At holde baronens opmærksomhed fanget viste sig både enklere og mere besværligt end først antaget for Samantha. Et blik på hendes former som hun fandt sin plads tilsat de bider af historie han lokkede fra hende og hans opmærksomhed var i den grad samlet om hende. Det var hans forsøg på at gøre bekendtskabet en del mere intimt så også og hans blik var et hun så glimrende kendte. Han ville ikke blive ved med at prøve med det pæne metoder.
Aftenen var dog ung og han morede sig over hendes undvigelser, så meget som udsigten til at plukke en anden adelsmands uforsigtige datters uskyld. En fornøjelse han nød lidt for meget selv til Samanthas smag.

Tiden gled væk fra hende og blev først vigtig, som hun fangede Logan bevæge sig ind i hendes synsfelt. Diskret og så hun håbede han var den eneste der lagde mærke til det sendte hun et signal efter hjælp afsted. Baronen sad da med hendes ene hånd i sin og var ved at formulere et ønske med stål og trussel meget dårligt skjult i blikket. Hun blinkede tilsyneladende uforstående af baronen og sendte samtidig endnu et signal til Logan. Han måtte virkelig gerne skynde sig nu.
Hvilket han gjorde.
Hun løsrev sig med overraskelse og dårlig samvittighed i alle træk fra baronens greb og undskyldte sig så skyndsomt, før hun ledte vejen ud af kroen med en tydelig udstråling af at det ikke var til en god snak med den opfundne fader.

Udenfor skiftede hun glidende personlighed igen og tog Logans arm. "Du havde ret. Han var en klam stodder helt igennem." Hendes gang fik atter mere svej og hendes blik op på ham var ikke til at tage fejl af for dem der så dem. "Så hvor til nu, min herre?" Der var en drillende undertone i hendes stemme, der så tydeligt fortalte hun vidste hvortil.

Logans første indskydelse havde været at Lord Bariston havde været Sam's offer, men ved nærmere undersøgelse, lignede det mere at Sam var sendt ind i den liderlige bjørns hule. Han var nærgående og det korte signal om hjælp fortalte også at hun havde siddet der for længe. Eller i hvert fald var meget tæt på at være havnet i noget voldsomme problemer.
Det var heller ikke noget kærkommen og varmt blik som Logan modtag ved at tiltale hans selskab om noget af yderste vigtighed som krævede hendes fulde opmærksomhed. Faktisk, hvis hans øjne havde været i stand til at dræbe, var Logan faldet om på stedet. Det hjalp ikke som et svagt glimt af morskab spillede sig over hans læber, før han påtog sig beskytterrollen af sin frøken og førte Sam igennem lokalet.

Logan brød det tavse barske ansigtstræk til et af langt mere morskab. Han klappede nærmest undskyldende hendes hånd som lagde sig ved hans arm som de gik afsted væk fra festlighederne. "Jeg er næsten ked af at havde udsat dig for ham" det havde været yderst effektivt. Hun havde virkelig fanget hans opmærksomhed og fået spillet rollen godt. Men han var glad for han ikke bad hende om mere end en time. En ting var de beskidte tanker og ikke mindst ting han ønskede at gøre ved hende - For Lord Bariston virkede det mere som en ulækker leg om hvor mange adelsfrøkner han kunne få igennem sine sengeklæder før han afgik ved døden af rigmandssyge. "Jeg tænker nogle mere diskrete omgivelser med en velfortjent krus af velmodnet mjød og en frigivelse fra det luftfrarøvende korset?" foreslog han med en brummende morskab som han førte hende ned af gaden, tilbage mod kroen hvor han havde sit værelse.

Samantha så op på Logan med et påtaget lidende udtryk, som hun lænede sig lidt mere ind til ham. "Næsten? Du er næsten ked af det?" Hun tsk'ede let af ham, men et lille smil der krøb frem på hendes læber var mere end afslørende for at hun ikke havde lidt den store overlast. Hendes afgang fra kroen havde dog næppe været så passende for rollen hun var sat til at spille, hvis Logan havde sløvet den ret meget længere. Noget der sikkert havde gjort baronen mistænksom over hendes tilstedeværelse og sikkert også andet. Meget bedre at blive reddet i tide.

"Den ædle herre læser mine tanker nu." Hun så atter op på ham, denne gang blinkede sine vipper beundrende af ham. Det var lige tre ting hun så frem til lige nu og den fjerde der sikkert fulgte dem tæt efter.

