Det var efterhånden ved at blive småsent. Solen var i hvert fald ved at sætte, hvilket også betød at de sidste kunder for aftenen ligeså stille ville komme dryssende ind. I hvert fald størstedelen. De færreste ville blive fanget under udgangsforbuddet og så var de ofte mere villige til at betale for at kunne blive på bordellet hele natten. Det betød naturligvis at der var flere langvarige kunder i disse dage men indkomsten var i den grad lavere, og det var ikke første gang at Vigdis forbandt Kiles Orden langt væk. Her kom de og ødelagde hendes forretning. Det skabte selvfølgelig mindre problemer, men de havde også behov for flere penge til at leve for.

Vigdis lyttede roligt til hele bordellet. Hun kunne høre støn. Sukkersød snak, men intet ballade. Måske var hun begyndt at savne alt balladen. De her nætter kunne blive meget lange når man var gammel som hende, og bare skulle holde et vågent øje. Især når Sif ikke var her til at hjælpe hende.
Hun lænede sig lidt mere tilbage i lænestolen hun havde fået opsat nær indgangen, så hun kunne stoppe kunder fra at gå ind hvis de ikke var velkomne, eller hjælpe dem med at finde en lystpige eller dreng der var ledig. Men som der var lidt stille, kom hun til at lukke øjnene lidt i. Ikke nok til rigtigt at sove,men nok til at hun godt kunne virke til at sove. HUn ville stadig vågne hvis folk kom ind og prøvede at gå forbi hende. HUn havde ikke været i det her erhverv i så lang tid for ingenting.

Personligt var det underligt for Atreyu at have været på land så længe han nu engang havde, da han var vandt til at være på sit skib, men han havde lige et sidste visit han skulle tage sig af inden han igen tog til søs. Der var ufatteligt stille i byen, men det var sikkert det udgangsforbuddet der var skyld i det, for han havde fået at vide der ALTID var liv i hovedstaden, uanset hvor man var og uanset tid på dagen. Han stoppede et stykke fra bordellet og smilede kort for sig selv. Det var ved at være lidt tid siden han havde været her, men det var altid rart at komme der ind, ikke fordi han tænkte meget over hans seksuelle lyster, men mere for selskab, en god snak og at han kunne få lov til at nyde en kvindes nærvær, uden der var noget seksuelt over det. 

Et smil bredte sig på hans læber som han kom til døren og gik indenfor. Der sad hun jo, bordelmutter, med sit lange hvide hår og så næsten fredelig ud, sådan som hun sad, halvsovende i lænestolen. Med et kækt smil på læberne gik han stille hen til hende og lod en hånd glide over hendes hår ”Burde De ikke sove i en reel seng i stedet min kære?” spurgte han og hævede et øjenbryn og så på hende, afventende. Han kendte hende og vidste at hun ikke sov helt, men altid var klar på at springe op og jage hver uvedkommende gæst væk, hvis der var behov for det, men derfor ville det sikkert ikke være mindre sandt at en seng nok ville være bedre at sove i, trods det var disse timer bordellet tjente flest penge.

Da Vigdis hørte nogle skridt endelig komme ind, åbnede hun det ene øjne, kun lige inden at Atreyu faktisk var nået hende og snakkede til hende, og aede hende blidt. I det mindst var det en respektabel mand der kom ind, og ikke en af dem hun skulle jage ud. Atreyu havde aldrig været en ballademager herinde, så vidt hun var orientere, og hun vidste jo sådan set til alt der skete indenfor disse murer.

Hun åbnede sine øjne helt og drejede hovedet let og kiggede op på Atreyu. ”Jeg skal jo holde øje med at vi ikke for uvedkommende gæster. Du ved hvordan det er,” sagde hun smilende. Rynkerne i hendes ansigt blev bare dybere når hun gjorde dette. Det var tydeligt at se at hun havde levet allerede et hårdt liv med kun sine 60 år. Det var en del af at være en af pøblen.
”Desuden, hvad laver du ude så sent? Kiles Orden vil ikke se pænt på det,” nævnte hun grinende. I kke at Vigdis havde tænkt sig at aflevere ham til dem. Hun tog ind hvad der kom hvis de var nogenlunde ordentlige. Kiles Orden kunne jo ikke tjekke hvornår gæsterne egentlig var kommet.

Atreyu så på hende og nikkede ganske kort ”Hellere at der ikke kommer uvedkommende ind, end hele huset bliver lagt til grunde” sagde han og returnerede hendes smil. Vigdis havde uden tvivl været den bedste beskytter af dette sted, der havde nærmest ikke været problemer og pigerne der var her, virkede ufatteligt glade trods der sikkert var en del mænd at skulle igennem. Kort kløede han sig i nakken. Han vidste næsten hun ville kommentere på at han var her, nu hvor der var udgangsforbud ”Altså jeg var tilfældigvis i byen i forvejen.. Så er det vel ikke så slemt?” sagde han og så på hende med et uskyldigt smil. Ganske vidst var Atreyu adelig, men alle de regler Kiles Orden efterhånden havde sat fast, så fulgte han ikke ret megt med længere, desuden var han også pirat oven i, så han gjorde mere eller mindre som det passede ham alligevel, under visse rammer.

