Endnu en opgave var overstået, Seeley havde været på en torturopgave Rubiniens handelsby, Balzera og var nu taget til den forladte by for at føle sig lidt mere hjemlig og tilpas. Han havde på ingen måde noget imod sine opgaver som torturmester, heller ikke når det var i de større områder, men han følte sig på ingen måde tilpas med de mange mennesker, som han inderst inde havde lyst til at skade, når der kom for mange af slagsen på samme tid. Det var helt rart at gå der hvor der ikke rigtigt var nogen og selvom han ikke havde nogen som helst styr på kunst, så stod han og kiggede på det forfaldne tempel, det var fascinerende at tænke på der engang havde boet nogen i de ruiner der omkransede ham, men han kunne ikke forestille sig at være der, hvis de havde været der. Han var for socialt akavet til at være omkring for mange mennesker og af ren natur endte det ofte ud i noget, som ikke var så godt for den person han nu engang var. Han smilede lidt for sig selv som han kiggede på de gamle murbrokker omkring templet, det var lige får man kunne overveje at bo der nu, fordi der ingen mennesker var.

Havde man set Seeleys ansigt, så ville man ikke være i tvivl om hvor irriteret han var, det av rungede i hans ører og han havde forventet at være alene, så hvorfor kunne han aldrig få lov til den del? Alligevel kiggede han rundt for at prøve og lokalisere hvor lyden kom fra, ikke fordi ønsket om at være social var stort, det var det aldrig, men han ville nok alligevel blive opdaget, derfor sagde han i stedet nogenlunde højt, uden det var højt nok til at få noget til at runge. "Er her nogen?" Han kom fra noget nær det samme problem med ruiner, for han stammede fra vulkanen i Topalis, derfor var det tydeligt for ham det ikke var et tilfælde det Av kom, der var nogen, men spørgsmålet var hvem og om det var en man kunne tale 'normalt' med eller en der ville trykke på de forkerte knapper.

Seeley skimmede mod stemmen, men det tog noget tid før de fik øje på hinanden, det var dog med et anerkendende nik han tog imod manden. Umiddelbart syntes han ikke det var en han kunne kende, såvel som han rynkede lidt på næsen, da der blev kommenteret på det var en god dag, det kunne altid diskuteres, dog kunne han vel også se det på den måde, at Seeley havde fuldført sin opgave, hvorfor det alligevel var lidt en god dag. Han gik lidt mod manden som han var helt fremme og havde præsenteret sig. "Jo tak, Ekthelion," nikkede han anerkendende, nu havde han præsenteret sig ved navn, så måtte det være for at blive kaldt det. "Navnet er Seeley," sagde han derefter og nikkede igen, han ville ikke bruge sit efternavn, hvis manden skulle have hørt om ham og hans erhverv ville efternavnet helt sikkert gøre en klokke ville ringe.

Det var lige det spørgsmål der ikke var nødvendigt eller rettere sagt var forbudt i hans ører, det var så svært at finde ud af hvordan han skulle reagere på den slags, ikke fordi han ikke ville fortælle noget som helst, men grunden til han var så langt væk fra hvor han normalt kom, det var hans arbejde som torturmester, men den tog man ikke op og vende, i hvert fald ikke så tidligt. Hans muskler lavede nogle trækninger i ubehag, som han besluttede sig for at fortælle den halve sandhed. "Jeg var på markedspladsen her i Rubinien og følte behovet for... en mindre befolkning." Det var på en måde rigtigt, det var jo derfor han søgte væk og manden kunne jo ikke vide hvor langt væk han egentligt boede, så måske det her var fint nok, det håbede han i hvert fald, som han valgte at stille spørgsmålet; "Hvad med dig?"

//Du skal ikke undskylde, de kan ikke alle være lige lange//