Log ind Opret bruger
Lance Bigwig
Byvagtsløjtnant

Kaotisk God
Race: Menneske
Alder: 61 år

Skaber: Hobbit

Man kunne ikke undgå at smile over at blive indviet i at smage sådan en herlighed, og være til stede ved hvad Dhalia ville kalde en særlig lejlighed. Hendes fødselsdag var bestemt også en helt særlig lejlighed. Så mange liv der var forbedret og reddet af hendes tilstedeværelse. For ikke bare at nævne familien omkring hende, der tydeligt blomstrede i bedste velgående.
Han tog imod det lille glas, betragtede den mørke gyldne væske og duftede til den berigende duft, mens han lyttede til hendes ord. Han sippede let til glasset, og mærkede sensationen af forskellige smage i en ramme tungen og for en utrænet, nok også var væk for hurtigt. Men Bigwig havde haft mange år til at lærer de forskellige afskygninger af alkohol. Ikke at denne var ham bekendt, men derimod helt ny.

Den havde ikke været så speciel hvis der havde været mange af dem. Desuden, så føles det vel lidt som om at han stadig er her” Bigwig pressede ikke på at hun skulle fortælle mere, med mindre hun havde lyst, men han følte alligevel at han forstod hvorfor den var vigtig. Hvilket gjorde ham endnu mere beæret over at få lov at smage. Få lov til at dele det her øjeblik med hende, selvom han vidste at hun ville ønske at Malik var her i stedet. Det fortjente hun også.
Dhalia
Krystalisianer

Retmæssig God
Race: Menneske
Alder: 51 år

Skaber: Dragonflower

Dhalias blik blev fjernt og et øjeblik tænksomt ved Lances ord. "Mange ting havde været anderledes, havde Seto stadig været her" sagde hun med et lille suk "han ville ville have været på din alder skulle jeg mene. Og jeg ville sandelig ikke have ledet helbrederhuset" gisnede hun roligt, inden hun vendte blikket mod Lance igen "Men der er ingen grund til at dvæle ved hvordan tingene kunne have været. Tiden har ledt os her, og det kan jeg ilde klage over" tilføjede hun med en behagelig ro, født af tilfredshed.

Med en trænet bevægelse tømte Dhalia sit glas, og lod det tomme glas finde hvile mellem hendes hænder, der blev foldet i skødet. Et par tilfredse smask forlod den grående kvindes læber, og hun lænede sig tilbage mod husmuren.
Tanken om at spørger hvorvidt Lance skulle videre snart strejfede Dhalias tanker, men hun lod den passere uden ord. Lance var bestemt ikke en mand der ville slække på sine pligter. Og skulle alderdommen have ramt hukommelsen, ja så ville det da kun være uhøfligt at pointere det.
Dhalia havde ikke travlt med at sende ham ud af døren endnu.