Han kiggede hurtigt op da hun tog fat i sin krave, men opfattede lynhurtigt (ligesom hende selv) at hun ikke ville kunne flygte ved hjælp af sine vinger.
De ville kun være i vejen, og han ville fange hende alligevel.

"Heh... jeg er nu ligeglad med om du fortæller nogen, at du har set mig." sagde han.
"Jeg er vant til dusørjægerne."

Han trådte roligt et par skridt frem imod hende, mens han så hende roligt i øjnene.
Hun skulle få chancen til at samarbejde...
"Lad os gøre det her til en lille leg..." sagde han så.
"Luk øjnene... og hold dine hænder over hovedet."

Med mindre hun havde hørt rygter, vidste hun nok ikke hvad han egentlig var ude på... men det skulle hun nu nok finde ud af.

Hun så undrende på ham, i det hun svarede " Men jeg ikke en dusørjæger.. og jeg har ikke i sinde at give dig ud til nogen.. please jeg vil blot.. blot ha lov til at gå ". Hun vidste det lød dårligt fra hendes ende af, men hun vidste også, at hun havde den korte del af strået her. Zane var højere, større, samt havde et utrolig grimt ry hængende på sig og hun?.. hun havde vinger, samt blod der duftede berusende at være nær.. som hun end ikke vidste hvad gjorde og hvorfor det havde sådan en duft?.. og så sin evne til at blive til en form for røg.. men hun havde IKKE lyst til at bruge den og ende nøgen foran en igen, ligesom med Sol dengang. 

Hun så bestemt på Zane, da det var han sagde om de skulle lave det til en leg. " Helst ikke ". Hun trådte forsigtigt bagud igen, så der hele tiden var en god afstand mellem dem. Da han sagde at hun skulle lukke sine øjne og holde hænderne over hovedet, så hun tøvende på ham. Vis hun gjorde det, så havde han frit løb, for at slå hende ihjel, men vis hun prøvede at stikke af igen?.. hvilke muligheder havde hun overhovedet i denne situation. " Please Z-Zane.. ". Hendes stemme skælvede svagt og hun så skræmt på ham, i det hun langsomt løftede sine hænder, før hun lukkede sine øjne. * Please ikke gør noget.. please! *. Hun bed sig en smule i underlæben og stod afventende.. med en trykkende fornemmelse i maven. 

Hendes frygt blandet med den særprægee, tiltrækkende duft, gjorde hende blot endnu mere interessant lige nu.
Han forventede at hun bad for sit liv, at hun tilbød ham penge eller forsøgte at true ham eller sådan noget... det gjorde de fleste.

Men de havde jo også alle en forventning om, at han enten ville dræbe dem, eller voldtage dem.

Og ingen af delene var helt sande, selvom der afgjort var noget seksuelt i, hvad han ville gøre.

Så det overraskede ham faktisk lidt, at hun gjorde som han bad hende om.
Måske var det fordi hun var klar over, at der var meget få udveje i denne situation.
Det kunne være et sundt gen at have...

"Rolig..." sagde han mens han trådte nærmere og lod blikket glide ned over hende - navnligt hendes bare mave, naturligvis.
"Jeg har ikke tænkt mig at dræbe dig."

Da han nåede hen til hende, rakte han roligt den ene hånd ud, og førte blidt fingrene hen over hendes mave.
Lige i dette sekund var han mest af alt nysgerrig efter hvordan hun føltes der... Hvad der skulle ske, kom helt og aldeles an på...

Hvor blød og sårbar hun faktisk var...

Det var pinefuldt, at stå med armene sårbart oppe ved hovedet og øjnene lukket. Hun kunne mærke hvordan adrenalinen havde kicket ind og hendes hjerte galloperede under brystet af hende, mens hun prøvede at holde sin skælvende krop under kontrol, skønt det lige nu føltes, som om den aldrig nogensinde ville komme til at være under kontrol. Hun kunne høre ham træde nærmere, skridt for skridt, med hans stemme, der sagde hun skulle være rolig. * Det kan han sagtens sige.. *. Hun blev en smule vred på sig selv, eftersom hun tænkte på, hvor åndsvagt det var, hvorfor hun altid endte i problemer!.