Han så sig kort rundt og derefter på Vigdis igen ”Så du sidder bare her.. og sidder?” sagde han med et hævet øjenbryn og fortsatte ”Det må være hårdt.. Hvorfor er der ikke en af de unge der holder udkig?” spurgte han og smilede. Ikke fordi han havde nogle skumle bagtanker, for Atreyu havde så meget respekt for denne kvinde og så hende mere som en veninde end en person han ville ligge i seng med. Bevares, han kunne da godt ligge i samme seng, men ikke der ville blive noget seksuelt over det...

Vigdis smilede venligt til Atreyu. Han forstod sig da lidt på det, selvom mange ikke så et bordel som en reel virksomhed. De fleste mente ikke at der var meget at holde styr på, og der var alligevel altid ballade her, men det var ikke sådan Vigdis oplevede det. Der ville komme ballade, hvis man ikke tog sig af kunderne med hård hånd, og var selektiv omkring sine ansatte. Kun dem med rigtigt potentiale kunne blive ansat. De skulle være gjort af det rette, både af krop og sjæl.

Vigdis kunne virkelig ikke lade vær med at smil elidt af Atreyu og hans omgang med reglerne. Eller manglende omgang med reglerne. Han var i hvert fald forholdsvis ligeglad, og selvomd et ikke var alle slags kunder af denne type som Vigdis værdsatte, så var Atreyu altid sød ved hendes piger, så det gjorde ikke så meget. Desuden betød det også bare at der kom nogle kunder på interessante tider til trods for udgangsforbuddet.

”Vi har et par piger der ligger syge, så de skulle hvile sig, og ellers er der forholdsvis mange der faktisk er optaget af kunder her til aften, så jeg valgte at tage udkig. Men jeg kan da godt mærke at der ikke er ligeså meget energi i mig som der engang var,” indrømmede hun med et let latter. Hun var engang en af de bedste lystpiger på bordellet, men nu var hun gammel med et barnebarn og gigt i hofterne. Det var jo hvad der skete når man blev lidt ældre.

Atreyu kunne ikke forstå hvorfor folk i det hele taget gad og komme i kamp med nogle af de kvinder der boede på bordellet, da nogle af dem sagtens kunne forsvare sig, plus Vigdis var meget sjældent længere væk end hun ville komme stormene og hjælpe pigerne også. Hvis ikke det var fordi han selv var ude på havet og levede af det, så ville han nok ikke have noget i mod at være den person der havde de vagter og holdt øje med uvedkommende gæster.

Atreyu vidste godt hvordan Vigdis normalt ville have det med ham, hvis han havde været som hver anden person der ikke fulgte reglerne... Så havde han sikkert slet ikke stået her og snakket med hende. Han vidste dog også at en af grundene til han fik lov til at være der trods han var lovbryder, var fordi han altid behandlede kvinderne på bordellet som ligestillede og ikke så dem som objekter som mange mænd havde en tendens til, desværre... For det satte alle andre mænd i dårligt lys. 

”Syge? Noget alvorligt eller er det bare en omgangssyge?” han håbede inderligt ikke det var noget der var alt for alvorligt, for han ville have det voldsomt dårligt med at vide der var nogle af kvinderne der forsvandt. Han trak kort på skuldrene ”Ja det er jo ikke ligefrem din primetime længere kæreste... Du er jo ikke ung længere” sagde han og smilede kækt til hende.

”Bare rolig. Intet alvorligt. Det er bare den tid på året, forstår du nok,” pointerede Vigdis med et lille smil på læberne. Det var ikke altid at der var ressourcer til at gøre noget ved at de var syge, men Vigdis sørgede om ikke andet oma t det ikke var alvorligt. Hun kunne ikke have at hendes piger døde for fødderne af hende.

Den gamle dame kunne dog ikke lade vær med at grine da Atreyu synes han lige skulle nævne at det ikke ligesom var hendes storhedstid mere. ”Hvis det ikke var for de her hofter, så kunne jeg stadig godt tage en kunde eller to om dagen,” pointerede hun. ”Jeg er måske gammel, men jeg har stadig noget liv tilbage i mig!” Desværre var hofterne i vejen for Vigdis. Det var hvad der var sket efter de lidt for mange ture i sengen med tilfældige mænd. De kunne åbenbart ikke holde til det.

