den spinkle skovelver var, om muligt, endnu mere afmagret og under de isblå øjne hvilede tunge skygger. Isiodith selv kunne ikke greje, om de var kommet af den fysiske udmattelse eller det virvar af følelserne, der lå og buldrede under den tætsiddende og varme udendørskåbe.

Hunelveren sad placeret i en lysning i skoven, på en tyk stamme der lå vandret henover den mosbeklædte jord. Hun nød stilheden, der herskede i skoven og som havde lagt sig omkring hende som en varm og kærkommen omfavnelse. Sikke en absurd tilværelse, hun nu levede, tænkte Isiodith, dog uden den dertilhørende frustrerende eller kildende fornemmelse. Det eneste, Isiodith for alvor havde bidt mærke i, var en indre styrke, hun ikke før havde kendt til, havde vundet vej frem til hende. Selvom hendes mange bekendte syntes at se noget ganske andet, mærkede hun selv, hvordan hendes magre ryg var rank. Rankere end før… ham.

Fordybet i sine egne tanker, hørte hun først skridtene for sent og forhastet rejste hun sig og drejede rundt på hælen. En lettelsens suk lød spædt fra hende, i det skikkelsen trådte til syne. ”Oh. Jeg ser, at jeg ikke er den eneste, der har søgt skovens stilhed denne formiddag”, hilste hun høfligt, hvorefter hun nejede som traditionen bød hende at gøre.
Cornélian

Cornélian

Krystalisianer

Retmæssig God

Race / Skovelver

Lokation / Elverly

Alder / 854 år

Højde / 204 cm

Dragonflower 27.03.2020 10:20
Cornélian havde genfundet en smule af den normalitet han havde haft før jordskælvet det havde sendt ham i søvn, og berøvet ham halvdelen af hans liv. Alligevel var hans tilstand ikke meget bedre end den yngre hunelvers egen.
Skønt han havde genoptaget sin plads som underviser, og havde fundet sig et yderst spændende projekt at undersøge, så var Mystras tilstedeværelse i hans liv en evig samt hendes flygtige og eksplosive vrede mod ham gav ham ikke meget ro i sin tilværelse.

Cornélian havde knap opfattet kvinden, før hun talte til ham, og rejste sig. "Oh, jeg undskylder hvis jeg forstyrrede Dem, jeg var i egne tanker" undskyldte han hurtigt, og bukkede høfligt for dem, som var de lige. Hans position i råddet og den respekt der fulgte med, kom endnu ikke naturligt for ham.

Han rettede sig op igen, og så først nu kvinden ordenligt an. "Åh, frøken Isiodith! Undskyld, jeg var i egne tanker" hilste han mere familiært som han genkendte hende, og gentog sin undskyldning fra før "Jeg har ikke set dem siden, ja, siden Midsommers? Jeg havde ellers forventet at se Dem i forhold til at granske muligheden for udvidet undervisning?".

Hans ord var rolige og fattede, og efter han havde genkendt hende, var hans fokus også vendt tilbage til nuet. Mens han talte gled hans blik over hendes ansigt og form, og en lille rynke sprang frem mellem hans bryn.
Isiodith Lómadriethiel

Isiodith Lómadriethiel

Helbreder

Retmæssig God

Race / Skovelver

Lokation / Elverly

Alder / 224 år

Højde / 170 cm

Granny 27.03.2020 12:17
Isiodith kunne bekæmpe det varme smil, der skilte hendes buttede læber, i det Cornélians opmærksomhed omsider tilfaldt hende. Hun skyndte sig at affeje hans beklagelse med en let hovedrysten, hvorefter hun hævede sin ene hvide hånd for at stoppe ham.
De skal endelig ikke beklage”, forsikrede Isiodith, næsten forlegent, hvorefter hun lod sine hænder finde hinanden bag den smalle ryg; den hun i samme moment rankede krampagtigt. ”Skovens ro er for alle, der har brug for den. Jeg er dog ked af, at jeg forstyrrede Dem i Deres tanker. De var uden tvivl meget vigtige”, tilføjede Isiodith dernæst, om end en smule forhastet. Svage og spøgefulde gnister dansede let i hendes isblå øjne, som hun lagde hovedet let på skrå og iagttog hendes overordnede. Ikke at hverken smilet eller den milde morskab sad fæstnet i hendes hjerteformede ansigt særlig længe.

Cornélians næstfølgende spørgsmål fik Isiodith til straks at sænke hendes blik og ivrigt nikkede hun. ”Min lyst er skam kun blevet større”, svarede den unge skovelver alvorligt, hvorefter hun rømmede sig og atter tog mod til at møde Cornélians spørgende blik. ”Men jeg har været… forhindret i at gøre alvor af Deres tilbud”, forklarede Isiodith videre, som hun et kort øjeblik overvejede at sætte sig på den lune træstamme igen. Det var ganske enkelt umuligt at fornægte udmattelsen og de let svajende ben. Respekten og traditionen var dog stærke drivkræfter og Isiodith blev stående oprejst.