" H-Hvad har du så tænkt dig? ". Vis han ikke havde tænkt sig at dræbe hende, hvad havde han så i tankerne. Kidnapning og tortur.. tortur var den ting lige nu, der allermest stod hende klart i tankerne, samt hans ord tidligere, angående hvor sadistiske af natur mørkelver kunne være. Havde han tænkt sig at torturer hende?, skære hende op.. lege med hendes indvolde. Hun fik det en anelse skidt, dog da hun kunne høre hans vejrtrækning helt tæt på, glemte hun for en stund at trække vejret, af ren frygt..

Så da hans hånd strøg hen over den faste, men dog utrolig bløde hud.. gav hun et gisp fra sig, før hele hendes krop skælvede under hans berøring, eftersom hun ikke direkte var van til det, samt det med at hun havde lukket øjne, gjorde det også blot mere uventet. Hun mærkede hårene i nakken rejse sig og sagde med en svag stemme. " Please lad mig gå.. ".

Hvad han havde tænkt sig...? Noget som ville overraske hende. 
Ville hun mon se ham som en freak? Sikkert, men han var som altid ligeglad.
Det her var kun underholdning...

Han smilede over hendes reaktion på hans berøring. Gispet viste at hun virkelig frygtede hvad der skulle ske... men okay, han havde også lige rørt et af de mest sårbare steder på hendes krop.
Han, som var kendt for mord, kidnapning og tortur.

"Du kommer relativt helskindet fra det..." hviskede han, mens han langsomt knyttede den ene næve.
Han havde søgt noget da han havde rørt hende, og han kunne lide det han havde fundet... silkeblød hud, ikke meget at stå imod med...

Han kunne nærmest ikke vente med at finde ud af hvor dybt han kunne komme - og det stod ham jo også frit for lige i dette øjeblik!
Så Zane trak næven tilbage, og sendte den så direkte imod Sky's bare mave.
Ikke for hårdt... men hårdt nok til at det ville gøre ondt, med mindre hun spændte godt i maven.

Det føltes som en evighed, fra da han gjorde an, til han endelig slog hende. Hun havde slet ikke set det komme, så da slaget ramte, mærkede hun hvordan hendes mave trak sig sammen, før hun mistede sin balance og røg bagud. Hun spærrede sine øjne op i chok, dog kunne man tydeligt skimte en grimasse af smerte ud over hendes ansigt, før hun faldt til jorden og gispede panisk efter vejret. Det var den største form for mave pumper, hun nogensinde havde fået i hele sit liv. Hun tog sig til maven og vred sig af smerte, mens tårene pressede på.

" Gaah!.. Agh.. Arrhh... ah.. ". Hun vred sig med lukkede øjne og prøvede at trække vejret langsomt, mens tårerne så småt begyndte at glide ned af kinderne på hende, før hun vendte sit blik mod Zane og så såret på ham. Hun rejste sig forsigtigt op, i det hun sagde " H-Hvorfor!.. ". Hendes blik var blevet alvorligt og hun så næsten bedende på ham, mens hun holde en hånd beskyttende hen over sin mave. 

Hans næve gik lige ind, og dybt.
Det var tydeligvis kommet bag på hende, og hun havde derfor ikke nået at gøre noget... og resultatet var smertefuldt.

Smertefuldt for hende, frydefuldt for ham.

Zane så ned på hende som hun kiggede såret op på ham,
Hvorfor...?
Selv hvis han forsøgte at forklare det i detaljer, ville hun ikke forstå det.
"Som jeg sagde, har min slags det med at have sadistiske tendenser..." sagde han bare, og smilede køligt.

"Det her er min."

