Black Phoenix 05.08.2018 16:24
Ja, hun lignede et menneske. Det kunne hun ikke rigtig bebrejde hende. Men hun havde faktisk ingen ide om, hvad hun ellers skulle ligne. Elmira vidste end ikke hvordan hendes forgænger havde set ud. Det var svært at danne et billede af tiden og samle det hele i en levende skikkelse. Mennesker var bare langt nemmere at kopiere. Elmiras blik dalede mod hendes skød, som hun tog en rolig indånding.
”Jeg kan ikke bebrejde Dem, men ingen race er uden skyld..” lød det stille fra hende. Hun ønskede ikke at træde på Elasha, men ud fra Elmira’s erfaring, så kunne alle racer have en mørk side. Nogle var bare bedre til at skjule den end andre.
Elmira lod til at være lettere forbavset over at Elasha havde mistet sine forældre i plagerne. Men hun vidste også godt, at der var mange, som var blevet ramt. Elmira var dog ikke i stand til at blive ramt på samme måde. Måske blev hun afkræftet, men hendes liv var aldrig rigtig i fare. Kun hvis andre væsner forsøgte at skade hende.
”Det er jeg ked af at høre” hendes stemme var blid og fyldt med medlidenhed. Familie var meget vigtigt for de væsner hun havde mødt, men hun havde ikke selv en familie at tænke på. Hun havde sig selv.. og Emeriz, men mange ville nok kigge underligt, hvis de vidste, at hun hentydede til et stort træ i skoven. Elmira kiggede på Elasha, som hun rejste sig op og nikkede til hendes ord. Ja, lossen skulle gerne finde sin familie igen.
”Lad os det” svarede hun med et smil, som hun rejste sig op og tørrede kjolen af, så der ikke sad græs i kjolen, ikke at man kunne se det for den grønne farve.