I grunden var Isiodith ikke overrasket over Cornélians uvidenhed omkring hendes tilfangetagen, men pludselig følte hun sig mærkbart pinlig over at skulle berette om den. ”Jeg… Ser De, jeg er netop vendt hjem igen…”, forsøgte hun, noget så ukarakteristisk at fremstamme, alt imens hendes blik flakkede mellem Cornélians eget.
Den mørkelver der blev opdaget i Lindeskoven blev bragt til mig, da han havde ganske alvorlige skader, der kunne sætte en stopper for det forhør, som måtte og skulle gennemføres. Det lykkes ham at slippe fri… I det… I det at han tog min person som gidsel. Det lykkes mig først for seks dage siden, at slippe fri af hans greb og vende tilbage hertil”, forklarede Isiodith, nu mere målrettet end før. Dog ikke mindre forlegen over selv samme faktum, men det var i grunden kun for at nå frem til pointen, som var; ”De må endelig ikke tro, at jeg er blevet væk med vilje!”   
Cornélian

Cornélian

Krystalisianer

Retmæssig God

Race / Skovelver

Lokation / Elverly

Alder / 854 år

Højde / 204 cm

Dragonflower 13.04.2020 14:58
Cornélia rystede hurtigt på hoved, som Isiodiths lette sarkasme gik lige over hoved på ham. "Nej, ikke så vigtige at de ikke tåler at blive afbrudt af Dem" insisterede han med et mildt smil. Han havde næsten glemt hvor betænksom en sjæl hun var. Eller måske havde han været for optaget af sine egne problemer sidst, til rigtig at indse det.

"Og det glæder mig!" svarede Cornélian forsikrende prompte da Isiodith fortalte hendes lyst kun var blevet større, men tiede derefter, da det synes tydeligt at Isiodith havde mere at fortælle.
Cornélians ansigt blev alvorligt. Han havde hørt som sortelveren der var blevet fanget, men havde givet ikke skænket det nogen interesse eller videre tanke. Det var andres bord at tage sig af den slags, ikke hans. Men at hører de nogen havde været så uforsigtige, at Isiodith, bragt ind for at hjælpe i så prækær en situation, var blevet taget som gidsel... Det var skammeligt.

"Frøken, sæt dem ned" bød han hende først, i en tone der hverken tillod høflig modsigelse, men ej heller var en direkte ordre. "Det vil være mig en ære og en fornøjelse at undervise Dem, når De er klar" han lagde ekstra vægt på den sidste del.
"Jeg kan ikke forestille mig hvordan det De har været igennem har påvirket Dem, og jeg stoler på De som helbreder ved best hvornår De har haft nok tid til at heale.. Og jeg beder dem lade mig vide hvis der er noget jeg kan gøre for at assistere, om der er nogle tekster De ville finde mod i, eller hvis privatundervisning ville passe Dem bedre, så skal jeg stå til tjeneste". Det var måske mærkværdige ord at høre fra en af Skovens Stemmer, men Cornélians tone og blik var ægte og ærlige. Dette var ikke blot af høflighed, men et oprigtigt ønske og tilbud.
Cornélian var måske ikke godt for meget, men hvis hans undervisning kunne bruge glæde i så mørk en tid, ja så var det hans pligt at se det ske.

Isiodith Lómadriethiel

Isiodith Lómadriethiel

Helbreder

Retmæssig God

Race / Skovelver

Lokation / Elverly

Alder / 224 år

Højde / 170 cm

Granny 14.04.2020 22:45
Isiodith skævede til hendes tidligere siddeplads – den brede og væltede træstamme, fyldt med grønt og pjusket mos – men som Vinterens Stemme syntes at insistere, satte hun sig atter ned igen. For blot ikke øjeblik lå Isiodiths øjne fæstnet på jorden, men snart efter søgte den unge skovelver atter den ældre mands blik. Nok gik der visse fortællinger om Cornélian, men Isiodith brød sig gevaldigt godt om den lærde skovelver – i grunden var de meget lig hinanden, tænkte Isiodith, hvorefter et lille, varmt smil satte sig fast i hendes ene mundvige. Også hun gik med sine tanker i en anden verden; også hun var videns-begærlig.

