Sted: Hovedgaden i det centrale Dianthos.
Tid: Midt på eftermiddagen ca.
Vejr og omgivelser: Klart vejr med en mild vind. Få mennesker på gaden.

Sværdet

Det var ikke så længe siden, Alicia havde forladt bygarden. Oplevelsen af aladriospræsten, der var blevet henrettet uden rettergang sad stadig klart i hendes hukommelse, og hver gang hun tænkte på det, sydede det indvendigt i hende. Hun havde intet til overs for hverken Kiles orden, byvagterne eller lyset mere. Det hørte fortiden til nu. Synet på de andres ansigter, da hun havde givet sin opsigelse havde dog været hjerteskærende. Hun følte, at hun svigtede dem alle, men hun kunne samtidig ikke leve med sig selv, hvis hun skulle fortsætte. Hendes løjtnant havde ikke set skuffet ud, men han havde heller ikke ligefrem set glad ud ved nyheden. Hun blev dog mødt med forståelse og ingen sure miner.

Nu havde hun så været ude at søge nyt arbejde, hvilket dog var sparsomt. Der var ikke ligefrem mangel på lejesvende, og Alicias spinkle udseende vandt ikke ligefrem point hos nogen. Hun var tæt på at give op og egentlig bare vende tilbage til bordellet. Bordellet... tanken fik det til at løbe hende koldt ned ad ryggen. Ved Zaladin, hun skulle aldrig tilbage til det sted. Så hellere rådne op i rendestenen. Med et nyt stålsat blik fortsatte hun videre ned ad gaden. Hun overvejede at spørge Shrade, om han manglede arbejdskraft, men hun tvivlede. Det kunne dog ikke skade vel.

Det nyslebne sværd sad i skeden, der hang ved hendes venstre side i et brunt læderbælte. De beskyttende hvirvler af metal, der omkredsede håndtaget, glimtede af og til i solens stråler. På overkroppen kunne ses en mørkegrøn skjortelignende trøje med en mørkebrun vest udover. Sidstnævnte var prydet med et guldlignende mønster. Ærmerne på trøjen var vige, og for en gangs skyld havde hun ikke armskinnerne på. Hun skulle ikke bruge dem lige nu, jo. Stofbukserne var sorte og lettere tætsiddende. Disse var stukket ned i et par langskaftede, mørkebrune læderstøvler, hvis metalspænder ligeledes reflekterede solens lys.

Alicia havde ikke nået at gå ret meget længere, inden lyden af tumult ramte hendes øre, og hun satte med det samme i løb for at se, hvad der foregik.

// Er du stadigvæk på at køre den her tråd? //

//Ja hvis du stadig har lyst? ^^//

// Fedt, så laver jeg lige et svar :) //

"Slip mig. Jeg sagde 'slip mig'!" skreg Smo skingert.

Hun var blevet grebet fat i af en lidt fuld mand, som bestemt ikke havde tænkt sig at slippe sit tag. Hun gav manden et skub i brystet med den ene, spinkle hånd, men synes ikke rigtig at få noget ud af det. Hun var simpelthen ikke stærk nok. Ikke engang overfor en fuld mand. Hun var jo ikke våben eller kamptrænet. Andet end med sin magi. Men den virkede selvfølgelig aldrig, når hun var bange - typisk.

"Slip mig så!" råbte hun igen, denne gang lidt mere fattet, og fik på en eller anden måde revet sin arm ud af hans greb. Hvordan vidste hun dog ikke helt, det var bare sket. Han fik dog, selvfølgelig, fat igen, denne gang i begge håndledde. Hun vred sig i hans greb, mens han forsøgte at gramse på hende.

//Afsluttet