Andy 07.09.2017 04:04
Mange ville nok spørge hvorfor en så ung knægt som Demiel rejste gennem landet på egne fødder kun med en meget lille skuldertaske der nok kun ville kunne holde mad for et par dages rejse, en sort kutte der lod kun hans bare fødder og hoved blive set. Men han var da ligeglad med hvad andre tænkte. Han havde en opgave og når han havde en opgave, så ville den lykkes ellers måtte han dø i forsøget. Så da han stod på trinende til Krystalpaladset gik han til vagterne og fremviste et underskrevet brev af accept fra Daniel Torngård, en af Ridderne af Lyset.Demiel lo i sig selv som han fik passeret gennem den store buede indgang til paladset og blev placeret i en trænningshal hvor han blev bedt om at vente.
Rundt om sig kunne Demiel se nogle andre væbnere og en enkelt eller to af Lysets Krigere som stod og trænede. Nogle med sværd, nogle med buer og fire styks der legede rundt med ild-magi mens sjofle jokes blev kastet rundt. Dog kom der en hvis stilhed som Demiel satte sig på midten af gulvet i lokalet. Han var blevet bedt om at vente og havde ingen intentioner om at gøre det på hans ben.
Han viste at Krigeren der havde ført ham herind måtte være ude for at finde en krigere, for i brevet som Daniel havde underskrevet var navnet: "Archeon" nævnt. Demiel kunne ikke finde ud af hvem filan han var, men han kunne da ikke være noget slemt.
"Hvad laver en lille spirrevip som dig herinde så?" kom den ene af de to krigere hen og sagde til Demiel som et kort øjeblik så forvirret på ham. "Jeg ved da ikke hvad du laver herinde. Jeg forventer du træner." sagde han, dybt seriøs. Demiel så ikke sig selv som lille, og hvis andre så ham sådan var den eneste måde at klare sig da at kaste en mindst lige så irriterende bemærkning tilbage eller vende joken mod ham.
Krigeren grinte også og nævnte noget med at der vist var en ild der brændte i knægten som Demiel overvejede om var ham. Men det betød intet for Demiel hørte døren åbne og så en ukendt mand komme ind sammen med Krigeren Demiel havde givet hans brev til.
Demiels små ben skød han op på og i hurtigt løb stod han foran manden. "Er de Archeon?" spurgte Demiel så. Hans arme og generelle krop var stadig skjult under den dyt sorte kutte hvor hætten lå over hans skuldre.
"Hvis du er, har du så fået brevet?" Demiels stemme var entusiastisk, men underligt nok havde Azhuba været utroligt stille på det sidste. Det virkede til at han fandt denne opgave de var blevet givet til at opnå titlen som væbner til en Krigere mindst lige så spændende som Demiel gjorde. Noget "Fader" sikkert ville være meget stolt af hvis de kunne klare det.