Som Cornélian forsikrede hende, at der ikke var noget der fortsat kunne forstyrre deres aftale, åndede Isiodith mærkbart lettet op. Hendes skuldre forblev stadig ranke – og også hendes tynde ryg stiv – men de isblå øjne blev roligere og mere imødekommende.
Hvis De vel og mærke har tid, vil jeg rigtig gerne tage imod privatundervisning. Desuden vil jeg læse alle tekster, som De finder interessant for mig at beskæftige mig med”, svarede hun og nikkede dernæst bekræftende, hvorefter hun indbød ham, med en af sine spinkle hænder, at tage plads ved siden af sig.

At holde sit hoved beskæftiget har altid været den bedste medicin, når det ikke er kroppen, som er syg”, tilføjede Isiodith dernæst, hvorefter hun sendte Cornélian et varmt og bredt smil; så bredt at de hvide tænder blev afsløret af de skilte, buttede læber. ”Det er i hvert fald min erfaring.” 
Cornélian

Cornélian

Krystalisianer

Retmæssig God

Race / Skovelver

Lokation / Elverly

Alder / 854 år

Højde / 204 cm

Dragonflower 13.05.2020 16:42
Cornélian slappede synligt af efter Isiodith havde sat sig igen, og hans anspændte skuldre faldt en anelse igen. Frygten for at skulle forsøge at gribe hende, hvis hun pludselig faldt om, var en anelse mere end Cornélian lige kunne overskue, især så langt fra nogen som helst hjælp som de egentligt var.

Roligt trådte han en smule nærmere, så de ikke behøvede råbe til hinanden igennem lysningen, men holdt sig stadig på kanten af hvad man ville kalde høflig afstand. Meget længere væk, og han ville have virket afvisende.
"Det er en tid jeg tager mig Frøken. Med mindre Rådet kræver min tilstedeværelse eller ekspertise, står den altid først til rådighed for skovens elever" forsikrede han hende atter engang med fast stemme, der gjorde det tydeligt at det ikke blot var en høflighedsfrase. Der var få ting han tog lige så alvorligt som hans elevers lærring.
Den yngre hunelvers gestus der bød Cornélian tage plads, kom bag på ham, og han rømmede sig en smule "Ellers tak frøken, jeg står fint" undskyldte han sig, men rykkede dog et par skridt nærmere, for ikke at virke uhøflig.

Hurtigt drog han samtalen videre. "..og jeg skal i så fald holde dem vel belæst" erklærede han, og nikkede sin enighed til hendes udsagn "det er bestemt også min erfaring, at det er gavnligt at have noget at begrave sig i" bød han, men der lå ikke helt samme sikkerhed bag hans ord som ellers, og hans ordvalg var også en anelse prekær. 
Isiodith Lómadriethiel

Isiodith Lómadriethiel

Helbreder

Retmæssig God

Race / Skovelver

Lokation / Elverly

Alder / 224 år

Højde / 170 cm

Granny 17.05.2020 12:08
Isiodith nikkede med et høfligt smil om læberne, i det Cornélian afslog hendes tilbud om, at sætte sig ved hendes side. I grunden var den yngre hunelver hverken overrasket eller fornærmet over den udvikling, for Isiodith havde knap forventet andet. Altid virkede Vinterens Stemme til at ville gå alene og kun med sine egne tanker som følgesvend – hvilket, Isiodith om nogen, kunne forstå og respektere.
Til trods for netop den erkendelse begyndte den unge helbrederske dog at føle sig mærkværdig forlegen, og for et langt øjeblik sænkede tavsheden sig over begge stive skikkelser.

Til trods for den næsten akavede stemning mellem dem, forlod Isiodiths venlige – ja, næsten professionelle – smil ikke hendes læber og instinktivt hørte hun også, hvordan en prekær usikkerhed havde sneget sig ind i den ældre elvers stemmeføring.
De isblå øjne skævede let mod ham, hvorefter hun skyndte sig at nikke. ”De må nødig opfatte mig som uhøflig nu, men jeg kan ikke lade være med at få en fornemmelse af, at De ikke er helt Dem selv?”, spurgte Isiodith omsider, i det hun satte ord på den følelse, Cornélians ord havde efterladt hendes skikkelse tilbage med. ”Kan jeg på nogen måde være Dem behjælpelig?” 
Cornélian

Cornélian

Krystalisianer

Retmæssig God

Race / Skovelver

Lokation / Elverly

Alder / 854 år

Højde / 204 cm

Dragonflower 31.05.2020 20:54
Tavsheden der sænkede sig var både en velsignelse og en forbandelse for Cornélian. Stilheden var en følgesven, og i dens favn opstod der ikke misforståelse. Men på den anden side var stilhed ikke høfligt, og Cornélians hjerne satte straks i sving med at prøve at finde et passende samtaleemne, for han følte endnu ikke tiden var rette til at sige farvel og lade Isiodith til sig selv.. Eller måske havde han i virkeligheden ikke lyst til at gå?

