Hun sank det mundvand der havde lagt sig på tungen og tog en dyb indånding. Hun betragtede ham, fortrak ikke mine til at fjerne sig fra ham, det var først da en tung bank fik hende ud af trancen. Først var hun sikker på, at det havde været hendes øre der havde spillet hende et puds. Men da den atter kom, var det tydeligt at det var den tunge træ dør, at lyden kom fra.
Først der brød trancen, hans ord ramte hende som en kold balje vand. Hun gispede kort efter vejret og trak sig væk fra ham. “Ja –” mumlede hun tydeligvis forvirret. Hun nikkede med hoved, og begyndte at gå imod døren. Hele hendes væsen følte som om, at hun ikke helt var fysisk tilstede i hendes egen krop. Derfor så hun hellere ikke helt personen, der stod bag døren da hun åbnede den. Først da en mørk mande stemme ramte hendes øregang blev hun rigtig vækket fra det stadie hun havde været i.
“Undskyld?” kom der hæst fra Azura som hun rejste sine øjenbryn. Manden foran hende, smilede skævt, og gentog sit spørgsmål “Mit navn er Letianter Twylan, og dette her Tristan Egekilde, jeg håber ikke vi forstyrrer?” Azura tog en dyb indånding igennem næsen, manden foran hende var klædt i lysets krigers klæder. Normal højde menneske, med mørke brune krøller og nogle ganske gribende brune øjne. Bag ham stod en lidt mere kroget og indsunket ældre herre også i lysets kriger rustning. Et sug greb Azuras mave, hvad lavede lysets kriger her?
“Øh, jeg… undskyld. Havde ikke regnet med at få selskab. Så i har taget mig lidt med overraskelse. Jeg er først lige kommet ud af fjerne.” hun lød fingrene glide igennem hendes blå hår, som hun betragtede dem med en forbeholdende mine. “Undskyld min uhøflighed, men hvad bringer to fra lysets hær her ud?” den yngre mand smilede forstående til hende. “Vi er kommet for at takke for at nogen har valgt at bygge ruinen op igen. Forstår du, det var tidligere en af vores generaler der boede her med hans familie.. Desværre blev bygningen angrebet af nogle fra mørket. Må vi komme ind?” før at Azura kunne nå at sige imod, var de begge trådt ind igennem døren. Hun havde en tyngende fornemmelse i maven, at det bestemt ikke var derfor de var kommet. Nogen over dem, føltes forkert. Meget forkert.
“Er det te jeg kan dufte? Vi ville meget gerne bede om et kurs hver inden vi tog videre, hvis det ikke er alt for besværligt?” igen nåede Azura ikke at sige imod, før at de havde sagt tak og gået imod køkkenet. Inden hun gik efter dem, kiggede hun med nervøse øjne efter Morgoth. Dette var ikke godt. Langt fra godt.