Solen stod højt på himlen og skinnede lystigt ned mellem de mange træer for foden af bjergene. Men solens stråler var stadig ikke nok, til at varme skoven op denne tidlige formiddag og det var begyndt at blive ret koldt. Aniliidae var på vej til markedpladsen, for hun skulle for en gang skyld ikke arbejde på kroen og kunne i stedet bruge dagen på at sælge diverse klæder, hun havde fået syet i løbet af de sidste par uger. I stedet for sin sædvanlige blå sommerkjole, havde hun skiftet til en langærmet, hvid bluse, der var dækket af blonder hen over skuldrene, en laksefarvet nederdel, der gik helt ned til jorden og dækkede de barer fødder og ud over det hele, havde hun en lysebrun kutte med hætte. Nederdelen var med til at holde varmen på fødderne, der ingen sko havde på, men det var stadig utrolig koldt. Aniliidae valgte dog stadig ikke at tage sko på, for lige meget hvor koldt det blev, var følelsen af sko stadig værre.

Når Aniliidae nåede markedspladsen, ville hun sætte det lange, brune hår op med det blå bånd, men så længe hun ikke skulle sætte en professionel front op, var det ikke nødvendigt. Som altid havde hun den mørkegrønne skuldertaske med sig. Den taske, der altid indeholdt et sæt ekstra tøj, bare i tilfælde af at hun skulle ende med at skifte fysisk form, for det ødelagde hendes tøj hver gang. Over den modsatte skulder havde hun en større taske hængende. Det var i denne alle hendes kjoler, hun skulle sælge på markedspladsen, var lagt pænt foldet sammen i. Toppen blev holdt sammen med en snor, som hun var overbevist om nok skulle holde, for hun passede på ikke at overanstrenge taskens stof. Men som hun gik mellem de mange træer, var hun ikke forberedt på at den skrøbelige snor ville sætte sig fast i en gren. Et par skridt længere og snoren knækkede, resulterende i at Aniliidae skvattede, landede med et bump mod den kolde jord og samtlige kjoler faldt ud af tasken. Hun kom hurtigt op at sidde igen, så tilbage mod alt tøjet og sukkede tungt. "Åh nej.." Mumlede hun for sig selv, før hun satte sig til rette i skrædderstilling på jorden og gik i gang med at samle kjolerne op, en efter en og folde dem pænt sammen. Godt hun havde valgt at tage tidligt afsted, så hun stadig kunne nå til markedspladsen og få en masse ud af dagen.