Den opmærksomme helbrederske brød lykkeligvis stilheden inden Cornélians tanker nåde at sno sig yderligere om hinanden.
Cornélian sænkede hoved en anelse, med brynene rynket i tanke. At han ikke helt var sig selv var en observation han ikke kunne benægte, hvor end han gerne ville, og hvorend høfligheden bød ham at gøre netop det. Men han fandt det ville være en fornærmelse mod Isiodith ikke at anderkende hendes udsagn. Men hvordan var han ikke helt sig selv, og hvad var det selv han devierede fra egentligt? Var hendes spørgsmål rettet mod den indre turmult der havde haft ham i sit greb siden han vågnede, den konstante, unægtelige men samtiddig uformelige frygt der holdt ham vågen, nat efter nat?
Eller var det blot henvendt på hvad der havde bragt ham til skoven denne dag, væk fra hans studier og gøremål?

For sin egen sindsros skyld, valgte Cornélian at gå med den anden antagelse.

"Jeg beklager, men det er ganske nogle år for sent til deres kundskaber kan gøre en forskel her" sukkede han dybt, med ægte beklagelse og en undertrygt sorg der lurede bag. "Innil.. Min kone.. hun gik.. bort.. mens jeg sov. Og om end det er gamle nyheder for de fleste her, er den tid ilde kommet mig til gode. Men, som de siger, skal hoved blot holdes beskæftiget" erkendte han endelig, med blikket fast mod jorden. Ordrene kom langsomt, og skønt han forsøgte at rationalisere og undskylde sig med sine ord, var hans sorg tydelig. Innils død var et blødende sår i Cornélians hjerte, der var ilde tilset og ganske betændt.
Isiodith Lómadriethiel

Isiodith Lómadriethiel

Helbreder

Retmæssig God

Race / Skovelver

Lokation / Elverly

Alder / 224 år

Højde / 170 cm

Granny 02.06.2020 22:07
Isiodith sænkede sine isblå øjne, i det Cornélian begyndte sin fortælling. Af uvisse årsager var det ganske umuligt for hende, at holde sit blik fæstnet på hans høje skikkelse, for også den unge skovelver hørte sorgen; den, der blødte fra et åbent sår, der var skovelverens hjerte. Det var knap til at bære for Isiodith selv, men dette omhandlede ikke hende – og hun vidste, hvad der måtte gøres. Isiodith Lómadriethiel var trods alt en praktisk kvinde og en kvinde af handling; det hjalp sjældent at tale særlig meget, hvormed Isiodith helst undlod det. I stedet fik hun rejst sig – om end, en smule vaklende og anstrengt – og med sin professionelle venlighed, nikkede hun til ham.
Lad os gå”, sagde hun, men i en tone der ganske enkelt ikke tillod Vinterens Stemme at modsige sig hendes kommando. Til trods for, at det vel i grunden var ganske upassende for hendes stand, var hendes tone nemlig ikke opfordrende men bestemt, pakket ind i en vanlig varme.

Uden at vente på Cornélians accept, begyndte Isiodith stille at lade sine fødder skridte længere ind i skoven. Den lette smerte – den Isiodith mistænkte for at være af en mere mental art – forblev hendes følgesvend, men denne gang gik Isiodith ikke uden et mål, hvilket unægtelig resulterede i en beslutsomhed, hun vidste, var udsprunget af hendes tilfangeskab.
Ligeså vel som den mildsagte ordrer. Den ville nemlig heller ikke før, havde forladt hende, som den havde gjort blot få øjeblikke forinden.

At sige, at De må savne hende, må være den største underdrivelse, jeg kan præsentere Dem for”, lød det dernæst, efter de havde gået nogle meter i det vilde terræn. De isblå øjne skævede til den ældre skovelver over skulderen; indbød ham at fortælle mere, skulle han ønske det.
Cornélian

Cornélian

Krystalisianer

Retmæssig God

Race / Skovelver

Lokation / Elverly

Alder / 854 år

Højde / 204 cm

Dragonflower 10.06.2020 11:22
Cornélian gibbede ved den pludselige kommando, og krympede sig en smule, som tonen mindede ham om Mystras vrede. Men dette var ikke hans datter der nægtede at vedkende sig ham, men Isiodith, og Cornélian hastede efter hende.
Vinterens Stemme vred hænderne en smule om hinanden, inden han trak sine ærmer nedover dem. Han var usikker på hvordan hun havde taget hans ord, men der var varme i hendes stemme, og den tillod ham at spørger.
"Hvor skal vi hen?" hans stemme var usikker, tvivlende. Det var ikke hvad man ville forvente af en der bar en af elvernes mest respekterede hverv. Han holdt sig et par skridt bag hende.

