Nu hvor det var fast at Dianthos lukket ned efter solnedgang, blev det mere almindelig for folk at trække ind på diverse barer og værtshuse. Her kunne det gode humør forblive, når gaderne var tomme for liv. Dianthos, var ikke en behagelig by om vinterne, folk var kunne ude om dagen fordi at de skulle arbejde, men om natten var der næsten tomt, hvis man så bort fra de mere fattig mennesker som boede i gaderne i den nedre del af byen.
Det familier værtshus i skumringskvateret, var igen stedet hvor man kunne finde Vlevius. Han var der tit med en af de mange bøger som der var blev en interesse med alderen, nu hvor hans sværd dage var forbi, forblev de få muligheder tilbage. Vlevius var gammel, eller for et menneske, han havde helt klart set bedre dage, hvor hans knæ stadig tillod ham at arbejde mere frit. Ikke at slog hans humør ned, faktisk havde Vlevius det fint med at slå sig ned. Han havde mere tid til de ting som han gerne ville, når han ikke underviste i sværd kamp. Udover det var der masser godter ved byen, specielt det at kunne finde en partner var blev et mere fast mål, igennem de senest år.
Vlevius tog sig en kort pause fra hans bog, han sad i det ene hjørn, hvor folk lod ham være i fred. Herfra havde han udsyn til alle de andre, mens de havde svært ved se hans øjne fra skyggerne. Et lille lys stod dog på bordet foran ham, det kaste nok lys til at han kunne læse i fred. Men der var dog en anden årsag til at Vlevius var i værtshuset. Tit og ofte var det historierne, som fangede Vlevius. Andre gange, var det bare den gode whisky som han ofte drak mens han læste. Den aften, var han dog ikke helt sikker på hvad det var som fik hevet ham ind. Måske måtte Vlevius anerkende at han havde brug for et glas mere af den gode whisky? Ja, det var nok bare det.
Vlevius tog det tomme glas med til baren, hvor en halv skummel mand stod bag. Ofte var typerne i dette værtshus ikke de mest rene sjæle, men ingen af dem havde taget kampen op med Vlevius, fordi at han altid havde sit sværd med sig. "Et glas whisky mere," sagde han kort mens han fandt et par mønter frem, de blev lagt på disken mens Vlevius gik tilbage imod hans hjørn med det genopfyldte glas.