Det små kolde vejr i blandt træerne gav lidt gåsehud hen over den mose-grønne hud, som også kom under pels-vesten og fik Bongo til at gyse kort. Han havde ikke fået lavet sin vinterjakke endnu og derfor havde han kun en pels-vest, også et par pelsbukser som dækkede helt ned til anklerne og bare fødder, da sko altid var i vejen eller gjorde at han mistede følelsen fra jorden. En skin taske hang om hans skulder, imens hans regnbue farvede øjne så roligt rundt efter forskellige farver og nuancer, der bugtede sig gennem bunden af træerne og jorden og kunne se alle de gode farver, som han vidste kunne give noget profit, så han kunne klare sig bedre igennem vinteren.
Han luntede roligt afsted med kvasende kviste og blade under sig, imens øjnene viste vej til nogle ret værdifulde svampe han plukkede og lagde dem i et af hans skin taskes rum, så han kunne få det videre til de rigtige dealer, da svampene han havde fundet var mest brugt til at lave euforiserende stoffer.. nogle gange brugt til læger.. men også nemt brugt af folk der ville have et rus. Men for Bongo var det bare ekstra penge til ekstra mad for vinteren.
"Mmmh Bongo tror at han er dækket for vinteren nu... tid til at.." Bongo fik ikke afsluttet sætningen før hans regnbue farvede øjne opdagede en farve der ikke plejede at være i sådan nogle områder, i hvert fald ikke så tit. Øjnene så efter den brune nuance af duftsky som bugtede sig hen af jordbunden og fik Bongo til at undre sig lidt, da det ikke var den normale nuance af brun, men en ret hvid og stadigvæk ret skarp brun farve som fortalte ham at det ikke var en helt normal individ og i hvert fald ikke et dyr eller person som han havde set før. Han havde en smule lyst til at bare smutte hjem, og eventuelt efterlade den nye duftsky... men på den anden side... han havde ikke set den her nuance af brun duftsky før så nysgerrigheden greb fat i ham, og skønt han havde vendt sig væk fra duftskyen, drejede han rundt på hælen og luntede let efter den nye duftsky.
Han skulle ikke gå langt før duftskyen blev større og han kunne tyde at individet var ret så tæt på og hvilken vej individet var i forhold til ham selv. Så øjnene var ikke nødvendige mere og derfor fik slukket for kræfterne så hans lilla øjne kom tilbage igen og duftskyerne forsvandt. Roligt luntede han videre i retningen hvor duftskyen havde været og hoppede roligt op på en stump træ før hans øjne falde på individet som havde forstyrret hans farve spektre. Hovedet lagde sig lidt på skrå, imens han gik ned på hug og så lidt studerende på denne person i hvid bluse og laksefarvet nederdel som så ud til at have lidt problemer da personen selv var nede i skrædderstilling og så ud til at samle tøj sammen.
Bongo var lidt splittet om han skulle gå hen og hjælpe hende eller om han skulle bare se på personen her på afstand. Men han vidste heller ikke om hvilken reaktion der ville komme hvis han afslørede sig selv, for det var ikke alle som var helt glade for trolde og deres udseende og tit blev listet i bunden af rang listen.
Han rynkede sine bryn lidt og tænkte at personen her havde dog haft en meget mærkelig nuance som var en mærkelig ting der gjorde Bongo ret så nysgerrig.
Han hoppede lidt tættere på personen men endte med at stå direkte bag personen og satte sig på hug igen så han næsten åndede hende i nakken.
"Hvem er du?....... Bongo kan ikke fastsætte din race... Bongo har aldrig set en som dig.. og hvad skal du med alt det der" sagde han og stirrede direkte på hende med sine store lilla øjne med hovedet lidt på skrå, ret neutralt udtryk i ansigtet, og ret afslappet krops udstråling. 

Aniliidae havde allerede brugt tid hjemmefra, på at folde de mange kjoler pænt sammen inden hun tog hjemmefra, så hun følte sig ikke helt oplagt på at skulle gøre det igen. Det var heller ikke fordi det var decideret nødvendigt at folde dem pænt sammen, hun kunne bare have mast dem ned i tasken igen, men det ville måske resultere i en masse krøller og det ville ikke se kønt ud for kunderne. Det var ikke en chance hun var villig til at tage, ikke når det handlede om arbejde. For hver kjole hun samlede op fra jorden, lød der et tungt suk fra hende, før hun rystede dem let og foldede. Den process gentog hun et par gange.

Al hendes opmærksomhed gik til de mange kjoler og derfor lagde hun ikke mærke til nogle lyde bag sig. Det var først da en stemme lød, at Aniliidae straks vendte sig om i et hvæs, med de skarpe hjørnetænder. Hun lukkede hurtigt munden i igen, sørgede for at gemme hjørnetænderne væk, da det bestemt ikke var den reaktion hun selv forventede ville komme fra hende. "Det må du undskylde, du forskrækkede mig," sagde hun med et undskyldende smil, før hun lagde hovedet let på skrå for at betragte ham. I forhold til ham, så hun vel rimelig normal ud? "Øhm.." Hun var nødt til lige at bruge få sekunder på at samle sine tanker, både efter chokket over et underligt væsen, der havde sneget sig ind på hende og over hans spørgsmål. "Mit navn er Aniliidae, men du kan bare kalde mig Ani og jeg er.. halv slange." Hun tøvede kort med at afsløre hvad hun var, for det var sjældent at hun var blevet accepteret. Hun skævede kort til de få kjoler, der var tilbage på jorden. "Jeg er på vej til markedspladsen for at sælge dem," svarede hun. Hun rettede sig lidt til, satte sig ordentligt på jorden igen og lænede sig lidt frem, stirrede lige så meget på ham, som han stirrede på hende. Ikke noget hun normalt ville gøre, for hun fandt det uhøfligt at stirre, men han var ikke lig noget, hun var stødt på før. "Jeg går ud fra, at Bongo er dig. Men hvad er du?" Spurgte hun nysgerrigt.