Isiodiths ord fik Cornélian til at løfte blikket. Der gik et øjeblik. Så satte han sit tempo en smule op, og nåde op på siden af hende, hvor han tilbød sin arm som støtte. "Jeg skal stadig minde mig selvom om hun virkelig er væk.. Jeg bliver ved med at tro hun.. stadig er her, at hun vil stå om det næste hjørne. Vinden bærer stadig hendes luft med sig" fortalte han langsomt.
Cornélian havde ikke haft megen mulighed for at tale om sin sorg. Mystra ville ikke hører det, og Elisor virkede så lykkelig, nu hvor han havde fundet sin egen datter igen. Det var Innil der havde kendt folk, haft venner. Og de var alle kommet videre for århundrede siden.
Isiodith Lómadriethiel

Isiodith Lómadriethiel

Helbreder

Retmæssig God

Race / Skovelver

Lokation / Elverly

Alder / 224 år

Højde / 170 cm

Granny 12.06.2020 21:37
Isiodith skævede til Cornélian over skulderen. Hendes buttede læber var trukket op i et varmt, spædt smil, som forsøgte hun at fortælle ham, at der ikke var nogen farer på færde. ”Nogle gange skal vores hoved beskæftiges på andre end måder, end med næsen i en bog eller studier. Nogle gange afkræver den af os, at den bliver gjort ganske træt, men på en helt anden måde”, begyndte Isiodith at forklare i en lavmælt tone, velvidende at hvad hun planlagde, kunne blive taget ganske ilde. Det var i grunden ikke hendes intention og Isiodith måtte endnu engang minde sig selv om, at hun gjorde, hvad hun mente, var det bedste for den ældre mand.
Jeg har et sted, hvor jeg øver min kampteknik. Det er i grunden, ja, ikke et sted mange andre end jeg selv kender til. Jeg håbede, at det kunne blive mellem os?”, lød det dernæst spørgende, men denne gang betragtede Isiodith ikke Cornélian. Der var ikke længere nogen vej tilbage.

Isiodith lyttede, i det Cornélian fortalte og tog dernæst imod hans tilbudte støtte. Den var mere kærkommen, end Isiodith selv ville stå ved. ”Det gør mig ondt. Jeg vil ikke belemre Dem ved samtlige af høflighedsfraserne, der normalt følger, men De skal vide, at jeg føler for Dem. Jeg er ikke selv gift og har heller ikke været det, så jeg kan ikke forestille mig, den smerte som De gennemgår. Hvis De vil, må De meget gerne fortsætte med at snakke”, tilbød Isiodith, hvorefter hun skridtede tavst – afventende.

De nåede omsider frem til en lille lysning, hvor Isiodith takkede for Cornélians støtte med et vakkelvornt buk. Dernæst gik hun over mod sit skjulested, hvori hun frembragte to sværd af træ. De sværd, som kadetterne brugte, når de begyndte deres træning som soldat.
Lad os gøre Dem fysisk træt, Hr. Liàdon.
Cornélian

Cornélian

Krystalisianer

Retmæssig God

Race / Skovelver

Lokation / Elverly

Alder / 854 år

Højde / 204 cm

Dragonflower 28.06.2020 16:33
Cornélian var nok forvirret over mødets udvikling, og hvor de skulle hen, men han var ikke nervøs. Isiodith var havde givet Cornélian anledning til andet end at stole på hende, og hendes ekspertise.
"En anden måde?" gentog Cornélian spørgrende, selvom han viste han ikke ville få noget svar. Hun holdt på sin hemmelighed for nu, og Cornélian respektereded hendes ønske. Det krævede dog meget af ham at tøjle sin nysgerrighed, som hans evne forsøgte at vise ham hvad hun holdt skjult.

"Deres særlige lokation skal forblive således" lovede han hende, med et lille fast nik. Et løfte givet var et løfte holdt, hvert fald for den ældre elver.

Cornélian sænkede sit blik efter han havde talt, og Isiodith gav sin sympati. "Jeg er ikke sikker på om det er smerte jeg føler, så meget som.. tomhed" fortsatte han lidt, selvom smerte ikke var ukendt for ham, siden han var vågnet.