Han nikkede kort ”Der er godt nok også nogle af dem på skibet der brokker sig lidt over de er syge” sagde han med et retunerende smil. Han vidste Vigdis gjorde sit for at sørge for pigerne, holde sygdommen nede, men at bekæmpe den... Kunne være en anden sag. Atreyu tænkte kort ”Har du brug for nogen form for hjælp til de syge? Altså, jeg har penge nok trods alt” sagde han med et blidt smil på læberne. Han havde ikke tænkt sig at kræve pengene tilbage, ej heller bede om en tjeneste. Men når han vidste at pigerne og Vigdis havde det godt, var det alt der betød noget for ham.

Et kækt smil bredte sig på hans læber ”Ak ja, de gamle knogler” sagde han og blinkede til hende ”Men kan der intet gøres ved det?” spurgte han uvidende. Han havde ikke selv sådan nogle skavanker, da han ikke var menneske, jo han lignede et, men var det bestemt ikke. Han løsnede den læder pung der hang i hans bælte og lagde den i hendes skød ”Behold dem, jeg har rigeligt trods alt” sagde han med et smil. Hvad der var der i var han ikke selv helt klar over, men han vidste blot der var to eller tre diamant der i, resten var blot tilfældigt.

Man kunne se hvordan Vigdis ikke ligefrem brød sig om bare at tage imod penge. Som hun så ofte sagde, så var de ikke en velgørenhed. Ekstra drikkepenge havde de intet imod, men at få penge uden at gøre noget, sad dårligt hos Vigdis. HUn var vokset op med hele mentaliteten om noget for noget, og hun kunne godt lide at virke som om at hun havde styr på tingene, selvom der på visse tidspunkter ikke var forfærdeligt meget styr på tingene alligevel. Nogen gange var tiderne hårdere end andre.

"Lad mig i det mindste gøre noget for dig. Du ved hvordan jeg har det med at tage imod penge uden at gøre noget for det," svarede hun så, og tog med sine gamle hænder fat i pungen. Hun kunne ikk enødvendigvis mærke hvor meget der var i pungen, men hun tvivlede ikke på at det var gode penge når Atreyu rendte rundt med dem.

Utilfredsheden var tydeligt tegnet på Vigdis's ansigt, men det var ikke med til at Atreyu ville tage sine penge tilbage... Han vidste Vigdis ville give noget tilbage, som en form for tilbage betaling, men det var ikke det han ønskede... Han ville blot sikre sig at både hun og pigerne havde det godt på bordellet, om det så betød han skulle smide en mindre sum penge hver gang han kom forbi, gjorde ham intet.. For penge manglede han bestemt ikke.

Atreyu så på Vigdis og sukkede " Vigdis..." sagde han nærmest opgivende. Han vidste inderst inde at hun ikke ville stoppe før hun fik ham til at knække og fik lov til at betale ham tilbage. Han lænede sig ned mod hende med et smil på læberne " Det bedste du kan gøre for mig Vigdis... Er at forblive i live, om jeg så skal forvandle dig... " sagde han og lænede sig yderligere ind og ville plante et kys på hendes pande hvis han fik lov.

Vigdis rystede på hovedet. "DU ved hvordan jeg ikke er interesseret i sådan nogle ting. Jeg er for gammel, og jeg nyder at blive gammel, uden at se hele verden røre på sig, uden at jeg gør." svarede hun rystende på hovedet. Måske at være vampyr ville have været tiltalende i hendes yngre dage, men i disse dage nød hun bare at se sin datter og barnebarn vokse op, og hun havde ikke planer om at leve længere end dem. Det var ikke fordi at hun glædede sig til at dø, men for hende var det en rar ting at blive gammel og rynket.

"Lad mig nu gøre noget for dig, min kære," svarede hun bestemt og så på Atreyu. Den gamle dame var trods allt noget af det stædigste man kunne finde indenfor Dianthos murer, og hun havde ikke tænkt sig at sætte sig i gæld hos nogen som helst, heller ikke en som Atreyu, som ellers var venlig og gavmild når det kom til bordellet.

Atreyu nikkede kort "Jeg ved det.. Tro mig.. Det er bestemt heller ikke fordi udødelighed er det bedste at leve med..." sagde han og sukkede kort. Han havde efterhånden set sin portion af mennesker dø, folk han kendte, folk han elskede og tilfældige folk.. Han kunne intet gøre, for hvis han forvandlede dem, ville de have samme problem som han selv havde, smerten ved at se alle omkring sig dø. Han vidste Vigdis havde barn og barnebarn og godt kunne lide det liv hun havde, trods det ikke havde været lige sjovt hele tiden. 

Atreyu så på hende "Kæreste.. Der er intet at gøre for mig.. Min appetit er ikke som den altid har været.. Jeg er jo også gammel" sagde han med et kækt smil på læberne. Han var bestemt en gammel mand.. Med sine næsten totusinde og femhundrede år, så kunne han nok tillade sig at sige han var gammel. Atreyu vidste Vigdis var stædig som et æsel, så før eller siden måtte han sikkert bukke under og lade hende gøre noget for ham... Men han havde ingen ide om hvad, udover at tage imod de penge han havde givet uden at yde for dem. 

//Lukket grundet manglende krea