En kro i Norvik, den 2 Juli, 2018

Luften som hun indåndede, havde en frisk duft. Ashbury kunne stadig duft frost i luften, selvom det var midt i sommeren, havde norden stadig de køligste nætter. Fra sin position i kroværelset, kunne Ashbury se solopgangen, hun havde bosat sig i et værelse i den køligere del af kroen, for at betale mindre, i mens at hun opholdte sig i norden. Kulden, var stadig tung i luften. Men den generede hende ikke, Ashbury var helt klar mere til kølige nætter, frem for den varme nætter. Hun kunne i det mindste sikker sig, er par timers mere, end når hun sove ude i en skov fuld af myg.

Ashbury tog en kort tår fra den kop the som hun havde hente nede i kro stuen, hun havde trukket sig tilbage i soveværelse, blot lade vær med forstyrre kroen med larm, der var trods alt stadig kunder som sov i nu. Hun havde stadig ikke bestemt sig for hvad dagen skulle bruges på, men hun var sikker på, at hun ville komme en tur rundt til forskellig butikker efter bedre tøj til norden. Ashbury havde ikke forberedt sig på samme plan, hun havde taget rejsen nord på af ren impuls, simple hen for komme en smule væk.

Tanken var, at se bjergene igen. Men før at hun overhoved kunne tage rejsen der op, ville hun have brug for bedre tøj. Det som hun havde rejst i, klarede kulden som den var nu, men det ville ikke holde til viden oppe i bjergene, hvor hun skulle hen. Ashbury drak sin kop the færdig, hun lukket vinduet til ud til gaden, som hun rejse sig op fra stolen der stod ved siden af vinduet. Først kom det varme tøj på, som bestod en tykke lange strømper i bache, brune farver, der efter kom den lange grå kjole udover, og til sidste en kappe af uld.

Ashbury låste døren til sit værelse, før at hun forlod kroen. Da hun kom ud på den smalle gade, var det først liv ved komme i gang, der gik kvinde forbi hende med sit barn, de skulle i mod marked, den samme vej som Ashbury rolig gik efter. Men da hun kom ud imod markedspladsen, holdte hun sig fra blande sig for meget i mellem folk, i sted gik hun ind i den først butik som hun kunne find varmt tøj hos.

Da hun kom ind var der ikke mange andre sjæle udover ejeren som hilste på hende, og der efter en kvinde som sad og var i gang med sy en kjole til. Ashbury gik selv i gang med kigge på egen hånd, hun vidste i forvejen hvad hun havde brug for, og derfor søgte hun hjælp.

Tøjet var pakket skaftet af et sværd var fast sat i hans bælte, vingerne bredde sig ud og Jonathan var klar til at tage afsted imod det kolde nord for at tilbringe lidt tid væk fra dusør jæger og alt andet, for hvem ville lede efter ham i det kolde nord måske ingen måske nogen, men det var noget han selv valgte at gøre for selvom han nok sagtens kunne klare flere liv på hans samvittighed, så kunne det også blive for kedeligt med alle de drab.

Norden var kold men der skulle meget til at holde Jonathan væk fra den, for sikkert som mange andre var det rart at komme lidt væk, og folket der boede i norden var på en eller anden måde også mere anderledes ind dem der boede mere sydpå, men tøj skulle der til og selvfølgelig havde han tøjet der kunne klare sig at befinde sig i det kolde nord, men alligevel ville det ikke gør noget at få nyt tøj så hvilket andet sted ind market ville være bedre at købe tøj, Jonathan var en der skilte sig ud i mængden hans to forskellige farvede øjne hans blonde hår, det var ikke mange nordfolk der var blond så han kunne ikke undgå at folk kiggede på ham, men det var han ligeglad med for så snart han sendte et blik retur stoppede de med at glo.