Det var med et let løftet øjenbryn at Cornélian tog imod træsværdet. Det faldt let på plads i hans hånd, træningen han havde gennemgået med sin broder i deres yngre dage stadig der. Han kiggede skeptisk på Isiodith. "Jeg må erkende jeg er.. overrasket? De slog mig ikke som en der ville fører våben. Men jeg tror jeg forstår hvorfor De gør det her" hende forældre kunne umuligt billige valget, så konservative som de var.
"Men jeg må spørger.. Er de sikker på dette er en god ide? Med deres nuværende tilstand, mener jeg?"
Isiodith Lómadriethiel

Isiodith Lómadriethiel

Helbreder

Retmæssig God

Race / Skovelver

Lokation / Elverly

Alder / 224 år

Højde / 170 cm

Granny 29.06.2020 14:15
Tomheden er blot en smerteform ud af mange. Det er der, vi mister vores bankende hjerte og bliver til skygger af os selv”, svarede Isiodith tøvende, efter blot et øjebliks tænkepause. I grunden udsprang hendes forbehold af en følelse af, at hendes ord hverken gjorde til eller fra, men at håbet om, at det modsatte skulle vise sig, stadig forblev.
Isiodith forblev dog tavs, og greb selv om sit eget træningsværktøj. Hun rømmede sig, pludselig en smule akavet over, at Cornélian skulle se hende i denne position. Hun kunne, vel og mærke, de mest gængse teknikker, men det var ikke det, der fik hendes hjerte til at banke hurtigere; nej, det var det faktum, at han uundgåeligt vidste, at hendes forældre ikke billigede aktiviteten, og at den derfor var hemmelig. Det kunne skabe komplikationer, og idéen om, at Cornélian ville se ned på hendes hemmelighedsklammeri, var ikke just særlig tiltrækkende.

Isiodith trak lidt på den ene skulder. ”Jeg er udmattet i kroppen, men jeg har sat mig for, at dette vil være en god idé – og som De sikkert allerede ved, så er det svært for mig, sådan at ligge en sådan overbevisning fra mig. Desuden –” Isiodith lod sine isblå øjne fæstne sig i Vinterens Stemmes egne:

Jeg vil gerne hjælpe Dem, men jeg famler en smule i blinde. Så nu prøver vi det her synes jeg.Og igen den kommanderende tone – ved alle Guderne, Odith… 
Cornélian

Cornélian

Krystalisianer

Retmæssig God

Race / Skovelver

Lokation / Elverly

Alder / 854 år

Højde / 204 cm

Dragonflower 20.07.2020 11:40
Isiodiths ord resonerede i Cornélian, og fik ham til at stramme sit greb om træsværdet. Han var ikke en mand der var i kontakt med sine følelser. Han kunne se og for det meste forstå andres, men hans egne var holdt i tæt kontrol.
En kontrol der ikke havde haft en chance mod den syndflod af følelser han var druknet i siden han var vågnet. "Jeg gik ikke bare målløse turer..." sagde han lavmælt, ment til sig selv så meget som Isiodith. Målløs. Var det hvad han var blevet? Selv hans arbejde havde ikke kunne vække den samme glæde, den samme ild, i ham som han før havde kendt.

Isiodiths kommanderende stemme fik Cornélian til at løfte blikket igen, og falde ind i parat stilling, med træsværdet hævet og klar. "Lad os gøre det så" sagde han mere bestemt, og nikkede. 

KLAK KLAK KLAK

De udvekslede en kort serie. Cornélian kunne mærke århundredes stilstand trække i sine muskler. Men træningen lå der stadig, et sted dybt nede, hvor støvet den end var blevet.
"Jeg føler også jeg må undskylde for min upåvirkelighed". Hun havde forsøgt at hjælpe ham efter bedste evne, men han havde næppe været så modtagelig som han måske burde.
Isiodith Lómadriethiel

Isiodith Lómadriethiel

Helbreder

Retmæssig God

Race / Skovelver

Lokation / Elverly

Alder / 224 år

Højde / 170 cm

Granny 17.08.2020 21:23
Isiodith bandede indvendigt. Hvad havde hun dog gang i? At dømme efter den ældre mands positur, var dette ikke blot genkendeligt – nej, han var dygtig!

Og hvorfor kom det bag på hende?
Isiodith sank en forræderisk klump i halsen, hvorefter også hun stillede sig i en angrebsposition. Noget – måske noget forræderisk – hviskede til hende, at Cornélian ikke ville angribe som det første, men afvente, se hende an og først dér bestemme sig for, hvad den bedst mulige strategi ville være.

Det ville hun trods alt have gjort og de var begge intellekter. De kunne dog ikke stå og betragte hinanden med opmærksomme blikke i al evighed, hvormed hun nikkede resolut og angreb.
Isiodiths bevægelser var flydende og effektive, men langt fra kraftfulde i sin styrke. Hvad hun ikke evnede i styrke alene, forsøgte hun at gøre op ved igennem hastighed.