Han spilede øjnene en del op da hun fik sit chok over hans pludselig snak, og hun vendte sig om og viste nogle tænder, han aldrig havde troet at han skulle se ud af et menneskelige skikkelse og for et sekund tænkte han om det var smart at være så tæt på hende når hun havde sådan nogle tænder der kunne nok bide og stikke ret dybt. Men da hun hurtigt trak sine tænder ind igen sukkede han roligt og langsomt ud imens han nu så ret studerende og var kun blevet endnu mere nysgerrig på denne efter signe ret så rolige pige. Han trak lidt på mundvigen.
"Det skal du ikke tænke på, Bongo er ret god til at pludselig dukke op bag folk, helt uden at det er Bongo's arbejde." sagde han og hentyde lidt til at han i hvert fald ikke var en lejesvend.

"Ani" mumlede han og fik så endnu en gang ret store øjne da hun sagde at hun var halv slange og var oprigtig imponeret over at hun kunne se så normal ud skønt hun havde slange dna i sin krop. Hans lilla øjne lagde sig på hendes tøj hun havde tabt og så tilbage på Ani også tilbage på tøjet.
"Bongo kan se at du kan dit håndværk" sagde han så og smilede let til hende og gav hende et rigtig tand-smil så det var alle hugtænderne som blev vist. Da hun så spurgte om hvad han var lagde han hovedet godt på skrå, kendte hun ikke til hans ra.... Noget slog ham og hurtigt så han rundt, og rejste sig op for at løbe over til en busk af græs, rev det op og rendte tilbage til Ani igen. Han satte sig på hug foran hende og satte så hele bunken med græs på toppen af sit hoved og holde det fast med den ene hånd, imens den anden dækkede hornene så godt som den kunne.
"Trold" sagde han blot kort og holde blikket på hende, lidt for at se en reaktion fra hende, men endte med at bare kaste græsset til siden igen og så på hendes taske hun havde haft tøjet i, og trak så sin egen taske frem og åbnede den op og roede ned i den, før han så trak noget tykt lædertråd, og en fed, men syle spids nål, der var sat fast i en lille trækugle for ikke at stikke alt andet i tasken. Han rakte sin arm ud der holde tråden og synålen og hentyde lidt til at hun kunne låne det til at fikse sin taske.
"Bongo har ikke tyndere, det er det eneste Bongo kan finde ud af at lave" sagde han og nikkede ned til stroppen hun havde knækket på tasken. Den tykke lædertråd var også det alt hans tøj var sat sammen med, og tasken samtidig, der var blot forskellige syninger som gjorde det rigtig tæt og stærkt.
"Indtil videre.. Bongo er ved at se om han ikke kan lave den tyndere og stærkere.. men lige nu er det alt hvad Bongo kan klare" sagde han og sendte hende så et tand fyldt smil igen. Han skiftede dog smilet ud med lidt sammenklemte øjne og stirrede lidt intenst på hendes mund. Tænderne før havde nu gjort ham lidt nysgerrig og hendes ord om hun var halvt slange fik ham også til at tænke på om hun havde andre slange-dele på sin krop.
"Bongo tænkte.... Bongo så godt hugtænderne.... men er den også slange?" spurgte han og rakte sin lange grønne og ret så ru tunge ud og pegede let på den med sin spidse negl, før han så trak tungen ind igen og så spændt på Ani imens hans spidse negl kradsede lidt på hans store hugtand i underkæben.