Jonathan gik ind i den første butik for at finde en anden hætte, for den han havde var i stykker efter en nærkamp han havde haft med en anden person på vej her til, ikke at det havde haft nogen konsekvens for ham, men mere den person der lå død på en stil der til, en kvinde fangede hans opmærksomhed som han stod og kiggede på tøj, han holde sig fra afstand og stod og kiggede i smu på hende, ikke at han var genret på nogen måde men en løve angriber heller aldrig sit bytte med det samme.

Han kom frem fra hans skjul og hen imod kvinden, meget roligt og afslappende åbnede han munden " du burde måske søge rigtig varmt tøj hvis du har tænkt dig at blive her i langtid, der er en strom på vej og det ville blive en del koldere ind det er nu " sagde han med et smil på læben, for ikke at virke truende selvom hun nok uden at vide det allerede ville være i fare, med mindre hun var en kvinde der kunne forsvare sig selv.

Mens Ashbury havde prøvet på at bestemme sig, kom der en stemme bagfra. Hun fik et chok, og hun tabte den kjole som hun taget op, for at se nærmer på.
Ashbury lavet stille suk, som hun samlet kjolen op fra gulvet. Hun vendte sig derefter om imod manden, som havde talt til hende. ”En storm?” sagde hun kort, hun havde ikke selv hørt tale om den, men det var nok fordi hun havde været mere lukket inde på sit værelse på kroen. ”Hvis det kommer dertil, kan jeg altid finde en anden butik,” sagde hun med en lidt kold tone, på en eller anden måde var en smule utilfreds med forskrækket, på den måde. Det virkede lidt uhøfligt at komme op på den måde.
Ashbury foldede kjolen tilbage i pæn tilstand, for lage den op i bunken som den kom fra. Hun trak sig selv væk med skridt. ”De må have en god dag” sagde hun kort før hun gik imod butikkens dør, der var et eller andet som havde generede hende, hun kunne lidt den måde som han havde kommet op til hende på, og hun havde bestemt ikke tænkte sig at blive i den samme butik som ham.
Ashbury rettede blikket frem ad, som hun gik ud på gaden, overvejede hun andre butiks muligheder, eller muligheden for at forsvinde i mellem folk på markedsplads, ikke at hun brød sig om tanken om gå i mellem så mange mennesker, men det var den bedste mulighed for forsvinde hurtig. Ashbury var hurtig nok til gå ind i mellem mylderet af mennesker, hun trak hætten i sin kappe, op, så man hun ville kunne se håret der gik ned foran hendes krop, hun var godt klar over at fol genkendte hende på det røde hår.   

Jonathan var på en måde overrasket over den måde, den unge kvinde tog hans varsel på han havde ikke engang vist sig fra sin dårlig side af, og alligevel havde denne kvinde med det samme flygtet ud af butikken, inden han kunne nå at gøre noget som helst, måske han greb det hele forkert an måske denne kvinde ikke brød sig om nærhed så hurtigt, han fulgte med øjne som hun forlod butikken, han overvejede sine muligheder eller nærmere hendes muligheder, han trak hans mørke hætte over hovedet hvor efter han også gik ud af butikken og efter denne kvinde, og selvom hun havde gemt sig i mængden afslørede hendes røde hår hende, men Jonathan holde sig på afstand fra hende for han ville ikke have at han blev opdaget, for igen hvad skulle han sige hvis han blev opdaget, jeg er vild med dit hår !!!!!!! nej nærmere lade mig.... ja der var mange ting han kunne komme på.

Jonathan kiggede også op samtidig med han holde øje med hende, for han kunne se vejret begynde at blive slemt hurtigere ind ventet, så hvor var denne kvinde på vej hen ud for at købe noget tøj, eller måske blot ville væk der fra hurtigt det vidste han ikke, men der var bare noget over hende der drev ham i samme retning som hende, det var ikke den type kvinder Jonathan møde dagligt, men på en måde kunne han også godt forstå at denne kvinde bare forsvandt fra butikken, for i hendes øjne var han nok bare en fremmede der kom ind på hendes område, eller hvad man nu sagde.