Isiodith lod træsværdenes klinge glide henover hinanden, hvorefter hun snurrede rundt i det, at hun forsøgte, at komme om bag Cornélian. Grundet hendes krops skrøbelige tilstand sortnede det et langt sekund for hendes isblå blik, men stadig holdt hun sværdet – det falske sværd – højt hævet mod ham.

De skal ikke undskylde”, kvækkede hun, tydeligvis ikke sit tidligere stive jeg. ”De skylder mig intet.” 
Cornélian

Cornélian

Krystalisianer

Retmæssig God

Race / Skovelver

Lokation / Elverly

Alder / 854 år

Højde / 204 cm

Dragonflower 18.08.2020 09:11
Selv efter de havdet stået, og set hinanden an, var der et øjebliks forbløffelse der skød over Cornélians ansigt, da Isiodith gik til angreb, og Cornélian fik kun sin parade op i sidste øjeblik. Hans sværd dansede som slagene haglede nedover ham, fra den ene position til den næste, nåde han kun med nød og næppe at følge med. Skønt hans desperate parader og blokader var solide nok, var der var ingen luft til at gå på offensiven.

Et svagt gisp forlod Cornélians læber, som Idiodith snorrede omkring ham, og han nærmest tumlede fremad, noget mindre elegant end håbet, mens han drejede sig, for igen at få fronten mod sin modstander, og ikke lade sin ryg åben. Hans vejtrækning var allerede hurtigere, drevet af adrenalin og intensiteten af hendes angreb.
"Jeg tillader mig at være uenig" svarede han kort og fastere end før. Han tøvede et øjeblik, længe nok for Isiodith til at genvinde sin position, inden han selv skiftede over til angreb.

Hans slag faldt præcist, men ikke næ så hurtigt eller flydende som Isiodiths havde. Hans slag kom i faste serier, udtænkt og øvede, men låste og ufleksible. Hver uventet modstand fra Isiodith spændte tydeligt ben for den ældre elver, som hans sind og tanker kæmpede for at følge med, i en dans der var for reflekser og intuition. 

Men langsomt, som de kæmpede, slag efter slag, udveksling efter udveksling, ændrede Cornélians blik sig. Det koncentrerede, tænkende udtryk slab sig tag. Hans tanker kunne simpelthen ikke følge med, og som han gav slip, blev hans bevægelser mindre stive, mere reaktionærer og risikovillige. 

//Du må gerne beskrive hvordan Isiodith for et slag ind eller får spændte ben for ham. Hun er trods alt den eneste af de to der har haft et sværd mellem hænderne indenfor de sidste 300år//
Isiodith Lómadriethiel

Isiodith Lómadriethiel

Helbreder

Retmæssig God

Race / Skovelver

Lokation / Elverly

Alder / 224 år

Højde / 170 cm

Granny 28.08.2020 16:39
Isiodith måtte synke et fornærmet fnys; et, der under ingen omstændigheder kunne undslippe uanset, men som også forekom tragikomisk midt i deres træningskamp. Der havde været – i hvert fald i Isiodiths optik – en velkamufleret spydighed i fornægtelsen, og først senere, på vej hjem, skulle det gå op for Isiodith, at det netop var, hvad hun kunne håbe på.

En gnist; en, af noget andet end fortvivlelse. En art kampgejst.

Det var dog ikke det, der optog Isiodiths tanker men snarere Cornélians bevægelser, der i takt med minutternes gang blev stadig mere og mere flydende. De gamle rytmer, det gamle kendskab til teknik var efterhånden begyndt at vågne fra sin dvaletilstand, og Isiodith kæmpede en bragt kamp for, at kunne følge med.
Det skulle vise sig at blive en udfordring; nok var Isiodith hurtig, men hendes kunnen var også begrænset. De serier, hun kendte til, skulle snart vise sig utilstrækkelige og med håb om, at kunne lægge afstand til Cornélian, for at dvæle blot en smule ved en fremtidig strategi, trak Isiodith sig hastigt tilbage.

Hun drejede elegant rundt på hælen og satte i løb væk derfra, tættere ind i skovens lette mørke. Hendes åndedrag var overfladisk, hektisk, og det føltes som om, at årtiers træthed sneg sig ind i hendes lange, tynde ben. Det måtte være flugten, tilfangetagelsen…

Netop som Isiodith skulle til at vende rundt igen, sværdet løftet op foran sig, gav hendes ene ben under for hendes vægt. Hun nåede kun akkurat, at give slip på sværdet, så kollisionen ikke ville sende træet tilbage i hovedet på hende selv –

Og dernæst gjorde Isiodith noget, der var ildeset: hun bandede og svovlede af skuffelse.
Cornélian

Cornélian

Krystalisianer

Retmæssig God

Race / Skovelver

Lokation / Elverly

Alder / 854 år

Højde / 204 cm

Dragonflower 30.08.2020 20:30
Cornélian stak efter Isiodith uden omtanke, som hun vendte rundt og stak af ind mellem skovens stammer. Grene og krat hev og rev i Cornélians robe, som han hastede efter hende, men han skænkede det ikke en tanke. Hans verden strakte sig ikke længere end til Isiodiths ryg, og den langsomt voksende afstand mellem dem. Han satte farten op, drevet af jagten og adrenalinen til at lukke afstanden igen.