På en måde kom det som en lille lettelse, at hans talent for at snige sig ind på folk, ikke kun var gået ud over hende. Det kom som en endnu større lettelse, at han ikke blev chokeret over hendes hvæs, men tværtimod kun lod til at blive nysgerrig på hendes væsen. Hun skulle til at sige tak til hans kompliment af hendes håndværk, men blev kort distraheret af det store tandsmil. Hun kunne lade være med selv at smile over det, mest fordi de mange hugtænder burde virke en anelse skræmmende, hvis man ikke var vant til at se dem, men anderledes var ofte bedre. Hun endte med bare at nikke let som et tak for hans kompliment, for hun havde vidst været distraheret for længe til at sige tak nu. Det ville næsten ikke give mening. Så snart han rejste sig for at samle græs, lænede hun sig en anelse længere frem for nysgerrigt at holde øje med, hvad han lavede. Hun lagde hovedet let på skrå, som hun betragtede ham, også da han kom tilbage, men alt gav mening så snart han afslørede sin race og hun nikkede forstående. Hans slags var muligvis meget normale heromkring, og måske havde hun set et par stykker, men aldrig tæt på og det var aldrig gået op for hende, præcis hvad de var.

Aniliidae vendte blikket mod tråden af læder og hendes øjne lyste næsten op. Hun var da utrolig heldig, at det lige var Bongo der havde skræmt livet af hende og ikke en anden, nu når han, praktisk nok, lige havde det hun skulle bruge. "Mange tak!" Sagde hun, som hun rakte frem og tog imod både tråd og nål. Hun lagde det kort fra sig foran sig på jorden, for at tage fat i tasken og placere den på sit skød. Stroppen var knækket i den ene side, men siden den alligevel ikke holdt specielt godt, tog hun fat i den anden side for at knække den helt af. Derefter kunne hun tråde nålen med lædertråden og gå i gang med at sy den fast. Hun holdt kun et skævende blik mod sine syninger, som hun fortsat holdt mest øje med ham, for at lytte til hans ord. "Sytråd er ikke ligefrem stærkere, men med de rigtige sting kan det holde stort set alt sammen," sagde hun med et lille smil. Nu kendte hun selvfølgelig ikke til hans måde at leve på, langt det meste ville gå i stykker i længden, hvis det var sat sammen med sytråd og man ikke passede bare en anelse på det. At hendes taske var gået i stykker i dag, var kun fordi hun ikke havde brugt tid på at lave den ordentligt, eftersom hun ikke forventede at sidde fast i en gren. Hendes smil forsvandt kort efter, i takt med hans. Hun kunne ikke rigtig finde ud af hvad hans intentioner var, med de sammenklemte øjne, men hun kunne ikke holde en svag latter tilbage, da han stak tungen ud som demonstration til sit spørgsmål. Hun nikkede kort. "Ja, det er den," svarede hun, før hun stak den flade slangetunge ud mellem læberne. Hun kunne vel også nævne hvor meget hun kunne komme til at ligne en slange generelt, men det var som regel ikke den detalje hun startede ud med. Bongo var en af de få, der ikke havde haft noget dårligt at sige om hendes race og det var bestemt ikke en opførsel hun var vant til.

Bongo så tungen der kom ud og var splittet som en slanges, og hans øjne spærrede helt op og hans underkæbe ramte næsten jorden. Han havde aldrig set noget lignende, eller noget så imponerende som hendes split tunge. Den så vældig spændene ud og tænkte om hun så også kunne smage meget bedre end normalt? Han prøvede at få sin egen så langt ud så han kunne se den selv, og tænkte det lidt om hvordan hans tunge mund ville se ud hvis den var splittet som hendes.
"Bongo tænkte... er det ikke farligt at have hugtænder som dine, og have sådan et roligt væsen som din sjæl?" spurgte han hende ret undrende, og holde øje med hendes syning, for hun så ud til at være ret øvet så hvis han kunne få nogle tips, eller i hvert fald se noget han kunne lærer af, ville det være ret fedt.
Men øjnene faldt nu også på kjolerne, og kunne se det var fint og havde det måske været lavet til en mand, kunne det havde været rart at have på, især fordi at han kun havde haft hårdt læder og pels på kroppen i de sidste par mange år, og måske noget nyt kunne være forfriskende, men så igen, han var altid på farten og havde brug for sejt og stærkt tøj så det ikke bare går i stykker.
"Hvis Bongo havde nok penge... Kunne Bongo så bestille håndarbejde hos dig?" spurgte han Ani og lagde sine hænder på sine knæ og rejste sig roligt op imens han så ned på Ani med et lidt funderende blik, da hans hjerne tænkte lidt på hvorfor at hun egenligt havde gået igennem sådan et bevokset område, og i sådan en fin fundering. Især i forhold til Bongo's beklædning.

