Natten, denne nat havde været den lyste længe. Fuld månen havde kastet sit lys over byen den nat, og mange have haft en lang var grundet dette. Dagen var præget af trætte ansigter, klodset opførelser, og tab af vare, altså at folk taber ting fysisk.

Ihrai var en af dem, der på trods af denne lyse nat, havde ladet sine øjne hvile, og denne morgen vidste hun, at mange ville have en træls start på dagen. Eller, mange en start på dagen og først vågne midt på denne dag.

Dagen, selv om der var morgen var smuk, solen stod højt og kastede lange skygge blandt landsbyens huse, folket var aktive og var ude og gjorde klar til denne dag, solen var lige begyndt at kaste stråler over vulkanen. Der var ingen skyer på himlen og vinden var let, lys værre da man kunne høre bølgerne fra havet, men her i landsbyen var der blot en let vind, som holdt kroppen lidt kold. Dog var her stadig varmt, og mange der havde startet dagen med hårdt fysisk arbejde havde smidt tøj, eller havde været hjemme at skifte. dog grundet øens natur og folket, resulteret dette i mange, mand som blot gik i deres lette korte bukser, og kvinder, der i fastlands folkes øjne, hørte til i et bodel i den slags tøj. De grønne øjne, rejste sig fra bordet foran hende, og kort gik de imod folkene i byen. Hun rettede sig, strækte sig, og et lille knæk - kunne høres fra hendes skuldre, som hun rettede sin stilling tilbage.

Ihrai var "ikke bedre" hun stod nu, ude foran Sharas tempel, med et smil på hendes læber, langt hår der hang ned langs hendes ryg i en hestehale, tøjet var let og luftigt, en par bukser hvor den ene ben var dækket af nærmest gennemsigtigt Hvidt let og luftigt stof til foden, og det andet ben stoppede stoffer på midten af hendes lår, omkring underlivet kunne man ane, nogle korte brune shorts der kun dækkede det private, og hendes overkrop var kun dækket af en poncho, intet under, hvilket resulteret i at når vinden var venlig fik man udsyn til hendes kropslige udsmykninger, samt sine kvindelige figure, hendes hofter og mave var blottet.

Her stod hun, men en gryde, et bål og urter. Godmorgen! Nyd sharas lys mens i kan, natten bliver lang  igen, Luna vil stadig vise sin sande og smukkest form i nat! Derfor kom og nyd dagens varme te, urter udvalgt netop til at hjælpe dig, ja dig til overkomme de lange natter! råbte hun, ud over dette torv i landsbyen, og begyndte at fylde sine træ kopper med te, som folket kom forbi, flere morgen kram, hilsner og nogle korte samtale begyndte som folk satte fod forbi hende.