Som Isiodith begyndte at vende sig, satte Cornélian af fra en træstub, sværdet trukket tilbage, klar til at stikke ned.. Men den modstand han havde forventet at møde, udeblev som Isiodith i stedet kollapsede til jorden. Cornélians øjne blev store af frygt, og han smed sværdet fra sig i luften for ikke at ramme hende.

Han landede akavet, med benene spredt og faldt videre ned på knæ, for til sidste at måtte gribe sig selv med hænder, spredt på hver side af hende. Han åndede tungt, hans blik fyldt med omsorg og bekymring, men mere end noget andet, var det levende. Bekymring blev til lettelse da hendes eder blev ved, drevet af skuffelse frem for smerte.
Cornélian sænkede hoved kort og hev efter vejret et øjeblik, inden han løftede det igen, og mødte hendes blik. "Det.. måske vist være nok træning for nu!" sagde han stakåndet, med et muntert spor i stemmen.
Isiodith Lómadriethiel

Isiodith Lómadriethiel

Helbreder

Retmæssig God

Race / Skovelver

Lokation / Elverly

Alder / 224 år

Højde / 170 cm

Granny 31.08.2020 12:20
Isiodith så op, hendes isblå øjne store af lige dele forundring og forargelse. Nok træning for nu? Isiodith kunne ikke danne forbindelse mellem konstateringen og de funklende, levende øjne –

Øjne, der skinnede af mild opstemthed. Først nu så Isiodith, hvad træning havde forårsaget, og i sit stille sind drog hun et lettelsens suk.
Måske det havde virket? Måske hendes tanke, hendes egen overbevisning, ikke havde været fejlagtig? I sårfald kunne de ikke stoppe nu! Ikke, hvis det hjalp!

Isiodith skar en grimasse og rystede på hovedet. Dernæst forsøgte hun, i al hast, at flyve op og gribe om sværdet, der lå ved hendes side. ”Ikke tale om!”, stønnede hun, ude af stand til at skjule hverken udmattelsen eller den blide forargelse, der stadig fik hendes mørkebrune øjenbryn til at mødes nær midten i hendes pande.

Langt nåede hun dog ikke og endnu et forsøg skulle til, før at hun kom op at stå. Isiodith havde, forinden, grebet om træsværdet og pegede nu spidsen mod Cornélian. Hendes øjne gnistrede udfordrende.
De skal ikke tage særligt hensyn! Jeg er ikke svagelig”, mumlede hun mellem sammenbidte læber, ude af stand til, at maskere den irettesættende tone. En, hun først senere, liggende i sin seng, skulle få brændende kinder af og forbande sig selv for til langt ned i Zaladins forgård.
Cornélian

Cornélian

Krystalisianer

Retmæssig God

Race / Skovelver

Lokation / Elverly

Alder / 854 år

Højde / 204 cm

Dragonflower 01.09.2020 21:10
Cornélians blik fyldtes af forvirring. Han kunne havde forventet mange reaktioner, men den foragt der gang på gang mødte ham i Isiodiths blik, havde han ingen forklaring på.
Selv som hun rystede på hoved, og han hastigt måtte rette sig op, og komme af vejen, så Isiodith kunne forsøge at rejse sig. En smule langsommere kom han selv på benene, og rakte hende en hånd, som hun kæmpede for at komme på benene. Gestussen gik dog ignoreret, som Isiodith i stedet præsenterede ham for spidsen af træsværdet.

Forvirringen hos Cornélian steg kun med hendes ord. "Særligt hensyn? Du kan knap holde dig stående, der er næppe noget særligt over det hensyn!" argumenterede han fast og ihærdigt, adrenalinen stadig pumpende. Hvorfor insisterede hun så stædigt, når det var tydeligt at hun ikke var vel? Der var ingen her at imponere med hendes ihærdighed og kampgejst. 

"Desuden, så smed jeg mit sværd fra mig.." indrømmede han, og gjorde en gestus mod skoven i den generelle retning han vist havde smidt det. Elisor ville have haft en reprimande over det. Aldrig midst dit våben.
En del af Cornélian forventede en lignende reprimande fra Isiodith.
0 0 0


Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu:
Lige nu: 0 | I dag: 3