Før han enlig kunne sige noget som helst var personen allerede hoppet i vandfaldet efter ravstykkerne, der var røget ud af pungen. Allerede synet af ravstykker var nok til at Enzo selv ville hoppe i vandet, selv med tøj på og sko på, fordi intet skulle stoppe ham fra at få fingrene i de ravstykker. Indtil videre var personen ikke kommet op til overfalden endnu, så han så en ganske fremragende mulighed for at få fingrene i pungen med ravstykker, og krystaller ja hvad der ellers var deri. Han rettede sig lidt op, greb fat i pungen, løsnede snoren en smule så han bedre kunne se hvad der lå deri. Okay det var bestemt ikke tosset, langt fra der lå både krystaller, ravstykker, jade stykker. Han smillede skævt for sig selv, og strammede snoren til så pungen blev lukket, og så puttede han den ned i bukselommen. Personen ville sikkert ikke opdage at den forsvandt, måske ville han slet ikke ane at den var væk - Ja hvem troede han lige at han narrede selvfølgelig ville personen sikkert undre sig over, hvor pungen med pengene var i. Enzo var ligeglad, den tanke og bekymring kunne han gemme til senere, for ligenu handlede det om noget helt andet nemlig rav stykkerne som var endt i vandet. Selvom personen var hoppet i efter dem, kunne han da ikke bare stå og glo i vildenskab, det var alt for kedeligt, og desuden kunne han være hurtig og mere lusket at få fingrene fat i rav stykkerne før ham, se det var en ginial idé - rettere sagt ganske dårlig idé...
Så han pustede ud, og kiggede kort ned ad sig selv, fuld påklædning...Nå pyt med det, i med ham. Så han hoppede ned i vandet i sko, t shirt, og slidte bukser. Han var ret ligeglad, for de rav stykker skulle findes, de manglede i pungen som han havde stjålet. Han kunne ikke andet end at holde fokus efter de stykker, men for det meste kunne han se små fisk, blade, og sten. Jamen det var jo slet ikke det han ledte efter, han var ikke typen der bare hoppede i et vandfald sådan ret ligepludselig men nu omhandlede det jo noget vigtigt, så han var nød til det. Han svømmede lidt dybere ned mod bunden, eftersom stykkerne sikkert var landet på bunden, så hans kurs blev sat mod bunden, han kunne godt finde ud af svømme dog var det lang tid siden at han havde gjort det. Han havde aldrig rigtig haft brug for at svømme nogle steder, og heller ikke havde haft behov for det. Mens han svømmede dybere ned, kunne han se flere og flere fisk foran sig, og det var da dog belastende, de skyggede for ham, han kunne nærmest fornemme at han snart ville ramme en sten - Sikkert med hovedet. Han prøvede at slå fiskene væk men de kom blot tilbage...Hvad var det nu for noget, havde han tiltrak en helt masse fisk, det var ikke lige så heldigt, han var slet ikke til fisk langt fra. I følge ham skulle de bare dø, men nu så det ud som om de var helt vilde med ham - Who can blame them.. Men Enzo havde bestemt ikke tid til at svæve under vandet og flirte med fisk, det var bare ikke lige ham, og det faldt da slet ikke ind i hans natur, for hvem gad da også bruge tiden på at flirte med fisk.. Ikke ham!.
Han dykkede så lidt dybere, og håbede at fiskene ikke ville følge efter ham, og da han så kunne se noget på afstand der lignede ravstykker satte han kursen hurtigere mod dem. Dog havde han glemt alt om personen der var svømmet efter stykkerne før ham, så et eller andet sted var den person nok i vandet også... Men hvor det var så lige det. Han rakte så ud mod stykkerne, men kunne pludselig ikke se noget eftersom flirte fiskene havde svømmet hurtigt efter ham, og dækkede nu IGEN hans syn, så han ingenting kunne se.. Typisk det var bestemt, og han prøvede igen at ryste dem af sig, for at bedre kunne tage fat i stykkerne men nej det hjalp ikke så meget, de pokkers fisk var så stædige og forførende at de blev ved, men Enzo gad det ikke. Han prøvede at svømme lidt væk fra dem men mærkede så noget, han stødte ind i noget - Nærmere nogen. Og kunne mærke hans læber rørte noget, åh nej sig ikke det var en fisk, ikke en fisk, ikke en fisk. Det føltes blødt, og nærmest lidt koldt, han havde ingen anelse om hvad det var, og da fiskene langsomt var svømmet væk kunne han bedre se noget, og det fik hans øjne til at blive store. Sig det var løgn... Nej nej nej nej nej, ikke det, alt andet, hvorfor lige ham. Han havde da i det mindste ikke krydset læber med nogle af fiskene, nej hans læber rørte nu personen han ikke vidste hvad hed. Han burde enlig også trække sig væk men chokket var så stort at hans læber fortsat rørte ved den anden person, han vidste slet ikke hvordan det kunne ske, og så igen det var takket været de pokkers flirtende fisk.. De havde skygget ham så han var stødt ind i personen, og ikke bare stødt ind i, nej nej selvfølgelig med hans læber presset mod hans i et kys - Hans første kys... Hvorfor ham, det her var noget han ikke lige havde set komme, men så igen hans tanker kredsede stadigvæk om rav stykkerne, så han trak sig hurtig væk fra personen, og ville med glæde gemme sit ansigt langt væk, og grave et hul til sig selv, men det havde han ikke tid til. Han greb fat om rav stykkerne han så, og blinkede kort til personen hvorefter han svømmede op mod overfladen.
"Pokkers fisk..."brummede han irriteret, og slog hårdt ned i vandet.
•Can't hurt my feelings, if i ain't got any.
•What doesn't kill me, better run.
•Might be a sinner, and I might be a saint.
•The blood in my veins, is made up of mistakes.