Som vejret tog til, blev Ashbury klar over at hendes lille indkøbstur måtte vente til en anden gang. Hun kunne vel nok vente en dag mere, det ville ikke skade at hun brugte lidt mere tid byen end hun havde planlagt. Med tanken om at komme tilbage til kroen som hun boede på, gik Ashbury i den retning som hun var kommet fra, hun gik imod en af de mange side gader som ført hende ned imod kroen. Hun havde slet ikke set sig tilbage, hendes tanke var at manden som hun var stød på, nok ikke havde fulgte efter hende til kroen.
Hun trådte ind af den lille kro dør, hvor efter at hun lod sin hætte falde ned. Ashbury gik på til kro ejeren, efter nøglen til det lille værelse, hun kunne lige så godt skifte tøj, før at hun tog en bog med ned i kro stuen, hvor der var mere varme at komme efter. Trappe turen var kort, og Ashbury låste sin dør, efter hun kom ind på det lille værelse. Efter et par minutter var udendørstøjet skifte ud med noget mere behagelig, Ashbury tog sine bøger med sig, som hun gik tilbage ned i krostuen, hun betalte for en kop the mere, før hun tog plads i hjørne hvor der var udsyn til hele krostuen. Der var ikke mange mennesker på kroen, men de der var der, var folk som Ashbury havde set før. Hun rette blikket tilbage ned på de bøger som hun havde taget med, før hun gik i gang med læse.

Jonathan holde sig hele tiden på afstand af denne kvinde, og da hun til sidst vende snuden imod kroen fik det da et smil frem på hans læbe, dog ventede han med at gå ind i kroen for det kunne være hun ville komme ud igen så han ventede, vejret ændre sig hurtig og der gik ikke længe før den kolde strom kom som lovede, Jonathan stod dog stadig udenfor det kunne jo være hun kom ud igen, men efter noget tid gad han ikke vente mere, og besluttede sig for at gå ind på kroen og ide han åbende døren ind til kroen gik der ikke langtid før han fik øje på kvinden som sad og læste i sin bog, Jonathan gik op og bestilte noget at drikke hvor efter han gik ned og satte sig ved pejsen, han vende stolen imod ilden hvor efter han satte sig omvendt på stolen og begynde at stirre ind i ilden.

Nogle få folk af dem der var på kroen vidste hvem Jonathan var og der gik ikke længe før folk begynde at viske i krogen, og man ville kunne fornemme nogen så sig sure på ham og det vil kun være et spørgsmål om tid, før der var en eller anden der ville søge retning imod Jonathan, en finger blev hævet og en af kro pigerne kom hen til ham, hvor efter de gik igen og få minutter efter havde Ashbury fået en kop te mere, pigen nejet for hende hvor efter hun åbnede munden " fra herren ved pejsen " hvor efter hun gik igen.

Jonathan ved det nok ville være en dum ide, men det var mere tænkt som et plaster på såret over at han bare var kommet anestigene bare sådan, og hvorfor han gjord dette vidste han ikke for normalt var han ligeglad, men igen hun havde fanget hans opmærksomhed der var noget ved hende han ikke kunne beskrive.

Da hendes the ankom, blev Ashbury en smule overraske over kro pigens ord. Hun kiggede hen imod pejsen, hvor en mand sat med ryggen til, hvilket efterlod Ashbury uden mulighed for kunne se hvem det var. Hun havde været en smule optaget af sin bøger, men hun kunne høre folk hviske omkring hende, hvem var den mand. Hun kiggede mest på tøjet som hun syntes var bekendt.
Ashbury kom i tanke om manden fra butikken, havde han flugt efter hende til kroen? Hun løftede kort hende kop med the på til munden, for tag en kort slurk. På den ene side var der lidt charmende at han ikke gav op, på den anden side, var det skræmmende at han havde holdt nok øje med hvor hun gik hen. Hun havde ikke ligefrem lyst til have en stalker der flugte efter hende på den plan, men måske var det bare fordi at han var betaget.
Om ikke andet kunne hun vel godt tale med ham, den slags kunne ikke skade. Nu var hun jo trodsalt i sikkerhed, eller så sikker som en kvinde kunne være i en krostue, alene. Ashbury lukkede sin bog, hun efterlod sin bøger ved sit bord som hun tog the koppen med sig, hendes skridt var stille som hun krydset hen over gulvet til manden. ”Er det bevist at de prøver på få min opmærksomhed?” hun kunne helt holde fra spørger ham ligeud, hun var trods alt ikke helt tryk ved tanken om fremmed mand der ville have hendes opmærksomhed.