Bongo sukkede lidt og så op mod himlen. Han snuste dog let pludseligt med næseborene, og så rundt. Hans øjnes farve forvandlede pludseligt til de flotte regnbue farver som hans evne gjorde. Han så på Ani kort før han så bag hende og luntede hurtigt om bag Ani og satte sig på hug bag hende og rev en stor rod op, som han børstede nogenlunde rent og knækkede alle de små rod grene af og gjorde sit bedste for at få alt jord af, og proppede den ned i tasken, og sørgede for den kom helt i bunden af sin taske.
Men som han rejste sig selv igen susede hans hoved også rundt, og med en lige så hurtig bevægelse, trak han sin vest af og holde den foran sig som en pose, og med lige så hurtige reflekser, samlede han sin vest og det kunne tydeligt ses at Bongo havde fanget noget ret så levende.
"Phy... ikke menneskelige slanger er ret udfordrende..." mumlede han og skulle til at knække nakken på slangen der var i hans vest, men kom så til at tænke på at han havde en halvslange bag sig... så måske var det ikke den bedste ide at dræbe en af næsten samme art.. Han rømmede sig let, før han tog lidt tilløb og brugte så sin vest som en slynge, og sendte den nyfangede slange, flyvende igennem luften og i en hurtig fart, og landede direkte i en busk, i hvert fald 20 meter fra dem.
Han smilede lidt skævt efter slangen, og syntes egenligt det var lidt synd da en slange havde været ret så god snack, især sådan en lille version af slange. Men at have en kvindelig slangemenneske bag sig, havde nok givet et dårligt billede af Bongo som en slangemorder.

Den flade slangetunge blev trukket ind i munden igen, så snart Ani så troldens reaktion. Ikke fordi hun tog det direkte negativt, men mere fordi hun ikke kunne slippe alle de negative reaktioner hun havde fået i fortiden. Det havde altid været nemmere bare at holde både tænder og tunge skjult. På den måde kunne hun fremstå som et helt almindeligt menneske, bare ikke denne gang, for hun havde fået afsløret sig selv ret hurtigt, grundet sin forskrækkelse. At han allerede før hun viste tænder, vidste at hun var anderledes, faldt hende ikke ind. Hans bemærkning om ikke at kunne fastsætte hendes race burde hun have bidt mærke i, men chokket havde distraheret hende i stedet. For udadtil lignede hun ikke andet, end en helt almindelig pige, også selvom hun langt fra følte sig helt normal. "Oh.." Lød det næsten overrasket fra hende. Det var alligevel ikke et spørgsmål hun havde hørt før, så det var hun nødt til at tænke lidt over. "Et roligt væsen, det er jeg og jeg kunne aldrig finde på at gøre nogle fortræd. Men jeg er på en eller anden måde glad for den anden side, altså hugtænderne og evnen til..." Hun stoppede midt i sin sætning, for måske hun, i sine dybe overvejelser over sit svar, alligevel kom til at tale over sig. Det var jo ikke meningen at afsløre evnen til at ændre fysisk form, specielt ikke overfor en fremmed. ".. Det jeg mener er, at jeg aldrig kan være sikker på, at andre er lige så søde ved mig, som jeg er ved dem. Derfor er det rart at kunne forsvare sig," valgte hun i stedet at forklare sig med, så hun ikke behøvede at gå i alt for mange detaljer.