Hun gav et lille host fra sig, før hun prøvede at rette sig op, i det hun sagde " fortæl mig hvorfor... ". Hun ville gerne vide detaljerne.. hvordan og hvorfor en person kunne finde nydelse i dette her. Hun så næsten på ham med medlidenhed, i det hun spurgte " blev du slået som barn... mishandlet... ". Hun rettede sig op og stillede sig foran ham og løftede rystende sine arme, i det hun lukkede sine øjne, så hun ikke kunne se hvornår slaget kom.

" hellere mig end.. end andre.. ". Dette var tusinde gange mere udholdeligt end voldtægt.. desuden anede hun ikke hvorfor han fandt nydelse i dette, men hun var nysgerrig og hun kunne altid prøve at stikke af eller kalde ham alt muligt, men i stedet.. fandt hun sig selv stående foran ham. " igen... ". Hendes stemme var rystende og hendes åndedræt en smule skælvende. " jeg ved ikke hvorfor du har brug for det.. men vis du har.. s-så værsgo.. ". Hun bed tænderne hårdt sammen og prøvede at gør sig mentalt klar.

"Mishandlet som barn...? Ah, du tror nok at jeg er skadet... traumatiseret af noget, som er hændt mig..." sagde han med et halvt smil.
Hans øjne brændte af stille morskab over dette...

"Jeg er bange for, at det ganske simpelt er naturligt for mørkelvere at være sadistiske. Det kræver hverken traumer eller andet godt fra barndommen."

Han stirrede overrasket på hende, som hun rettede sig op, løftede armene og lukkede øjnene.
Hvorfor i alverden lagde hun an til det frivilligt...?
Var det virkelig for at tage en anden stakkels potentielle plads?

"Interessant..." sagde han roligt, som han rakte ud og lod to fingre løbe op ad hendes bare mave, op til kanten af hendes top, eller stof eller hvad det nu var, som han så roligt skubbede lidt op så han fik udsyn til hele hendes mave.
Og dejlig så den da ud!
"Nu er det vidst dig der skal have den slags spørgsmål stillet."

Som han rakte ud, stod hun rank og klar. Hendes ben føltes som stolper, der kunne falde hvornår end det skulle være, under hendes vægt. Hun kunne mærke det kolde gys der gik igennem hende, da hans fingre spidser, berørte hendes bløde mave, der så småt allerede viste gullige tegn, fra et begyndende blåt mærke. 
Den måde han lod sine to fingre løbe op af hendes bar mave og til kanten af hendes top, fik hende til at skælve af frygt. Hun bed tænderne en smule hårdere sammen, mens hun strammede en smule i maven, dog ikke med vilje. Hun anede ikke hvad han havde tænkt sig, om han ville slå igen, eller hvad han ville gøre. 

Hun mærkede hvordan stoffet gled op og gav et lille gisp fra sig, før hun skar en grimasse af ubehag, inden hun åbnede sine gyldne øjne, da det var han spurgte hende, om selv samme spørgsmål, blot formuleret på en lidt anderledes måde. " N-Nej.. jeg.. jeg tænkte blot på, at vis du slår mig, så lader du måske den næste gå.. samt at blive slået er ikke det værste i verden.. så vis det b-både bringer dig nydelse, men ligeså også sørger for at jeg går fri, så.. så ". Hun bed sig en smule i læben og så flovt væk fra ham. 

Dette var i sandhed en uvant situation for ham... og han kunne egentlig godt lide den.
Ganske vidst var det ikke rigtig frivilligt at hun stod der, men hun gjorde det... og det respekterede han et eller andet sted.

Og så var der jo også lige den lille detalje, at han virkelig nød hendes bløde mave.

"Du har ikke mange muskler, hva'?" kom det fra ham.
"Det gør det blot endnu bedre..."
...altså for ham.

"Så du tænker at jeg lader den næste gå..." sagde han og lagde sin frie hånd flad mod hendes ryg, mens han knyttede den anden, og led den glide langsomt og blidt op og ned ad hendes bare mave.
Det var næsten kærtegnende, og truende på samme tid.