Ved kroen løsnede hun sin arm fra hans og gav ham et lille drillende nej. "Hvis du skaffer de tiltrængte drikkevare, så undlader jeg at vise mig hvor jeg kunne blive husket og tager bagvejen op." Hvor lav sandsynligheden end var for at baronen skulle huske hende og forbinde hende til hvad han måske senere ville opdage, så var der ingen grund til at give ham ekstra spor at gå efter. Adelige kunne være så frygtelig nærtagende når ting forsvandt og de tabte ansigt.
Samantha satte den første fod på trappen og smilede til ham. "Og hver nu ikke for længe om det..." I blikket lå løftet om at hans hjælp så sandelig skulle til for at få kjolen af igen.

En munter brummen forlod ham som hun lød noget utilfreds med ham. Han kunne ikke være helt ked af det, for han havde fået hende i et noget velsiddende korset udelukkende fordi hun skulle distrahere den ubehagelige lord. Så selvfølgelig kunne han ikke være helt ked af det! Desuden, hun var sgu en sej tøs, så hun tvivlede på at hun på nogen måde var kommet til at lide overlast, selv hvis han havde været mere forsinket. Men det var nu bedst at holde tidsaftalerne! Ting blev mere og mere usikre hvis man trak den for længe og de problemer gad Logan ikke nu! Da slet ikke når han havde noget langt bedre i tankerne.

Hun var fristende. Han havde lidt lyst til at flå det hele af hende inden hun overhovedet nåede værelset, når hun gik og fristede ham sådan! Men ak, han måtte hellere betale hende lidt for at havde opfyldt tjenesten! ”Det lyder som en fabelagtig plan” påpegede han med morskab i stemmen. Han lod hende gå ud af sin rækkevidde og fulgte hende med blikket som hun nærmede sig trappen. ”Oh bare rolig” han havde ikke tænkt sig at skulle være længe om det. Han kiggede efter de svingende hofter som de forsvandt top af trappen, inden han selv gik ind af kroens hoveddør, og meget hurtigt og med lange skridt nåede krofatter for at anskaffe drikkevare. Faktisk endte han med at konstatere at han skulle havde et par kander på et fad, og nej han kunne godt selv bære det, ingen grund til at sende en tjener, og ja han skulle nok bringe det ned når han engang var færdig med opholdet. Så påpasselige kroejerne var blevet.
Det var derfor en smule akavet han fik døren op, mens han holdte bakken, men det lykkedes og han brugte foden til at lukke døren i bag sig med et tungt dunk. ”Så er der velfortjent honningsaft!” Det kunne også være en af kanderne var vin, han var ikke helt sikker – han skulle bare havde noget hurtigt for han havde helt klart andre planer end at blive nede i krostuen.

Samantha sendte Logan et langt veltilfreds blik. "Jeg ved det." Hun var fyldt med fabelagtige planer og nogle af dem virkede endda! Om andre altid fandt dem lige så gode var en hel anden snak og slet ikke for nu eller dette selskab.
Som hun tog det første skridt op af trappen mærkede hun tydeligt hans blik følge og lagde lige det der ekstra svaj i hoften. Et blik tilbage over skulderen sikrede ham da også et morende blik. "Jeg var aldrig i tvivl, men... lidt tilskyndelse er vel aldrig forgjort." Med det fortsatte hun op givende ham det gode udsyn til hendes bagparti.

Værelset havde ikke forandret sig siden de forlod det efter hvad hun kunne se. Vanemæssigt havde hun alligevel ladet blikket glide rundt, før hun trådte helt ind. Tiderne var ikke for sikre i landet, så lidt forsigtighed var på sin plads. Med det overstået kunne hun også indtage rummet og se sig lidt rundt. Ikke meget at se og hun lod pænt Logans ting være urørte. Hvad end han gemte der var for ham at vide og vigtigere så var hendes efterladte ting urørte.

Med det på plads satte hun en fod på sædet af den nærmeste stol, så hun kunne nå støvlen og løsne den ved at bøje sig forover. Støvlen fandt selv en plads at ligge på ved hendes tøj bagefter. Hun skiftede fod og havde fået fat i den anden støvle som døren gik op. Et blik over skulderen besvarede hvem kom ind og sikrede Logan et smil ved synet af bakken. "Se det er service med et smil!"

At der ikke voksede kvinder som hende på træerne, gjorde det så meget mere forfriskende og veltilfreds at havde fået fingrene i en. Og med fingrene i, mente han bestemt blot at han havde været så heldigt at hun gad bruge sin tid på hans gamle kadaver. Som hun svingede ekstra godt med hoften, lod han sig et kort øjeblik glemme at han havde en plan om at få hentet forsyninger. Han kunne da ikke bare gå fra sådan en forestilling! Det ville være umenneskeligt at tvinge ham til!
Men hendes ekstra påmindelse, måtte han da alligevel trække sig i gang. Lige efter et par ekstra sekunder med øjnende fast malet på hendes skønne bagparti der kunne give ham mange søde drømme i den nære og fjerne fremtid.