Ani fortsatte syningen af stroppen på tasken. Var hun ikke blevet distraheret af at tale over sig, havde hun sikkert været færdig nu. "Du reddede transporten til alt mit tøj, så jeg skylder dig en. Jeg vil gerne lave noget tøj til dig, helt gratis," svarede hun. Det var vel det mindste hun kunne gøre, når han nu havde været så hjælpsom. "Jeg bor ikke langt herfra, så du kan bare komme forbi min hytte, når jeg kommer tilbage fra markedspladsen," tilbød hun, uden tanke for hvor hurtigt den slags kunne gå galt. Hun var alt for naiv til at tro på, at en som Bongo ville kunne gøre hende fortræd, også selvom hun egentlig ikke kendte ham. Ani fortsatte med syningen af stroppen, men hun nåede ikke langt før hun skævede mod trolden, der havde flyttet sig om bag hende. Det var først efter hans sætning, at det gik op for hende at det var en slange han havde fået fat på. Selv kunne hun ikke lide idéen om at gøre skade på et dyr, men hun havde intet imod at andre gjorde det. Det handlede om overlevelse, det gjorde det også for hende selv, selvom hun foretrak at spise sit kød på kroen, hvor det allerede var dødt og tilberedt. Hun lo let over hans kommentar og nikkede let, for hun kunne kun give ham ret. Slanger var nogle besværlige væsner, det var hun også selv i sin anden form. "Det er næsten synd, at jeg først siger det nu, når du har kastet den væk, men hvis du gerne ville spise den, så gør det mig ikke noget. Så længe du ikke tygger i mig også," grinede hun.

Bongo så næsten helt trist ud da hun først sagde at hun ikke ville have noget imod hvis han havde beholdt slangen som en godbid, men det sidste hun sagde fik ham til at fnise lidt til at starte med, indtil at han brød ud i stor mundet latter, med tænderne fuldt synlige og hænderne på maven da det gjorde en smule ondt af at grine så hårdt. Han havde aldrig hørt noget som komisk før og derfor havde lidt tåre i øjnene før han fik kontrol over sig selv og fik tørret sine øjne.
"Åh.... Bongo har aldrig grint så hårdt.... åh Bongo's mave..." sagde han og pegede på pigen.
"Du er farlig selv uden hugtænder, det er Bongo vidne af nu" sagde han og smilede til pigen stort før han hoppede hen foran pigen og så lidt nysgerrigt på hende, imens han bed sig let i underlæben før han forsigtigt førte en finger over til hendes kind og strøg den blidt med hans negl, og så lidt skuffet ud over følelsen af hendes hud, da den var ganske menneskelig i følelsen, før han så aktiverede sin evne igen og de ellers så lilla øjne fik sin utrolig smukke regnbue farvede farver der svømmede smukt i hans iris.
Hans øjne bevægede sig rundt om hendes ansigt.
"Bongo syntes det er så mærkeligt at se et menneske ansigt... med din farve... men Bongo kan genkende følelsen af din hud, som menneske hud.." sagde han med en yderst rolig og varm stemme og sukkede roligt.
"Bongo kunne godt bruge lang tid bare på at se på dig.. for din farve er så smuk..." sagde han og var ganske betaget af hendes dufts farve hun udskød fra hendes menneskelige krop.

Bongo kom så til at tænke på hvad det var han var begyndt på og hurtigt slukkede for sin evne i ren chok og hurtigt rejste sig med et par skridt bagud, før han gnubbede sine øjne kort før han så lidt flovt rundt. Han vidste godt han var ret impulsiv, men at have sagt noget så pinligt, og stået med sin evne direkte op i hendes ansigt. Han kendte hende trods alt ikke alt for godt endnu, så at være så tæt og sige noget mærkeligt noget som det, ville nok kunne skræmme enhver kvinde væk, især med hans ikke så tiltrækkende udseende.
"Bongo undskylder for at være så tæt på... Bongo kan være ret... impulsiv... og Bongo tænker ikke altid over hvad Bongo gør og siger" sagde han og kunne ikke helt lade være med at smile lidt med et lille fnis.
"Bongo har derfor også svært ved at lyve uden at virkelig tænke over det." sagde han og kløede sig let på sit ene horn med sin negl.
"Men Bongo mener det også, Bongo syntes du har en meget smuk farve af duft om dig, så sjælden og ikke kedelig, det er en sjældenhed for Bongo" sagde han og så på hende lidt undskyldende, imens han trådte lidt bagud, mest fordi han var lidt ked af at han havde været så direkte mod hende, men også for at lige se om hvordan hun håndterede det hele.

