Det betød også at Julia kun lige fik grebet pigens hånd, før denne lod tanke blive til handling og satte af sted efter ridderen.
"Ja, han havde skæl, min egen. Han er også af havfolket og har grønt hår." Hun talte ganske dæmpet som hun førte datteren videre gennem indgangens hallen med kurs mod en af søjlegangene der ville føre dem dybere ind i paladset. Det var den rigtige vej at gå for det møde hun havde, men det var altid en udfordring at få Annabelle med hele vejen. Især som hun måtte slippe pigens hånd og neje let for en forbipasserende af højere rang.
Hendes kjoles rosa skørter var dårligt faldet på plads igen, før hun greb efter en hånd der ikke længere var der og med et suk lod blikket søge ud efter hendes datter. Et glimt af pistaciegrønt mellem to gående og så havde hun hende i øje igen.
For sent.
Pigen stod beundrende bag en engel med den ene hånd rakt tøvende frem mod den nærmeste vinge. Ingen tvivl om at hun var sin mors datter på det punkt. Det mørke hår var en ganske anden sag.
"Annabelle!" Det gibbede let i pigen, der skyldbetynget så tilbage mod sin mor og bed sig i underlæben. Julia måtte skjule et smil, som hun heldigvis var i øvelse med at gøre, og forsøge at strengt tilbage på hende som hun nærmede sig.