Krystallandet
Dragonflower 24.06.2018 16:03
Terkel var ikke helt sikker på hvor langs Krystallandets kyst han befandt sig, men menneskernes geografi havde heller aldrig været hans stærke side. De gav samlede navne til steder der ingenting havde med hinanden at gøre, og adskilte ting der jo bare var det samme. Der var mange ting Terkel ikke forstod, men det her var én hvor han nu ellers mente han havde ret. Han kendte trods alt jorden lidt bedre end de fleste mennesker gjorde!Landets geografi var dog fjernt fra klippens sind, som han sad slukøret i vand til livet. Solen havde bagt nedover stranden hele dagen, og efterladt sandet og stenene varme. Tidevandet var trukket ind, og havde langsomt lagt sig kølende om Terkels ben.
Det var underligt, synes Terkel, hvordan han på trods af det, stadig følte sig så kold.
Måske var det bare hans på nuværende tidspunkt enorme krop, der ikke var blevet gennemvarm? Nej, det virkede ikke rigtig. Måske var det fordi at han for første gang siden han var draget hjemmefra, for at finde et nyt hjem til Mælkebøtten, var helt og aldeles alene.
Han skævede mod sin skulder, hvor mælkebøtten havde siddet, og fandt den.. tom. Han gøs en anelse, som kulden greb ham. Mælkebøtten havde vist sig at være en mand, og manden, Terkels evige ven, var nu gået sine egne veje, og ladt Terkel gå sine.
Terkel havde været glad på sin vens vegne, og var fortsat på sin rejse for at finde vinden! Men lige gyldigt hvor han søgte, og hvor smukke marker han end fandt, og hvor længe han end ventede, kom hun aldrig...
Måske kunne hun slet ikke lide ham?
Terkel sukkede, og det lød som et tomt, rungende ekko i en dyb, mørk hule. En mørk lapis lazuli fandt fra stenkæmpens ansigt, og faldt i vandet med et lille plop.