Aniliidae havde et helt undskyldende blik rettet mod Bongo. Hun kunne godt se, at hun vist havde skuffet ham en smule, ved ikke at sige noget i tide, men hun var så heller ikke vant til, at blive taget hensyn til. Det var trods alt ikke mange, der kendte til hendes race. Hun havde nok heller ikke valgt at sige noget om sit sande jeg til Bongo, hvis hun ikke, ved et uheld, havde hvæset af ham tidligere. Det undskyldende blik forsvandt straks, da han i stedet brød ud i latter over hendes ord. Hun kunne ikke lade være med selv at grine. Ikke så meget over hvad hun selv havde sagt, mere over ham. Selvom sød måske ikke var det første ord man ville sætte sammen med trolden, var der alligevel noget kært over ham, som han fandt så simpel en sætning, så morsom. Hun åbnede munden for at kommentere på det, men blev distraheret af neglen der blev strøget ned over hendes kind.

I næste øjeblik ændrede hele Aniliidaes udtryk i ansigtet, fra muntert til fascineret over farveskiftet i troldens øjne. Mens Bongo havde travlt med at udforske hendes ansigt, holdt hun selv blikket fast mod hans farverige øjne.
"Wow.." Mumlede hun for sig selv, dybt betaget og hun glemte næsten at høre efter hvad han sagde. Hun måtte lige bruge et par sekunder på at samle tankerne igen, tænke over om hun nu havde hørt rigtigt. Hendes farve? Var det nu også det, han havde sagt? For hun var ikke sikker på, at det gav mening for hende. Jovist, hun var da en smule bleg, men så vidt hun vidste, var hun da samme farve som de fleste andre. Måske hun havde overhørt noget.

Hun kom hurtigt til sig selv, idet Bongo ændrede farve i øjnene igen og rejste sig. Hun lagde hovedet let på skrå, undrede sig over hvorfor han bakkede væk så hurtigt, men lige så snart hans undskyldning kom, kunne hun ikke lade være med at smile.
"Det er helt i orden. Jeg tænker heller ikke altid over hvad jeg gør eller siger," sagde hun, efterfulgt af et lavt grin. Hun havde selv lige stirret lidt for intenst på troldens øjne, hvilket ellers var en ting hun havde lært, at man ikke gjorde. Det var ikke høfligt at stirre, lige meget hvad grunden var. En regel hun altid fulgte, men ikke når de mange farver i hans øjne kom som en overraskelse. Endnu engang så hun en anelse forvirret ud, for denne gang hørte hun efter, men alligevel forstod hun ikke helt.
"Jeg er ikke sikker på, at jeg forstår.." Hun rettede lidt på sig, for at sidde lidt mere ret med ryggen. At komme ind til markedspladsen, var ikke en prioritet længere, men kun fordi hun helt havde glemt hvorfor hun egentlig befandt sig her. Hun var også blevet distraheret helt fra at sy stroppen på tasken igen, men det fik hun endelig gjort færdig.
"Har jeg en anderledes farve end andre? Eller duft.." Det var ikke svært at høre, at Aniliidae var utrolig forvirret lige nu. Mens hun selv forsøgte at finde hoved og hale i hvad Bongo talte om, hev hun nål og tråden af læder fra hinanden. Nålen blev lagt på jorden foran hende, så hun var sikker på ikke at forlægge den. Hun stak hånden i tasken og trak en gammel kniv op, en kniv der tydeligvis ikke fungerede helt så godt, som den havde gjort før. Det var samme kniv hendes bedstemor havde brugt i sin ungdom, men Aniliidae havde aldrig tænkt over at skaffe en ny, for hun havde den kun på sig, i tilfælde af at hun skulle bruge den til sit arbejde. Hun satte knivens blad for tråden og hev til. Tråden blev knækket over, men i sin fortsatte forvirring, fik hun samtidig lavet et mindre snit i sin håndflade.
"Av!" Udbrød hun, idet hun tabte kniven og trak hånden til sig i forskrækkelse. Af ren refleks pressede hun hånden mod låret, så nederdelen blev farvet af blodet, men det var den hurtigste måde at stoppe blødningen på. Heldigt, at det ikke var værre og fordi det ikke var så slemt, så hun mod Bongo igen, afventende på hans svar. Hun var simpelthen for nysgerrig, til at lade et lille snit distrahere hende.

//Inaktiv