Logans opmærksomhed var overhovedet ikke tilegnet om hans værelse havde stået urørt hen. Et sted i underbevidstheden lurede det formentligt, men det kom ikke frem på lystavlen som han kom ind af døren og så at Sam selvfølgelig var her allerede. ”Selvfølgelig! Alt for at gøre kunden glad” svarede han med en munter tone, som bakken blev sat på bordet med en svag klirrende af glas mod glas. ”Skal tjeneren hjælpe frøkenen med den tætsidene beklædning” spurgte han i en påtvungen halv adelstone der ikke helt lykkedes da han på inden måde fungerede til at være tjener eller i de adelige kredse i for lang tid. Pompøse mider var de, nej han foretrak den almene befolkning og alle deres lus!

Samantha lo dæmpet, som hun lod blikket forlade Logan og vende tilbage til støvlen. Den gled af uden stort mere besvær end den første og som den ramte den anden ubesværet kunne hun sætte foden tilbage på gulvet og rette sig op. Noget hendes lunger så sandelig satte pris på! Der ville gå et godt stykke tid før hun lod sig iføre et korset igen. Med mindre der var virkelig god grund til at hun skulle fordreje nogle hoveder.

I mellem tiden havde Logan sat bakken med drikkevarer fra sig og fundet den noble tone frem igen. Samantha kunne ikke andet end spille med på den, så hun fangede skørterne og nejede let med blikket drillende på ham under sænkede vipper. "Den herre er alt for venlig!" Hun rejste sig, slap skørtet og drejede sig lige så langsomt om til hun havde ryggen imod ham. Mere tvivlede hun på skulle til, men han fik alligevel et langt blik over skulderen... og et lille vrik med hoften.

Nok var Sam ved at dræbe sine egne indre organer ved at læne sig fremefter for at fjerne sine støvler, var det en yderst veltilfreds udsigt Logan fik sig. Faktisk gik manden i stå i sine handlinger bare for at kigge tydeligt og uden omsvøb på kvindekroppen foran sig. Korsetter gjorde bare noget. Bevares han foretrak sine tøser uden en trævl på kroppen, men der det nu skulle være, var det rart med et stykke stof der skubbede guldæblerne op i anstændig øjenhøjde.

"Den herre kan hurtigt blive meget mere venlig" blikket var som klistret fast på hende, som hun drrejede kroppen omkring. Det trak i ham for at pille hende fri af fangeskabet, og Logan var ikke en mand der tilbageholdte sig fra sine lyster. Faktisk var han helt under hendes fortsatte fortryllelse, som hun vrikkede hofterne med en magt hun udemærket godt vidste hun havde over mandfolk.
Det kunne derfor heller ikke undre at han var henne ved hende hurtigt med de rug fingre mod det bløde stof og det stærke bånd der holdte hende fastklemt. Åh, kiggede man over skulderen var synet da umuligt endnu bedre. Fascinerende. Pludselig blev han lidt langsommere til at bevæge fingrene og meget mere fokuseret på at havde hovedet over hendes skulder og med blikket lige ned. "Hvis den yndige dame spørger pænt"

"Det må den herre så sandelig gerne!" Samantha kunne ikke lade være med at give igen, seende op på Logan over skulderen. Det var ikke en særlig bekvem vinkel og vriddet gjorde intet for at lette hendes adgang til luft. Af samme grund trak hun blikket til sig og vendte det i stedet fremefter, som hun mærkede hans varme op af sin ryg.

Hænderne fandt livet og korsettet let nok, men blev liggende stille, som hun bare kunne mærke ham stå og... intet skete. Hvad ved den... Samantha drejede ansigtet, men kunne ikke rigtig fange ham med blikket som de stod. En dyb vejrtræk - så dyb hun kunne og hun kunne nærmest mærke tilfredshed stråle fra ham ved synet. Hans stemme var da også lidt for selvtilfreds og fik et smil til grumt at kruse hendes læber, før end hun pressede sig tilbage mod ham og lavede endnu et lille vrik med hoften han slet ikke ville kunne undgå at mærke som de stod.

"Pænt nok?" Hun lod stemme være koket, som hun løftede en hånd og lagde om bag nakken på ham. "Det er jo besnærende blot at stå til skue, men indpakningen var vist tænkt at skulle af?"