Jonathan sad med blikket i flammerne og tog den sidst slurk af sit kros, og stilede det på bordet som han hørte en stemme bag ved sig, han vende sig om og kiggede på personen, og til hans stor håb var det kvinde han havde fulgt efter, han kiggede roligt på hende og smilede “ det er nærmere min måde at beklage at jeg bare kom helt frembrusende mod dig i butikken, jeg ville blot hjælpe og de så ud til at være igang med at købe det forkerte tøj, så igen jeg beklager” sagde undskyldende.

Jonathan rakte hånden frem ” Jonathan” i håb om hun havde tilgivet om var kommet vidrer, han havde lidt på fornemmelsen at denne kvinde vil kræve rigtigt meget før hun lukkede nogen tæt på, men han gav aldrig op når han først havde sat sig noget for så skulle det nok lykkes, det håbede han for det meste, og for det meste af gangene lykkes det også.

” tag endelig plads hvis du vil, eller du kan stå der som du vil eller gør som du vil helt op til dig “ han vidste ikke hvad hun lige gik og tænkte nu om ham, var han det ene eller det andet

Ashbury kiggede en smule overraskende på manden, nej Jonathan som han selv sagde. Hun havde måske misforstået hans intention en smule, hvilket var en fejl fra hendes egen side. ”Jeg dømte dem måske en smule hårdt,” sagde hun kort som hun blev stående, hvor hun var. Men så igen, hun havde altid været den dømmende overfor andre, mest mennesker. Det var nok bare hendes natur, at være varsom overfor alle omkring hende. Det var nok derfor at man altid så Ashbury alene i naturen.
Ashbury kunne gruble over hendes fejl sener, hun lod kort sin hånd bevæge sig frem, for trykke Jonathans. ”Maharet,” sagde hun kort, det havde været en del tid siden at hun sidste havde udtalt sit navn for andre, og det kunne lyde en smule sært fordi det var et ældre krystallisk navn. ”Eller Ashbury, hvis de syntes at udtalelsen er lidt svær,” sagde hun kort efter. Ashbury var klar over at det fleste var bedre til udtale hendes efternavn, frem for hendes fornavn.
Ashbury havde ikke overvejet at tage plads, det ville måske blev en smule for varmt, i sær nu hvor hun havde en kop the at drikke ved siden af. ”Jeg tror det bliver for varmt, hvis jeg bliver her ved ilden, men jeg har bord, hvor de kan tag plads?” sagde hun kort, før hun vendt sig om for gå tilbage til bøgerne. 

Jonathan smilede kort og nikkede ide hun tog hans og præsenterede sig selv, han slap grebet fra hendes hånd kort efter, Ashbury var lidt nemmere for ham at huske lige som det stod til nu, som hun ikke havde lyst til at sætte ved ham
Men heller ville sidde ved hendes eget bord, men dog stadig inviterede ham med over, kiggede han efter hende som hun gik tilbage til hendes bord, Jonathan rejste sig op og gik efter hende og satte sig overfor hende, som hunhavde sat sig.

Jonathan kunne godt fornemme hun var en kvinde, der ikke bare blev imponeret og hans øjne og hans smil, nej der skulle meget mere til, men det skræmte ham ikke på nogen måde “ så Ashbury hvad bringer dem til dette land,? Hvad er deres relation ?” spurgte han roligt, hvor efter han længe sig tilbage på stolen med armene over kors, og kiggede afventende på hende, hun havde en meget unik udstråling hvis man spurgte ham, så hun havde sikkert noget godt med sig i kufferten.