"Modigt."

Hendes mundvig trak en smule op, da det var han hentydet til at hun ikke havde mange muskler. Det var skam sandt og hvert et slag, havde sendt smerte strålende igennem hendes spinkle krop. Hvor lang tid hun kunne tage dette, var slet ikke sikkert, men hun vidste allerede, at hendes grænse var nået. Da det var hans stemme rungede igennem luften, kunne hun mærke det kolde gys igennem sin krop igen. Den måde han sagde ting på, samt berørte hende. Hun havde mest af alt lyst til at krølle sig sammen og græde, af smerte men ligeså frygt, men hun stod fast, for nu.

Da han endnu engang snakkede til hende, glemte hun næsten hans ord i det de var sagt, grundet hans frie hånd der lagde sig flat mod hendes ryg og den måde hans anden hånd berørte hendes mave. De guld farvede øjne, fulgte ham nøje nu. Hun så kort ned mod den knyttede næve, der gled langsomt op af hendes mave, samt ned igen. Hun viste allerede tegn på blå mærker og nogle få af dem, var så småt også ved at gå fra den røde farve til den gule en smule hist og her. Hun så tøvende på manden foran sig.

Hun lukkede langsomt sine øjne i og gjorde sig mentalt klar til at blive ramt igen. * Hvad vis.. vis der sker noget.. hvad vis jeg ikke kan holde til mere *. Hun bed tænderne hårdt sammen og prøvede at slappe af i sin krop, eftersom hun tænkte han ikke ville slå, vis hun prøvede at spænde, dog ville det heller ikke gør den helt store forskel.

Han smilede lidt over hendes kropssprog, der afslørede at hun ikke kunne tage meget mere.
Måske kun et enkelt slag mere...

Og det ville jo være kedeligt, syntes han.

"Lad os ikke få denne udsøgte leg til at nå en for tidlig ende..." sagde han og trak næven væk fra hendes mave.

"Jeg påtænker at bruge en time eller to på dig... så kom du dig bare en lille smule."
Han smilede ondskabsfuldt til hende - det var tydeligt at han mente det.

Da stilheden blev brudt endnu engang, af de kolde ord, åbnede hun langsomt sine øjne og så på ham med en undren, eftersom han fjernede sin næve fra hende, men ligeså også hans ord. Hun forstod ikke hvorfor han handlede som han gjorde, men hun var sikker på, at det ikke kunne betyde noget godt for hende, i dette tilfælde. Hun lod sig langsomt trække vejret og trådte nogle få skridt væk fra ham, i det hun hørte hans ord, der nærmest løb som kold vand igennem årene på hende. Hun forstod ham ikke og jo længere tid hun tilbragte i hans selskab, jo mere blev hun blot forvirret af både hans ord og handlinger.

" En time eller to... ". Hendes stemme var skælvende og hendes udtryk viste en svag form for frygt, frygt over hans handlinger, men ligeså også fremtidige tanker omkring hende. Hun kunne mærke sit flygtige gen ligeså stille trække i hende. Hun spejdede kort rundt. * hvis jeg prøvede at flygte.. ville jeg overhovedet nå særlig langt? *. Hun bed sig svagt i den gennemtyggede underlæbe, der så småt var ved at vise tegn på en rift i den ene side, hvor hun også havde bidt ned ved et uheld, da han slog hende for anden gang. Hun kunne mærke smerten syde igennem den spinkle krop, for hvert åndedræt. 

Hun gav et suk fra sig, i det hun lod sig dumpe bagud og ned på bagdelen, mod det bløde muld. Hun så opgivende op mod Zane, i det hun lukkede sine øjne og lagde sig ned. Vis hun skulle blive slået på, så kunne hun ide mindste samle sig en smule energi, samt fryd.. blot for en stund. " Hvorfor.. finder du ikke noget, der kan erstatte den.. følelse du har.. overfor andre.. eller nærmere den følelse at ville skade folk? ". 

//Afsluttet//