Solen var på vej ned bag skovens træer, som Pantaleon vendte tilbage til Fort Nox efter endt jagt. Over skulderen havde han slængt sit bytte - en buk af fornuftig størrelse. Den burde kunne gøre maden lidt mere tiltalende - for dem der fik del af kødet det var. I det mindste var selv det værste her langt bedre end i det mørke hul. Langt bedre at være her. I skjul i det åbne som han havde fået det forklaret.

Vagten råbte ham an, som han forlod træernes skygge, men slappede af ved genkendelsen så meget som svaret. Ynglet var vokset til med forandringen også. Heldigvis. Han hørte porten blive lukket bag ham, men så ikke tilbage mod den. Hans skridt tog ham til nedgangen til køkkenet og duftene der kom derfra. En dyb indånding og han smilede. Andre havde været heldige også. Godt. De havde brug for heldige jægere når nu de havde så få gode.

Bukken efterladt og en skål med velduftende stuvning sikret og Pantaleon var tilbage ude i den friske luft i gården. Fortet var ikke bygget til hans højde og stadig i dårlig stand var ude altid for ham at foretrække. Jeffrey sagde intet til det, men ynglet virkede til tider lidt bekymrede over at se ham komme frem af skygger de havde troet tomme. Det var en af de skygger han fandt nu og slog sig ned i for at spise.

Til en lille, dæmonisk skabning dukkede op lige foran ham og spredte lugten af rådne æg i den klare aftenluft. Irriteret knurrede han af den, men uden at den tog sig af ham. I stedet åbnede den munden med en selvtilfredshed der var foruroligende.

"Sabbatins styre lakker mod enden. En ny og stærkere magt, vil snart træde frem - allerede trækker den i trådene og forbereder en ny vej til storhed for os. Hold øjne og ører åbne - og vær klar. En ny æra for Mørket er på vej, og hvis din loyalitet er stærk nok, når tiden kommer, vil du blive rigeligt belønnet.."

Så var den væk.

Pantaleon så på stedet med forvirring. Hvad fablede skabningen lige om? Alt for mange ord og alt for få sat sammen så det gav et fornuftigt billede eller mening af nogen art. Det havde lydt som om han skulle gøre noget og som han ikke skulle. Som om noget ville ske, men det var der jo intet nyt i eller grund til at sende en æggestinker til ham for. Der skete jo altid noget. Måske Jeffrey kunne forklare det for ham.
Han rejste sig glidende og tog maden med sig. Den kunne han nyde når ordene var nedlagt og gjort tamme.