Ashbury skubbede en smule at sit hår til siden, som hun satte sig ned igen. Da han tog plads overfor hende, kiggede hun på ham med et neutralt udtryk. ”Min relation, jeg har ikke en heroppe, hvis det er hvad de tænker på?” sagde hun med rolig stemme.
Hun var ikke komme til norden for se en bestemt person, i sted var det naturen som var hendes fokus. ”Mit liv er at rejse omkring,” sagde hun som en kort forklaring. ”Jeg holder af naturen, og hvis jeg kan lever jeg altid ude i den, nu havde jeg bare lige brug for et mellem stop før at vandre op i bjergene for de næste par måneder,” hun var jo et naturbarn.
”Og de? Jeg formoder ikke de følger efter en ukendt kvinde på for at snakke med hende?” sagde hun kort, hun var ikke en dårlig menneske kender, men heller ikke den bedste. Ashbury havde lært at bedømme folk med årene, og de fleste mennesker kunne ikke fange hendes opmærksomhed. 

På ham lød det meget til at hun levede i naturen, hvilket var på en eller anden måde spændende, også selv der kunne jo virkelig ske mange slemme ting, men på den anden virkede hun til at hun havde styre på hvad hun fortog sig, han smilede lidt til hendes kommentar omkring hvad han lavede, “ altså ikke normalt, men ved dem kunne man altid lokkes til et eller andet,” sagde han roligt og holde øjne fast på hende, Jonathan var meget lige ud af posen han sagde havd han mente.

På en eller anden måde gad han godt følge hende i naturen på hendes rejse, blot for at opleve hvordan hun overlever i naturen, men det var nok for offensivt at spørger om, og hun kende ham slet ikke, han kunne ligeså vel være en der ville hende ondt, selvom det ikke var tilfældet men det vidste hun ikke.

“ så hvornår tager de så afsted “ Smilede han til hende og prøvede virkelig at lyder interesseret i hendes rejse

Ashbury var ikke sikker på om han var charmerende eller lige ud skærmende, den linje var lidt tynd. ”Charmende,” sagde hun kort, men hendes tone var ikke fuldkommen venlig eller uvenlig.
Kort trak Ashbury en smule på skulderen, ”Lige så snart at jeg har de sidste ting som jeg skal bruge,” sagde hun. Tanken var ikke at hun skulle vild oppe i bjergene, men bare nok til selv kunne være alene. ”Det er ikke den første gang at jeg rejser derop” sagde hun med et lille smil. Hun holdt sig altid på farten eller når vejret tillod hende at rejse frem og tilbage, ved vinter gik turen som ofte mere sydpå.
Ashbury tog en kort slurk af sin te, den varmede hende en smule som længde sig tilbage i stolen. ”Finder de selv rejser spænende?” sagde hun rolig.

Hendes afslappede og på en måde ligegyldighed over for ham, var fascinerede og gav ham blot mere blod på tanden, hun var lidt ligesom en vild hest ingen kunne temme, men Jonathan var opsat på at han nok skulle gør det, han lyttede til hvert et ord hun kom med, ” så hvad mangler de af ting før de kan begynde deres rejse” sagde han roligt, da et glad rom landede foran ham, han tog en slurk lige ide hun tog en slurk af sin te.

” at rejse kan formuleres på to måder hvis du spørger mig, et man kan rejse som dem opleve ting, til fods eller hest eller du kan rejse som mig, i luften det er to forskellige ting, man kam sige jeg har altid haft lysten til at rejse som dem, men min tid og opgaver har gjord det ikke har været en mulighed for mig. “ smilte han til hende, og tog endnu en slurk.

Hans blinkede ændrede sig aldrig det var fast på hende, som et rovdyr der holde øje med sit bytte “ sig mig en ting drikker de aldrig?” sagde med et lidt udfordrende blik, gad vide om hendes krop var et tempel i forhold til hvordan hun levede på.