Zofrost 10.09.2019 12:52
Trods situationen og alvoren ved det hele, var Storm nær kommet til at le. Nej, selvfølgelig ville hun ikke have sådan en samtale med Zahinael. Selvom Storm havde en fornemmelse af, at han ville være den rigtige person til den slags snak. Det var i hvert fald ikke intelligensen, der var noget galt med, ved den mand. Bare så meget andet.Men han lo ikke, han smilede bare kort og så frem i mørket, opmærksom på, om de ville møde nogen. Ind til videre havde de været heldige. Men man kunne aldrig vide.
Hendes forbløffelse over hans spørgsmål var ret tydelig i det sært oplyste ansigt, og han så nok lidt forvirret ud. Vidste ikke hvad? Det var som om, at hun forventede, at han kendte til hende, mere dybdegående end bare at Mørket var efter hende. Han vidste intet om hende, andet end det hun selv havde fortalt. Han svarede ikke på hendes konstatering, men så afventende på hende. Hvad vidste han ikke?
Han misforstod hendes ord. Hvad kunne han ellers gøre? Han antog det som, at hun var rejst fra sit hjem i Lazura for lidt over et år siden, altså at hun var vokset op der. Så hendes forbløffelse undrede ham bare endnu mere, men han skjulte det så godt han kunne. Han forstod ikke, hvad det hele drejede sig om, men det behøvede han vel heller ikke. Så han sendte hende bare et smil og gav hendes skulder endnu et klem, inden han så fremad igen. De var der næsten, der var ikke ret langt mellem hans midlertidige hjem og bogbinderiet.
"Lazura er et dejligt sted. Naturen er smuk i Azurien." Han havde været der mere end én gang, både før og efter han blev en del af Mørket. Der havde engang været meget tid til at rejse rundt i Krystallandet. Nu tog han kun derhen, hvor han fik besked på det. Han savnede sin frihed.
De rundede endnu et hjørnet og der lå bogbinderiet lidt længere nede. Tavs førte han hende om bag bygningen og åbnede bagdøren, der ledte ind til trappen op til førstesalen. Han tøvede lidt ved bunden af trappen. Det var ikke ligefrem fordi, at han havde lyst til at vække Zahinael. Der havde ikke været lys i de større vinduer på fronten af huset, så dæmonen sov nok. Eller havde gæst. Storm havde prøvet at komme lidt for tidligt og støde på en ung mand med sort krøllet hår, der tydeligvis havde overnattet, i døren. Han skubbede den frygtsomme tanke om at forstyrre Zahinael midt i dét væk og tog mod til sig, inden han førte pigen op af trappen og med et par hårde bank slog knoerne mod døren. Han bankede altid på.