Det var fristende at blive ved med at drille hende. Der var noget ganske magisk ved at havde denne magt, især i en situation hvor det oftere end han helt ville stå ved, var hende der styrede ham rundt nemt om sin lillefinger. Det kriblede fortsat for at pille den finde indpakning op og afsløre godterne nedenunder, men han fortsatte med blot at have sine hænder over korsettets stof som hun talte.
Hånden i nakken var ganske kærkommen. Der var noget fantastisk ved kvinders lange bløde fingre der nussede ens nakkehår. ”Men så fin en udsigt” kom der brummende fra ham, som hænderne gled omkring livet på hende og opefter. Ikke at skønhederne kunne løftes højere.

”Men du har ret i dine søde ord. Indpakning er flot og elegant, men det er hvad der gemmer sig bag der er langt mere interessant” hans hænder gled tilbage og bandt de noget fastspændte snore op, og forhåbentlig gav hendes lunger et velfortjent luftindtag!
Fordelen ved at få korsettet af hende var at så kunne han få lov at se og formentlig røre uden nogen forhindring. Det skulle nok blive en god aften.

Åh han havde bestemt ikke travlt. Samantha trak vejret dybt, eller så dybt hun kunne, og holdt det så tvillinger stod lidt ekstra frem. Mellem deres fristelse og hendes lille trick med hoften og hun kunne mærke Logans standhaftighed smuldre. Hvor god udsigten end var, så ville han hellere håndtere sagerne.

Som han løsnede båndet lod hun vejret sive ud med en lettelsen lyd. Åh hvilken befrielse! Så slap hun legende hans hår for at række ned og trække korsettet overhovedet og smide det hen i bunken af tøj. Den kunne hun altid få redde på... senere. For nu drejede hun sig mellem de ru hænder og lænede sig frem med hænderne om hans hals. Et drillende smil voksede frem på hendes læber, som hun så op på ham og blinkede med de lange vipper.

"Endnu et valg til den herre..." Hun lod den ene hånd stryge ned over hans bryst, over til hendes, som hun trådte et skridt tilbage og lod ham se hånden glide ned mellem dem. "Indkassere nu... eller spille om muligheden for mere?"

Logans tanker og bevægelser var allerede på vej hen til et mere komfortabelt område af lokalet og nogle ganske venskabelige manøvre han forestillede sig at skulle gøre brug af, ved det fantastiske syn der mødte ham. Han var ikke til at stoppe!
Og dog.

Han fik et undrende blik som hun talte om endnu et valg. Et valg? Han mente da ganske tydeligt at han havde et valg i hovedet, og det indbefattede ikke ligefrem en større samtale fra nogen parter. Hendes ord frembragte et kort glimt af overraskelse, før et stort smil brød frem på hans læber.
Den lille ræv! Hun vidste at han ikke kunne sige nej til at gamble om muligheden for mere. Så længe han ikke tabte chancen for netop at indkassere det hans tanker havde ledt sig ind på. Men mere. Se det var et sprog han forstod. ”Hvordan skulle jeg kunne sige nej til udsigten om mere” Og med hendes held i terninger, så havde han så gode chancer at det ville være kriminelt at sige nej!

Øjeblikket hendes ord gled forbi Logans øre og ramte hans sind var til at se, som hans blik skiftede opefter og smilet blev tydeligt mere beregnende. Åh, ja, han var helt klar på den mulighed, hvilket Samantha havde vist og udnyttet. Spørgsmålet om hvad han ønskede at vinde ville være næsten så interessant, som om hun rent faktisk kunne komme ud som andet end taber. En ting hans smil anede som stensikkert og hun intet gjorde for at ændre opfattelse af.

I stedet bakkede hun tilbage til bordet, bukkede sig til siden og fandt et slidt kortspil frem. "Det ville jo også være en skam, hvis øllene blev dovne, nu du var så flink at hente dem herop." Afventende han satte sig først, blandede hun kortene synligt og lige i højde med hende fordele. Derefter indtog hun sin udvalgte plads overskrævs på hans skød, hvor hun ville så distraherende som muligt. Kortene lagde hun fra sig på bordet for at kunne tage den første velfortjente slurk af ølkruset.

"Højeste kort vinder?" Han lignede ikke en der ønskede det mere kompliceret end det og det havde alle fordelene for dem begge. Som at der var mange eller få runder i spillet og at indsatserne kunne svinge fra enkle til ikke omtalt i pænt selskab. Lige en enkelhed for en første nat i havn og en velkendt stol at underholde sig med.